Avatar

Vacumbremset godstog?

af tognoerd2013, 8/1 2018, 12:30 (2272 dage siden)

Hej
Jeg har undret mig lidt efter jeg fik bogen om D-maskinen. Jeg kan se at man har haft en plade på taget af godstogslokomotiverne for at retningsbestemme fløjterne, så bremsevagterne bedre kunne høre dem. Men var vacumslangerne så til passagertog? Eller har man haft vacumbremset godstog? og er der et sted hvor man kan læse og godstogsoperationer i Danmark, anno 1905?

mvh
Sebastian

Vacumbremset godstog?

af Steffen Dresler, 8/1 2018, 14:06 (2272 dage siden) @ tognoerd2013

Kære Sebastian

Den må jeg nok hellere prøve at svarer på efter bedste evne i håb om, at dem der VIRKELIG ved noget om emnet og eventuelt kan komme med yderligere forklaringer og eller/henvisninger, vil træde til.
Da litra D kommer til i begyndelsen af 1900 tallet, var de allerfleste godsvogn ikke afbremsede andet med en normalt håndbremse, der skulle betjenes ”fra jorden”. Man kunne altså bruge den som en ”parkeringsbremse”. Men, en del vogne havde en såkaldt Tårnbremse (TB), der betjentes fra et ”tårn” opbygget på godsvognen og hvor i der sad en ”Bremser”. Og i de forskellige reglementer og forskrifter stod ganske klart hvor mange PROCENT af togets aksler skulle kunne bremses, det hele afhængig af strækningens fald eller stigninger, antal aksler i toget og togvægten og ønsket fremføringshastighed. Denne bremseprocent udregnedes før afsendelsen af toget. Dette betød så, at der skulle så og så mange ”bremsere” med toget for at kunne opfylde bremseprocenten. Og det var for dem, at der var en skærm foran togfløjten, således at lyden lettere forplantedes ned langs stammen med bremserne. Bremseprocenten og antal bremsere varierede således fra tog til tog. De mere moderne godsvogne og dem der var beregnet for transit eller udenlandskørsel havde normalt Vakuumbremse, men det betød så også, at vogne UDEN Vakuumbremse skulle have en vakuumledning (ledningsvogne), således at de vogne med vakuumbremse, kunne afbremses. Og jo flere vogne med vakuumbremse, des færre bremsere var der brug for.
De personførende tog havde også i begyndelsen kun ”bremsere” eller togføreren og togbetjentene skulle aktivere bremsen, når de hørte lokomotivets fløjtesignaler. Men ret hurtigt fik passagermateriellet vakuumbremser. Så i PRINCIPPET var det altså kun godstogene, der tilsidst medførte bremsere ind til antallet af vakuumbremsede vogn vart så stort, at bremserne helt kunne udgå.
Overgangen til den mere sikre trykluftbremse skete gradvist for BÅDE gods- som passagermateriellet op gennem 1920´erne og 1930´erne. Og denne bremsetype blev på tysk foranledning indført i 1943 ved DSB.
Du kan læse mere udførligt om bremser i ”Danske Personvogne” af Jens Bruun-Petersen og Ulrik Tarp Jensen, forlaget Banebøger2012, ISBN 978-87-91434-34-1.

Håber det gav lidt mening

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Avatar

Vacumbremset godstog?

af tognoerd2013, 9/1 2018, 08:05 (2271 dage siden) @ Steffen Dresler

Tak Steffen, det forklare en del. Står der nogle steder om de fløjtesignaler som var i brug?

Vacumbremset godstog?

af Steffen Dresler, 9/1 2018, 09:00 (2271 dage siden) @ tognoerd2013

Kære Sebastian
Herunder de almindeligste og dette fra "Almindeligt Signalreglement 1903, genoptryk 1919".
[image]

Der findes yderligere signaler på de følgende sider, startende med rangersignaler.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Der ligger en mængde reglementer og bestemmelser på internettet, hvorfra du bl.a. kan hente ovenstående. Men jeg kan ikke huske hvor.

Vacumbremset godstog?

af Georg Schmidt, 9/1 2018, 11:27 (2271 dage siden) @ tognoerd2013

Nogle uddrag fra vejledning for vakuumbremsen. Der er to udgaver en fra 1915 0g en fra 1930 med rettelser til 1943. De to vejledninger må komme på Rundremisen til sin tid.
Langt de fleste godstog må have været skruebremsede, måske enkelte ilgodstog har været delvist vakuumbremsede.

[image]

[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]
[image]

Mvh
Georg

Jernbanebøger

På Skinnecykel i Danmark Og Sverige

På Skinnecykel i Danmark Og Sverige. Pris 90 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak