Sporvejsmuseet - for 40 år siden (6 fotos)

af Niels Munch, 28/5 2018, 12:01 (2159 dage siden)

God middag i Forum,

I disse dage er det 40 år siden, at Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm blev indviet.

Selve den formelle og officielle indvielse skete fredag, den 26. maj 1978 ved daværende kulturminister Niels Mathiasen.

Lørdag den 27. maj 1978 var alle medlemmer af Sporvejshistorisk Selskab m.fl. indbudt til at tage museet i brug, og til-/frarejsen kunne foretages med særtog. JB-P og undertegnede med familier steg på i Tåstrup hhv. Roskilde, og transporten Hvalsø St. - Sporvejsmuseet t/r skete i 3 Jørgen Andersen-busser, der kørte i pendulfart med de mange gæster.

Øst for Hvalsø var arrangeret fotostop:

[image]P 917 med særtoget til Hvalsø, 27.05.1978 (nm).

På museet talte dav. formand Ole Iskov og godsejer Bruun de Neergaard, Skjoldenæsholm, og HT-orkestret spillede:

[image]Medlemmer af HT-orkestret musicerer foran en Odense-skovvogn ved remisen, 27.05.1978 (nm).

..... akkompagneret af lyden fra de mange vogn- og fodklokker, som museets yngre besøgende fandt i de udstillede vogne.

[image]Et blik over Sporvejsmuseets forplads med de mange besøgende, 27.05.1978 (nm).

Det udendørs opstillede materiel er noteret som: Rangervogn KS 327, KS 361, KS 275 + 1460, KS 470 + 1065, ÅS 3 + 60, div. tjenestebiler samt en Ålborg-bus. Men fotografering var ikke let .....

Hjemturen foregik som nævnt også med særtoget, der til gengæld lod sig fotografere i sin fulde udstrækning:

[image]

[image]P 917 med sit særtog, Hvalsø 27.05.1978 (nm).

Oprangeringen var P 917 - OKMJ BE 12 - LJ CA 16 - Bgh - Bg - 2 Cll.

[image]Lyset stod efterhånden lavt, da vi steg af i Roskilde, 27.05.1978 (nm).

En festlig dag var til ende, og DK havde efter 6 år atter fået kørende sporvogn. Om søndagen, den 28. maj 1978 havde DJK arrangeret særtog til Hvalsø, og indvielsen varede således 3 dage!

De 40 år blev fejret i lørdags, den 26. maj 2018, hvor Deres udsendte desværre var forhindret i at deltage; men det har andre givetvis.

Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm har gennemgået en imponerende udvikling og regnes til top-5 blandt verdens sporvejsmuseer.


Bedste hilsener & tillykke
Niels

Indsend billeder
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype
MK-FK Statsbanernes nyeste motorvognstype

Den 15. maj 1943 skrev Maskinchefen ved DSB - Civilingeniør Hedegaard Christensen - denne artikel om statsbanernes nye motorvogn litra MK til bladet Ingeniøren. Det første togsæt af litra Mk-FK blev leveret fra Frichs og Scandia samme år.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak