Jeg er helt sikker på, at trækkraftsudvalgets ønsker på mødet afholdt i August 1940, overhovedet ikke afspejler den kommende virkelighed for DSB. Altså for mig at læse nogle fredstidshandlinger og ønsker, der blev behandlet trods den nylige besættelse. Tingenes kommende alvor var slet ikke aktuel for DSB endnu.

Øh - jeg mener IKKE at have skrevet at trækkekraftudvalget holdt møde i august 1940?
Derimod holdt generaldirektøren og maskinchefen møde.

Jeg har dog ikke personligt set det nævnte referat (DSB notat eller Frichs referat?), men det er jo lige vand på Frichs mølle i og med, at det omtaler nye lyntog og hvem skulle fremstille dem?

Det ligger nu ellers pænt i DSBs byggesag på første serie E-maskiner fra Frichs. Det har det gjort i mange år (medmindre "nogen" har bøffet det fornylig(Rigsarkivet har været lidt utæt med bogtyverier osv)).

Den omtalte tegning af en BR 23 med dansk type III tender er anført som NL 201.4 HL 25A af 01. JUN 1942, altså to år efter trækkraftudvalgets møde i august 1940. Så interessen for tyske konstruktioner, bygget her eller i Danmark, var således ikke slut, men nok mere aktuel nu, bl.a. i og med det stigende antal tyske transporter til/fra/gennem Danmark og DSB manglende større trækkraft. Og så var vi jo gode samarbejdspartnere!!

De fleste bliver MEGET samarbejdsvillige med et skydevåben i nakken.... Jeg er bestemt ikke misundelig på de embedsmænd, som skulle ned af en sti så bred som en fiskeline....der var mange modsatrettede interesse at tilgodese. Ikke jordens nemmeste job.
Uanset morskaben med diverse tyske typer, så endte det (igen) med en ordre på litra E.
De første indledende øvelser begyndte i maj 1942 og i juli 1942 afslår DSB at gøre brug af tilbuddet fra Frichs. Efter en prissænkning kom ordren på 7 E.
At tingene var ved at spidse til ses af, at Frichs mente, at et leveringsprogram var omsonst (om end DSB gerne ville have et sådan og fik det - tror sq det har givet en del hovedrysten hos Frichs). Da ikke alt er bevaret (og jeg næppe har hele overblikket), så det reelt umuligt at afgøre om interessen for tyske typer skulle bruges i det evige spil med Frichs eller om det var mere seriøst.
Jeg kunne også anlægge helikopterbetragtningen og tørt konstatere at DSB IKKE købet tyske modeller - uanset fordanskningsarbejdet.
Samarbejde kan være mange ting....man kan forhandle på skrømt og prokrastinere. Uha - vi er effektive og det går så godt. Joo, der er ikke så mange resultaterne lige nu, men det skal nok komme. Alt sammen del af forhaling og forhaling var en del af Fehmarn-lyntogene. Sjovt nok opstod der en sær enighed efter januar 1943 om ikke at skrive mere om dem....man aner en sammenhæng med tørre tæsk i Rusland. Men vi samarbejde sørme godt indtil da.... Gu' gjorde vi ej; vi lod tiden gå med ingenting.

Og med hensyn til dieseltraktion havde DSB jo allerede fravalgt denne form på det værende tidspunkt, da der ikke var udviklet god, solid, holdbar og økonomisk forsvarlig trækkraft noget sted (bortset fra USA), hvorfor det var dampen, der var aktuel. Her kunne endda fås lokomotiver med større ydelser til en billigere penge. Og så var kul billigere end brændolie.

Du glemmer vidst mit favoritbegreb "TCO" - Total Cost of Ownership". Ja, damperne kunne købes billigt Ja, kullene var billige. Men da dieselerne kunne kører længere og trække flere tons (ofte i hurtige planer) og da brændstofudgifterne pr ton/km var lavere end for damperne, så vender det samlede regnestykket altså til dieslerne fordel. Var der bjerge eller dårligt vand (eller intet vand) - endnu større fordel til dieslerne. Og så var der jo lige WPBs begrænsninger; banerne kunne ikke få alle de dieselloko, som de gerne ville have. Bevares, undtagelser kan findes; ovenstående er blot et MEGET generelt billede.

DSB vidste udmærket hvilke fordele dieseldrift kunne give i slutningen af 30'erne. Dog anes en vis tvivl om Frichs var de rette til at gennemfører tankerne. Derfor afslaget på My-loko i 1938. Det må have været lidt en gave for maskinchefen at Rissefar talte positivt om amerikansk dieseldrift, for der var jo værktøjerne til at virkeliggøre 30'erne tanker.

Jeg er helt sikker på, at trækkraftsudvalgets ønsker på mødet afholdt i August 1940, overhovedet ikke afspejler den kommende virkelighed for DSB. Altså for mig at læse nogle fredstidshandlinger og ønsker, der blev behandlet trods den nylige besættelse. Tingenes kommende alvor var slet ikke aktuel for DSB endnu.

Kære Steffen

Vi kan selvfølgelig aldrig vide, hvad Hedegaard og Knutzen tænkte i august 1940, men mon de forventede, at krigen ville vare så længe, som den gjorde?

Frankrig var faldet, slaget om England var i gang, og Hitler havde hidtil haft militær succes. Hvorfor skulle han ikke kunne gentage den?

Vi ved i dag, at krigen trak ud, og at det skabte problemer for DSB, men det kunne Hedegaard og Knutzen næppe forudse, da de holdt deres møde. De havde nok en efterkrigssituation for øje her i august 1940.

For historikere er det en taknemmelig opgave at få historiske personer til at tage sig kortsynede og uforstandige ud. Vi ved jo, hvordan det gik. Vi kan fokusere på alle de tegn og tendenser, som peger i retning af det, der senere kom til at ske. Og vi kan spørge: Kunne datidens beslutningstagere virkelig ikke få øje på dem? Var de blinde eller dumme eller begge dele?

Men i datiden har der også været modstridende tegn og tendenser, så billedet har været mere uklart. Indtil det modsatte er bevist, går jeg selv gerne ud fra, at folk gjorde, hvad de kunne.

Bedste hilsner