Privatbanevogne udlejet til DSB

I 1950 erne var en del privatbane godsvogne udlejet til DSB, bla vogne fra HTJ, OHJ og TKVJ . Ved DSB havde vognene bla litra Lq
Findes der en oversigt over hvilke vogne der der fik hvilke litra ved DSB og findes der billeder af disse vogne med DSB påskrifter?

I 1950 erne var en del privatbane godsvogne udlejet til DSB, bla vogne fra HTJ, OHJ og TKVJ . Ved DSB havde vognene bla litra Lq
Findes der en oversigt over hvilke vogne der der fik hvilke litra ved DSB og findes der billeder af disse vogne med DSB påskrifter?

PE Clausen har fotograferet nogle af dem, bla. en vogn fra NPMB og en fra OHJ:
[image]

GDS havde ganske mange vogne udlejet til DSB i perioden 1941-1958. 1958 ser ud til at være sidste år hvor DSB støvsugede privatbanerne for lejevogne. LH for åbne og LQ for lukkede. Helsingør Jernbanekulb fik en hel del lejevognsplader fra CvK, men som så meget andet er de vist gået tabt - to stk var helt ahistorisk skruet på en Gs og en HD i Rungsted for snart lang tid siden.

Fornemt. Det må så også betyde at vognen har beholdt sin oprindelige farve i lejeperioden.

Jeg kan godt huske pladerne og jeg er ret sikker på at vi har dem endnu

I 1950 erne var en del privatbane godsvogne udlejet til DSB, bla vogne fra HTJ, OHJ og TKVJ . Ved DSB havde vognene bla litra Lq
Findes der en oversigt over hvilke vogne der der fik hvilke litra ved DSB og findes der billeder af disse vogne med DSB påskrifter?

Udtræk fra databasen:

NPMB Q 113 -> LQ 557
OHJ QC 331 -> LQ 509
OHJ QH 345 -> LQ 501
TKVJ QA 203 -> LQ 16
TKVJ QA 207 -> LQ 29
TKVJ QA 209 -> LQ 35
TKVJ QA 210 -> LQ 22
TKVJ QA 211 -> LQ 17
TKVJ QA 212 -> LQ 27
TKVJ QA 213 -> LQ 30
TKVJ QA 214 -> LQ 26
TKVJ QA 217 -> LQ 28
TKVJ QA 221 -> LQ 36
TKVJ QA 223 -> LQ 24
TKVJ QA 224 -> LQ 33
TKVJ QA 226 -> LQ 23
TKVJ QA 227 -> LQ 37
TKVJ QA 229 -> LQ 18
TKVJ QA 232 -> LQ 25
TKVJ QA 233 -> LQ 19
TKVJ QA 234 -> LQ 34
TKVJ QA 235 -> LQ 20
TKVJ QA 238 -> LQ 32
TKVJ QA 239 -> LQ 31
TKVJ QA 240 -> LQ 21
TKVJ QB 302 -> LQ 15
TKVJ QB 306 -> LQ 11
TKVJ QB 313 -> LQ 14
TKVJ QB 314 -> LQ 12
TKVJ QB 317 -> LQ 12
TKVJ QB 318 -> LQ 13
TKVJ QB 313 -> LQ 14

NPMB PF 153 -> LH 317
NPMB PF 156 -> LH 316
NPMB PF 160 -> LH 322
NPMB PF 164 -> LH 305
NPMB PF 165 -> LH 318
NPMB PF 168 -> LH 301
NPMB PF 153 -> LH 317
RGGJ P 31 -> LH 97
RGGJ P 32 -> LH 98
RGGJ P 33 -> LH 99
RGGJ P 34 -> LH 100
RGGJ P 35 -> LH 101
RGGJ P 36 -> LH 102
RGGJ P 37 -> LH 103
TKVJ K 1712 -> LH 118
TKVJ K 1713 -> LH 119
TKVJ K 1721 -> LH 120
TKVJ PD 1301 -> LH 127
TKVJ PD 1302 -> LH 128
TKVJ PD 1303 -> LH 114
TKVJ PD 1304 -> LH 125
TKVJ PD 1305 -> LH 123
TKVJ PD 1306 -> LH 124
TKVJ PD 1307 -> LH 115
TKVJ PD 1308 -> LH 116
TKVJ PD 1309 -> LH 126
TKVJ PD 1310 -> LH 121
TKVJ PD 1311 -> LH 117

I følge bogen “Odsherreds Jernbane 1899 - 1999” var en række OHJ/HTJ/HVJ udlejet til DSB i skiftende perioder mellem 1949 til 1957.
DSB litreringerne var
Lq 501-510
Lh 301-306 (skulle være HTJ Ph 145, 147-150 og 152)
Lh 316- 319
Lq 523-531
Desværre står ikke i OHJ bogen hvilke vogne der fik hvilke litra

Emnet er uddybet i bogen “Høng-Tølløse Jernbane 1901-2001”:
HTJ Ph vogne (som nævnt i parantesen ovenfor)
HTJ Q 64 og Qg 77 fik Lq 532 og Lq 529

Apropos Statsbanernes godsvognsmangel efter krigen: https://filmcentralen.dk/museum/danmark-paa-film/klip/statsbanerne-mangler-godsvogne .

M.v.h.
Niels

Herligt filmklip !! Og hvilken diktion :-) - tak for link :-)

Et interessant spørgsmål. Man fristes til at spørge om det tilsvarende med modsat fortegn, altså DSB udlejning til privatbanerne, udover de egentlige salg af materiel.

Ole

I 1950 erne var en del privatbane godsvogne udlejet til DSB, bla vogne fra HTJ, OHJ og TKVJ . Ved DSB havde vognene bla litra Lq
Findes der en oversigt over hvilke vogne der der fik hvilke litra ved DSB og findes der billeder af disse vogne med DSB påskrifter?

Stødte tilfældigvis på denne. Kan ikke finde ud af, om jeg har kolporteret den tidligere.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Støvring station 150 år på Randers-Aalborg 1869-2019"

Klik på billedet for højere opløsning.

Kilde:

[image]

Godaften til alle

Ser du Thomas, det er jo et ret interessant dokument du der har fået fat i og viser, danmarkshistorie så det batter. Men aldeles ikke kendt i den brede befolkning.
Danmark var jo i bogstaveligste forstand fyret med kul og koks og selvfølgelig den indenlandske produktion af brunkul og tørv. Men det primære var kul. Kul til el kraftværker, kul til gasværkerne, koks til centralvarme i husene, industriens kraftcentraler (med den yderst vigtige ølproduktion!), madlavning, transport af skibe og som vore interesse, tog.

Alt dette kul og koks blev importerede fra primært England og Tyskland og ankom til vores havne og blev udlossede direkte til kunden (gasværkstogene f.eks.) eller til de store lagre.

Men da krigen startede mellem Tyskland og England (og de andre allierede) den 3. september 1939, erklærede Tyskland uindskrænket Ubåds krig. Dette betød at den engelske eksport af alt stoppede også de nødvendige forsyninger af gode Wales kul til DSB.

Uden at skulle gå i detaljer betød det, at Danmark nu måtte importere næsten alt kul fra Tyskland og noget fra Polen. Og man fik lavet en overenskomst Tyskland og Danmark om levering af yderligere kul. Det var ikke noget problem, da Tyskland havde brug for al den valuta det kunne få fat i. MEN det kneb med transport i og med, at Tyskland selv havde brug for sine åbne godsvogne. Man havde altså et kæmpestort vognunderskud og kunne ikke eksportere til Danmark, med mindre, at staten Danmark (DSB) udlejede flere hundrede vogne til Tyskland for denne transport. Se dokumenterne herunder:

[image]
[image]

Denne udlejning betød midlertidigt, at DSB (Danmark) selv om i vognunderskud, HVORFOR DSB måtte leje vogne hos privatbanerne for at dække underskuddet. Det fremgår af dine dokumenter.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Tyskland betalte skam for lejen også under krigen. Og det var før brugen af den såkaldte Clearing-konto!!

Men da krigen startede mellem Tyskland og England (og de andre allierede) den 3. september 1939, erklærede Tyskland uindskrænket Ubåds krig.

Ifølge Wikipedia var det den 1. februar 1917.

Men da krigen startede mellem Tyskland og England (og de andre allierede) den 3. september 1939, erklærede Tyskland uindskrænket Ubåds krig.

Ifølge Wikipedia var det den 1. februar 1917.

Det var ikke den krig, Tommy , det var den næste ;-)

Godaften til alle

Ser du Thomas, det er jo et ret interessant dokument du der har fået fat i og viser, danmarkshistorie så det batter. Men aldeles ikke kendt i den brede befolkning.
Danmark var jo i bogstaveligste forstand fyret med kul og koks og selvfølgelig den indenlandske produktion af brunkul og tørv. Men det primære var kul. Kul til el kraftværker, kul til gasværkerne, koks til centralvarme i husene, industriens kraftcentraler (med den yderst vigtige ølproduktion!), madlavning, transport af skibe og som vore interesse, tog.

Alt dette kul og koks blev importerede fra primært England og Tyskland og ankom til vores havne og blev udlossede direkte til kunden (gasværkstogene f.eks.) eller til de store lagre.

Men da krigen startede mellem Tyskland og England (og de andre allierede) den 3. september 1939, erklærede Tyskland uindskrænket Ubåds krig. Dette betød at den engelske eksport af alt stoppede også de nødvendige forsyninger af gode Wales kul til DSB.

Uden at skulle gå i detaljer betød det, at Danmark nu måtte importere næsten alt kul fra Tyskland og noget fra Polen. Og man fik lavet en overenskomst Tyskland og Danmark om levering af yderligere kul. Det var ikke noget problem, da Tyskland havde brug for al den valuta det kunne få fat i. MEN det kneb med transport i og med, at Tyskland selv havde brug for sine åbne godsvogne. Man havde altså et kæmpestort vognunderskud og kunne ikke eksportere til Danmark, med mindre, at staten Danmark (DSB) udlejede flere hundrede vogne til Tyskland for denne transport. Se dokumenterne herunder:

Denne udlejning betød midlertidigt, at DSB (Danmark) selv om i vognunderskud, HVORFOR DSB måtte leje vogne hos privatbanerne for at dække underskuddet. Det fremgår af dine dokumenter.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Tyskland betalte skam for lejen også under krigen. Og det var før brugen af den såkaldte Clearing-konto!!

Hejsa,

Det ved den danske olieimport fra efteråret 1941 fra Rumænien, skulle landet også selv stille de nødvendige tankvogne, så alt hvad olieselskaberne havde blev sendt sydpå, ligesom der blev bygget et antal "hjælpetankvogne" på bl.a. PT-vogne.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at der blev importeret kul fra Polen. Det hele kom fra Tyskland.

Det er i øvrigt ikke korrekt, at der blev importeret kul fra Polen. Det hele kom fra Tyskland.

Jeg mener helt klart at man efter 1. SEP 1939 også benyttede de tidligere polske kulminer i et af de annekterede område (Wartegau??) og dele af Generalguvernementet, men er ikke helt sikker

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det er i øvrigt ikke korrekt, at der blev importeret kul fra Polen. Det hele kom fra Tyskland.

Jeg mener helt klart at man efter 1. SEP 1939 også benyttede de tidligere polske kulminer i et af de annekterede område (Wartegau??) og dele af Generalguvernementet, men er ikke helt sikker

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Ooh! Jamen, noget kom jo da nok fra Schlesien. ;-) :-P

Kære MFL
Som skrevet i tvivl, især når man ser hjemsted for vognene som Gelsenkirchen-Bismarck, der jo er lige midt i Ruhr området med dets talrige kulminer.

Men hjemsted behøver vel ikke at mene hente i dette område?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Men hjemsted behøver vel ikke at mene hente i dette område?

Næ, det er nok mere hvor vogne holder til med hensyn til vedligehold - uden at jeg aner det.

Men hjemsted behøver vel ikke at mene hente i dette område?

Næ, det er nok mere hvor vogne holder til med hensyn til vedligehold - uden at jeg aner det.

Vognene var påskruet malede plader med oplysning herom. Vi har vist et foto af en sådan plade i Banebøgers arkiv.

Hovedleverandører af af tyske stenkul til Danmark under Besættelsen var den forholdsvis politisk neutrale Hugo Stinnes jr. i Muehlheim, Ruhr, som havde en dansk svigerfar, direktør Albert Jensen, Københavns Kul- og Koks-Kompagni. De tysje Stinnes-selskaber herunder KKKK og dets underselskaber var ejet af amerikanske banker, og Hugo Stinnes var ikke Parteigenosse. Ligeledes fik vi stenkul fra Rheinisch-Westfaehlische Kohlen-Syndikat via dets datterselskab Københavns Brændsels-Kompagni og dettes underselskaber. Både KKKK og KBK oprettede desuden olieselskaber, KKKK-Olie og Oliekompagniet "Rhenania" (ORA), som leverede ikke mindst dieselolie produceret af kul, om end det var meget små mængder, som kun lige kunne holde redningskorps, færger etc. i gang. Mængderne blev bestemt af Berlin og reduceredes i takt med Tysklands krigslykke. KBK og ORA blev konfiskeret af den danske stat efter krigen, Stinnes-selskaberne naturligvis ikke.

Ja, Polen eksisterede jo ikke længere.

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum