Hvilken brun My var det jeg så i 1984-85 - Intet billede

af Lennart H, 16/12 2012, 17:33 (4143 dage siden)

kære forum. Jeg har i mange år spekuleret på et møde jeg som bette knægt havde med et My lokomotiv engang i 1984 - 85. Grunden til at jeg ønsker at sandsynliggøre hvilket lokomotiv der er tale om, er at jeg tydeligt husker den fasination, der blev vagt til live den dag, og som jeg har haft lige siden. Jeg husker tydeligt at det var brunt, og falmet i farven. Jeg var med mine forældre på besøg ved nogen der boede ved banen, ved Hadsten. My lokomotivet stoppede ( formentligt for rødt lys ) ud for haven jeg stod i. I forhold til hvilke lokomotiver der kan være tale om, har jeg prøvet at gøre mit hjemmearbejde ordentligt, og fundet frem til kun 3 det kan have været. I forhold til tilhørsforhold øst eller vest, i 84 -85 sammenholdt med årstal for design lakering, på de forskellige lokomotiver, kan det kun være enten My 1112 - 1125 eller 1130. Jeg kan tilføje at det var et godstog. Ingen Mx passer til episoden. Jeg håber ikke min "opgave" til jer er for langt ude. Mvh Lennart.

Hvilken brun My var det jeg så i 1984-85 - Intet billede

af Jan S, 16/12 2012, 17:46 (4143 dage siden) @ Lennart H

Jeg vil tro det var MY 1112 for det var vist den sidste My'er som blev designmalet. Jeg har selv fotograferet den i brun bemaling i det tidsrum.
Mvh.
Jan

Hvilken brun My var det jeg så i 1984-85 - Intet billede

af Lennart H, 16/12 2012, 17:54 (4143 dage siden) @ Jan S

Jeg vil tro det var MY 1112 for det var vist den sidste My'er som blev designmalet. Jeg har selv fotograferet den i brun bemaling i det tidsrum.
Mvh.
Jan

Den sidste der blev designmalet var 1114, ifølge Jernbanen.dk, men den holdt til i øst. Men spændende hvis det er My 1112, for den eksisterer jo stadig på museet.

Hvilken brun My var det jeg så i 1984-85 - Intet billede

af Peter H, 16/12 2012, 18:33 (4143 dage siden) @ Lennart H

Hej Lennart

Ja,den allersidste vingehjuls My der blev omlakeret til rød/sort, var 1114.

I 1983/84 blev et par af de gamle sjællandske My (bl.a 1112 og 1130), overflyttet til Jylland/Fyn. På det tidspunkt var de endnu ikke blevet omlakeret til rød/sort. Så de har kørt omkring i det jysk/fynske,til et stykke ind i 1984.

My 1112 hørte dog hjemme i Jylland/Fyn oprindeligt, den kom til Sjælland for at få ITC installeret til styrevognstog her.Det samme var tilfældet med 1113,1118,1124.

Med andre ord så er en af følgende maskiner et godt bud; 1112,1125,1130.

Men en af de fotografer der var aktive i perioden, kan jo nok bekræfte mere præcist end jeg.

Mvh
Peter H

Hvilken brun My var det jeg så i 1984-85 - Intet billede

af Jan S, 16/12 2012, 20:58 (4142 dage siden) @ Peter H

Jeg fotograferede blandt andet My 1112 efteråret 1983 ved indkørsel til Taulov station fra syd. Jeg har lige scannet billedet for dokumentation. Jeg har også billeder hvor den står på maskindepotet i Fredericia. Jeg har ikke ledt efter disse billeder, men mener de er taget senere.
Mvh.
Jan
[image]


Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik

Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak