Gæt en station. - Jernbanehistorisk forum

Hej,
det er ikke alt der forsvinder når man flytter. Her nogle billeder der dukkede op igen:

De er taget dengang man kunne åbne vinduer i togene, for ca. 40-45 år siden.
De er kun taget for at kunne tegne sporplaner så kvaliteten er ikke i top.
Derfor en lille gætteleg: Hvilken bystation forlader toget her ?

[image]

God fornøjelse
venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Hej,
det er ikke alt der forsvinder når man flytter. Her nogle billeder der dukkede op igen:

De er taget dengang man kunne åbne vinduer i togene, for ca. 40-45 år siden.
De er kun taget for at kunne tegne sporplaner så kvaliteten er ikke i top.
Derfor en lille gætteleg: Hvilken bystation forlader toget her ?

God fornøjelse
venlig hilsen
Lars Møller Jensen

Stationen har tidligere været centrum for et større net af privatbaner.

Mvh Jørgen ;-)

Stationen har tidligere været centrum for et større net af privatbaner.

Mvh Jørgen

Ja, men var det ikke da billedet blev taget.

Og vi er i den nordlige ende
mvh
Thyge

Og vi er i den nordlige ende
mvh
Thyge

Det stemmer også. mvh Lars

Hej,
det er ikke alt der forsvinder når man flytter. Her nogle billeder der dukkede op igen:

Jeg har en mistanke om at de TU-signaler stadig står der.

Mvh
Steen

Hej,
det er ikke alt der forsvinder når man flytter. Her nogle billeder der dukkede op igen:

Jeg har en mistanke om at de TU-signaler stadig står der.

Mvh
Steen

Det gør også. Så dem da jeg passerede Horsens idag. Det er de første TU-signaler i spor 2 og 3 man møder i retning mod Skanderborg. De nordligste i spor 2 og 3 er af en anden type (DSI?) hvor der også er monteret rangersignaler på bagsiden.

Mvh Jørgen

Hej,
det er ikke alt der forsvinder når man flytter. Her nogle billeder der dukkede op igen:

Jeg har en mistanke om at de TU-signaler stadig står der.

Tjae... :-)

[image]

Og på sportavlen (optaget 2013, men jeg tvivler på, at meget er ændret...)

[image]

Hermed et par billeder af sportavlen i Horsens som den så ud i 1977.

[image]

[image]
Udsnit.
Fotos: A B Sillesen.

Jeg fik prøvet anlægget på afløsning i 1981, men fik ikke taget billeder ved den lejlighed.
Det ser ud til at signalerne Z Æ og Y er forsvundet.

I vor moderne tider kom jeg til at tænke på hvor mange versioner af ERTMS der kunne nå at komme på disse 87 år. :-D

Mvh
Georg

[image]

Billedet her er allerede jernbanehistorie. I baggrunden ses signalerne Z og Æ - de findes ikke mere. I forgrunden P og O, som stadig findes. Hvornår er billedet optaget?

Hvornår mon Z og Æ forsvandt?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Billedet her er allerede jernbanehistorie. I baggrunden ses signalerne Z og Æ - de findes ikke mere. I forgrunden P og O, som stadig findes. Hvornår er billedet optaget?

Som jeg ser Georges billede af sportavlen længere nede i tråden, var Æ og Z rangersignaler - det du ser i baggrunden på mit billede er dubleringer af TU-signalerne. Mon ikke de er der endnu?

Billedet her er allerede jernbanehistorie. I baggrunden ses signalerne Z og Æ - de findes ikke mere. I forgrunden P og O, som stadig findes. Hvornår er billedet optaget?

Som jeg ser Georges billede af sportavlen længere nede i tråden, var Æ og Z rangersignaler - det du ser i baggrunden på mit billede er dubleringer af TU-signalerne. Mon ikke de er der endnu?

Jo, de stod der stadig igår (dubleringerne af TU-signalerne).

Mvh Jørgen

Billedet her er allerede jernbanehistorie. I baggrunden ses signalerne Z og Æ - de findes ikke mere. I forgrunden P og O, som stadig findes. Hvornår er billedet optaget?

Som jeg ser Georges billede af sportavlen længere nede i tråden, var Æ og Z rangersignaler - det du ser i baggrunden på mit billede er dubleringer af TU-signalerne. Mon ikke de er der endnu?

Jo, de stod der stadig igår (dubleringerne af TU-signalerne).

Mit belæg for at skrive, at signalerne var væk, er nugældende TIB-S som angivet nedenfor.

Hvilket så rejser næste spørgsmål: Hvorfor kan man ikke i TIB-S se, at signalerne er dublerede?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Mit belæg for at skrive, at signalerne var væk, er nugældende TIB-S som angivet nedenfor.

Hvilket så rejser næste spørgsmål: Hvorfor kan man ikke i TIB-S se, at signalerne er dublerede?

Citat fra TIB-G:
Alle hovedsignaler for pågældende
køreretning er vist på
banestrækningsoversigterne.
Dog kan et PU- eller et TU-signal markere
flere signaler i samme spor.

Mit belæg for at skrive, at signalerne var væk, er nugældende TIB-S som angivet nedenfor.

Hvilket så rejser næste spørgsmål: Hvorfor kan man ikke i TIB-S se, at signalerne er dublerede?

Citat fra TIB-G:
Alle hovedsignaler for pågældende
køreretning er vist på
banestrækningsoversigterne.
Dog kan et PU- eller et TU-signal markere
flere signaler i samme spor.

Kære Jens

Tak for det.

Bedste hilsner

Thomas

Mon ikke et godt gæt ville være Horsens.

Mon ikke et godt gæt ville være Horsens.

Jo det er et vældig godt og rigtigt gæt, der var tydeligvis flere der vidste det.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Nogle lidt usædvanlige TUere, det ligner ikke de almindelige fra DSI. Nogen der ved hvor de kommer fra og om det er de samme, der står der endnu?

Nold

Nogle lidt usædvanlige TUere, det ligner ikke de almindelige fra DSI. Nogen der ved hvor de kommer fra og om det er de samme, der står der endnu?

Nold

Hej Nold,
man kunne jo mistænke at de er de originale fra 1929, inden de blev standardiseret jfr. S-banens F linje.
Det er et L.M.Ericsson anlæg, så det kan jo være det var dem der også lavede signalerne ?

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Det er et L.M.Ericsson anlæg, så det kan jo være det var dem der også lavede signalerne ?

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej Lars

Ja jeg havde en anelse, tak for svar. Hvornår mon de blev "standardiserede"?

Nold

Det er et L.M.Ericsson anlæg, så det kan jo være det var dem der også lavede signalerne ?

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej Lars

Ja jeg havde en anelse, tak for svar. Hvornår mon de blev "standardiserede"?

Nold

Hej Nold,
Mere om L.M.Ericssons anlæg i Danmark på denne sode side: http://ekeving.se/ext/DK/ststlv/index.html

DSI er tydeligvis et Ericsson-datterselskab og nævnes på Ekevings side år 1941.
Men jeg skal da lige se om der er mere at hente om DSI's tidlige historie på nettet eller i boghylden.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Men jeg skal da lige se om der er mere at hente om DSI's tidlige historie på nettet eller i boghylden.

Hej Lars,

Se om DSI's ejer- og navneudvikling gennem tiden her: http://www.danske-selskaber.com/bombardier-transportation-signal-denmark-a-s-u32/ (start nedefra).

Bedste hilsener
Niels

Tak Niels

Altså er DSI grundlagt i 1935.

Ole Edvard Mogensen angiver i en udmærket artikelserie i DJK's tidskrift Jernbanen nummer 2/2012 p.47,
at Funder i 1951 var det første sikringsanlæg leveret af A/S Dansk Signal Industri.

Så er spørgsmålet om hvor mange TU signaler der blev lavet af DSI,
havde de en særlig standardtype
og hvor blev de opstillet ?
Valby ? Vanløses høje del ? Hobro ?

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Tak Niels

Altså er DSI grundlagt i 1935.

Ole Edvard Mogensen angiver i en udmærket artikelserie i DJK's tidskrift Jernbanen nummer 2/2012 p.47,
at Funder i 1951 var det første sikringsanlæg leveret af A/S Dansk Signal Industri.

Det må så være det som er opstillet på Jernbanemuseet i Odense.

[image] Sikringsanlæg fra Funder station opstillet på Jernbanemuseet i Odense, 13. august 2016 (thr)

Funder, et DSB 1951-anlæg, som ganske rigtigt var et af de første relæsikringsanlæg, d v s rent elektrisk, helt uden de mekaniske spærringer (forrigling), som man delvis stadig baserede de tidligere elektromekaniske og mekaniske anlæg på.

Anlægstypen har vippetapnøgler (kendt fra telefon-verdenen) til betjening, i modsætning til senere typer med trykknapper (f eks -53 og -54-anlæg). Disse er så anbragt direkte i sportavlen, mens vippetapnøglerne placeredes uden for sportavlen (på billedet i midten forneden). På den måde kom 51-sportavlen til at ligne de tidligere kendte oversigtstavler, fra de elektromekaniske anlæg, DSB type 12/46, af type som f eks Horsens anlægget.
Et nulevende eksemppel (efterhånden dog stærkt ombygget) på et -51-anlæg er Esbjerg, nok nærmest det eneste (?), da Skørping er nedlagt for nylig.

Bemærk i øvrigt den helt fantastiske bestykning med signaler! I-armsignaler i den ene ende, og daglyssignal, med fremskudt, i den anden, - oven i købet med forgreningsangivelse.
På samme måde U-armsignaler i den ene ende og et daglyssignal i den anden. Men de tilhørende TU-signaler er i begge ender af modsat type af det U-signal de tilhører! Meget specielt.

Men "lige til modelbanen", som E V P ville sige... ;-)

Nå, tilbage til tråden, jo TU-signalerne på billedet er ganske rigtigt de originale fra leveringen af anlægget. DSI begyndte først rigtig at producer signaler m v i 50-erne.
Og det var ikke deres "egen opfindelse". Alt blev udført i tæt samarbejde med DSB, og efter tegninger godkendt af DSB. Det var en meget dynamisk periode i danske sikringsanlægs historie, hvor den meget fremsynede og dynamiske ingeniør Wessel Hansen arbejdede sig op i DSB, og endte som den både beundrede, men også frygtede, overingeniør for Sikringstjenesten/Signaltjenesten. I de år blev mange af de standarder, der indtil nu har været arbejdet efter, grundlagt.

Mvh
Søren

Funder, et DSB 1951-anlæg, som ganske rigtigt var et af de første relæsikringsanlæg, d v s rent elektrisk, helt uden de mekaniske spærringer (forrigling), som man delvis stadig baserede de tidligere elektromekaniske og mekaniske anlæg på.

Anlægstypen har vippetapnøgler (kendt fra telefon-verdenen) til betjening, i modsætning til senere typer med trykknapper (f eks -53 og -54-anlæg). Disse er så anbragt direkte i sportavlen, mens vippetapnøglerne placeredes uden for sportavlen (på billedet i midten forneden). På den måde kom 51-sportavlen til at ligne de tidligere kendte oversigtstavler, fra de elektromekaniske anlæg, DSB type 12/46, af type som f eks Horsens anlægget.
Et nulevende eksemppel (efterhånden dog stærkt ombygget) på et -51-anlæg er Esbjerg, nok nærmest det eneste (?), da Skørping er nedlagt for nylig.

Bemærk i øvrigt den helt fantastiske bestykning med signaler! I-armsignaler i den ene ende, og daglyssignal, med fremskudt, i den anden, - oven i købet med forgreningsangivelse.
På samme måde U-armsignaler i den ene ende og et daglyssignal i den anden. Men de tilhørende TU-signaler er i begge ender af modsat type af det U-signal de tilhører! Meget specielt.

Men "lige til modelbanen", som E V P ville sige...

Nå, tilbage til tråden, jo TU-signalerne på billedet er ganske rigtigt de originale fra leveringen af anlægget. DSI begyndte først rigtig at producer signaler m v i 50-erne.
Og det var ikke deres "egen opfindelse". Alt blev udført i tæt samarbejde med DSB, og efter tegninger godkendt af DSB. Det var en meget dynamisk periode i danske sikringsanlægs historie, hvor den meget fremsynede og dynamiske ingeniør Wessel Hansen arbejdede sig op i DSB, og endte som den både beundrede, men også frygtede, overingeniør for Sikringstjenesten/Signaltjenesten. I de år blev mange af de standarder, der indtil nu har været arbejdet efter, grundlagt.

Mvh
Søren

Hvilken slags anlæg havde Funder inden 1951 anlægget?
Hvilken stand var det i?
Var signalerne genbrug i den materialefattige tid efter krigen?
Er der andre steder, hvor relæanlæg er kombineret med armsignaler

Er der andre steder, hvor relæanlæg er kombineret med armsignaler

Hej esni

ja Aarhus Post 4 fra marts 1950. Jeg har en betjeningsvejledning til det.

[image]

posten ses til venstre i billedet, armsignalerne for afgangsristen skimtes bag røgen.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Et nulevende eksemppel (efterhånden dog stærkt ombygget) på et -51-anlæg er Esbjerg, nok nærmest det eneste (?), da Skørping er nedlagt for nylig.

Søren

Skørping er da et 12/46-anlæg:
http://blokposten.dk/sikr/oversigt/grafik/capp-soe.jpg

Elidshøj må være det eneste tilbageværende rigtige 1951-anlæg:
http://blokposten.dk/sikr/oversigt/grafik/capp-eh.jpg

Esbjerg er vel et 1952-anlæg (noget mellem 1951 og 1953) ;-)

MVH Jan

Undskyld, der røg en finke...
Skørping er selvfølgelig stadig et 12/46-anlæg og i drift.
Det var Arden jeg tænkte på.

Men Ellidshøj er ikke et rigtigt 51-anlæg. Bemærk at det har trykknapper i sportavlen. Men jeg kan ikke på stående fod sige hvad det oprindeligt er bygget som.

M h t Esbjerg, ja den type har vi altså aldrig haft ;-) , - men det er bygget som et 51-anlæg, og har i langt den største del af sin levetid været et sådant, så... - det kan man diskutere længe, - altså hvis man gider... ;-)

Mvh

Hej Drenge

Tak til alle for gode links og opklarende oplysninger. Altid en fornøjelse at være nørd når man har så vidende mednørder!

Nold

JAMAN JAMAN JAMAN

Esbjerg, er det ikke bygget om til ukendelighed da sporplanen blev ændret totalt for et par år siden?
Kommandoposten er da ikke længere I brug er den?

Den tilbragte jeg en sommer I - tror et var I 2003. Hyggelig station og kommandopost.

Men der lugter altså I Es

--
Venlig hilsen

Anders
www.smalspor.dk

M h t Esbjerg, ja den type har vi altså aldrig haft , - men det er bygget som et 51-anlæg, og har i langt den største del af sin levetid været et sådant, så... - det kan man diskutere længe, - altså hvis man gider...

Mvh

Hej

Et eller andet sted er Esbjergs vippenøgleanlæg blevet omtalt som 1952-anlæg. Skal prøve at lede efter kilden.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Et eller andet sted er Esbjergs vippenøgleanlæg blevet omtalt som 1952-anlæg. Skal prøve at lede efter kilden.

Efter hukommelsen, så omtales Esbjergs anlæg som et 52-anlæg, pga. det er udført med stålkernerelæer, og deraf ligner mange strømløb i anlægget mere et 53-anlæg end et 51-anlæg, som er udført uden brug af stålkernerelæer.

PS. Et stålkernerelæ er et bistabilt relæ, der 'holder' sin stilling, og derfor kun behøves strøm ved skift af stilling.

Et eller andet sted er Esbjergs vippenøgleanlæg blevet omtalt som 1952-anlæg. Skal prøve at lede efter kilden.

Efter hukommelsen, så omtales Esbjergs anlæg som et 52-anlæg, pga. det er udført med stålkernerelæer, og deraf ligner mange strømløb i anlægget mere et 53-anlæg end et 51-anlæg, som er udført uden brug af stålkernerelæer.

I dag beskrives Esbjergs sikringsanlæg således:

[image]

- uagtet, at selve sikringsanlægget er genbrug fra vippenøgleanlægget. Det er "kun" (cirka) spor- og betjeningstavlen, der er udskiftet.

Men Ellidshøj er ikke et rigtigt 51-anlæg. Bemærk at det har trykknapper i sportavlen. Men jeg kan ikke på stående fod sige hvad det oprindeligt er bygget som.

Jeg synes nu, at et nærstudie af billedet viser vippenøgler, og læser man i Lokalbeskrivelsen for anlægget, så står der også, at nøglerne omlægges i køreretningen.

/Jan

Men Ellidshøj er ikke et rigtigt 51-anlæg. Bemærk at det har trykknapper i sportavlen. Men jeg kan ikke på stående fod sige hvad det oprindeligt er bygget som.

Hej

Her et link til rundremisen og tegning af betjeningspanelet for Elidshøj

http://rundremisen.dk/attachment.php?aid=9044

Der er som det ses vippenøgler i sporsignatur for togvej og signal på tegningen.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej Lars

Jeg bøjer mig... ;-)
Havde kigget på billedet af sportavlen i forvejen, men mistaget vippetapnøglerne i sporet for at være trykknapper.
Måske er Ellidshøj så vores sidste helt "rigtige" -51-anlæg?
Bortset fra at det er så simpelt opbygget, at det ikke engang har togvejsfastlægning, men blot signalgivning. Sandsynligvis fordi der ingen sporskifter er at aflåse... :-)

Mvh
Søren

Måske er Ellidshøj så vores sidste helt "rigtige" -51-anlæg?

Et par billeder af anlægget i Ellidshøj kan ses her (længere oppe i tråden er - så vidt jeg kan se - linket til et af billederne vist på en anden hjemmeside).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

Tak Niels

Altså er DSI grundlagt i 1935.

Ole Edvard Mogensen angiver i en udmærket artikelserie i DJK's tidskrift Jernbanen nummer 2/2012 p.47,
at Funder i 1951 var det første sikringsanlæg leveret af A/S Dansk Signal Industri.

Det må så være det som er opstillet på Jernbanemuseet i Odense.

Sikringsanlæg fra Funder station opstillet på Jernbanemuseet i Odense, 13. august 2016 (thr)

Ja T. Rithmester, lige netop. Et rigtigt spændende anlæg.

Med venlig hilsen Lars Møller Jensen.

RSS Feed af emne

Ingeniøren

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak