Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Jens Vesterdahl ⌂, 28/9 2018, 15:33 (2036 dage siden)

Goddag i herreværelset.

En artikel her på stedet om Gørlev sukkerfabrik pirrede min nysgerrighed. Det anføres bl.a. at de tilhørende roebaner ved etableringen bestod af en nord- og en sydbane, hvor sidstnævnte gik til godset Falkensteen syd for Slagelse, og så er vi ikke langt fra Dalmose, hvor jeg bor.

Der skal ikke meget til at lokke mig til at nørde jernbanearkæologi på Google Maps, og Det kgl. Bibliotek har jo gjort den sport mere interessant med muligheden for at overlejre luftfotos og gamle kort, så man direkte kan se, hvor der bør være spor i landskabet. Altså måtte jeg lige se, hvordan roebanen kom til Falkensteen.

Der er ikke meget tilbage i dag, men selv om jeg tidligere har hygget mig med at følge roebanerne på luftfotos fra 1954, så har jeg alligevel opdaget en eksotisk detalje, som havde undgået min opmærksomhed.

Roebanen krydser nemlig Vestbanen mellem Forlev og Slagelse, samme sted hvor Vestbanen krydser Vårby Å - og roebanen benytter samme lejlighed til at krydse åen. Altså en bro under broen. Det har jeg ikke set eller hørt om før i Danmark, men jeg kan da sagtens forstå hvorfor man i dette tilfælde har gjort det. Når man nu skal krydse både å og bane, hvorfor så ikke bruge et sted, hvor der alligevel er passage under banen?

Er der nogen der har billeder af det pragtfulde arrangement, og har det mon fandtes andre steder i kongeriget?

Mvh
Jens

[image]
Skærmbillede fra Det Kgl. Bibliotek - Danmark set fra Luften

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af LBC, 28/9 2018, 15:57 (2036 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Billedet du søger findes på side 43 i bogen “Roebanerne”, forlaget banebøger. Viser begge broer med et af lokomotiverne på roebanen.
I bogen er også kort der viser roebanernes forløb

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Jens Vesterdahl ⌂, 28/9 2018, 16:03 (2036 dage siden) @ LBC

Den bog må opsøges.
Tak for svaret, Lars.

Mvh
Jens

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Peter Roland Hansen @, 28/9 2018, 17:21 (2036 dage siden) @ Jens Vesterdahl

På forsiden af "Danmarks Jernbaner i 125 år" findes et flot billede fra samme sted

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Jens Vesterdahl ⌂, 28/9 2018, 18:16 (2036 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Hehe - ja, det billede (eller måske rettere forsiden på bogen) har jeg da set masser af gange, men jeg har aldrig tænkt over, hvor det var taget og at den nederste bro er skæv i forhold til den øverste.

Tak.

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af John Poulsen, 28/9 2018, 18:01 (2036 dage siden) @ LBC

Billedet du søger findes på side 43 i bogen “Roebanerne”, forlaget banebøger. Viser begge broer med et af lokomotiverne på roebanen.
I bogen er også kort der viser roebanernes forløb

Du kan nok nemmere få fat i den væsentligt nyere "Roer på skinner", Banebøger 2008 (som desværre også er udsolgt forlængst).
Heri er der på side 184 et billede af arrangementet - og i øvrigt meget at læse om Gørlev-banerne.

Mvh
John Pouisen

Avatar

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Tommy Nilsson ⌂, Ringsted, 28/9 2018, 22:24 (2036 dage siden) @ Jens Vesterdahl

Roebanen krydser nemlig Vestbanen mellem Forlev og Slagelse, samme sted hvor Vestbanen krydser Vårby Å - og roebanen benytter samme lejlighed til at krydse åen. Altså en bro under broen. Det har jeg ikke set eller hørt om før i Danmark, men jeg kan da sagtens forstå hvorfor man i dette tilfælde har gjort det. Når man nu skal krydse både å og bane, hvorfor så ikke bruge et sted, hvor der alligevel er passage under banen?
Er der nogen der har billeder af det pragtfulde arrangement, og har det mon fandtes andre steder i kongeriget?


[image]

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Krabsen, 29/9 2018, 09:20 (2035 dage siden) @ Tommy Nilsson


[image]

Findes broen endnu? Den burde være oplagt at anvende i vandresti-sammenhæng.

Gørlev sukkerfabriks sydbane

af Poul Andersen, 29/9 2018, 09:24 (2035 dage siden) @ Krabsen

Nej ! - begge broer er for længst fjernet, og jernbanen ligger på en stor dæmning.

mvh.
Poul.

Billige jernbane T-shirts

DSB MY1134

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak