Genanskaffelsespriser

af Georg Schmidt, 30/5 2014, 17:41 (3611 dage siden)

Lidt om priser.

[image]
[image]

Mvh
Georg

Genanskaffelsespriser

af Hans T. Møller, 31/5 2014, 10:07 (3611 dage siden) @ Georg Schmidt

Kære Georg Schmidt

Interessant liste, som umiddelbart giver den relative prisforskel på vogne, men som også giver mig lyst til at stille nogle spørgsmål:

Hvem har opstillet listen og foretaget rettelserne? Hvorfor er den lavet? Hvem er modtageren? Er der tale om et udkast eller en endelig udgave? Skal den måske bruges i forbindelse med budgetlægning eller en eller anden regnskabsmæssig kalkyle?

Hvis der ikke var tale om en DSB-liste, kunne man tro, at den var opstillet med henblik på at at forsikre vognmateriellet. Men staten er mig bekendt selvforsikrende, så den forklaring holder næppe.

Jeg håber, at du kan fortælle noget mere.

Avatar

Genanskaffelsespriser - edit

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/5 2014, 10:38 (3611 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 31/5 2014, 10:54

Kære Georg Schmidt

Interessant liste, som umiddelbart giver den relative prisforskel på vogne, men som også giver mig lyst til at stille nogle spørgsmål:

Hvem har opstillet listen og foretaget rettelserne? Hvorfor er den lavet? Hvem er modtageren? Er der tale om et udkast eller en endelig udgave? Skal den måske bruges i forbindelse med budgetlægning eller en eller anden regnskabsmæssig kalkyle?

Hvis der ikke var tale om en DSB-liste, kunne man tro, at den var opstillet med henblik på at at forsikre vognmateriellet. Men staten er mig bekendt selvforsikrende, så den forklaring holder næppe.

Jeg håber, at du kan fortælle noget mere.

Staten har ikke altid været "selvforsikret". Jeg har rodet i en del arkivalier, hvoraf bl.a. fremgår, at der førtes detaljerede opgørelser over de enkelte bygningers brandforsikringssummer. Hvornår DSB gik over fra at være "almindeligt" forsikret til at være "selvforsikret", har jeg endnu ikke set noget om.

Men det er muligt, at den liste, Georg viser, skal bruges i brandforsikringsmæssig sammenhæng.

Nå, men Georg kan jo selv berette, om hans liste indgår i en sådan sammenhæng.

Edit: Som et kuriosum kan nævnes, at da man begyndte at bygge den slags signalhuse, som bl.a. er kendt fra Viborg (vest) og Skjern, glasforsikrede man ruderne separat. Jeg ved ikke hvorfor; men måske skyldtes det, at man for første gang anvendte relativt "store" glaspartier sammenlignet med tidligere (se f.eks. eksisterende Viborg øst, der har "små" ruder).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort

Genanskaffelsespriser - edit

af Georg Schmidt, 31/5 2014, 21:11 (3610 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

I 2003 faldt jeg i min søgen efter damploko på Ra over en kasse med indhold "Brandforsikring 1924-33". Her var en del indtegningssummer f. eks S 721-722 297 000, H 799-800 502 000, vogne med tilbehør 159 084 800 kr.

Også en afdeling med "Brandskade på loko og vogne" og her bl. a. brandskade på MT 106 i tog 519 den 13/11 1936 mellem Bm og Hsb. Erstatning 94621 kr. Loko i drift 1/6 1927, levetid ca. 25 år med årlig afskrivning 4%: 151 799 - 151799 x 4/100 x 113mdr/12= 94621 kr.

Brand i MR 205 i Mosskov 3/9-33 er også beskrevet. Erstatning: indtegningssum 112844 - skader 31360 = 81484 kr.

Jeg har ikke lige kunnet finde kassen i det nye system Daisy.

Mvh
Georg

Genanskaffelsespriser

af Georg Schmidt, 31/5 2014, 13:55 (3610 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Georg Schmidt, 31/5 2014, 14:37

I forbindelse med et andet projekt (der selvfølgelig har noget med damplokomotiver at gøre:-D )har jeg gennemgået et større antal kasser på Lands- og Rigsarkiv. Da kasserne, som Thomas Boberg så rigtig siger, mange gange giver sig ud for noget andet end det de egentlig indeholder, kommer man forbi mange spændende uventede dokumenter, som lige kræver et minut eller 15.

Papiret er et DSB notat i forbindelse med indkøb af nyt materiel som jeg husker det. Papiret findes i kasse 870 under Maskinafdelingen korrespondancesager, anskaffelser. Et læg hedder "principsager vedr. anskaffelser af rullende materiel 1954-63".

Mvh
Georg

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak