Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af T. Rithmester @, Struer, 24/6 2018, 12:22 (2104 dage siden)

I går var jeg så heldig, at jeg kom på skudhold af centralapparatet på Vejen station.
Vi er her ude i noget som jeg ikke har den store viden om.
På sådan et apparat er der jo flere dele som jeg godt kunne tænke mig, at få sat korrekt betegnelse på.
Så håber på forums hjælp :-)

[image]Centralapparatet på Vejen station - Et apparat af Enhedstypen ? 23. juni 2018 (thr)

[image]Dette må være sporskiftebetjeningshåndtag ?

[image]Disse håndtag, er det dem som man kalder "Opskærligt håndtag" ?

[image]Hvad er betegnelsen for dette apparatur ?

[image]Og denne ?

[image]Og slutteligt denne her ?

Centralapparatet på Vejen station

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 24/6 2018, 12:54 (2104 dage siden) @ T. Rithmester

I går var jeg så heldig, at jeg kom på skudhold af centralapparatet på Vejen station.
Vi er her ude i noget som jeg ikke har den store viden om.
På sådan et apparat er der jo flere dele som jeg godt kunne tænke mig, at få sat korrekt betegnelse på.
Så håber på forums hjælp :-)

[image]Centralapparatet på Vejen station - Et apparat af Enhedstypen ? 23. juni 2018 (thr)

Anlægget er fra Svenska Maskinverken i Södertälje. Anlæg af 'Enhedstypen' var en tysk betegnelse, men anlægget i Vejen ligner ganske meget de tyske anlæg af enhedstypen

[image]Dette må være sporskiftebetjeningshåndtag ?

Nej, der er til aflåsning af sporskifter. Man aflåste kun sporskifterne hvis de skulle befares modgående, medgående sporskifter blev ikke aflåste. Årsagen skal findes i låsens udførsel, der overhovet ikke er opskærlig - hvis man skar et aflåst sporskifte op, så smadrede man lås og/eller sporskiftet.

[image]Disse håndtag, er det dem som man kalder "Opskærligt håndtag" ?

Det er betjeningshåndtag til sporskifter. Håndtagene er udført så en opskæring blot vil dreje tovskiven ifht. til håndtaget. Hvis et sporskifte skæres op, vil riglen i aflåsningsregisteret blive flyttet, så det ikke længere er muligt at fastlægge en togvej. Bag håndtagene sidder stjernetableauer for smuto. Man skulle trykke en pedal ned for at omstille sporskiftet, og hvis sporskiftet var frit, blev håndtaget 'oplåst' via en magnet spærre

[image]Hvad er betegnelsen for dette apparatur ?

Det er stjernetableauer, der viste om er var fastlagt en togvej. Vejen mekaniske anlæg havde elektrisk fastholdelse af fastlægningsregisteret - som derfor skulle kunne nødopløses på knappen til højre for stjernetableauet, hvis toget ikke fjerne fastlægningen.

[image]Og denne ?

Det er den elektriske udrustning til det fremskudte signal og hastighedsviseren. Blinkeren sidder i udbygningen på kassens forside. Til højre og venstre tableau for hhv. det fremskudte signal og hastighedsviseren viser. Forneden sikringer og omskifter mellem dag og nat.

[image]Og slutteligt denne her ?

Det er togvejsfastlægningshåndtagene der sidder nederst. Over dem blokapparatet til post 2, som blev brugt til frigivning af postens signaler/sporskifter. Øverste sidder en klokke og en meldebrik, så stationsbestyreren kunne se om post 2 havde udført ordren.

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Ove Nygaard, 24/6 2018, 13:20 (2104 dage siden) @ Henrik Hansen

Hej.

Det her er simpelthen "guf" for en gammel jernbanemand som mig. Tak til Thomas for "opsporingen", og til Henrik for forklaringen, som ville have givet et "rent" 8-tal ved DSB-eksamen i sin tid.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
som også "i sin tid" havde ansvaret for Vejen station, dog ikke da "klenodiet" spillede!:-D

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af T. Rithmester @, Struer, 24/6 2018, 16:24 (2104 dage siden) @ Henrik Hansen

Mange tak for en fornem gennemgang af de enkelte elementer :-)
Dejligt at have noget at forholde sig til.
Må jeg evt. have lov til at genbruge din forklaring af enkeltdelene på min hjemmeside ?

Centralapparatet på Vejen station

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 24/6 2018, 16:54 (2104 dage siden) @ T. Rithmester

Mange tak for en fornem gennemgang af de enkelte elementer :-)
Dejligt at have noget at forholde sig til.
Må jeg evt. have lov til at genbruge din forklaring af enkeltdelene på min hjemmeside ?

Selvfølgelig må du det.

Hvis du - eller andre - vil læse lidt mere om mekaniske sikringsanlæg, så står der lidt mere her: Mekaniske sikringsanlæg

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af T. Rithmester @, Struer, 24/6 2018, 17:06 (2104 dage siden) @ Henrik Hansen

Mange tak for en fornem gennemgang af de enkelte elementer :-)
Dejligt at have noget at forholde sig til.
Må jeg evt. have lov til at genbruge din forklaring af enkeltdelene på min hjemmeside ?

Selvfølgelig må du det.

Tak.

Hvis du - eller andre - vil læse lidt mere om mekaniske sikringsanlæg, så står der lidt mere her: Mekaniske sikringsanlæg

Siden blev besøgt her til formiddag i min søgen efter information :-)
OT: Har i øvrigt en lille tilføjelse til den, centralapparatet fra Brørup eksisterer endnu, det står udstillet på jernbanemuseet i Struer.

Centralapparatet på Vejen station

af Holger Cordtz, 24/6 2018, 21:45 (2104 dage siden) @ T. Rithmester

.
Har i øvrigt en lille tilføjelse til den, centralapparatet fra Brørup eksisterer endnu, det står udstillet på jernbanemuseet i Struer.

Der kan man bare se, kan huske at centralappart i Brørup var i brug, her er lige et foto fra den 17/11 1985.
havde ellers regnet med det var skrotte for længe siden.

Mvh.
Holger Cordtz

[image]
Brørup den 17/11 1985 foto: Holger Cordtz

Avatar

Centralapparatet fra Brørup station

af T. Rithmester @, Struer, 24/6 2018, 22:08 (2103 dage siden) @ Holger Cordtz

.
Har i øvrigt en lille tilføjelse til den, centralapparatet fra Brørup eksisterer endnu, det står udstillet på jernbanemuseet i Struer.

Der kan man bare se, kan huske at centralappart i Brørup var i brug, her er lige et foto fra den 17/11 1985.
havde ellers regnet med det var skrotte for længe siden.

Mvh.
Holger Cordtz

[image]
Brørup den 17/11 1985 foto: Holger Cordtz

Centralapparatet i Brørup blev nedtaget og transporteret til Struer i december 1992, bla. af min far.
Her ser vi så centralapparatet opstillet på Midt og Vestjyllands Jernbanemuseum 10. oktober 2015.

[image]

Centralapparatet fra Brørup station

af Georg Schmidt, 25/6 2018, 21:40 (2103 dage siden) @ T. Rithmester

Her lidt flere billeder fra Brørup fra forår 1977.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Fotos: A B Sillesen.

M v h
Georg

Avatar

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos)

af T. Rithmester @, Struer, 24/6 2018, 21:15 (2104 dage siden) @ Henrik Hansen

Som tak for Henrik Hansens svar følger her billederne som jeg fik taget af centralapparatet.

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

[image]

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos)

af Niels-Erik Hansen, Roskilde, 25/6 2018, 20:19 (2103 dage siden) @ T. Rithmester

I mine yngre jernbanedage afløste jeg en del på stationerne mellem Roskilde og Køge, og jeg havde nogle få optrædener på stationerne mellem Køge og Holme-Olstrup.

Havdrup Station var anderledes end de andre. – Det var den største af de små stationer efter Haslev. Centralapparatet stod i stationskontoret i en karnap ud mod sporene med den nødvendige udsigt til sporene. Mandag til fredag deltog stationen i trafikafviklingen det meste af formiddagen. Arbejdet på stationen var alsidigt, som det var dengang. – Det var jernbaneromantik fra øverste hylde …..

Selv om centralapparatet, et Siemens og Halsketrådtræksapparat stod i et beskyttet miljø, oplevede jeg alligevel, at stationsmester Jørgensen et par gange ”pudsede” signalhåndtagene med smergellærred, så de stod skinnende blanke. På flere af de andre stationer stod signalapparatet i et uopvarmet signalhus, og var derfor mere udsat for fugt og rustdannelser på håndtagene, som vi aner en smule af på Thomas’s billeder.

Ja - minderne har man lov at ha’ …..

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 25/6 2018, 21:14 (2103 dage siden) @ Niels-Erik Hansen

Selv om centralapparatet, et Siemens og Halsketrådtræksapparat stod i et beskyttet miljø, oplevede jeg alligevel, at stationsmester Jørgensen et par gange ”pudsede” signalhåndtagene med smergellærred, så de stod skinnende blanke. På flere af de andre stationer stod signalapparatet i et uopvarmet signalhus, og var derfor mere udsat for fugt og rustdannelser på håndtagene, som vi aner en smule af på Thomas’s billeder.

Håndtagene blev skam også regelmæssigt pudset med fint smergellærred i Vejen, det var som regel en opgave for stationsbetjentene.

Fandt disse foto fra 1990, som man kan se, ser kommandoposten stadig næsten ud som dengang.

Først 3 billeder fra kommandoposten:

[image]
[image]
[image]

Her 4 billeder fra post 2:

[image]
[image]
[image]
[image]

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos)

af Georg Schmidt, 25/6 2018, 22:14 (2102 dage siden) @ Henrik Hansen

Tak for skønne billeder fra Vejen. Nu vi taler om enhedstypen, så havde Brabrand også et stort flot anlæg af enhedstypen med specialiteter vedr togvejsfastlægning, og der var motordrev på I-signalet fra Århus og automatisk stopfald på dette. Anlægget beskrives af Ole Edvard Mogensen i Jernbanen nr 2 2009.

[image]
Brabrand fotograferet 1977, anlægget var i drift til 1978.

Foto: A B Sillesen.

M v h
Georg

Avatar

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos), Brabrand

af Ove Nygaard, 25/6 2018, 22:43 (2102 dage siden) @ Georg Schmidt

Hej Georg.

Jeg afløste i Brabrand i den weekend, hvor de to overkørsler blev nedlagt og erstattet af niveaufrie skæringer. Jeg kan ikke umiddelbart sætte dato på, men det var en ret kaotisk weekend med en "ikke lokalkendt" afløser - men sådan var det jo den gang. En gang imellem kunne man få den tanke, at "de faste" søgte fri i sådanne situationer, hvor der kunne forudses "bøvl", men det er naturligvis en helt forkert tanke - jeg har som afløser oplevet noget tilsvarende andre steder, men det gav "hår på brystet", eller hvad man ville kalde det nu om dage!

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
afløser fra Herning og Struer 1959 - 1963;-)

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos), Brabrand

af Georg Schmidt, 25/6 2018, 23:29 (2102 dage siden) @ Ove Nygaard

Hej Ove
Som barn kom jeg meget til Brabrand da min moster boede tæt ved overkørslen ved Truevej. Der var et herligt stationsmiljø med kro og store træer samt Hoffmans oplagsplads hvor smalsporslokomotiver stod opstaldet. Så kom dette frygtelige vejgennembrud der smadrede miljøet totalt.
Den med at "de faste" var væk lærte jeg på fragtgodset i Århus. Den værste dag var altid første dag efter anden helligdag hvor der altid lå en vældig bunke, men den teknik med at "være væk" på de rigtige tidspunkter kunne man så bruge senere hen.:-D

I øvrigt tak for dine herlige anekdoter, flere af dem ville jeg meget gerne have haft på hjemmevideo.
Hvor må det have været et flot syn med Terndrup i hvidt den aften i Frederikshavn.:-D
Heldigvis nåede jeg på afløsning til Grenå medens Terndrup endnu var der, han var en rigtig stationsforstander. Det var noget anderledes i Ryomgård, der blev der i hvert fald ikke fortalt vittigheder.:-D

Hilsner
Georg

Avatar

Centralapparatet på Vejen station (+13 fotos), Brabrand

af Ove Nygaard, 26/6 2018, 10:34 (2102 dage siden) @ Georg Schmidt

Den med at "de faste" var væk lærte jeg på fragtgodset i Århus. Den værste dag var altid første dag efter anden helligdag hvor der altid lå en vældig bunke, men den teknik med at "være væk" på de rigtige tidspunkter kunne man så bruge senere hen.:-D

Hilsner
Georg

[/b]

Hej Georg:

Jo, "minderne står i kø", når man begiver sig ind i dette forum og lader tankerne løbe derudaf. En lille "tilføjelsesanekdote" til "det at være væk" af de faste folk oplevede jeg, da jeg blev sendt på afløsning i Glyngøre i første del af december 1962. Jeg skulle afløse på "postekspeditionsturen". Postekspeditionen var "underlagt" postkontoret i Roslev, selv om Glyngøre trods sin lidenhed var den store ende- og færgestation på strækningen. Det startede i det stille, men pludselig hørte jeg fra det nærliggende rejsegodslokale "en tummel", som om det væltede ind med pakker. Jeg kikkede forsigtigt derud og så, at hele rummet var fyldt til loftet af pakker, som indeholdt fiskekonserves. Pæne, regulære pakker med adressemærker til kendte og ukendte byer i alverdens lande over hele jordkloden. Jeg spurgte forsigtigt "den fungerende overtrafikassistent", hvad det var for noget. Han svarede med et let uinteresseret blik i øjnene, "at det var noget, kontorassistenten plejede at tage sig af". Jeg forsøgte kontakt med en fra pladspersonalet for at høre, om han var bekendt med, hvad der skulle ske med pakkerne, men han skyndte sig hen på "folkestuen", hvor man havde spisepause. Jeg ringede så med tilbageholdt åndedræt til det store firma Priess & Co, som var kendt for at have en meget "kontant stil", for at høre, hvad der skulle ske med de mange pakker. Jo, blev der svaret, der ville i løbet af dagen komme de fornødne papirer til forsendelse af pakkerne som julegaver til firmaets kontakter rundt på jordkloden. Og jeg skal da love for, at det gjorde der. Fint udfyldte toldpapirer, forsendelsesdokumenter o. m. a. dukkede op i stor mængde "sidst på eftermiddagen" og blev "anbragt" på den i forvejen beskedne skranke, som var tildelt postekspedionen i stationskontoret, hvorpå buddet forlod kontoret. Der sad jeg, som godt nok havde haft faget "postekspedition" på Jernbaneuniversitetet til den "lille ledvogtereksamen" (trafikmedhjælperkursus), med alle mine talenter, men det var alligevel begrænset, hvad dette "til husbehov" dannede kursus dækkede om postforsendelser på globalt plan. Jeg ringede forsigtigt til "det foresatte postkontor i Roslev", som aftalen var mellem DSB og "Det kongelige Postvæsen", før verden gik af lave, men den i øvrigt venlige dame, jeg talte med, sagde, at alle "de overordnede" var gået hjem, så hun kunne ikke hjælpe. Nå, for at gøre en i forvejen alt for lang historie kort, fik jeg mig stavet igennem bestemmelserne, og fik pakkerne klargjort til afgang med posttoget, papirerne (vist nok) behandlet korrekt, og efter en sen fyraften begav jeg mig på vej hjem til min base i Struer. Der kom så vidt jeg husker ingen "reklamationer" på forsendelserne, så de fleste må nok have nået deres bestemmelsessted (der er vel heller ingen, der vil efterlyse manglende gaver)! Jeg har i en tidligere "tråd" fortalt lidt om Glyngøre, som var et "særligt" sted!

Bedste hilsener

Ove af Erritsø;-)

Avatar

Vejen station (3 fotos)

af T. Rithmester @, Struer, 9/7 2018, 16:03 (2089 dage siden) @ T. Rithmester

En meget god bekendt har været så flink at sende mig disse 3 fotos fra Arne Flindts hånd.

[image]Det gamle centralapparat på Vejen station, august 1991, foto: Arne Flindt

[image]Det nye centralapparat på Vejen station ses i baggrunden, august 1991, foto: Arne Flindt

[image]Stationskontoret på Vejen station, august 1991, foto: Arne Flindt

Vejen station (2 fotos fra 2018)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 11/7 2018, 18:33 (2087 dage siden) @ T. Rithmester

Lidt billeder fra i dag til sammenligning...

[image]

Det gamle billetsalg på Vejen Station - ikke en stump er tilbage fra dengang.

[image]

Ventesalen står fuldstændig som dengang den fungerede som sådan.

Centralapparatet på Vejen station

af Allan T, 25/6 2018, 21:19 (2103 dage siden) @ Henrik Hansen

Ren nostalgi. Hold da k... hvor har jeg hevet og slidt med disse mekaniske apparater især i snevejr. Dog mest med Siemens & Halskes mekaniske anlæg, dem havde vi flest af på Sjælland, som min tidligere elev Niels Erik beretter om Lille Syd.
Men de virkede næsten altid, måske med et lille "slag" med opskæringsnøglen kom de på plads. Det kniber vist i dag.

Hilsen Allan

Centralapparatet på Vejen station

af Lars, 25/6 2018, 21:35 (2103 dage siden) @ Henrik Hansen

[image]Hvad er betegnelsen for dette apparatur ?

Det er stjernetableauer, der viste om er var fastlagt en togvej. Vejen mekaniske anlæg havde elektrisk fastholdelse af fastlægningsregisteret - som derfor skulle kunne nødopløses på knappen til højre for stjernetableauet, hvis toget ikke fjerne fastlægningen.

Spændende.

Jeg går ud fra, at man ikke "bare" nødopløste uden videre.

Var der en særlig (og besværlig?) procedure, hvis man skulle annullere en togvej - der kunne vel ske fejl?

Centralapparatet på Vejen station

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 25/6 2018, 21:57 (2103 dage siden) @ Lars

[image]Hvad er betegnelsen for dette apparatur ?

Det er stjernetableauer, der viste om er var fastlagt en togvej. Vejen mekaniske anlæg havde elektrisk fastholdelse af fastlægningsregisteret - som derfor skulle kunne nødopløses på knappen til højre for stjernetableauet, hvis toget ikke fjerne fastlægningen.

Spændende.

Jeg går ud fra, at man ikke "bare" nødopløste uden videre.

Var der en særlig (og besværlig?) procedure, hvis man skulle annullere en togvej - der kunne vel ske fejl?

Procedure var faktisk meget enkelt - oplås hængelåsen hvis nødvendigt (der var som regel så meget slør i 'knoppen' at det ikke var nødvendigt) - og tryk på kontakten. Kontakten satte spænding på togvejsspærremagneten og togvejen kunne nu tages tilbage, dog først når signalerne var sat på stop.

Det svare stort set til hvordan det foregår i dag, bortset fra at man i Vejen ikke havde en tidsmåling for end at nødopløsningen indtraf.

Herunder strømløbene for togvejsfastlægning i post 1 (Kommandoposten)

[image]

Centralapparatet på Vejen station

af Lars, 25/6 2018, 22:02 (2102 dage siden) @ Henrik Hansen

Takker

En af jernbaneforfatterne – jeg husker ikke lige hvem – beskriver et sted et ophold i posten (Post 2?) i Vejen, hvor der stilles forkert togvej for lyntoget. Han priser sig lykkelig for sin vane med altid at stå med hænderne dybt begravet i lommerne. God taktik :-)

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Morten Flindt Larsen, København K, 24/6 2018, 13:22 (2104 dage siden) @ T. Rithmester

Fantastisk, Thomas! Findes der overhovedet noget tilsvarende af den størrelse bevaret i sine "naturlige" omgivelser andetsteds i Danmark?

Tak for de fine billeder, både motivmæssigt og fototeknisk.

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Ove Nygaard, 25/6 2018, 12:56 (2103 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Ja, der står et mekanisk sikringsanlæg i Kvissel, jf. nedenstående "tråd", som har været behandlet i forum.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Kvissel Station
af ChrBrun , Helsingør, fredag 20. april, 2018, 12:31 (66 dage siden) @ ivar
Kvissel station i påsken d. 05.04.2015:

Frederikshavn Modeljernbaneklub holder til på loftet:
http://www.fmjk.dk/
Kvissel station på modelbanen på loftet:

Kvissel station på modelbanen på loftet:

Hjørring station på modelbanen på loftet:

Det gamle centralapparat på Kvissel station d. 05.04.2015:

Stationen bruges af en lokalforening, som lejer det ud til interesserede, og en gang i mellem er der kunstudstillinger og café (bl.a. i påsken, når modelbanen er åben for publikum):
http://kvissel.info/stationen
--
Chr. Brun

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/6 2018, 13:45 (2103 dage siden) @ Ove Nygaard

Ja, der står et mekanisk sikringsanlæg i Kvissel, jf. nedenstående "tråd", som har været behandlet i forum.

Bedste hilsener

Ove af Erritsø

Kvissel Station
af ChrBrun , Helsingør, fredag 20. april, 2018, 12:31 (66 dage siden) @ ivar
Kvissel station i påsken d. 05.04.2015:

Frederikshavn Modeljernbaneklub holder til på loftet:
http://www.fmjk.dk/
Kvissel station på modelbanen på loftet:

Kvissel station på modelbanen på loftet:

Hjørring station på modelbanen på loftet:

Det gamle centralapparat på Kvissel station d. 05.04.2015:

Stationen bruges af en lokalforening, som lejer det ud til interesserede, og en gang i mellem er der kunstudstillinger og café (bl.a. i påsken, når modelbanen er åben for publikum):
http://kvissel.info/stationen
--
Chr. Brun

Tak Ove, :-) :-) :-D

Apparatet i Kvissel står jo blot som staffage i et mødelokale, mens det i Vejen er den ægte vare. Posten ser jo ud til at være uforandret, siden den var i brug. Det kunne være en fin attraktion at åbne op for besøgende f.eks. ifm. veterantogskørsler, så folk kan se et stykke autentisk jernbanehistorie og ikke bare et centralapparat udenfor sin originale ramme. Forhåbentlig får det lov at blive stående i de fine omgivelser.

Centralapparatet på Vejen station

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 25/6 2018, 15:07 (2103 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Apparatet i Kvissel står jo blot som staffage i et mødelokale, mens det i Vejen er den ægte vare. Posten ser jo ud til at være uforandret, siden den var i brug. Det kunne være en fin attraktion at åbne op for besøgende f.eks. ifm. veterantogskørsler, så folk kan se et stykke autentisk jernbanehistorie og ikke bare et centralapparat udenfor sin originale ramme. Forhåbentlig får det lov at blive stående i de fine omgivelser.

Centralapparatet i Vejen skulle være fredet sammen med stationsbygningen, så længe fredningen opretholdes, burde anlægget blive stående hvor der står. Posten er fuldstændig uberørt i sin helhed, bortset fra de nødvendige ændringer der er foretaget, for at få plads til det elektriske centralapparat.

Anlægget i Post 2 blev fjernet af en privatmand en uge efter at det nye 53/54 anlæg var ibrugtaget, men før at post 2 også blev fredet, ellers havde det nok stået der den dag i dag.

Centralapparatet er det eneste tilbageværende af det mekaniske sikringsanlæg. Spændværker og tovruller i kælderen blev fjerne for ca. 15 år siden, da kælderen fik problemer med rotter - så en omfattende renovering blev foretaget.

Jeg ønsker også at se Vejen Station igen på et tidspunkt vil blive åbnet for offentligheden. Ikke som station og ventesal, de dage er forbi, men måske i form af en cafe eller lignende, men pga. fredningen af hele bygning, indvendig som udvendig, så bliver den nødvendige ombygning ikke uden udfordringer.

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Morten Flindt Larsen, København K, 25/6 2018, 15:47 (2103 dage siden) @ Henrik Hansen

Tak for en fin redegørelse, Henrik. Anlægget i Vejen må i sin autencitet være det nærmeste vi i DK kommer lignende (funktionsdygtige) anlæg på engelske museumsbaner. Kunne være fint, hvis der i tilslutning til det kunne genetableres et stationskontor med gammeldags billetluge, billetskabe etc. og en rejsegodsskranke. Men det vil jo så måske gå ud over ideen med cafedrift. Ærgerligt med anlægget i Post 2 og at folk har så lidt veneration for jernbanemiljøer. Men omvendt ligger den vel lidt for utilgængeligt til at kunne blive "museumspost".

Centralapparatet på Vejen station

af Jens Bruun-Petersen, 28/6 2018, 14:45 (2100 dage siden) @ Henrik Hansen

Post 2 står vist endnu, med finerplader for vinduerne og et forsømt udseende. Det var bedre i 1979, se her:

[image]

Post 2, juni 1979 (JBP)

[image]

Det indre så således ud. Det må have været svært form en "privatmand" at få det ud. Juni 1979 (JBP).

[image]

Endnu i oktober 1989 var der armsignaler på stationen (JBP).

Venlig hilsen
Jens

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af T. Rithmester @, Struer, 28/6 2018, 16:21 (2100 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Post 2 står vist endnu, med finerplader for vinduerne og et forsømt udseende. Det var bedre i 1979, se her:

Jep, plader for vinduer og døre.

[image]Post 2 i Vejen, 23. juni 2018 (thr)

Avatar

Post 2 på Vejen station (+1 foto)

af T. Rithmester @, Struer, 9/7 2018, 19:38 (2089 dage siden) @ Jens Bruun-Petersen

Min far tog dette billede af posten sidste dag den var i drift.

[image]Post 2 i Vejen på sidste dag i drift, 7. december 1990, foto: G. Rithmester (thr)

Post 2 på Vejen station (+1 foto)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 11/7 2018, 18:28 (2087 dage siden) @ T. Rithmester

Lidt flere billeder at Post 2 i vejen - alle fra idag

[image]

[image]

Pladerne er skruet uden på de gamle vinduesrammer og posten har fået en stilren plastic tagrende...

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Ove Nygaard, 25/6 2018, 19:05 (2103 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

> Apparatet i Kvissel står jo blot som staffage i et mødelokale, mens det i Vejen er den ægte vare. Posten ser jo ud til at være uforandret, siden den var i brug. Det kunne være en fin attraktion at åbne op for besøgende f.eks. ifm. veterantogskørsler, så folk kan se et stykke autentisk jernbanehistorie og ikke bare et centralapparat udenfor sin originale ramme. Forhåbentlig får det lov at blive stående i de fine omgivelser.

Er det nu helt rigtigt? Jeg mener, at centralapparatet i Kvissel stadigvæk står i "karnappen", som var det oprindelige "signalhus". At der så er rykket en venlig kaffedame m. v. ind, forrykker vel ikke den historiske placering.
Og man kan stadigvæk se centralapparatet fra toget, når man standser for en krydsning - det har jeg selv oplevet sidste år (2017).;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
fhv trafikelev i Frederikshavn 1952/53

Avatar

Centralapparatet på Vejen station

af Morten Flindt Larsen, København K, 26/6 2018, 00:09 (2102 dage siden) @ Ove Nygaard

> Apparatet i Kvissel står jo blot som staffage i et mødelokale, mens det i Vejen er den ægte vare. Posten ser jo ud til at være uforandret, siden den var i brug. Det kunne være en fin attraktion at åbne op for besøgende f.eks. ifm. veterantogskørsler, så folk kan se et stykke autentisk jernbanehistorie og ikke bare et centralapparat udenfor sin originale ramme. Forhåbentlig får det lov at blive stående i de fine omgivelser.

Er det nu helt rigtigt? Jeg mener, at centralapparatet i Kvissel stadigvæk står i "karnappen", som var det oprindelige "signalhus". At der så er rykket en venlig kaffedame m. v. ind, forrykker vel ikke den historiske placering.
Og man kan stadigvæk se centralapparatet fra toget, når man standser for en krydsning - det har jeg selv oplevet sidste år (2017).;-)

Bedste hilsener

Ove af Erritsø
fhv trafikelev i Frederikshavn 1952/53

Ja, det synes jeg er rigtigt. Definitionen på en historisk placering må indbefatte de omgivelser, apparatet kunne opleves i, mens det var i brug, for ellers er det et ret meningsløst begreb. Og omgivelserne er bortset fra karnapvinduerne pist borte. Der er ikke noget historisk i, at apparatet står 1/2 meter fra en serveringsskranke i et mødelokale med borde og stole etc., med mindre at det altså gjorde det, da det var i brug. Hvis omgivelserne er så ligegyldige for det historiske, så kunne apparatet lige så godt stå et andet sted i nogle lignende omgivelser. At apparatet i sig selv er historisk, er noget ganske andet.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak