Avatar

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 30/1 2017, 13:08 (2614 dage siden)
redigeret af Thomas Boberg Nielsen, 30/1 2017, 13:31

Strækningen Bredstedt-Hviding blev åbnet 15. november 1887 som sidste del af marskbanen Heide-Hviding. Da DSB overtog strækningen Tønder-Hviding i 1920, lå der 3,385 km nord for Tønder station et sidespor på fri bane. Så vidt jeg umiddelbart har kunnet finde frem til, havde sidesporsanlægget tilknytning til Zeppelinertrafikken. Sidesporet nået ikke at blive optaget i de danske tjenestekøreplaner. Af sagsakterne fremgår, at sidesporet var anlagt for "Reichsvermögensverwaltung III - Kiel". Mon sidesporet nåede at være i drift "under dansk flag"?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Sidesporet lå i 60,615. www.banevagt.dk.

[image]Udateret sporplan - formentlig omkring 1920. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB-100A, Danske Statsbaner, Baneafdelingen, 2. og 3. Distrikts Banetjeneste, BB-252/Thomas Boberg Nielsen.

Avatar

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Morten Flindt Larsen, København K, 30/1 2017, 13:31 (2614 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Da DSB overtog strækningen Tønder-Hviding i 1920, lå der 3,385 km nord for Tønder station et sidespor på fri bane. Så vidt jeg umiddelbart har kunnet finde frem til, havde sidesporsanlægget tilknytning til Zeppelinertrafikken. Sidesporet nået ikke at blive optaget i de danske tjenestekøreplaner. Af sagsakterne fremgår, at sidesporet var anlagt for "Reichsvermögensverwaltung III - Kiel". Mon sidesporet nåede at være i drift "under dansk flag"?

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og strækningen Randers-Aalborg

[image]Sidesporet lå i 60,615. www.banevagt.dk.

[image]Udateret sporplan - formentlig omkring 1920. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland, TTDSB-100A, Danske Statsbaner, Baneafdelingen, 2. og 3. Distrikts Banetjeneste, BB-252/Thomas Boberg Nielsen.

Rosinenfeld. I DSB-tiden Tønder Luftskibsstation. Fjernet kort tid efter Genforeningen, men nåede at komme med over fra Deutsche Reichsbahn til DSB.

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Niels Munch, 30/1 2017, 17:12 (2614 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

[image]Zeppelin Basen. Tønder Gasværk i Luftskibshavnen. Postkort. Periode: 1914 - 1918. Fotograf: Ukendt. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv for Gl. Tønder Kommune. Nummer: B15130.

"Nord for byen blev der bygget en luftskibsstation. Til sidst bestod den af to store dobbelt haller, en mindre hal, et ”gasanstalt” og en hangar til flyvemaskiner. Stationen blev beskyttet af batterier og luftværnskanoner. Desuden blev der oprettet en radiostation til pejling og korrespondance.
Adskillige lufttogter udgik fra Tønder. De fleste luftskibe havarerede dog, eller blev skudt ned."

Kilde: http://dengang.dk/artikler/1767 .


[image]Tønder. Skitse af luftskibsområde. Datering: u.år. Museum Sønderjylland - Filnavn: SKITSE.TIF . Gasværket ses nederst t.h.


Flere billeder fra Zeppelin basen på Museum Sønderjylland under "luftskib".

Om luftskibsbasen i Tønder: http://www.vimu.info/general_04.jsp?id=mod_34_2&lang=da&u=general&s .


M.v.h.
Niels

Tysk sidespor på fri bane, Tønder og Visby, Luftskibsstation

af Steffen Dresler, 30/1 2017, 18:13 (2614 dage siden) @ Niels Munch

Det er godt nok en del år siden, men jeg skulle til Tønder og se på noget. Efter dette, tog jeg ud i det område, hvor Zeppelinstationen lå og der er? (var) stadig mange rester at finde. Bl.a. fundamenter og ikke mindst render, hvor der havde ligget gasrør til at blæse Zeppelinerens gasballoner op. Så er man historisk interesseret er dette da et sted, hvorfra 1. verdenskrigs bombardementer af England fandt sted fra. Så om end ikke historiens vingesus, da suset fra Zeppelinernes Maybach motorer.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Morten Flindt Larsen, København K, 30/1 2017, 21:31 (2614 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Korrektion: Det danske navn for side sporet var 'Luftskibshallen', ikke 'Tønder Luftskibsstation', som jeg tidligere skrev ude fra det pulserende liv.

Sidesporet lå 3,2 km fra Tønder (Tønder H) på strækningen mod Vedsted. Det var beliggende ved gården 'Rosinfelt', deraf dets tyske navn 'Rosinenfeld'. Det blev etableret i 1914/15. Efter genforeningen aflåst, spigret og fastboltet i november 1920. Der kendes skriftlig dokumentation for, at der var kørsel på sidesporet i september 1922. Sporskiftet og velsagtens resten af sporet blev fjernet i 1923.

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Georg Schmidt, 26/6 2017, 20:06 (2467 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Vedr. sidesporet nord for Tønder.

[image]
Arkiv Bjarne Knudsen.

M v h
Georg

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Steffen Dresler, 26/6 2017, 20:52 (2467 dage siden) @ Georg Schmidt

Go´aften til Georg Schmidt!

Og hvad lavede man så dér? Sporoptagelse eller???

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Tysk sidespor på fri bane mellem Tønder og Visby

af Henrik Jensen, 27/6 2017, 09:47 (2466 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej

Tidspunktet passer med nedrivningen af de tre store luftskibshaller fra flyvepladsen.

Hilsen
Henrik

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak