P og R røgkammerdøre

af Per Bjørn Pedersen, 8/1 2018, 14:31 (2292 dage siden)

Hvorfor havde nogle P og nogle R (II) maskiner forskellige røgkammerdøre, frem for flertallet af denne type? Nogle N maskiner havde også forskellige røgkammerdøre. Nogen der ved besked?

[image]
R 963 ved Hvidovre 1972. PBP


[image]

[image]
P 903 1955 Korsør. Jernbanemuseets arkiv


[image]
P 917 ved Fredensborg, 1982. PBP

P og R røgkammerdøre

af Dampfmeisteren ⌂, 8/1 2018, 14:55 (2292 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Det var et forsøg på at opnå en bedre tætning end ved den traditionelle røgkammerdør med håndhjul.
Om forsøget var en succes må være et spørgsmålstegn, eftersom det kun var et begrænset antal maskiner der blev udstyret med den alternative røgkammerdør.
Resultatet var åbenbart ikke godt nok til at udskifte samtlige P, R og H-maskiners røgkammerdøre, men heller ikke ringe nok at der blev byttet tilbage.

Vel lidt ligesom dobbeltskorstenen på E-maskinerne, der ikke blev indbygget i E994-E999, der blev leveret efter at de fleste af E975-E989 havde fået dobbeltskorsten.

P og R røgkammerdøre

af Steffen Dresler, 8/1 2018, 15:28 (2292 dage siden) @ Per Bjørn Pedersen

Kære Per

Den af DSB normalt anvendte spidse stålplade røgkammerdør med centralt håndhjulslukke, kunne havde en tildens til at være lidt skæv, således at der forekom utætheder og derved falsk træk i røgkammeret, der forårsagede en dårligere dampning i kedlen. Det kunne ovenikøbet også medvirke til at røgkammersmuldet brød i brand under kørsel.

På baggrund af bl.a. erfaringer med tyske lokomotiver under krigen, hvor DSB dels lejede eller på anden måde anvendte tyske lokomotiver eller kom tæt på disse under remiseophold og reparationer, ønskede Maskinafdelingen at afprøve denne type røgkammer dør, der omtaltes som ”Staalstøbt Røgkammerdør”. Denne var som skrevet stålstøbt og derfor ret stiv og kunne derfor ikke vrides. Den blev lukket ved hjælp af et antal vridere på døren 360 grader rundt og den lå an til en ligeledes speciel stålstøbt ”Dørring til Røgkammerdør”. Altså minimeredes risikoen for skævhed og dermed falsk træk næsten 100 procent.

Der blev indledningsvis gjort forsøg i 1943 jf. ref. J. nr. M 8391/46 med DSB litra R II nr. 961 og de viste sig at være særdeles tilfredsstillende (Jf. J. nr. 9291/46 af 14.11.46), hvorfor man i 2. Distrikt ønskede at udvide forsøget til at omhandle 3 stk. loko H I eller H II, 3 stk. loko R I, 2 stk. loko R II (foruden nr. 961) og et stk. litra P I eller P II.

Ved ref. Cvk Ar 316.0.46 havde følgende loko i 2. Distrikt denne type røgkammerdør ved udgangen af S-rep:
H I nr. 796 pr 8.12.49, og H I 800 pr. 29.4.50, R I 949 pr. 21.06.50, R I 951 pr. 14.12.49, R II 958 pr. 29.6.49 og R II 963 pr. 7.10.1949.

Det samme skete i 1. Distrikt og omfattede her litra P I nr. 903 (udg. Vk. 12.4.49), litra Pr nr. 925 (udg. Vk. 21.12.49) og litra S nr. 729 (udg. Vk 15.5.49), nr. 721 (udg. Vk. 22-11-49) og nr. 727 (udg. Vk. 12.12.49).

Litra N havde ved idriftsættelsen ved DSB fortrinsvis BR 52 stålplade røgkammerdøre med få vridere, de resterende BR 50 stålplade røgkammerdør med håndhjulslukke og vridere. Omkring 1954 til 1956 fik så alle litra N en mere spids DSB stålplade røgkammerdør med vridere.

Ved kedelskift (ej undersøgt her) kan andet lokomotiv optræde med stålstøbt røgkammerdør, hvis kedlen er taget fra en med denne type tidligere.
Det var tankerne, at alle de ”store” damploko skulle udstyres med en stålstøbt røgkammerdør, men det blev ikke gennemført.

Håber det gav svar på dit spørgsmål

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak