VaGJ fra Grindsted til Eg

af Kai Bayer, 29/3 2014, 15:52 (3850 dage siden)

Lad os så tage ud på en lille jernbanerejse fra Grindsted til Varde i juli 1971, hvor det beklageligvis var overskyet og diset det meste af dagen.

Jeg havde lånt en lille Fiat 850 af min kones søster, og derfor var det muligt at følge banen så intenst. Der er dog også fotos indimellem fra en vandretur fra Grindsted til Eg, foretaget den 12/1 1972. Det forklarer også de let "støvede" fotos.

I næste uge kommer der en længere billedserie fra Ansager station, afsluttende med turen fra Ansager til Varde efterfølgende.

Jeg holdt meget af det lettere gammeldags jernbanemiljø på VaGJ, men i bund og grund var det også årsagen til, at det ikke gik så godt rent økonomisk. Flot alligevel at banen klarede sig frem til foråret 1972.[image][image][image][image][image][image]
Indkørselssignal for VaGJ til Grindsted station. Jeg gad nok vide, hvem der betjente det i 1972, hvor der ikke var regelmæssig betjening af Grindsted station.
[image]
Sidespor til dagligvarelageret for HOKI kæden.
[image]
VaGJ var en nærbane, for her kunne beboerne i Vestbyen tage toget ind til city! Trinbræt ved beboelsen Grønningen.[image][img]
images/uploaded/201403291435435336da3f8a652.jpg[/img]
Trinbræt - eller hvad vi nu skal kalde det, Loft - set mod Varde.
[image]
Og mere beskedent kan det vist ikke blive - trinbræt Jerrig set mod Varde
[image]
Pludselig kom dagens godstog M3 forbi - foto fra kartoffelmarken !
[image]
Vi nærmer os Eg station.
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Inden vi tager videre - med VaGJ Sm 6, tror jeg det var - vil jeg lige fortælle en sjov historie fra Eg station. 16 år efter at jeg havde taget disse fotos, lavede jeg lokalradio i Grindsted, og havde fået et tip om, at Otto, der fejrede 80 års fødselsdag, måske havde et par gode historier om livet på Eg station, hvor han var gift med stationspasseren og selv var ansvarlig for strækningen til Ansager.

Han kunne fortælle, at fra Eg skrånede banen en smule ned mod Ansager, og en dag midt under krigen rev et par godsvogne med materialer til værnemagten sig løs og begyndte at rulle mod Ansager af sig selv.

Det fik en tysk befalingsmand, som arbejdede med vognene til at råbe sabotage, sabotage - og true Otto med dødsstraf !
Otto oplevede også engelske flyveres angreb på stationen - heldigvis uden de store skader.

Da vi havde snakket færdig, fortalte Otto, at han desværre aldrig havde fået taget billeder af stationen, og det kunne jeg så fortælle ham, at jeg havde. Oven i købet står hans kone på et af billederne ude i haven på den modsatte side af sporene og plukker solbær.

Sådan kan historier begynde og ende, for Otto fik selvfølgelig en kopi af alle fotos på dette indlæg !
Og jeg fik en rigtig god historie til lokalradioen :-)

God weekend.

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Poul Andersen, 29/3 2014, 16:22 (3850 dage siden) @ Kai Bayer

Tak for dejlige billeder fra Varde - Grindsted Jernbane. Trods ansat ved Varde - Nr. Nebel Jernbane, gjorde jeg mange tjenester på Grindstedbanen i perioden fra 1. april 1970 til lukningen d. 31. marts 1972, hvor jeg fremførte sidste tog i retningen Varde - Grindsted.
Driftsformen (Jernbanemiljøet !) var ikke anderledes end på så mange andre privatbaner indtil midt i 70´erne, hvor mange moderniseringer for alvor begyndte at trænge igennem. Grindstedbanen havde faktisk i rigtig mange år ganske pæne regnskaber trods de noget magre trafiktal, hvilket i høj grad skyldes samdriften med Varde - Nr. Nebel Jernbane på visse områder og en fornuftig og billig driftsform.
Efter nedlæggelsen af "Diagonalbanen" (Bramming - Laurbjerg) i maj 1971, svandt både passagerer og gods ganske betydeligt ind og den sidste tid inden nedlæggelsen, bestod reelt kun i at køre garantiperioden færdig.

- Jeg glæder mig til resten af turen med VaGJ.

Mvh.
Poul.

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Kai Bayer, 30/3 2014, 12:39 (3849 dage siden) @ Poul Andersen

Hej Poul

Mange tak for dine kommentarer, Poul. Af en eller anden årsag forsvandt billedet af Loft trinbræt ude i æteren. Det kommer så her, sammen med et par flere billeder af M3, samt skinnebus, som nok er Sm 5 - måske fremført af dig ?[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
Det fyrstelige trinbrætskur i Loft. Gad nok vide, om der nogensinde steg nogen på toget på dette trinbræt?

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Poul Andersen, 30/3 2014, 13:05 (3849 dage siden) @ Kai Bayer

Loft blev benyttet daglig, mens jeg husker Jerrig som det mindst benyttede trinbræt, idet jeg kun én gang har optaget en enkelt passager her i de to år det blev til på VaGJ.

Mvh.
Poul.

Avatar

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Morten Flindt Larsen, København K, 30/3 2014, 17:29 (3849 dage siden) @ Poul Andersen

Det har nok været en jernbaneentusiast. Så han lidt underlig ud. med et ældre kamera på maven og en grå lærredsskuldertaske med lynlås? ;-)

Vh
Morten

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Preben Skals, 30/3 2014, 19:26 (3849 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Hej

Også jeg kørte på Grindstedbanen (som vi kaldte den i Varde) i samme periode som Poul,
og jeg havde været der i trekvart år inden jeg første gang standsede i Jerrig, Jeg tror det var onsdag før påske 1971.

vh Preben

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Mikael P, 31/3 2014, 18:37 (3848 dage siden) @ Preben Skals

Jeg husker jer begge, fra et antal turer med VGJ det sidste årstid banen eksisterede, jeg husker også en utroligt rar motorfører, Hovedskov, hed han så vidt jeg husker, kan det ikke passe?

Mikael

VaGJ fra Grindsted til Eg

af Preben Skals, 31/3 2014, 18:57 (3848 dage siden) @ Mikael P

Jo, han hed Svend Erling Hovedskou og gik på pension, da banen lukkede

vh Preben

VaGJ fra Grindsted til Eg - betjening i Grindsted.

af Poul Andersen, 8/4 2014, 13:29 (3840 dage siden) @ Kai Bayer

[image]

Indkørselssignal for VaGJ til Grindsted station. Jeg gad nok vide, hvem der betjente det i 1972, hvor der ikke var regelmæssig betjening af Grindsted station.

Efter nedlæggelsen af "den skæve bane" i maj 1971, var der stadig betjening på Grindsted station, dog i begrænset omfang, idet stationen kun var betjent fra ca. 08.00 - 18.30 ma. - fr. I det øvrige tidsrum var stationen ubetjent.
Foruden betjening af VaGJ´s tog, betjente man også de to godstog samt solgte billetter til hele landet, idet VaGJ og busruten Grindsted-Vejle var såkaldte "Tarif 11" strækninger hvortil der kunne udstedes gennemgående billetter.
Hvad der skete efter den 31. marts 1972, kan jeg ikke svare på.

Mvh.
Poul.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak