Langeskov?

Nold

Hej Morten.

Hvad tænker Du på med Hareskov i den oplistning ???

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=hareskov---farum

.

Ud over Billund, hvad findes der så af tidligere stationer og stationsbyer, der har fået eller vil få deres nedlagte jernbane igen?
Umiddelbart kan jeg komme i tanke om Amagerbro og Kastrup.

Hvis vi skal kigge på opgaven i snæver forstand (jf. formuleringen "nedlagt jernbane" ovenfor), bliver vi nødt til at holde genåbnede stationer, på strækninger som ikke har været nedlagt, udenfor.

Når Billund bliver genåbnet, vil den være ret speciel, idet den jo ligger på en nedlagt strækning. Spørgsmålet er så, om der er andre af de allerede oplistede stationer, der på tilsvarende vis ligger på strækninger, der har været nedlagt og efterfølgende genåbnet.

Hvilket så igen bringer os til næste spørgsmål: Hvornår kan man tale om, at en strækning er nedlagt? At en strækning lukker i månedsvis under en ombygning, er jo ikke nødvendigvis det samme som, at strækningen er nedlagt. Mommarkbanen var vist(?) helt lukket under ombygningen og hvordan var det nu, det var med Løgumkloster-banen?

Jeg vil tillade mig at nævne Valby, som er nævnt i et tidligere indlæg (edit). Så vidt jeg husker (jeg er ikke i nærheden af mit arkiv), var den og dens strækning helt nedlagt, inden såvel strækning som station blev genåbnet?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

----------------

Ja, --det er jo netop det. Hvor længe skal en bane være ude af drift, for at en station betragtes som genopstanden, f. eks. Værløse og Farum, hvor gl. Værløse blev nedlagt og der blev åbnet en ny station ca. 500 m fra den gamle, og . . .

Broen over Mølleåen - set mod Farum. -- August 1973.

. . . Farum, der var busbetjent i nogle måneder, og da man åbnede igen var det en helt ny station på samme sted (+/- nogle få meter afhængig af detaljeringsgraden).

Hvad med Godsforbindelsesbanen -stationerne der på-, der var mere eller mindre sporløs i lange tider i forbindelse med overgang til S-tog.

Er der ikke så mange forskellige former og tidslængder, særtilfælde, at det er en lidt håbløs opgave, man er ved at kaste sig ud i ???

Erik V. Pedersen.
http://evp.dk/index.php?page=hareskov---farum

.

Hej Thomas m.fl. (også EVP),

"Hvis vi skal kigge på opgaven i snæver forstand (jf. formuleringen "nedlagt jernbane" ovenfor), bliver vi nødt til at holde genåbnede stationer, på strækninger som ikke har været nedlagt, udenfor."

Det bliver vi efter min mening ikke ifølge "Søndenfjords", der skrev: Ud over Billund, hvad findes der så af tidligere stationer og stationsbyer, der har fået eller vil få deres nedlagte jernbane igen?

På tidligere stationer og stationsbyer er jernbanen vel som udgangspunkt altid nedlagt, mens jernbanestrækningen ikke nødvendigvis er det. Der er forskel på "jernbane" og "jernbanestrækning", og du skriver jo også netop selv "på (jernbane)strækninger som ikke har været nedlagt". Ordet "jernbane" sigter ikke entydigt til jernbanestrækningerne men er et bredt anvendt begreb (jf. f.eks. "jernbanen.dk"). Tidligere kunne man da også høre ordene: "banen", "banegården", "jernbanen", "toget" osv. anvendt om en station (og det endda uanset, om der var tale om en station, et billetsalgssted, et trinbræt etc). Så når "Søndenfjords" bruger den brede betegnelse "nedlagte jernbane", kan det for mig at se lige så godt henvise til, at jernbanestrækningen består, men at der blot ikke længere standser tog på den nedlagte (jernbane)station eller i stationsbyen. Når "Søndenfjords" ydermere skriver "tidligere stationer og stationsbyer", så indikerer det, at byer, hvor der ikke længere standser tog, ikke betragtes som stationsbyer (de er jo angiveligt "tidligere"), når blot stationen er nedlagt. Her kan jeg dog godt være lidt uenig, idet jeg betragter en stationsby som noget blivende, uanset om stationen og jernbanestrækningen, som stationsbyen ligger ved, er nedlagt eller ej.

Når "Søndenfjords" ikke specifikt skriver "jernbanestrækninger", så synes jeg, at det alene er formuleringen "tidligere stationer og stationsbyer", der definerer opgaven. Når der genåbner en station i stationsbyen ved jernbanestrækningen, får byen sin nedlagte "jernbane" tilbage.

Og hvad er så en "station"? I dag benyttes betegnelsen "station" jo næsten om ethvert sted, hvor der standser tog, uanset ekspeditionsomfanget (station, billetsalgssted, trinbræt etc.). Og så er spørgsmålet: Hvilke tog? Persontog? Godstog? Rangertræk? Eksempelvis standsede der tog i Strib efter 1935, man kunne sende vognladningsgods til Strib, men ekspeditionen af dette blev foretaget af en anden station (Middelfart), og Strib var at betragte som et sidespor (godsbane) udgående fra Middelfart Station. Fra 1943 til 1947 var der så atter persontrafik til Strib, hvor der etableredes et trinbræt. Men er et trinbræt = en station? Ja, i dag ville det i manges øjne være det. Derfor har jeg i mit input betraget Strib som en "genåbnet station" alene på beggrund af persontrafikken 1943-1947, hvilket naturligvis er diskutabelt. Ligeledes betragter jeg trinbrætter som "stationer".

Et andet eksempel på et grænsetilfælde er de driftstekniske stationer, som eksempelvis den nedlagte Kværkeby Station i den tidligere Kværkeby Stationsby (hedder nu: Fjællebro). Selv om persontrafikken ophørte i 1974, er her fortsat station, og plan- og særtogene (men ikke rangertræk som i Strib) drøner igennem stationen adskillige gange i timen. Da Kværkeby stadigvæk er "station", om end af den driftstekniske slags, har jeg ikke har medtaget den i mit input.

Der findes flere grænsetilfælde: Eksempelvis var Bogense efter OMB's og NFJ's nedlæggelse station i DSB's godstransport system, og der kunne til langt op i tiden (1980'erne?) ekspederes godsvogne pr. vognbjørn til sporene på Bogense Havn. Hvornår nedlagdes Bogense Station så egentlig?

"Når Billund bliver genåbnet, vil den være ret speciel, idet den jo ligger på en nedlagt strækning."

Nej, Billund (Station, for det er jo ikke byen, der sigtes til) genåbner ikke nødvendigvis på den nedlagte strækning, men på en ny strækning, der kan ligge et helt andet sted i Billund end den gamle VVGJ-strækning. Det samme gælder Amagerbro i mit input (men ikke Øresundsvej og Italiensvej).

"Hvilket så igen bringer os til næste spørgsmål: Hvornår kan man tale om, at en strækning er nedlagt? At en strækning lukker i månedsvis under en ombygning, er jo ikke nødvendigvis det samme som, at strækningen er nedlagt. Mommarkbanen var vist(?) helt lukket under ombygningen og hvordan var det nu, det var med Løgumkloster-banen?"

Nej, at en strækning lukker i månedsvis under en ombygning, er ikke nødvendigvis det samme som, at strækningen er nedlagt. Det ser vi på bla. S-banen og Godsforbindelsesbanen. Men både Mommarkbanen (ABA) og Klosterbanen (AaAJ) blev officielt nedlagt og erstattedes (delvist) af nybyggede DSB-strækninger. De gamle baneselskaber og deres strækninger nedlagdes, og et nyt baneselskab byggede en ny banestrækning (med en anden sporvidde), som kun delvis genanvendte traceen fra den nedlagte banestrækning.

"Jeg vil tillade mig at nævne Valby, som er nævnt i et tidligere indlæg (edit). Så vidt jeg husker (jeg er ikke i nærheden af mit arkiv), var den og dens strækning helt nedlagt, inden såvel strækning som station blev genåbnet?"

Valby og den private jernbanestrækning (SJS), som stationen lå ved 1847-1864, nedlagdes ligesom Mommarkbanen (ABA) og (delvist) Klosterbanen (AaAJ) totalt, og et ny selskab (DSB) anlagde en ny jernbanestrækning, til dels i den gamle banestræknings trace. Sporvidden var den samme og der forløb ved banen gennem Valby Bakke lang tid mellem den gamle stræknings nedlæggelse (1864) og den nye stræknings åbning (1901), men ellers skulle jeg mene, at de tre strækninger er sammenlignelige. At Mommarkbanen og Klosterbanen var planlagt erstattet af normalsporede strækninger allerede inden privatbanernes nedlæggelse, ændrer ikke ved dette, da der var tale om helt nybyggede normalsporede strækninger, som endda kun delvist forløb som de gamle smalsporede do.