Avatar

En jernbanehistorisk gætter

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/9 2012, 20:31 (4235 dage siden)

Jeg stødte tilfældigvis på dette billede:

[image]

For god ordens skyld anføres, at det har været nødvendigt at bort-retouchere en geografisk oplysning fra billedet.

Jeg ved jo, hvor skrappe I er. Så I får kun følgende oplysninger: Såvel bygninger som spor eksisterer ikke mere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

En jernbanehistorisk gætter

af petlun, 13/9 2012, 21:58 (4235 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kunne ligne noget der ligger et sted hvor der lige nu er visse forhindringer for togdriften..;-)

En jernbanehistorisk gætter

af Thorbjørn, Kbh Ø, 14/9 2012, 13:03 (4234 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Brostenene i forgrunden ligger på Sundby Brygge.

En jernbanehistorisk gætter

af XAL Olesen, 14/9 2012, 14:59 (4234 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jeg stødte tilfældigvis på dette billede:

[image]

For god ordens skyld anføres, at det har været nødvendigt at bort-retouchere en geografisk oplysning fra billedet.

Jeg ved jo, hvor skrappe I er. Så I får kun følgende oplysninger: Såvel bygninger som spor eksisterer ikke mere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

To flotte svar allerede. Da spørgsmålsstilleren kommer fra det nordjyske (det gør min familie også) tør man næsten ikke kaste sig ind i debatten.

Men min umiddelbare reaktion var: De to spor forrest i billedet er godsbaneringen der krydser Trekronergade (Valby-Sydhavnen) og det bagerste spor er Valby Gasværks kulbaneskinner til/fra gasværket.

Begge lå ved siden af hinanden et langt stykke bag om Vestre Kirkegård.

Mit kendskab til Nørresundby er Solsidehallen og der var ikke mange spor.

Mvh
Olesen

En jernbanehistorisk gætter

af Steen Heick, 14/9 2012, 16:27 (4234 dage siden) @ XAL Olesen

selvom bindingsværksbygningen minder om Novo i Hillerødgade, slutter jeg mig til at der er tale om sporene bag Carl Jacobsensvej ved Trekronergade. Skorstene er så Trifoleum frø og Persil.
Sporet til Valbt Gasværk må være det venstre idet der mod højre var spor til rangering op til industrien mellem Gl. Køøgevej og Otilliavej. Midtersporet er ud til Fl. Smith og Plumrose??
Eller også er det et helt andet sted.

En jernbanehistorisk gætter

af Erik Olsen ⌂, Ishøj, 15/9 2012, 11:26 (4233 dage siden) @ XAL Olesen

Men min umiddelbare reaktion var: De to spor forrest i billedet er godsbaneringen der krydser Trekronergade (Valby-Sydhavnen) og det bagerste spor er Valby Gasværks kulbaneskinner til/fra gasværket.

Det nærmeste spor synes at have rilleskinner i overkørslen. Derfor tror jeg ikke det er et spor på fri bane, der anvendte man normalt ikke rilleskinner som måtte renses ofte, men kontraskinner.

En jernbanehistorisk gætter

af petlun, 16/9 2012, 00:34 (4232 dage siden) @ Erik Olsen

Kunne tyde på jeg er på vildspor...synes bestemt det så ud til at være nordenfjords...

En jernbanehistorisk gætter - løsning mangler

af Thorbjørn, Kbh Ø, 28/9 2012, 08:12 (4220 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Får vi det uretoucherede billede at se en dag?

Avatar

En jernbanehistorisk gætter - løsningen

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 28/9 2012, 13:15 (4220 dage siden) @ Thorbjørn

Brostenene i forgrunden ligger på Sundby Brygge.

Får vi det uretoucherede billede at se en dag?

Svaret er: Ja og ja.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Andelssvineslagteriet for Aalborg Amt ved Nørresundby havnebane. Til venstre sporet til jernbanebroen over Limfjorden, i midten sporet til Nørresundby statsbanestation og til højre slagteriets sidespor. Billedet er i arkiv ved Sundbysamlingerne og stammer sandsynligvis fra samme år (1933), som bygningen på billedet blev indviet.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak