Mogens Holmen billeder - Jernbanehistorisk forum

Redaktionen har lånt endnu en billedesamling til indscanning - denne gang fra Mogens Holmen. Samlingen er nu færdigscannet og det blev til over 900 billeder. De fleste billeder er fra Danmark fra perioden 1968-73 og langt de fleste er materielbilleder. Der er bl.a. 62 billeder af 1. generations S-tog. De fleste billeder er identificeret og bliver lagt "på rette plads" i databasen. De uidentificerede vil dukke op her i forummet i løbet af vinteren i håb om, at nogen kan hjælpe.
Der er i samlingen også nogle udenlandske billeder bl.a. disse fra Edinburgh.

[image]

Her er et par billeder af, hvad jeg gætter på er, en Helsingør Jernbaneklub juletur, på Amagerbanen i december 1973 med ØSJS 7.

[image]

Amagerbro 1971.

[image]

Frankrig 1969.

[image]

Damplokomotiverne ligner meget noget amerikansk der blev i Frankrig efter 2. Verdenskrig.

Mvh
Claus

141R. De blev bygget til SNCF efter krigen som erstatning for bla de mange maskiner som de allierede skød i stumper og stykker fra luften fra maj 1944 og frem. Der blev også lavet en del nye godsvogne, LS models har i H0 lavet nogle varianter af de lukkede vogne.
-S

Interessant. Var ikke klar over at der ligefrem blev leveret efter krigen også. Men ved at amerikanerne sendte en hel del jernbanemateriel til Europa op til landgangene her og efter. Og netop som erstatninger for de bl.a. mange sønderskudte lokomotiver fra luften, og de lokomotiver og materiel der kort og godt blev taget til Nazityskland og gik til her efterhånden.

Der er i øvrigt en engelsk veteranjernbane, der har en amerikaner kørende der kom til Europa. Kan dog ikke huske hvilken bane.

Mvh
Claus

Hej Claus, vi havde lidt om 141R her:

http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=9889
http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=26733

PS: Vi ved, at det danske rederi "Motortramp" og det norske "Belship" var involveret i fragten over Atlanten.

M.v.h.
Niels

141R i model:

https://www.youtube.com/watch?v=FHSrW2aLwio

Frankrig 1969.

Damplokomotivet er et 141R
Men Ellerten? er det en BB8100?

Og HVOR i Frankrig er disse dejlige billeder taget?

Frankrig 1972.

[image]

Til dem, der bliver varme om hjertet ved disse billeder, kan et besøg i jernbanemuseet i Mulhouse, Cité du Train, anbefales på det kraftigste.

Cité du Train. Det ser ikke lige ud til at sprogknapperne til tysk og engelsk virker i skrivende stund.

Og mens I er undervejs, så besøg også det aldeles glimrende hollandske jernbanemuseum i Utrecht med egen banegård Het Spoorwegmuseum Maliebaan. Utrecht er et ganske fortrinligt alternativ til et besøg i Amsterdam.

Paris 1972.

[image]

Huh?

Selv Huh?

Selv Huh?

Ok, nu har jeg regnet det ud - du har Photoshoppet et billede fra Edinburgh 1985 og lagt det ind under Paris 1972.

Jeg var nysgerrig efter at se om jeg kunne hive nogle farver frem i det falmede billede. Du kan bare slette det.

Korsika 1973.

[image]

Korsika 1973.

[image]
Calvi 2015

[image]
Ponte-Leccia 2015

Hvor og hvornår er dette billede optaget? Der er billeder fra Østbanen med samme oprangering og dermed sandsynligvis samme tur.

[image]

Der er billeder fra Østbanen med samme oprangering og dermed sandsynligvis samme tur.

Hej Tommy,

Så kan det muligvis være fra denne tur: http://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=24646 - det var ikke ofte, C 708 var på ØSJS.

PS: Stationen er Hedehusene.

M.v.h.
Niels

Her er flere billede af DSB C 708 på Østbanen.

[image]

[image]

Billedes er sandsynligvis taget dér, hvor Østbanen dukker ud på sydsiden af Billesborg Indelukke, nord for Egøje. Bemærk krydsmærket og leddet.

M.v.h.
Niels

Billedes er sandsynligvis taget dér, hvor Østbanen dukker ud på sydsiden af Billesborg Indelukke, nord for Egøje. Bemærk krydsmærket og leddet.

M.v.h.
Niels

… og stangrækken, med de typiske to privatbanetråde, - hvis de er der ? ;-)

Mvh.
Poul.

Her er et billede fra en anden tur med DSB C 708.

[image]

Mit bedste bud er DJKs udflugt med C 708 den 12. oktober 1969 - Kalundborg - Værslev - Slagelse - Korsør - København H , jf. også GWCs billedside her: http://tog-billeder.dk/udflugter_djk_C708_121069.htm .

M.v.h.
Niels

Mit bedste bud er DJKs udflugt med C 708 den 12. oktober 1969 - Kalundborg - Værslev - Slagelse - Korsør - København H , jf. også GWCs billedside her: http://tog-billeder.dk/udflugter_djk_C708_121069.htm .

M.v.h.
Niels

Det lyder sandsynligt - der er billeder fra både Slagelse og Kalundborg i samme bunke.

Her er et billede af DSB D 872 i Lunderskov. Det er angivet til at være optaget i 1969 men ifølge databasen blev maskinen ophugget i 1968. Kan nogen bekræfte, at maskinen blev ophugget i 1968? Måske blev den kun solgt til ophugning i 1968?

[image]

Her er et billede af DSB D 872 i Lunderskov. Det er angivet til at være optaget i 1969 men ifølge databasen blev maskinen ophugget i 1968. Kan nogen bekræfte, at maskinen blev ophugget i 1968? Måske blev den kun solgt til ophugning i 1968?

Georg Schmidt har sendt følgende:
D 872 var sidst i brug ved depotet i Padborg i september 1961, derefter reserve ved mdt Pa frem til februar 1962. Blev hensat urepareret i Padborg ved kedelfristens udløb 29/3 1962. Henstod derefter urepareret i Padborg frem til april 1963 hvor 872 blev flyttet til Lunderskov. D 872 blev udrangeret 12/12 1968 ved M 11837/68. Udbudt til salg i marts 1969. Solgt til Chr Løgstrup, Randers. Afsendt fra Lunderskov 2/4 1970 tog 4943 mod Fredericia-Aarhus-Viborg. Denne transport tog lang tid. Ophugget i Viborg andet halvår 1970. Visse oplysninger skyldes min banekollega Bjarne Knudsen.

Hvem kan genkende denne G-maskine?
Jeg har fundet 2 i databasen, der ligner: G 615 og G 633.

[image]

Er det sådan, at du kan zoome tættere på nummeret ved førerhuset?
Syntes at midterste tal ligner et 2-tal .. noget med 62x ?

Køretøjet bag G-maskinen, er FK-delen af et MK/FK motorvognssæt med den korte banemotorbogie fra 1951, så der er 4 vognnumre at vælge imellem, nemlig FK 678, 680, 682 eller 684.

Venlig hilsen
Jens Møller

Begge de nævnte maskiner er "udrangerede" i to tempi!

Som udrangeret fra driften er 615 udrangeret i 1954 og 633 i 1951, har dog ingen MA skr. ref.
Ved samme skrivelse M11509/68 af 12. DEC 1968 er begge loko sammen med 602 igen udrangerede, "da de nu ikke mere benyttes som varmemaskiner". Yderligere bemærket at de skal sælges.

Andet notat siger at 633 er hensat i Århus (altså udrangeret og henstår i Århus). En bemærkning siger solgt til Løgstrup Randers, men jeg kan ikke finde yderligere.

Så et BUD kunne være 633?? med den usikkerhed der nu engang er.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Som udrangeret fra driften er 615 udrangeret i 1954 og 633 i 1951, har dog ingen MA skr. ref.
Ved samme skrivelse M11509/68 af 12. DEC 1968 er begge loko sammen med 602 igen udrangerede, "da de nu ikke mere benyttes som varmemaskiner". Yderligere bemærket at de skal sælges.

Hvor var disse 2 maskiner stationeret som varmemaskiner?
G 633 var i 1956 hos Nordisk Kabel- og Trådfabrikker, Øresundsvej og i 1963-64 i Roskilde.
Blev de begge 2 ophugget i Frederikshavn?

Her er MK-FK-sættet fra en anden vinkel.

[image]

Har justeret lidt på lys/skygge og det jo lidt pænere ud.

[image]

G-maskinen på Holmens foto er uden tvivl G 615.
Både G 615 og G 633 har jeg fotograferet ved Mdt Århus i slutningen af november 1970.
[image]
G 615 med G 633 bagved

[image]
G 615 med dampledning og høj træopbygning på tender

[image]
G633 uden træopbygning på tender, kun med en bunke skrammel svarende til hvad der ses på sidste foto her: http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=543

Med venlig hilsen
Anders

(...)

G633 uden træopbygning på tender, kun med en bunke skrammel svarende til hvad der ses på sidste foto her: http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=543

Med venlig hilsen
Anders

.
--------------------------------------
.

Træopbygningen på tenderen kan evt. også ses på:
http://evp.dk/index.php?page=oresundsvej-station---sidespor-og-signaler

.
Erik V.
www.evp.dk

Underligt nok har G 633 en gammel sjællandsk tender (Fs?) med høj træopbygning på EVPs billeder fra 1956.
På http://www.jernbanen.dk/damp_solo.php?s=1&lokid=543 ses at maskinen igen har en tender fra G(III), nu med høj træopbygning i 1962 og 1966.

Anders

Kære Anders m.fl.

Du har helt ret i, at tenderen med en forhøjet trækulkasse til brug som stationær varmemaskine og i dette tilfælde EVP billede af 633 ved NKT, IKKE er fra en G, men en tilkoblet tidligere SJS/DSB-S type tender fra litra Fs.

[image]

Se nitterækker og vandmåler på siden af tenderen, hvorfor det heller IKKE er en tender fra en af det ”lette” G II 160-173. Det kan være enten tender nr. Fs 251 eller nr. Fs 256, hvor sidstnævnte også har være tilkoblet A 147 i Korsør.
Tenderopbygningen er typisk for lokomotiver anvendt som varmemaskiner litra G og den tidligere tyske 53 7510 i Korsør.

Den typiske sjællandske G tender er den, som her igen fotograferet af EVP af G 611 på Østerport.
[image]
Denne type var nemlig udviklet for G´er anvendt på Slangerupbanen, hvor maskinen ikke kunne vendes og derfor måtte køre ikke retvendt tilbage. Og for at beskytte personalet, blev der opbygget en lille træskærm med et par vinduer i som vist på billedet. Yderligere fik G´erne her (ikke alle i 1. Distrikt) monteret de såkaldte bolsjedåse sandkasser, så der også kunne sandes når der kørtes ikke retvendt.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: G 615 var forvarmningsmaskine i perioden 1954-1967 bl.a. i Slagelse

Jeg har desværre ikke mulighed for kunne oplyse hvor de forskellige lokomotiver er solgt til, da jeg ikke har adgang til disse papirer.

NB, NB: Et udrangeret lokomotiv behøvedes IKKE at være udrangeret med "egen tender", da sidstnævnte ofte kunne anvendes til andet lokomotiv. Derfor fik den så det udrangerede lokomotivs tender. Man "byttede om". Og så blev der igen byttet om, hvis noget skulle bruges. Så når et lokomotiv blev sat til salg, alene eller flere, var det et "lokomotiv med tender eller uden tender". Det betød jo noget for skrotprisen. Man var fuldstændig - og fornuftigt nok - uinteresseret i tenderens nummer når det skulle sælges.

Kære Anders m.fl.

Du har helt ret i, at tenderen med en forhøjet trækulkasse til brug som stationær varmemaskine og i dette tilfælde EVP billede af 633 ved NKT, IKKE er fra en G, men en tilkoblet tidligere SJS/DSB-S type tender fra litra Fs.

Se nitterækker og vandmåler på siden af tenderen, hvorfor det heller IKKE er en tender fra en af det ”lette” G II 160-173. Det kan være enten tender nr. Fs 251 eller nr. Fs 256, hvor sidstnævnte også har være tilkoblet A 147 i Korsør.
Tenderopbygningen er typisk for lokomotiver anvendt som varmemaskiner litra G og den tidligere tyske 53 7510 i Korsør.

Den typiske sjællandske G tender er den, som her igen fotograferet af EVP af G 611 på Østerport.

Denne type var nemlig udviklet for G´er anvendt på Slangerupbanen, hvor maskinen ikke kunne vendes og derfor måtte køre ikke retvendt tilbage. Og for at beskytte personalet, blev der opbygget en lille træskærm med et par vinduer i som vist på billedet. Yderligere fik G´erne her (ikke alle i 1. Distrikt) monteret de såkaldte bolsjedåse sandkasser, så der også kunne sandes når der kørtes ikke retvendt.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: G 615 var forvarmningsmaskine i perioden 1954-1967 bl.a. i Slagelse

Jeg har desværre ikke mulighed for kunne oplyse hvor de forskellige lokomotiver er solgt til, da jeg ikke har adgang til disse papirer.

NB, NB: Et udrangeret lokomotiv behøvedes IKKE at være udrangeret med "egen tender", da sidstnævnte ofte kunne anvendes til andet lokomotiv. Derfor fik den så det udrangerede lokomotivs tender. Man "byttede om". Og så blev der igen byttet om, hvis noget skulle bruges. Så når et lokomotiv blev sat til salg, alene eller flere, var det et "lokomotiv med tender eller uden tender". Det betød jo noget for skrotprisen. Man var fuldstændig - og fornuftigt nok - uinteresseret i tenderens nummer når det skulle sælges.

Så vil jeg da lige bidrage med et par G'ere fra Gb i 1957. Det er DSB G 606 og G 6?? ved varmecentralen ved pakhusene. Bemærk den ca. halve vognkasse i baggrunden til venstre; lige til modeljernbanen (hvis man ellers bygger Gb) - og i hvert fald noget for de vognkasse-nekrofile. (Københavns Foto-Service/Danmarks Jernbanemuseum).
[image]

[image]

Mon det er F 452 + F 453?

Maastricht 1972:

[image]

Kan nogen identificere denne kran?
Mit eget bud er Skinneudlægningskran 157.

[image]

Hvis kranen og vognen hører sammen, må det ganske rigtigt være kran 157.

[image]

Spændende!
Jeg ville dog ikke kalde det en "skruekobling".
Mener det gik under navnet "Bastardkobling" og var ganske glimrende når syge Ma-tog skulle slæbes rundt efter et almindeligt lok.

Jeg har set koblingen anvendt på Århus H.

Den var åbenbart lidt svær, at få placeret på lok'et (MY), for der baksedes en hel del :-)

Sammenkoblingen skete ved perron, og jeg stod på Kriegersvej, som var et glimrende sted, at se på tog fra.

Den var åbenbart lidt svær, at få placeret på lok'et (MY), for der baksedes en hel del

Det har næppe været specielt morsomt at få bakset den tingest rundt. Stor, uhåndterlig, tung, dumme stillinger til løft.
Jeg er ikke misundelig på personalet, som skulle monterer den nødkobling.

[image]

Hermed et par billeder af DSB P 917.

[image]

Fra venstre tender fra R 961, E 970, R 949 og H 797.

M v h
Georg

Fra venstre tender fra R 961, E 970, R 949 og H 797.

Tak! Er vi i Langå?

Ja, det er Langå.

Mvh
Georg

Goddag
På baggrund af Holmens tenderbilleder og Georgs kommentarer, tillader jeg mig at kommentere yderligere på billedet. Tenderen fra litra E I nr. 970 er jo en oprindelig svensk NOHAB nittet tender, dog med en FRICHS type metalplade kulkasse opbygning som alle E II havde. De var jo nok tænkt benævnt som tendertype IV, men jeg har dog aldrig set det på skrift, eller i så tilfælde glemt hvor. Så almindeligt skelnede man nok kun mellem en svensk eller en Frichs tender. De var jo ombyttelige E I og E II imellem.

Herunder svensk nittet tender med DSB trækulkasse opbygning, tegning Steffen Dresler©
[image]

Herunder svensk nittet tender men med FRICHS type jernplade kulkasse opbygning, tegning Steffen Dresler©.
[image]

Alle tender til litra P I og II, H I og R I og R II var af den såkaldte DSB tendertype III. Det var den helsvejste og større tender til litra H II i princippet også. Men da sidstnævnte ikke umiddelbart kunne sammenkobles med andre lokomotiver uden der skulle foretages en større ændring var en særskilt benævnelse ikke nødvendig. Men i dette tilfælde her benævnt type IIIa.
Herunder Tendertype IIIa for litra H II, tegning Steffen Dresler, copyright.
[image]

Da man ønskede en større kulbeholdning på tenderne samtidig med at vandindholdet forøgedes, blev der i princippet udviklet på den øverste del af tenderen. Den havde oprindeligt kun en lille kant rundt om kulkassens kant. Men da vandloftet blev ændret op- og fremad, ville kullene jo falde af eller tenderen kunne kun rumme færre kg. kul end før. Derfor udvikledes to separate typer forhøjede kulkasser. På Sjælland en pladejerns opbygning og i Jylland/Fyn en træ opbygning. Ud fra grundideen blev der ændret lidt, idet de sjællandske metalopbygninger (litra P I) fik en afskåret skrå bagkant. De Jysk/Fynske fik alle senere monteret en tynd jernplade i forlængelse af træopbygning bagud. Den oprindelige lille metelkulkant blev senere afskåret helt eller delvist på alle tenderne. Alle litra PR fik stålpladeopbygning. Flere litra R I har i perioder kørt med en stålpladeopbygning på tenderne, bl.a. nr. 941, 946, 947 og 952.

Herunder Tender type III med Jysk-fynsk opbygning for litra H I, R I og II samt P II, tegning Steffen Dresler©
[image]

Herunder Tender type III med sjællandsk jernpladeopbygning for litra P I og PR og nogle R I, tegning Steffen Dresler©
[image]

Som et kuriosum havde Maskinafdelingen på anfordring af Trafik- og personaleafdelingen tanker om at ombytte tendere litra H II og litra E I imellem. Dette bl.a. for at kunne udnytte visse drejeskiver med også litra E I. Det KUNNE så have set sådan ud for litra H II med svensk nittet NOHAB tender. Tegning Steffen Dresler©
[image]

Ønsker alle en forhåbentlig fortsat god søndag og for nogle en sidste dag i en lang jule- og nytårsferie.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Tenderne på billedet blev alle undtagen E tenderen opbyggede til de såkaldte ”Tenderplove” således:
R 961 til Plov 125, udr. 1981, R 949 til Plov nr. 119, udr. 1979 og H 797 til Plov 114, udr. 1982.

To frågor:
1) Billede af tenderplov set oppefra
2) Var der tenderplovsprojekt med udnyttelse af E-tendere? Kunne jo komme til at ligne noget fra udlandet.....

God aften

Til det første kan jeg desværre ikke hjælpe.

Det andet er jeg lidt usikker på, da jeg ikke personligt har set eller stødt på noget skriftligt i forbindelse med udarbejdelsen af et par artikler i årsskriftet for jernbanemuseets venner vedr. anvendelsen af træ- og de efterfølgende moderne plove, herunder tenderplovene (Årsskrift for jernbanemuseet venner 1996 og 1998, købes hos Danmarks jernbanemuseum eller lånes??? på biblioteket).

DSB havde jo også ”rigeligt” med tenderplove omkring 1978/79 og 1979/80 til hvor der var behov. Yderligere havde man anskaffet to såkaldte ”Klima plove” (opfinderen hed Klima) opbygget på rammerne af litra D damplokomotiver (1957). Og fra 1975/76 byggede Scandia i Randers 6 virkeligt store og tunge plove (tjvg. 50.000 kg), men desværre med lodret skær som på tenderplovene. Litra Mo havde snenæser til at afhjælpe ”til husbehov”, mens resten af motormateriellet, de store GM diesler og lyntogene, ikke havde noget som helst. Man var afhængige af et plovtog.

Problemet med tenderplovene var to områder. Det første var at deres ballast var grusral og kampesten. Denne kombination sammen med fugt, havde siden tenderne blev byggede i perioderne 1964/1965 og 1971 gjort, at det indre var begyndt at ruste og derved svækket konstruktionen, tenderkassen og tildels rammen. Trods en tjvg. på 48.000 kg for tenderploven, var udformningen af snepladerne ikke optimal, næsten det modsatte skulle det vise sig.

Ved op til 1½ meter løst frostsne, kunne plovene sagtens rydde sporene og sneen kastedes op til 30 til 40 meter ud til siderne med det resultat, at døre og vinduer i nærtliggende huse blev smadrede eller trykkede. Men var der for meget fugtighed i sneen, pakkede den som en mur foran ploven og op over denne. Enten kørte ploven fast eller blev løftet. A pro pos dette, var det årsagen til at en plovmaskine IKKE måtte være en litra MZ, men enten litra My eller Mx med de skrå bagudhældende vinduer (se om anvendelsen i Lokomotivets bog om litra My).

På baggrund af disse erfaringer indkøbtes de såkaldte ”Norrlandsplove” og allerede i marts 1983 havde alle litra Mx, My og Mv denne anordning. Gradvist blev disse så monterede de resterende litra samt nogle styrevogne og Ma lyntogene.

På baggrund af erfaringerne (eller manglende erfaringer) med Tenderplovene blev disse udrangerede hurtigt derefter og i 1982 var de helt væk. Scandia i Randers byggede nu yderligere 13 af de store plove med betonballast og nu med et nyt og brugbart skær. Dette skær fik de oprindelige 6 førstbyggede også monterede.

Så det (lange) svar på sidste spørgsmål må være, at anvendelse af en E-tender som ren tenderplov nok ikke har været aktuel og næsten sikkert ikke omtalt i de skrivelser, der har omhandlet dette materiel liggende på Rigsarkivet. Men dette er jo ikke ensbetydende med, at der har været tanker herom et og andet sted i Maskinafdelingen, men stoppet som nok ikke nødvendigt/brugbart.
Personligt – og derfor ikke teknisk begrundet – har jeg lidt svært ved at se en E-tender med lodret skær. Det er ligesom kombinationen synes helt forkert med en lodret plade på et badekar med bogier.
Det skal nævnes her til slut, at man også anskaffede et antal snefræsere nr. 3001-3002.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Nu vi er ved tendere et par billeder mere af 970.

[image]

[image]
Sidste revision var 24/6 59.

Mvh
Georg

Nu vi er ved tendere et par billeder mere af 970.

Sidste revision var 24/6 59.

Hm, det er en nitte; jeg tænder ikke rigtig på de fotos.

(duk og lynhurtigt væk) :-D :-D :-D

Her lige lidt ekstra nitter til Morten at tælle. :-D
[image]

[image]
Her resten af tenderne fra billedet, 949 og 797. Til højre Q 348 der stod i Langå fra 1965 til 1967.
Foto: Fredslund.
M v h
Georg

Her lige lidt ekstra nitter til Morten at tælle.

Her resten af tenderne fra billedet, 949 og 797. Til højre Q 348 der stod i Langå fra 1965 til 1967.
Foto: Fredslund.
M v h
Georg

Hej Georg,

Godt nytår! :-D :-D :-D Det nærbillede tenderer jo til chikane. :-P :-) :-D

Her lige lidt ekstra nitter til Morten at tælle.

Det behøver han ikke at gøre - jeg har talt dem! - Der er 314 nitter på billedet ;-) - sikken en masse larm, det må lavet i Trollhättan, da de bankede de 314 nitter + alle de andre i.
Nå, nu må jeg vist hellere give mig i kast med noget lidt mere fornuftigt

Forsat god dag.

Niels H.

Her resten af tenderne fra billedet, 949 og 797. Til højre Q 348 der stod i Langå fra 1965 til 1967.
Foto: Fredslund.

Jeg kunne godt bruge et billede af DSB Q 348 til databasen.

[image]
Q 348 Langå 1967.
Foto: Fredslund

M v h
Georg

Q 348 Langå 1967.
Foto: Fredslund

Tak! Så er der snart billeder af samtlige Q-maskiner på Jernbanen.dk

Nu vi er ved tendere et par billeder mere af 970.

Sidste revision var 24/6 59.

Mvh
Georg

De 2 billeder kan da ikke være samtidige?
Det ene viser 970 tenderen imellem to type III tendere, det andet viser 969 og 970 tenderne sammen?

[image]

Nogle jernbanesko blev vist trådt her af min tinsp på Østbanen, Jørn Elsvaag, som vi desværre bisatte i dag.

Stille hilsener
[image] Niels

Nogle jernbanesko blev vist trådt her af min tinsp på Østbanen, Jørn Elsvaag ....>

.
... ja. og endda designrøde ......

[image]
ca 1977 foto HPC

Dejligt billede af min kære far, tak for at poste det :-)

[image]

Lidt off-tropic
På 1ste billede, ser jeg denne højhus, og der tænke jeg på om det er denne
skandal bygning som alle beboer skulle forlade for par år siden, pga risiko af blive væltet af stærk storm.
måske tager jeg fejl ... men det minder meget om den bygning jeg husker.

Lidt off-tropic
På 1ste billede, ser jeg denne højhus, og der tænke jeg på om det er denne
skandal bygning som alle beboer skulle forlade for par år siden, pga risiko af blive væltet af stærk storm.
måske tager jeg fejl ... men det minder meget om den bygning jeg husker.

Nej, det var højhusene Agerkær og Ruskær i nærheden af Rødovre Station, der blev revet ned ved en kontrolleret sprængning 13. maj 2012. Højhusene ved Sorgenfri Station står der derimod stadig.

Med venlige højhus-hilsner
Leif Jørgensen

Hej Tommy

Billede 4 er fra Helsingør (ikke Rungsted).

Mvh

Carsten

Billede 4 er fra Helsingør (ikke Rungsted).

Billedeteksten står øverst på billedet.

[image]

Var Dybbølsbro den sidste på S-banen med træperroner?

Var Dybbølsbro den sidste på S-banen med træperroner?

Har Virum station ikke også det?

Var Dybbølsbro den sidste på S-banen med træperroner?

Hejsa,

Virum og Høvelte har stadig træperron men med noget skridsikker pladebelægning oven på plankerne, og den kortlivede C.F. Richs Vej, midlertidig Frederiksberg og Ny Ellebjerg (Gl. Køge Landevej) havde vist også. Solbjerg og Lindevang?

Hej alle,

Det ser ikke ud som der var træperroner på Solbjerg jfr. dette billede fra 1987:

[image]

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

.
----------------------
.

Var det ikke kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning, der blev benyttet flere steder ved dette som ved reparationsarbejder / mindre ombygninger.

Erik V.
www.evp.dk

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

.
----------------------
.

Var det ikke kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning, der blev benyttet flere steder ved dette som ved reparationsarbejder / mindre ombygninger.

Erik V.
www.evp.dk

Pladerne er også benyttet permanent på opklappelige perronkanter. Men godt set: vandfast krydsfiner er en (slags) træperron.

Jeg afsporer lige tråden fuldstændigt :-D .

Der kunne formentlig skrives en hel bog om træperroner og der kunne sikkert skrives en hel - anden - bog om midlertidige perroner.

Her er et eksempel på en midlertidig træperron. Findes der "normaltegninger" af midlertidige træperroner eller opfinder man den dybe tallerken forfra hver gang?

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Midlertidig træperron til erstatning for Svendborg station 11. juli 2007. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Jeg afsporer lige tråden fuldstændigt.

Der kunne formentlig skrives en hel bog om træperroner og der kunne sikkert skrives en hel - anden - bog om midlertidige perroner.

Her er et eksempel på en midlertidig træperron. Findes der "normaltegninger" af midlertidige træperroner eller opfinder man den dybe tallerken forfra hver gang?

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

Midlertidig træperron til erstatning for Svendborg station 11. juli 2007. Klik på billedet for højere opløsning. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Den perron burde de have gjort permanent. Den harmonerer fint med bygningernes arkitektur og farveholdning. :-) :-D :-)

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

.
----------------------
.

Var det ikke kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning, der blev benyttet flere steder ved dette som ved reparationsarbejder / mindre ombygninger.

Erik V.
www.evp.dk

Pladerne er også benyttet permanent på opklappelige perronkanter. Men godt set: vandfast krydsfiner er en (slags) træperron.

.
---------------
.

?????????????????????
.

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

------

Var det ikke kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning, der blev benyttet flere steder ved dette som ved reparationsarbejder / mindre ombygninger.

Erik V.
www.evp.dk

Erik V.
www.evp.dk

.

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

.
----------------------
.

Var det ikke kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning, der blev benyttet flere steder ved dette som ved reparationsarbejder / mindre ombygninger.

Erik V.
www.evp.dk

Pladerne er også benyttet permanent på opklappelige perronkanter. Men godt set: vandfast krydsfiner er en (slags) træperron.

.
---------------
.

?????????????????????
.

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

------

Var det ikke kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning, der blev benyttet flere steder ved dette som ved reparationsarbejder / mindre ombygninger.

Erik V.
www.evp.dk

.

Erik V.
www.evp.dk

Jo, perrondækket på Solbjerg og Lindevang bestod af kraftige plader af vandfast krydsfinér med en beton/grus-agtig belægning. I min verden er krydsfinér uanset belægningen stadigvæk træ og ikke beton. Det lyder i hvert fald ikke som beton, når man går på dem. Et foto af en af pladerne på Solbjerg ses nederst på side 29 i bogen "S-banen 1934-2009".

Lignende finérplader anvendtes i øvrigt også på Dybbølsbro efter Vallensbækbanens indføring.

Det ligner nu mere planker end plader der blev lagt på Dybbølsbro i forbindelse med Vallensbækbanen.
[image]

[image]

Billede 1 må være fra 1970-71 eller lidt før. Billede 3 med Mx ligner et Århus-lyntog, og det kunne være tog 45 "Lillebælt".

M v h
Georg

Et billede fra dengang DSB (nu Banedanmark) kunne udføre infrastrukturarbejder, uden at toggangen skulle aflyses på hele strækningen i uger og måneder, og uden at der skulle indsættes "togbusser" :-D .

Det ligner nu mere planker end plader der blev lagt på Dybbølsbro i forbindelse med Vallensbækbanen.

Billede 1 må være fra 1970-71 eller lidt før. Billede 3 med Mx ligner et Århus-lyntog, og det kunne være tog 45 "Lillebælt".

M v h
Georg

Ja, det er korrekt. Pladerne blev lagt ovenpå senere, da DSB fandt ud af, at plankerne kunne blive våde i fedtet føre - hvilket man nok har vidst hele tiden. Eller også var det, da damesko med tynde hæle blev moderne, hvilket jeg mener at huske var den egentlige anledning.

Det var stilet-hælene, der blev opgivet som den egentlige årsag, og tilsvarende de "fodformede" metalplader der blev fastgjort på diverse "elefantriste" ved ind-/udgangsdørene på stationer og mange andre steder.

Erik V.
www.evp.dk

Hej Lars

Både Solbjerg og Lindevang var af beton. Det var store beton "plader", som lå på nogle beton stolper/lodrette plader.

Hilsner Keld

Det betonplader må været revnet meget ofte, så tynde som de var.

Foto 1 er fra før 1/10-72, for der var perron ændret, som på de andre foto pga. S-toget til Vallensbæk.
Hilsner Keld

[image]

.
------------------
.

Jeg mener at billederne bør benævnes f. eks.: Holmen billeder - Mdt. Gb 1973 (måske andre betegnelser, Cvk. o.l) i stedet for / til forskel fra (kun): Københavns Godsbanegård, Gb.

[image]
Københavns Godsbanegård, Gb, m. fl. ekspeditioner, Fragt- og ilgodseksp, Toldpakhus, Vognekspedition, Togekspedition og Kommandopost, sidespor og havnebaner m. m. m.

Erik V.
www.evp.dk

Der er også tilføjet et par billeder til artiklen om Faxe Jernbane.

[image]

Dette lokomotiv - med cirkelrunde vinduer i baggavlen - kan ikke være FJ I.

FJ I var det eneste af Krauss-lokomotiverne, der havde rektangulære vinduer i baggavlen samt sidevinduer i førerhuset.

M.v.h.
Niels

Dette lokomotiv - med cirkelrunde vinduer i baggavlen - kan ikke være FJ I.

FJ I var det eneste af Krauss-lokomotiverne, der havde rektangulære vinduer i baggavlen samt sidevinduer i førerhuset.

PS: Hvis årstallet står til troende, kan det kun være nr. IV.

M.v.h.
Niels

Her medvirker FJs seneste mellemvogn, en ex DSB Gklm, der ibrugtoges 1970. Udflugtstoget er sandsynligvis et MOROP-arrangement 06.08.1970 - og det samme som *her*.

M.v.h.
Niels

[image]

GDS SM 5.

M.v.h.
Niels

GDS SM 5.

M.v.h.
Niels

Hvordan ser du det?

Hvordan ser du det?

Det ser jeg heller ikke; umiddelbart havde jeg for mig, at også S 4 var en 1947-model, hvad den jo ikke var. Så detaljer, herunder sidespejle, taler for, at billedet faktisk er S 4.

[image]

Hej Niels.

Er billedet mon taget fra det sydvestlige hjørne i Hillerød set fra vejen?

Hilsen Ole

[image]

Er billedet mon taget fra det sydvestlige hjørne i Hillerød set fra vejen?

Ja, langs bølgeblikremisen og fra modsatte ende af dette:

[image] GDS S 1 i Hilllerød, 23.07.1975 (nm).

M.v.h.
Niels

[image]

Godaften

Ikke fordi jeg har set disse billeder før, men "udsigten" fra S-toget fik mig til at tænke på, at den har jeg har set i hundredevis af gange før i hele min barn- og ungdom, nemlig når jeg sad og "styrede" S-toget fra min plads ved siden af Elektroføreren i litra Fs styrevognen (det gør jeg også idag i Metroen, nok bare ikke så intensivt ;-) ). Den havde jo en lille plads med en to personers sofa anbragt op til vinduet. Her sad man så på knæ når man "kørte".
Dermed kan vi så også konstatere en af de mange standarter 1. G S-togene havde bl.a. med oprangering. Styrevognen vendte altid mod nord set fra Ballerup/Glostrup. Der var også regler for styreledningernes anbringelse, kan dog ikke lige huske om de sad nord eller syd.
Iøvrigt var "mine" minuttal altid 02-22-42, så kan den "ægte" S-togs entusiast hurtigt finde ud af hvilken station jeg taler om mod byen; "en bybane barn, tak".

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godaften

Ikke fordi jeg har set disse billeder før, men "udsigten" fra S-toget fik mig til at tænke på, at den har jeg har set i hundredevis af gange før i hele min barn- og ungdom, nemlig når jeg sad og "styrede" S-toget fra min plads ved siden af Elektroføreren i litra Fs styrevognen (det gør jeg også idag i Metroen, nok bare ikke så intensivt ). Den havde jo en lille plads med en to personers sofa anbragt op til vinduet. Her sad man så på knæ når man "kørte".
(. . .)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

.
--------------------------
.

Husum.
.
.
På stationen efter -mod København H - 04-24-44- sad/stod der i 1960-70´erne en sød ældre dame i billetsalget, -altid med en halv cigar i munden (om der var ild i den kunne jeg være i tvivl om ???). Når hun tiltrådte vagten, ”for-klippede” hun et ”rimeligt” antal fællesbilletter, så de var lige parat, når der kom kunder, der skulle nå toget. Togene standsede -måske bekendt- på "1. sal" i forhold til billetsalget i "stueetagen".
En dag kom min far og jeg -i god tid- og købte / fik billetter fra denne ”stak”. Da vi på København H kom op i sporvognslinie 1 ved Frihedsstøtten, så konduktøren mistænksomt på billetterne. Min far spurgte ham, om der var noget i vejen med dem – han havde lige købt dem i Islev. ”Nejjj / Hmmm” (???), sagde konduktøren – ”de er ikke trådt i kraft endnu.”

[image]
Michael og Thomas ved udkørsel fra Peter Bangsvej mod Langgade.
September 1970.

Erik V.
www.evp.dk

Godmorgen EVP og andre!

Det er nemlig Husum, sidste station på "Bybanen" ud eller første ind på linje C (dengang). Som jeg erindre det var de faste tider statiske i meget lang tid og man kunne regne med dem.
Som barn/ung og toginteresseret kunne man faktisk køre en hel dag på "Bybanen", det vil sige alle stationer indenfor Husum, Hvidovre og Hellerup. Og der var NOK at se på for en jernbaneinteresseret. Imponerende at stå på f.eks. på Hvidovre og se et eksprestog med en E starte i Valby og arbejde sig op i fart og passerer med fuld damp mod Brøndby eller en lille beskeden D-maskine med lokalgodstog mod København forsvinde ind bag dæmningen på godsbanestrækningen. Men en sådan tur krævede, at man ikke kom udenfor "den aflukkede" del af bybanen (billetkontrollen). Og så var det ganske lovligt. Men skulle man en tur over i "himlen" Gb hvor alle damperne stod og sydede, kostede det en ny "Bybane barn" at komme hjem. Billetterne blev jo inddraget når man forlod stationen. Der var kontrol, så udtrykket gratister eksisterede ganske simpelt ikke og så var respekten en ganske anden. Men det er jo en anden historie.

Ja, hvis ikke EVP skulle vide det, så ellers hvem! Dejligt billede af lige netop det min lille historie drejede sig om, tak!

Fortsat god dag til alle og tak for billedet til EVP.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godmorgen EVP og andre!

(...)

Ja, hvis ikke EVP skulle vide det, så ellers hvem! Dejligt billede af lige netop det min lille historie drejede sig om, tak!

Fortsat god dag til alle og tak for billedet til EVP.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

.
---------------------------
.

JA, --sådan har næsten alle københavnere vel deres oplevelser med S-togene, gamle eller nye oplevelser, små eller store, gode eller mindre gode.

Samme S-tog (ok - samme strækning, ikke samme dato) en sen aften i 1953-54. Familien var blevet overtalt til at tage S-toget hjem mod Amager via Islev, Hovedbanegården, linie 1 eller 6 til Holmens Kirke og bus 37 til Sundby (Østamager). Overtalt til fordi: Det var meget nemmere og lige så hurtigt at gå til linie 5´s endestation i Husum og køre med "5-eren" gennem byen og stå af i Østrigsgade.

Nå, --forældrene var overtalt og vi steg på linie C, Islev station, lørdag aften kl. 23.44 mod København H. Jyllingevej 23.46 - ankomst Vanløse ca. 23.47.

Som Steffen skriver, var det samme køreplan i maaaange år. Den blev evt. udvidet lidt - nye stationer/ny strækning, men samme "skelet". Det indebar, at fire S-tog mødtes på Vanløse station hvert 20-ende minut. Alle ankom f. eks. i minuttallene ca. 07-27-47. Alle kørte lige ind til deres standsningssted og den store omstigning begyndte (isæe i myldretiden). Fra den høje perron gik passagererne ned ad en (næsten nybygget trappe midt på perronen og drejede til højre, ind under Frederikssund-sporet til F-liniens to S-tog ved den lave perron.

Passagererne derfra gik ind gennem en del af stationsbygningen og til venstre op ad trappen til øverste perron. På denne måde var de to passagerstrømme holdt adskilt, og togene kunne komme "rimelig rettidig" afsted. For ....:

F-liniens S-tog mod Hellerup holdt lige op ad betonvæggen ved Frederikssund-sporet, og dette tog skulle afgå først, minuttal 10. De to F-linie-tog skulle her krydse over hinandens spor, så Hellerup-togene skulle afgå først -- og det gjorde de. Hurtig omstilling af sporskifter og nu var der klar til, at det tre andre tog, mod Frederiksberg (lave perron) og mod hhv. Ballerup (Frederikssund-sporet) og København (på den høje perron) kunne afgå samtibig, minuttal 11 ( 31 og 51 - tre gange i timen).

-------

Således ankom "mit" ovennævnte tog mod København, til Vanløse kl. ca 23.47.
Her holdt det således på den høje perron, med fronten pegende direkte ind mod Københavns Rådhusplads og TIVOLI.

Kl. 23.45 (ca) begyndte det store fyrværkeri lørdag aften i TIVOLI, og det var lige ret forude. EVP sad ved vinduet, men i en af de motorvogne, der dengang havde togførerkupé yderst i begge ender (Mm-Fm-Fm-Mm - elektroføreren sad i forenden -af gode grunde- og togføreren måtte så gå ned i bagenden og fløjte derfra). Nå, --jeg sad der, og kikkede ud gennem "togførerens" vindue. Elektroføreren kom ud fra sit rum: "Kom med ud på perronen - der kan du meget bedre se det". Det gjorde jeg så, og der var jo ingen fare for at toget kørte - "føreren" stod lige ved siden af. Flot syn -- fyrværkeriet altså.

Minuttal 51 lød togførerens fløjte nede fra bagenden. Afgang, så vi sprang ind. "Føreren" lukkede ikke døren ind til sit rum og EVP benyttede lejligheden til at kikke ind - det var ikke hverdagskost at kunne det: "Hvis du vil ind og se, så kom bare helt ind og luk døren, så kan jeg bedre se ud" sagde han. Jeg "sprang" naturligvis ind. Da vi nærmede og København, H og jeg skulle skifte til sporvognen, blev jeg spurgt: "Hvis du vil med ud og køre i morgen (søndsg), så er det 12.36 fra spor 12"

Om jeg ville. Jeg sov vist ikke næsten hele natten. Kunne jeg nu kende ham - vi havde kun set hinanden i mørke - og sådan en chance.

---------

Nå, --næste dag, i god tid før 12.36 var jeg på perron 6 (ved spor 12) og "på minuttet" 12.35, da toget rullede ind, kom han ud på den modsatte side af sporet - vinkede til mig, og var parat til at overtage toget.

Det blev til en hel dag i førerrummet, det blev til mange ture i førerrummet efterfølgende og var bestemt medvirkende til min lyst, til selv at komme ind i "firmaet".

Erik V.
www.evp.dk

Husum
Togene standsede -måske bekendt- på "1. sal" i forhold til billetsalget i "stueetagen"

I Husum?

Godformiddag Ib

Nej, stationen med minuttallene 04-24-44 efter Husum er Islev, og der var billetsalget i gadeplan og ankomst og afgang var på 1. sal.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Herunder Husum med Fs vognen først mod Kh og den station lå rigtigt nok i "kælderen". Den lille Elektrofører er på plads i højre vindue. Billedet fra sommeren 1962.
[image]

Et par interiørbilleder fra FS-vognen.

[image]

M v h
Georg

[image]

[image] Numre ?

[image]

jeg syntes at der står Q 193 eller 183?
det er den første vogn set til venstre

[image]

Indkørsel til endestationen/sløjfen FORMOSAVEJ ---^.

Endestationen/sløjfen HUSUM ^---v

.

Indkørselen fra Nørrebrogade til Nørrebro remise ---^

.

Erik V.
www.evp.dk

Dejlige billeder. På to af dem ses ledvogn 879. Jeg synes lige, at jeg vil knytte et par kommentarer til disse billeder.

Vogn 879 blev den tredjesidste sporvogn på den sidste dag med sporvognsdrift på linie 5, den 22. april 1972. Reelt var klokken nok lidt over midnat, da den afgik fra Formosavej, så det var vel den 23. Mine venner og jeg ville have været med den sidste fra Formosavej, men vi turde ikke vente - af frygt for ikke at kunne komme med. Nå, vi kom med 879, og noget af vognen eksisterer faktisk herhjemme stadigvæk, selvom over 99 % af den blev eksporteret til Alexandria.

Det lykkedes nemlig at skrue en destinationsrulle, et standser-skilt og det rød/grønne lysskilt (for konduktøren?) ned undervejs, tillige med "Hold fast under kørslen" og nummeret "879", så skulle vognen nogensinde komme retur hertil, kan den altså kompletteres en del.

Så vidt jeg husker, var 879 dekoreret med et par linie 9-skilte, i hvert fald ved en af afgangene fra Husum.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954

Lige et par billeder fra Brønshøj Torv 19/4 1972.
[image]

[image]

Mvh
Georg

Lige et par billeder fra Brønshøj Torv 19/4 1972.

(...)

Mvh
Georg

----------------------

Bemærk de fire vinduer på fjerde sal (med "røvballe-gardinerne" (undskyld)), øverst til venstre i billedet. Der boede moster Kamma, og fra de vinduer har jeg set mange sporvogne, når vi var på familiebsøg fra Amager (og skulle hjem med linie 5).

http://evp.dk/index.php?page=linie-2

Erik V.
www.evp.dk

[image]

Flotte billeder af 879 - og her er den i det seneste udseende som driftsvogn, nemlig som linie 9 (!) sidst på aftenen den 22. april 1972 i Husum-sløjfen. Leif Bang har taget billedet - og vognen blev på den sidste tur næsten lige så propfyldt som 896.

[image]

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

--
FS1954

Dejlige billeder. På to af dem ses ledvogn 879. Jeg synes lige, at jeg vil knytte et par kommentarer til disse billeder.

Vogn 879 blev den tredjesidste sporvogn på den sidste dag med sporvognsdrift på linie 5, den 22. april 1972. Reelt var klokken nok lidt over midnat, da den afgik fra Formosavej, så det var vel den 23. Mine venner og jeg ville have været med den sidste fra Formosavej, men vi turde ikke vente - af frygt for ikke at kunne komme med. Nå, vi kom med 879, og noget af vognen eksisterer faktisk herhjemme stadigvæk, selvom over 99 % af den blev eksporteret til Alexandria.

Det lykkedes nemlig at skrue en destinationsrulle, et standser-skilt og det rød/grønne lysskilt (for konduktøren?) ned undervejs, tillige med "Hold fast under kørslen" og nummeret "879", så skulle vognen nogensinde komme retur hertil, kan den altså kompletteres en del.

Så vidt jeg husker, var 879 dekoreret med et par linie 9-skilte, i hvert fald ved en af afgangene fra Husum.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

-------------------------

Som det er nævnt på min hj.side: Jeg sad i den uigenkaldelig sidste ordinære sporvoggn fra Husum mod Formosavej den sidste aften. Den skulle -ordinært- være den sidste vogn, men i vognen bredte der sig på turen mod Husum, den "frygtelige tanke", at man på grund af de opståede forsinkelser (20-30 minutter) ville lade næstsidste sporvogn afgå som den sidste, og så sende "den sidste vogn - 896"- direkte i Nørrebro remise, så tiden blev overholdt ! ! !

Således gik det dog ikke.

Da sidste vogn (896) nåede Husum, var man helt indstillet på, at den skulle være den sidste. Åhhhhhh - der faldt en sten fra vore hjerter i vognen.

Nu skulle vognen dekoreres. Der skulle hænges kranse på fronten (omkring linielanternerne) og nyudsprungne bøgegrene, hvor der var noget de kunne hænge i. Vognen var 120% fyldt - der kunne ikke presses en mand/dame yderligere ind (billetteringen havde været opgivet allede et par timer tidligere - konduktøren kunne hverken komme frem eller tilbage for at billettere, og ingen kom forbi hans plads - alle var nødt til at blive på den plads de havde tilkæmpet sig. Stort set ingen stod af, og ingen kom dermed op i vognen.

I mylderet (Husum endestation) lykkedes det en ung dame at skrue et skilt eller to ned - vognene skulle jo alligevel sendes til Egypten, --og der kunne de næppe dansk. Udefra blev det observeret af et par politibetjente, der skulle sørge for ro og orden. Trods belægningsprocenten fik de alligevel "møvet" sig ind" gennem mylderet, og hen til gerningsstedet, næsten lige ved siden af min plads. Den unge dame forstod ikke hvad de talte om - hun havde ingen skilte. Betjentene måtte hurtigt sande, at det havde hun ikke. De kikkede rundt på os andre og spurgte ! Ingen havde set eller hørt noget i den retning. Så opgav de og forlod 896. Nu kunne den unge dame fiske de skilte frem, som hun havde nået at gemme under nogle "nabosæder".

Ca. 20-30 minutter forsinket kørte vi fra HUSUM mod Formosavej, på en uforglemmelig tur gennem København. Utallige "ufrivillige" standsninger undervejs mod Formosavej (vi nåede at køre med næsten alle de linienumre, som "Düsseldorferne" trafikeret i deres "levetid".

Ikke "et øje" yderligere kunne presses ind i vognen, og ved Formosavej måtte de fremmødte gå slukørede hjem. ALT UDSOLGT.

Turen mod Nørrebro Remise blev -om muligt- endnu mere uforglemmelig.
Adskillige "vejspærringer" undervejs - københavnere havde taget opstilling på sporet. Helt galt blev det i den smalle Nørregade, hvor -jeg ved ikke hvor mange- mennesker havde sat sig i sporet, tæt og arm i arm. Her måtte politi tilkaldes for at skille dem ad. Det lykkedes -en række af gangen- og de adskilte løb omgående længere frem mod Nørrevoldog satte sig der. Alt foregik tilsyneladende i god ro og orden - mon ikke også politiet har kunnet se det morsomme, midt i den triste situation.

Det tog lang tid at komme gennem Nørregade til den bredere Nørre Voldgade/Nørreport station, ---men i Frederiksborggade og Nørrebrogade var den gal igen. Nye "kæder" på tværs af sporet, indtil det vel et par timer forsinket lykkedes at komme til Nørrebro Remise. Her blev den sidste vogn (896) kørte ind på remiseområdet fuldstændig "indpakket" i menneskemylderet.

Jeg nåede at "redde" en buket nyudsprungne bøgegrene, inden turen gik til fods til Husum endestation. Her stod min cykel, og jeg kunne køre hjem (dengang) til Rødovre uden cykellygte -- så lyst var det allerede.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=nedlaggelsen-af-kobenhavns-sporveje---1972

[image]

Mon materiellet kan identificeres?

[image] Billede 1.

[image] Billede 2.

[image] Billede 3.

[image] Billede 4.

[image] Billede 5.

[image] Billede 6.

Billede 1 er fra Randers på de tidligere indkørselspor fra dengang stationen var rebroussementsstation og viser ETJ M 5 og en undervogn som må være fra ETJ M 3.
[image]
[image]
Mine fotos er fra november 1969.
Anders Færch Hansen

Mon materiellet kan identificeres?

Billede 1.

Jeg har modtaget følgende fra en læser:

- Billede nr. 1 er fra DSB remisen i Randers, motorvognen er ETJ M 5 og undervognen fra ETJ M 3, ETJ M 5 har været brugt til optagningen af skinner på TKVJ samt RHJ og er ejet produktfirmaet Løgstrup i Randers.

Billede 2
FFJ E 31 eller 32

[image]

[image] Hvem kender nummeret på denne vogn?

[image] Kan det være vognkassen fra FS 995?

Kan det være vognkassen fra FS 995?

Det kunne faktisk være FS 994 - jeg har et foto fra 1990, hvor placering og lysmast passer.
Det kræver så "bare" at vognkassen ikke er flyttet i henad 20 år....

Måske hjælper det lidt på hukommelsen :-)
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=15128

Vognen er helt sikkert Fs 994, og den stod endnu på stedet så sent som i 1993, hvor jeg har farvefoto af vognen.
Hvornår den er fjernet/hugget op ved jeg ikke noget om.
Hilsen PeterA

Vognen på s/h billedet stod lige indenfor hegnet til cvk lokomotivværkstedet, dvs. mellem lokomotivmesterkontoret og cvk. Jeg kan ikke huske om den var en slags depot for hjælpevognskolonnen. Det lykkedes mig aldrig at opspore nummeret på vognen. Den var nemlig malet mørkegrøn. Så passede den også bedre ind i skovbrynsidyllen på stedet. Og det var faktisk et meget roligt sted den stod, selvom det krumme spor fra maskindepotet passerede tæt forbi. Det var dog ikke så tit det blev benyttet på fototidspunktet og i de flg. år, hvor jeg færdedes der.
Hilsen PeterA

[image]

Mon disse 3 daddelæsker kan identificeres?

[image]

Her er mine bud på de to Y4:

HTJ S 29

OHJ S 28

Jeg har intet bud på Y6'en, de var mere ens.

M.v.h.
Niels

Y6´eren er HTJ S 37.

mvh.
Poul.

Mon materiellet kan identificeres?

[image]

Personvognen må være OHJ C 222.

OHJ S 28.

M.v.h.
Niels

Foto 4: Enig med Niels, at det er OHJ S 28 (mgl en front lygte). Bivognen er OHJ Cs 233.

Hilsner Keld

Mon materiellet kan identificeres?

Tankvognene er også OHJ-materiel. De blev, så vidt jeg ved, brugt til at køre gasolie til banens eget brug fra vistnok Korsør via Slagelse - Høng - Tølløse - Holbæk til Nykøbing Sjælland, uden om de lange DSB-strækninger. Direktør Johansen var en økonomisk mand.

Tankvognene er også OHJ-materiel. De blev, så vidt jeg ved, brugt til at køre gasolie til banens eget brug fra vistnok Korsør via Slagelse - Høng - Tølløse - Holbæk til Nykøbing Sjælland, uden om de lange DSB-strækninger. Direktør Johansen var en økonomisk mand.

Disse to?
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2929
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2928

Tankvognene er også OHJ-materiel. De blev, så vidt jeg ved, brugt til at køre gasolie til banens eget brug fra vistnok Korsør via Slagelse - Høng - Tølløse - Holbæk til Nykøbing Sjælland, uden om de lange DSB-strækninger. Direktør Johansen var en økonomisk mand.

Disse to?
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2929
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2928

Nej. De to, du har listet, er anskaffet i 1978. Dem på billedet er fra omkring 1970.

Tankvognene er også OHJ-materiel. De blev, så vidt jeg ved, brugt til at køre gasolie til banens eget brug fra vistnok Korsør via Slagelse - Høng - Tølløse - Holbæk til Nykøbing Sjælland, uden om de lange DSB-strækninger. Direktør Johansen var en økonomisk mand.

Disse to?
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2929
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2928

Nej. De to, du har listet, er anskaffet i 1978. Dem på billedet er fra omkring 1970.

Doh! - Det burde jeg selv have set....
Hvad så med disse 3:
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2925
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2926
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2927

Tankvognene er også OHJ-materiel. De blev, så vidt jeg ved, brugt til at køre gasolie til banens eget brug fra vistnok Korsør via Slagelse - Høng - Tølløse - Holbæk til Nykøbing Sjælland, uden om de lange DSB-strækninger. Direktør Johansen var en økonomisk mand.

Disse to?
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2929
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2928

Nej. De to, du har listet, er anskaffet i 1978. Dem på billedet er fra omkring 1970.

Doh! - Det burde jeg selv have set....
Hvad så med disse 3:
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2925
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2926
https://www.jernbanen.dk/gvognsolo.php?s=156&vognid=2927

Det må være den øverste og den nederste. EVA-vognen er for gammel.

RSS Feed af emne