Nye dieseltog til privatbanerne (GTW 2/6) - del 1.

God eftermiddag i forum,

I dette idnlæg om RegioSprinter gjorde jeg kort rede for privatbanernes interesse for den togudvikling, der blev igangsat i Tysklang med vedtagelse af loven om regionalisering af jernbanedriften ult. 1993.

Ved en konference i Karlsruhe 30. - 31. marts 1995, "Die Umsetzung der Regionalisierung in Praxis" arrangeret af Verband Deutscher Verkehrsunternehmen (VDV) og Deutsche Verkehrswissenschaftliches Gesellschaft e.V. (DVWG), deltog bl.a. togfabrikkerne, som med indlæg, modeller, brochurer og tegninger hver præsenterede deres forslag til "nye lette dieseltog", der kunne opfylde VDVs idéspecifikation.

Siemens Düwag præsenterede som de eneste en køreklar prototype, RegioSprinter. Resten var stadig (næsten) teori.

Under konferencen blev de danske privatbaners deltagere kontaktet af herr Peter Spuhler, CEO for (og ejer af) schweiziske Stadler-Fahrzeuge AG i Bussnang. Han var ganske godt inde i vore materielovervejelser og foranstaltede om aftenen, den 30. marts 1995, et møde på vort hotel.

Her tegnede og fortalte han om Stadlers prototypearbejde med den dieselelektriske motorvogn GTW 2/6 (tryk på databladet for større gengivelse):

Mødet resulterede i en invitation til et virksomhedsbesøg i Bussnang, og dette fandt sted den 23. - 24. juni 1996, hvor prototypen var færdig og kunne demonstreres/prøvekøres:

[image]
Stadler f.nr. 247/1996 2'Bo'2'de 1435 mm, Mittelthurgaubahn "Bm 596 671". Bussnang 1996, foto: Stadler.

Prototypen og yderligere 2 GTW 2/6 motorvogne skulle leveres til privatbanen Mittelthurgaubahn (MThB), der havde vundet kørsel på den ikke elektrificerede tyske strækning Stockack-Radolfzell, som Landkreis Konstanz ønskede reaktiveret.

[image]
Prototypen i fabrikshallen i Bussnang, bemærk bagved en "Holzroller" (ex DR 142) tilhørende Lokoop.

[image]

Togsættet er opbygget som 2 "styrevogne", der er hægtet på hver sin ende af et kort, 2-akslet "lokomotiv". I lokomotivet findes hele drivudrustningen, nemlig en dieselmotor med generator, der leverer strøm til de 2 banemotorer, akkumulatorer, kompressoranlæg etc. Lokomotivet trykker 16 t pr. aksel. Styrevognene har optimalt lavtgulvsareal, idet der under højtgulvsdelen kun findes en 2-akslet løbebogie. Der er således ingen motorstøj under førerpladsen endsige i passagerafsnittet. Der er gennemgang og gennemsyn i togsættet via en oplyst asymmetrisk korridor i lokomotivet, adskilt fra passagerafsnittet ved glasdøre. Med en max. acceleration på 0,96 m/s² og en max. hast. på 120 km/t er det alt i alt et ganske interessant togsæt.

[image]
[image]
[image]
GTW 2/6 "powerpack". Tegning og nederste foto skyldes Stadler.

I fabrikshallen var GTW 2/6 nr. 2 til MThB under bygning:

[image]

[image]
MThB "Bm 596 672" under bygning. Bagved dieselelektriske rangermaskiner til BLS.

[image]
Prototypen rulles ud til prøvetur. T.h. en "Holzroller", Lokoop Ae 477 909.

Med en vognkassebredde på 3 m er der plads til 3 + 2 bestoling, og der kan indrettes 1. kl. i en højtgulvsdel. Flexrum og toilet er tillige muligt.

[image]
Et kig mod førerrummet. Glasvæg og -dør kan udrustes, så de valgfrit kan gøres mælkehvide.

[image]

[image]
Lavtgulvsdel med flexrum og kig gennem "lokomotivet". Foto Stadler hhv. nm.

[image]
Lavtgulvsdel, kig mod førerrum.

Fortsættes i del 2.

Fortsat fra del 1:

Prøveturen foregik på Mittelthurgaubahns stamstrækning Kreuzlingen-Weinfelden-Will. Bussnang er ganske bekvemt station på banen, og Stadler-fabrikken har sidespor her.

[image]

[image]
Prøveturen er nået til Kreuzlingen, og toget "vendes".

[image]

[image]
Prøveturen er nået til Will, hvor MThB's eneste Re 4/4" (nr. 21) mødes.

Men - vi savnede redundans i toget. Privatbanerne var vant til at kunne "humpe hjem på ét anlæg", hvis en af Y-togenes 2 drivliner satte ud, og det var også et krav til nye tog. Først noget senere (2003) lancerede Stadler en diesel-GTW, hvor "lokomotivet" indeholder 2 separate diesel-generator anlæg, som driver hver sin banemotor.

Stadler GTW har alt i alt fået stor udbredelse, både dieselelektrisk og helt elektrisk, både normal- og smalsporet, og både som adhæsions- og tandhjulstogsæt.

De 3 ur-GTW, Mittelthurgaubahns 671-673 blev ved MThB's konkurs afhændet til Ferrovie del Sud Est (FSE) i Bari ved den italienske støvlehæl. I 2010 var de nået gennem en omfattende modernisering, men var i 2014 endnu ikke taget i drift, angiveligt fordi de 2 drivaksler (nu) havde et akseltryk på over 16 t.....

Vi slutter med et strækningsbillede:

[image]
Foto: Stadler-Fahrzeuge AG, Bussnang.

Alle fotos, hvor andet ikke er angivet, er ved (nm).

Bedste hilsener
Niels

Da vi besøgte Stadler-Fahrzeuge AG i Bussnang [CH] i 1996, var det en forholdsvis beskeden virksomhed, der havde specialiseret sig i "Kleinserien-produktion" til det schweiziske marked, ikke mindst til smalspors- og tandhjulsbanerne.

Alligevel kastede man sig ud i konkurrencen om at producere "nye lette dieseltog" til det marked, der åbnede sig i Tyskland med loven om regionalisering af jernbanetrafikken og VDV's idéspecifikationer til fremtidens lette dieseltog. Stadler indgik i et strategisk samarbejde med DWA Bautzen (fra 1998 Bombardier) og ADtranz Berlin (Pankow og Hennigsdorf, fra 2001 Bombardier) om produktion af GTW til DB Regio, Usedomer Bäderbahn og Hessische Landesbahn.

Hermed havde GTW-togtypen bidt sig fast uden for Schweiz, og da konkurrencemyndighederne tvang Bormardier til at "slanke sig" (de havde tidligere overtaget TALBOT i Aachen), overgik Berlin-Pankow med produkrionen af RegioShuttle RS1 og TANGO-sporvognen til Stadler, som nu var etableret inden for EU.

Ved et besøg hos ADtranz i Hennigsdorf 1999 mødte vi klargjorte GTW 2/6 til DB Brandenburger Bahnen:

[image]
DB GTW 946 507-1 m.fl. i Hennigsdorf 16.12.1999 (nm).

Fronten, der på protypen til MThB var svejst op i aluminium, var nu afløst af en GFK-front, karakteristisk for de tyske GTW. Styrevognene var nummereret som "946", hvorimod "lokomotivet" i midten fik "Baureihe 646".

Tilsvarende tog blev leveret til DB Regios datterselskab Usedomer Bäderbahn, her fotograferet på en JeTra-studietur i juni 2002:

[image]
UBB uidentificeret GTW ved Ahlbeck Grenze 04.06.2002 (nm).

Men hjemme i Schweiz havde man allerede produceret de første helt elektriske GTW til Mittelthurgaubahns elektrificerede strækninger, og én af disse var udstillet på InnoTrans i Berlin 1998:

[image]
MThB RABe 526 682-0 udstillet på InnoTrans 1998 (nm).

Her ses den kantede (billigere) aluminiumdfront, der var karakteristisk for de tidligste, elektriske GTW til såvel normal- som meterspor.

Et eksempel på en metersporet, elektrisk adhæsions-/tandhjuls-GTW ses her:

[image]
Cremallera de Montserrat [ES] GTW AM 4.2 i Monistrol, november 2003 (nm).

Som nævnt lanceredes redundante diesel-GTW i 2003 (med 2 separate diesel-generator drivliner med hver sin banemotor). Bl.a. ARRIVA i Holland var aftager af denne type:

Stadler GTW 2/6 DMU til Arriva NL ved Stadler Siedlce i Polen, 21. august 2014 (foto: Flyz1, Wikimedia Creative Commons).

De nye crash-normer førte til en forstærket front med ny GFK-udformning, der afslører slægtskabet med Stadlers succes-tog FLIRT.

Med over 500 producerede GTW-enheder må dette koncept også siges at have været en succes.

Ud over det nævnte har Stadler Rail ekspanderet, dels ved opkøb af stort set alle de fabrikker i Schweiz, der har været beskæftiget i skinne-sektoren, dels ved etablering af fabrikker og værksteder i en række lande. Desuden har man udvidet produktpaletten til at omfatte stort set ALT, se selv koncernens hjemmeside: http://www.stadlerrail.com/de/fahrzeuge/ .

Sidste nye er Kleinprofil U-Bahn tog til Berlin, baseret på Stadlers TANGO Stadtbahnwagen: http://www.railwaygazette.com/news/urban/single-view/view/berlin-u-bahn-unveils-pre-ser... - men det er en helt anden sag!

Bedste hilsener
Niels

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Nye dieseltog til privatbanerne (GTW 2/6) - del 1.

Nye dieseltog til privatbanerne (GTW 2/6) - del 2.

Nye dieseltog til privatbanerne (GTW 2/6) - epilog

Signalposten

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak