Kalenderlåge 19 - Jernbanehistorisk forum

Tak til Thyge for yderst interessante billeder fra Vindø Teglværk, som jeg fattede stor interesse for, da jeg boede i Hobro 1998-2009. Jeg tror, det lykkedes mig at fastslå, at Hobro havnebane aldrig nåede helt ud til Vindø Teglværk. Jeg har i hvert fald aldrig kunne findes sporplaner, tegninger eller fotos, der kunne dokumentere det.

Til dagens kalenderlåge: Hvis jeg skulle følge Niels Munchs oprindelige koncept, burde jeg jo vise et billede af f.eks. Korsbæk-Krushøj Jernbane (KKJ) M19, inden den blev ommalet i 1948. Men det kan jeg ikke.

Til gengæld kan jeg vise et billede, som jeg tog, da jeg var 19 år og som derfor er taget i 19-hundredetallet.

Klik på "kalenderlågen" for at se billedet. (Åbner langsomt (31,2 MB)).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Kalenderlåge for 19. december udstedt af station 19.

Jeg vil lave et forhastet skud på et sted i det Lolland-Falsterske...

Med venlig hilsen
Jens

Da jeg gik i gymnasiet lærte vi i "oldævl" at sige højt hvad vi ser i billedet. Jeg syntes det var tåbeligt for vi sad jo alle og kiggede på det samme billede, men siden har jeg lært at det faktisk kan sætte tankerne igang. Så her er hvad jeg noterer mig:

Der må være tale om et krydsningssted da det ser ud som om der har kørt tog for nyligt i krydsningssporet - men ikke regelmæssigt for hovedsporet er tydeligvis mere slidt rent på oversiden.

Hovedsporet har to-delte beton sveller - jeg ved ikke hvornår man begyndte på det. Vigesporet her dermod stadig træsveller.

Og så ligger der kabler i højre side i betonkabelbakker.

Det var det der trækker op imod nutiden.

Så er der det der trækker ud i fortiden:

Der er telegraftråde langs banen - formentlig til banens eget brug.

Indkørselssignalet til stationen (der er PU signaler (?) ude før skiftesporet) ses i det fjerne som et to armet vingesignal

Vejen langs banen er oplyst af gadelys hvad man så kan lægge i det.

Gode hr. Deichmann!

Jeg ser og så i din kommentar af g.d. kl. 23.02, at du brugt fy-ordet "skiftespor"; det hedder altså rettelig et sporskifte! Du er jo en flittig debattør på begge forumsider, så derfor tillader jeg mig i al venskabelighed at korrekse dig!!

For mange år siden deltog jeg i et SR-kursus, hvor een af kursisterne formastede sig til at bruge ordet "skiftespor", men jeg skal love for, at læreren omgående gav den pågældende en reprimande om, at den slags børnehavesprog IKKE bruges indenfor jerbanen!! Lidt i stil med ordet "togbane", som man ofte hører uforstandige journalister bruge!!(En togbane er noget lille Peter leger med i børnehaven og ofte indkøbt i "BR Legetøj")

Venlig hilsen og god jul!
Jens Møller

Jeg ser og så i din kommentar af g.d. kl. 23.02, at du brugt fy-ordet "skiftespor";

Gode hr Møller!

Jeg vil straks iføre mig sæk og aske og bede de store jerbaneguder om forladelse!

Det er altså mange års dårlige vaner mod sikkert lige så mange års virke inden for banen der gør den uheldige forskel.

Jeg tør ikke love at den ikke smutter igen - men jeg vil lægge mig i selen og prøve at lære det.

:-)

Eders ærbødige og med al respekt!

Jeg ser og så i din kommentar af g.d. kl. 23.02, at du brugt fy-ordet "skiftespor";

Gode hr Møller!

Jeg vil straks iføre mig sæk og aske og bede de store jerbaneguder om forladelse!

Det er altså mange års dårlige vaner mod sikkert lige så mange års virke inden for banen der gør den uheldige forskel.

Jeg tør ikke love at den ikke smutter igen - men jeg vil lægge mig i selen og prøve at lære det.

Eders ærbødige og med al respekt!

Vi må have Hr Möller til at klage til Dansk Sprognævn :-P

Til gengæld kan jeg vise et billede, som jeg tog, da jeg var 19 år og som derfor er taget i 19-hundredetallet.

Jeg er sikker på, at vejen vi ser til venstre i billedet, deler navn med en lille ø øst for Sjælland ;-) En ø hvor på der har gået jernbane ;-)
Jeg fotograferede selv stationen, som ligger bag fotografen, tilbage i 2011.
Fortsætter man ud ad sporet i fotoretningen, var (tidligere) næste stop et lille trinbræt. Herefter kom endestationen for den pågældende strækning ;-)
Eller er jeg helt forkert på den ?

Til gengæld kan jeg vise et billede, som jeg tog, da jeg var 19 år og som derfor er taget i 19-hundredetallet.

Jeg er sikker på, at vejen vi ser til venstre i billedet, deler navn med en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane
Jeg fotograferede selv stationen, som ligger bag fotografen, tilbage i 2011.
Fortsætter man ud ad sporet i fotoretningen, var (tidligere) næste stop et lille trinbræt. Herefter kom endestationen for den pågældende strækning
Eller er jeg helt forkert på den ?

Se det er jo et gentlemansvar, der er herreværelset værdigt. Der er ikke noget af det, du har skrevet, der ikke er rigtigt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Til gengæld kan jeg vise et billede, som jeg tog, da jeg var 19 år og som derfor er taget i 19-hundredetallet.

Jeg er sikker på, at vejen vi ser til venstre i billedet, deler navn med en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane
Jeg fotograferede selv stationen, som ligger bag fotografen, tilbage i 2011.
Fortsætter man ud ad sporet i fotoretningen, var (tidligere) næste stop et lille trinbræt. Herefter kom endestationen for den pågældende strækning
Eller er jeg helt forkert på den ?

Se det er jo et gentlemansvar, der er herreværelset værdigt. Der er ikke noget af det, du har skrevet, der ikke er rigtigt.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg kan så tilføje, at billedet er taget fra broen henover banen, som nærmest deler denne stationsby i to.
Broen er for nyligt blevet udskiftet med en noget bredere stålbro, så også de store landbrugsmaskiner kan passere, og så to lastbiler eller busser kan passere hinanden.
Stationsbygningen var tæt på at blive revet ned, men blev reddet af dens lokale "gudmor", som satte sig på trappetrinet ved vestgavlen, så entreprenørmaskinerne måtte nøjes med at "muntre" sig med pakhuset - de ville sikkert gerne have fortsat løjerne, men stationsbygningen havde kommunen købt af DSB for nedrivningssummen (50.000 kr., så vidt jeg husker), inkl. det jord, som den står på, men det var folkene i entreprenørmaskinerne vist ikke klar over... .
Så stationsbygningen findes heldigvis endnu og bliver anvendt til medborgerhus for byens indbyggere.
På loftet af stationen har en modeljernbaneklub til huse, som har taget navn efter den noget større havneby, som ligger for enden af banestrækningen (på billedet ser man i retning af havnebyen). Denne havneby holder jeg tilfældigvis rigtig meget af... ;-)
Ikke så langt fra grusvejen på billedet ligger Langthjemvej (det navn har for mig altid lydt så Anders And agtigt) - men for mit eget vedkommende er det nu ikke fordi, der er så synderligt langt hjem derfra... ;-)

(Tog 95 vil blandt andre Henning h087 sikkert kunne fortælle mere om ?).

Hej

og tog 950 kan der også fortælles om, og nu når du nævner Anders And kan det omtalte trinbrædt (var nedlagt i 1956) i Thomas Rithmesters svar også relateres til AA selvom stavemåden er anderledes, men stedet ligger så 156,1km fra Randers, og så således ud i 1950

[image]

mvh
henning h087

ps - tog 95 må være forsinket ca 12 min hvis vi går ud fra at tog 950 er rettidig
men krydsningen af tog 95/950 har dog ikke noget med billedet fra TBN at gøre bortset fra at begge tog passerer den station.

..... en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane

Det gør der vist stadig, gode Thomas ;-) !

Bedste hilsener
Niels af Dragør

..... en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane

Det gør der vist stadig, gode Thomas !

Bedste hilsener
Niels af Dragør

Se der lod jeg mig nemlig også først lokke på vildspor. :-P

Thomas "Den Ældre" har jo huseret nordenfjords, lige som undertegnet selv har gjort lejlighedsvis. Men der syntes jeg ikke at kunne husk noget om at der skulle være noget der hed enten Saltholmvej eller Bornholmsvej, så skulle vi være søndenfjords og det ville passe meget godt med både Thomas "Den Ældre" og "Den Yngres" revir ;-)

Det samme var resultatet hvis man byttede vej ud med gade, dog men et smut forbi Brønderslev.

Men hvad nu hvis der, som Niels så rigtig påpeger, igen kører tog på øen..??
Fordi så kan jeg da huske at jeg har været på Amagervej i Kvissel.

Med Nørrejyske hilsner Klaus :)

..... en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane

Det gør der vist stadig, gode Thomas !

Doh.... der gør der jo også, den smuttede lige i svinget :-)

Til gengæld kan jeg vise et billede, som jeg tog, da jeg var 19 år og som derfor er taget i 19-hundredetallet.

Jeg er sikker på, at vejen vi ser til venstre i billedet, deler navn med en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane
Jeg fotograferede selv stationen, som ligger bag fotografen, tilbage i 2011.
Fortsætter man ud ad sporet i fotoretningen, var (tidligere) næste stop et lille trinbræt. Herefter kom endestationen for den pågældende strækning
Eller er jeg helt forkert på den ?

Nu er vi jo nået godt og grundig ind i den 19. december, så vi må vist hellere udløse spændingen og proklamere, at løsningen på kalenderlåge 19 er: Kvissel :-)

Jeg er sikker på, at vejen vi ser til venstre i billedet, deler navn med en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane
Jeg fotograferede selv stationen, som ligger bag fotografen, tilbage i 2011.

Nu er vi jo nået godt og grundig ind i den 19. december, så vi må vist hellere udløse spændingen og proklamere, at løsningen på kalenderlåge 19 er: Kvissel

Kære Thomas

Det er fuldstændig korrekt. Billedet er taget i østenden af Kvissel station 18. oktober 1978 og fotografen har linsen pegende mod øst.

Fortsætter man ud ad sporet i fotoretningen, var (tidligere) næste stop et lille trinbræt. Herefter kom endestationen for den pågældende strækning
Eller er jeg helt forkert på den ?

Nej, det er helt korrekt. I tillæg kan måske nævnes, at der mellem Kvissel og Frederikshavn, udover Elling trinbræt, har været ikke mindre end 4 sidespor på fri bane: Flade grusgrav, Frederikshavn ny station, Frederikshavn gammel station (der var identisk med sidesporet Frederikshavn ny station, men som skiftede navn, da Frederikshavn ny station blev indviet) og Frederikshavn stengrav.

Kalenderlågestafetten er hermed videregivet til dig.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Jeg er sikker på, at vejen vi ser til venstre i billedet, deler navn med en lille ø øst for Sjælland En ø hvor på der har gået jernbane
Jeg fotograferede selv stationen, som ligger bag fotografen, tilbage i 2011.

Nu er vi jo nået godt og grundig ind i den 19. december, så vi må vist hellere udløse spændingen og proklamere, at løsningen på kalenderlåge 19 er: Kvissel

Kære Thomas

Det er fuldstændig korrekt. Billedet er taget i østenden af Kvissel station 18. oktober 1978 og fotografen har linsen pegende mod øst.

Fortsætter man ud ad sporet i fotoretningen, var (tidligere) næste stop et lille trinbræt. Herefter kom endestationen for den pågældende strækning
Eller er jeg helt forkert på den ?

Nej, det er helt korrekt. I tillæg kan måske nævnes, at der mellem Kvissel og Frederikshavn, udover Elling trinbræt, har været ikke mindre end 4 sidespor på fri bane: Flade grusgrav, Frederikshavn ny station, Frederikshavn gammel station (der var identisk med sidesporet Frederikshavn ny station, men som skiftede navn, da Frederikshavn ny station blev indviet) og Frederikshavn stengrav.

Kære Thomas

Tusind tak for det fine billede fra Kvissel - der så vidt jeg husker blev stavet Qvesehl (latinsk) på nogle ældgarmle kort fra 1300-tallet, som jeg har set på Bangsbo Museum.

Frederikshavn Ny Station er retteligt en banegård, nemlig en sækbanegård (bortset fra, at der fra Spor 3 og 4 kunne fortsættes til Frederikshavn Ny Havnestation).
Frederikshavn Gl. Station er rigtig nok en station, nemlig en mellemstation, idet der var gennemkørsel i alle spor (undtagen Skagensbanens perronspor) til den egentlige endestation, som var Frederikshavn Gl. Havnestation.

Hej Carsten

ikke for at skuffe dig,når vi aligevel i andre tråde er inde på sprogbrug kontra jernbaneterminologi
MEN
al kørsel ti havnestationen foregik som rangering, ( der var et rangergrænsemærke ved havneforbindelsessporet ) - så derfor er Frederikshavn i jernbaneterminologien defineres som en endestation, fordi
strækningen Aalborg - Frederikshavn ender der
strækningen Skagen - Frederikshavn ender der
strækningen Aalborg - Sæby - Frederikshavn (gamle dage)ender der
Endestation fordi der kan laves omløb
IKKE sækbanegård, fordi sporene ikke ender blindt
Helsingør er en sækbanegård

mvh
henning h087 ;-)

en beklager !! ;-)

Hej Carsten

ikke for at skuffe dig,når vi aligevel i andre tråde er inde på sprogbrug kontra jernbanetermologi
MEN
al kørsel ti havnestationen foregik som rangering, ( der var et rangergrænsemærke ved havneforbindelsessporet ) - så derfor er Frederikshavn i jernbanetermologien defineres som en endestation, fordi
strækningen Aalborg - Frederikshavn ender der
strækningen Skagen - Frederikshavn ender der
strækningen Aalborg - Sæby - Frederikshavn (gamle dage)ender der
Endestation fordi der kan laves omløb
IKKE sækbanegård, fordi sporene ikke ender blindt
Helsingør er en sækbanegård

mvh
henning h087

en beklager !!

Hej Henning

Aha, så ligger forskellen måske primært i, at der ikke kan laves omløb i Spor 1 og 2 på Frederikshavn (ny) Banegård, mens der kunne omløbes fra alle (dvs. begge) perronspor på Frederikshavn (Gl.) Station ?.
Togene kørte rigtignok som rangertræk til Frederikshavn Gl. Havnestation, men jeg mindes ingen rangergrænsemærker på Frederikshavn Ny Havnestation - i givet fald, hvor stod de henne ?.

Hej Carsten

ja - jeg burde have skrevet Gl Frederikshavn, der stod ranger grænsemærke i svinget efter overkørslen

den ny Frederikshavn - tja - der er jeg nok ikke helt sikker på hvordan den defineres, mener at SB nu Nordjydske Privatbaner spor ender blindt, og DSB kan du omløbe ved, eller fortsætte til Havnestationen. ( mangler en sporplan fra den nye station, hjælp !!!! )
Spørgsmålet er så om der er signalgivning for viderekørsel til havnen, og er det med grønt eller ved signal annuleret/forbikørsel tilladt ?? så der er jeg lidt ude at svømme - men der er jo eksperter til stede på forummet, mon ikke de kan hjælpe ??

mvh
henning h087

På den nye banegård/station kunne man køre til havnen på rangertogveje fra spor 3 og 4, men det er nogle år siden, det kunne lade sig gøre.

Der er indkørsel til alle 4 spor fra både Hjørring og Skagen, så det er ikke noget med, at Skagensbanen kun har spor 1 og 2. Ligeledes er der udkørsel til begge strækninger. Det samme gælder for "svenskersporene".

Jeg kan ikke lige nu få lov at uploade en plan, men prøver senere.

/Jan

Togene kørte rigtignok som rangertræk til Frederikshavn Gl. Havnestation, men jeg mindes ingen rangergrænsemærker på Frederikshavn Ny Havnestation - i givet fald, hvor stod de henne ?.

( mangler en sporplan fra den nye station, hjælp !!!! )
Spørgsmålet er så om der er signalgivning for viderekørsel til havnen, og er det med grønt eller ved signal annuleret/forbikørsel tilladt ?? så der er jeg lidt ude at svømme - men der er jo eksperter til stede på forummet, mon ikke de kan hjælpe ??

På den nye banegård/station kunne man køre til havnen på rangertogveje fra spor 3 og 4, men det er nogle år siden, det kunne lade sig gøre.

Nedenfor er i mangel af en "rigtig" sporplan gengivet en sporplan, der blev bragt i Jernbanen, oktober/november 1978, nr. 5, side 123.

Som det ses, er der PU fra spor 3 og spor 4 mod havnen (spor 13) og der er dværgsignal fra havnen mod stationen. Ifølge sporplanen er der ikke rangergrænsemærke(r) til/fra havnen; men det kan være en stilistisk frihed, idet der heller ikke er anført rangergrænsemærker i nordvestenden ved I-signalerne. Til gengæld er der - som rigtig mange andre steder på stationen - opsat mærke for "Endepunkt for rangering for signal".

I følge samtidig SIN skulle rangering til/fra havnen ske med rangerleder. Dette var jo helt naturligt, idet praktisk talt alle tog bestod af lokomotiv+vogne med vognene i "havneenden". Om det senere blev tilladt for togsæt at køre til/fra havnen med lokomotivføreren som rangerleder, ved jeg ikke.

Afslutningsvist husket efter hukommelsen fra den tid (1981-1986), hvor jeg som togbetjent/togfører var med til at køre på havnen i Frederikshavn: PU i spor 3 og 4 viste ikke grøn, når der blev kørt på havnen (spørgsmålet er, om der overhovedet var en grøn lampe i signalerne) - der blev vist forbikørsel tilladt. Ved indkørsel fra Kvissel/Skagen kunne der vises rødt i PU i spor 3 og 4.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]

Her et udsnit af nye Frederikshavn.
[image]

Mvh
Georg

Hej

og tak Georg

Så må Ny Frederikshavn vel defineres som endestation
pga
spor 1 og 2 har tranversal og kan derfor lave omløb
spor 3 og 4 kan der også laves om i og der er videre forbindelse til havnen

og med hensyn til togenes videreførelse, så må det vel være som rangering pga rangergrænsemærke mod havnen

oder ?????

mvh
henning h087

ps - kunne man lokke plane ud af dig som email ?? :-) :-)

Frederikshavn havn var (er) at betragte som en del af Frederikshavn station. Vi taler jo ikke om den fri bane. Mon ikke der findes en ældre rangerinstruks (eller SIN-instruks) et eller andet sted, hvor de lokale regler er beskrevet?

Regler for kørsel i dag findes her (SIN/V - Instruks 25.3)
http://www.bane.dk/db/filarkiv/13687/SINV_29102012.pdf

Frederikshavn havn var (er) at betragte som en del af Frederikshavn station. Vi taler jo ikke om den fri bane. Mon ikke der findes en ældre rangerinstruks (eller SIN-instruks) et eller andet sted, hvor de lokale regler er beskrevet?

Kære Svend

Der er desværre ikke megen hjælp at hente i daværende SIN-instruks.

Bedste hilsner

Thomas

[image]
SIN-instruks 25.2, gyldig fra 1. november 1979. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.

Der kan(kunne)laves rangertogveje på 1972-anlægget til og fra spor 3.
Mvh
Georg

og med hensyn til togenes videreførelse, så må det vel være som rangering pga rangergrænsemærke mod havnen

Kære Henning

Jeg tror stadig ikke, at det vi ser på Georgs sporplan er mærke "Rangergrænsen" (kvadrat på spidsen og med rød kant). Jeg tror stadig, det er mærke for "Endepunkt for rangering for signal" (kvadrat på spidsen og med gul kant).

Så vidt jeg kan se, er Georgs sporplan magen til den, jeg viste - bare med lidt flere detaljer?

Der skulle vel ikke være nogen, der har et billede? Henrik Thomsen har måske drejet kameraet lidt til højre efter han tog dette billede?

Bedste hilsner

Thomas

og med hensyn til togenes videreførelse, så må det vel være som rangering pga rangergrænsemærke mod havnen

Kære Henning

Jeg tror stadig ikke, at det vi ser på Georgs sporplan er mærke "Rangergrænsen" (kvadrat på spidsen og med rød kant). Jeg tror stadig, det er mærke for "Endepunkt for rangering for signal" (kvadrat på spidsen og med gul kant).

Så vidt jeg kan se, er Georgs sporplan magen til den, jeg viste - bare med lidt flere detaljer?

Der skulle vel ikke være nogen, der har et billede? Henrik Thomsen har måske drejet kameraet lidt til højre efter han tog dette billede?

Bedste hilsner

Thomas

Det har Henrik ærgerligt nok ikke.

Hej

og tak Georg

Så må Ny Frederikshavn vel defineres som endestation
pga
spor 1 og 2 har tranversal og kan derfor lave omløb

Spsk. 36a/b er delvist pillet op for et par år siden, så der kan ikke omløbes i spor 1/2.

Jeg prøver stadig at finde forklaring på mange ting indenfor jernbanedriften, som for de, der har virket et helt liv indenfor ser som noget, man er født med at vide, mens andre kan undres.

Nu vi alligevel er på vej ud af diverse tangenter efter løsning af låge 19, så tillad mig også at kime ind her.

En af de ting jeg undres over er nummerering af spor.

Er der 2 spor på en station hedder de oftest spor 1 og 2 og spor 1 er vist som regel det der ligger nærmest stationsbygningen og det gennemgående spor. Da det ikke altid behøver at være det samme har vi allerede den første afvigelse hvor spor 1 ligger længst væk.

Er der 4 hedder de oftest 1-2-3-4 sådan som på tegningen over Frederikshavn.

Spor 0, som man bl.a. har i Hillerød kan være en senere tilføjelse ved siden afSpor 1 - evt en ny bane der får endestation ved den pågældende station og hvor perronsporet ender op imod gavlen af stationen.

Men så begynder kæden at hoppe af. På Frederikshavn går der et spor skråt op - til spor 5 - 10 - OK det kan jo være til noget rangerrist - stadig god mening men spor 60??? Hvor blev lige sporene 11 - 59 af? Altså lige bortset fra spor 13?

Og i Græsted taler gutterne om spor 16 og 17 og så stor er Græsted station altså ikke.

Jeg prøver stadig at finde forklaring på mange ting indenfor jernbanedriften, som for de, der har virket et helt liv indenfor ser som noget, man er født med at vide, mens andre kan undres.

Nu vi alligevel er på vej ud af diverse tangenter efter løsning af låge 19, så tillad mig også at kime ind her.

En af de ting jeg undres over er nummerering af spor.

Er der 2 spor på en station hedder de oftest spor 1 og 2 og spor 1 er vist som regel det der ligger nærmest stationsbygningen og det gennemgående spor. Da det ikke altid behøver at være det samme har vi allerede den første afvigelse hvor spor 1 ligger længst væk.

Er der 4 hedder de oftest 1-2-3-4 sådan som på tegningen over Frederikshavn.

Spor 0, som man bl.a. har i Hillerød kan være en senere tilføjelse ved siden afSpor 1 - evt en ny bane der får endestation ved den pågældende station og hvor perronsporet ender op imod gavlen af stationen.

Men så begynder kæden at hoppe af. På Frederikshavn går der et spor skråt op - til spor 5 - 10 - OK det kan jo være til noget rangerrist - stadig god mening men spor 60??? Hvor blev lige sporene 11 - 59 af? Altså lige bortset fra spor 13?

Og i Græsted taler gutterne om spor 16 og 17 og så stor er Græsted station altså ikke.

Spor 1 var oprindeligt det spor der ligger nærmest central apparatet, og dermed i mange tilfælde også stationsbygningen.
På nogle stationer har central apparatet stået i en lille post, over for selve stationsbygningen, og spornumrene er derfor 'omvendt'.
Spor 0 er som du skriver tilføjet senere, end spor1, men på den 'forkerte' side af spor1, og er derfor nummereret 0.

Jeg mindes også at have set et spor 00 omtalt.

er der et tilsvarende system for nummerering af sporskifterne?

Gert

er der et tilsvarende system for nummerering af sporskifterne?

Gert

Ud over at sammenkoblede sporskiftere i transversaler er benævnt som ***a og ***b, så ved jeg det faktisk ikke.
Det kan være at der er andre, der er mere kvalificerede herinde..

Jeg har dog en ide om, at sporskiftenummeret er relateret til spornummeret, så 201 er første sporskifte i spor 2, 202 er andet sporskifte i spor 2 og så videre.

er der et tilsvarende system for nummerering af sporskifterne?

Jeg har dog en ide om, at sporskiftenummeret er relateret til spornummeret, så 201 er første sporskifte i spor 2, 202 er andet sporskifte i spor 2 og så videre.

Njae... Den gældende udgave af Banedanmarks anlægsbestemmelser siger bl.a.:

Sporskiftenumrene er mindst 2-cifrede og nummereres fortløbende i kilometreringens retning.
Koblede sporskifter, har samme nummer efterfulgt af a hhv. b.
Ved sporskifter, der kører enkeltvis, er a førstløbende.
Ved sporskifter, der kører samtidigt, er a det sporskifte, der ligger i den laveste kilometrering.
På anlægstyper, hvor sporskifternes numre er bestemt af feltplaceringen af betjeningshåndtag hhv relæer, nummereres herefter.

DV-(dværg-)signaler nummereres derimod efter spornummer med de ulige numre i den ene køretning (Hg-Kh-Fa...) og lige numre i modsat retning. DV 11 står altså i spor 1 og gælder for bevægelser i køreretning fra Helsingør mod Frederikshavn - eller Padborg mod Frederikshavn. DV 112 står i spor 11 og gælder for køreretning mod Helsingør/Padborg.

...men der har været anvendt forskellige "systemer" gennem årene og i de forskellige anlægstyper, så ovennævnte "systemer" kan langt fra påregnes at gælde alle steder.

Sporskiftenumrene er mindst 2-cifrede og nummereres fortløbende i kilometreringens retning.
Koblede sporskifter, har samme nummer efterfulgt af a hhv. b.
Ved sporskifter, der kører enkeltvis, er a førstløbende.
Ved sporskifter, der kører samtidigt, er a det sporskifte, der ligger i den laveste kilometrering.

...men der har været anvendt forskellige "systemer" gennem årene og i de forskellige anlægstyper, så ovennævnte "systemer" kan langt fra påregnes at gælde alle steder.

Som eksempel kan vi kigge lidt på Ejstrupholm, som vi just har drøftet i denne tråd. Tegningen viser den planlagte nummerering af sporskifterne efter indføringen og optagelse af privatbanen. Vi ser, at nummereringen er sket fortløbende i kilometreringens retning. Privatbanen blev åbnet 16. maj 1929, så der kan være sket ændringer i den mellemliggende periode.

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
http://www.laurbjerg-bramming.dk/home/3-funder-brande/km-82-8-ejstrupholm

Nummerering af sporskifter Ejstrupholm marts 1928. Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Landsarkivet for Nørrejylland TTDSB-100A BB-436/Thomas Boberg Nielsen.

[image]
Her det fremskudte fra øst.
[image]
Indkørselssignalet fra øst.

Mvh
Georg

Kære Thomas.

Aaach, jeg var da på "rette spor", eller rettere sagt "rette bane". Årstallet i mit gæt var 1 år for tidligt, men trods mit kendskab til din "fortid", har det ikke altid været let at hitte rede i, hvor du befandt dig og hvornår. :-D

Forresten: Jeg har også afløst i Kvissel, da der var mekanisk sikringsanlæg, men jeg har ikke været opmærksom på "omgivelserne".

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Ud fra mit kendskab til opgavestillerens "fortid" :-D forsøger jeg at gætte mig frem til stationen "bag krydsningsforlægningen fra 1956":

Mit bud er en station, der ligger i Vendsyssel, der den gang var forbundet med Ålborg med en jernbanebro. Det ser ud til, at der er gang i ombygningen af stationens sikringsanlæg, da der er vist signaler, der er blændet af, og tidspunktet har været omkring 1977:
Mit "skud" er:

Sulsted.

PS: Jens Mo-Møller: Du har ret i, at det ikke hedder "skiftespor", men sporskifte. Begrebet "skiftespor" blev dog næsten "legaliseret", da en højtstående chef i halvfjerdserne havde lettere ved at sige det, end det korrekte. De unge fremstormende genier, som blev ansat i den periode, og som afløste de "gammeldags uddannede jernbanefolk", blev i dølgsmål kaldt "skiftesporsdrengene". :-D
Duk og laaaannngt væk

PS: Jens Mo-Møller: Du har ret i, at det ikke hedder "skiftespor", men sporskifte. Begrebet "skiftespor" blev dog næsten "legaliseret", da en højtstående chef i halvfjerdserne havde lettere ved at sige det, end det korrekte. De unge fremstormende genier, som blev ansat i den periode, og som afløste de "gammeldags uddannede jernbanefolk", blev i dølgsmål kaldt "skiftesporsdrengene".
Duk og laaaannngt væk

Duk jer, for Dansk Sprognævn har legaliseret brugen af skiftespor i officielt dansk.

Søg på 'skiftespor'..................her

Så næsten legaliseret er ikke korrekt. Det er meget værre, prøv f.eks. også togbane. Dette ord findes også som opslag i ordbogen.

Duk jer, for Dansk Sprognævn har legaliseret brugen af skiftespor i officielt dansk.

Søg på 'skiftespor'..................her

Så næsten legaliseret er ikke korrekt. Det er meget værre, prøv f.eks. også togbane. Dette ord findes også som opslag i ordbogen.

Kære UTJ.

Jeg hører til "den uddøende race af gammeldaws uddannede jernbanefolk", så for mig vil "sporskifte" altid være den korrekte betegnelse. "Hvad man i ungdommen nemmer, man ikke i alderdommen glemmer". :-D

På det lille billede i svarets øverste højre hjørne kan du se "en ung, gammeldaws uddannet trafikmand", som er travlt beskæftiget med bl. a. at "betjene sporskifter".

Med gammeldaws jernbanehilsen

Ove af Erritsø

Kære UTJ.

Jeg hører til "den uddøende race af gammeldaws uddannede jernbanefolk", så for mig vil "sporskifte" altid være den korrekte betegnelse. "Hvad man i ungdommen nemmer, man ikke i alderdommen glemmer".

På det lille billede i svarets øverste højre hjørne kan du se "en ung, gammeldaws uddannet trafikmand", som er travlt beskæftiget med bl. a. at "betjene sporskifter".

Med gammeldaws jernbanehilsen

Ove af Erritsø

Jo da, du har uendelig ret deri. Men når de officielle sprogrøgtere tillader det, skal det vildtvoksende antal kommunikationsmedarbejdere nok få kvalt den gængse jernbanesprogbrug. Jeg blev selv ganske overrasket over at se at 'togbane' er optaget i den officielle ordbog - ja, jeg slog det kun op for sjov og regnede ikke med bid.

Duk jer, for Dansk Sprognævn har legaliseret brugen af skiftespor i officielt dansk.

Vidste du ikke det?

Jeg har indtryk af at sproglige spørgsmål er ugleset her og i jernbanen.dk's forum, ellers havde jeg naturligvis fortalt jer om Dansk Sprognævns gebrækkeligheder.

Det er meget værre, prøv f.eks. også togbane. Dette ord findes også som opslag i ordbogen.

Nu findes der jo andre baner end de der kører tog på - for eksempel racerbaner, cykelbaner osv.

Det er meget værre, prøv f.eks. også togbane. Dette ord findes også som opslag i ordbogen.

Nu findes der jo andre baner end de der kører tog på - for eksempel racerbaner, cykelbaner osv.

... og trav(er)banen, galopbanen ..... Men derfor behøver jo ikke at overføre børnehavesprog til voksensproget. Er der nogen der har søgt efter babu-bil, pruhest, vovhund og futtog? De står der måske også.....

Hej Svend

du vil nok blive dybt skuffet men her
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=futtog&source=web&cd=6&cad=rj...
findes orderne pruhest, vovhund og futtog
babu-bil findes ikke - men der er et sted der hedder Babubil
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&c...

og skiftespor
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=skiftespor&source=web&cd=2&ca...

og togbane findes også, selv i en avis skrives der "ministeren åbner ny TOGBANE"

:-D :-D :-D :-( ;-) ;-)

mvh
henning h087

Vi må se det fra den lyse side:

Det sprog man har som 1 eller 2-årig, fortsætter man (eller nogle) med at have resten af livet. Man skal ikke bruge energi på at udvikle sig..... :-) :-)

RSS Feed af emne

Nymølle Skærvefabrik A/S

Jernbanebøger

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak