Jeg har også en veteranspade. Den er ganske vist oprindelig en almindelig spade men først snittede jeg et skaft efter gammelt mønster og så fik jeg smedet et passende blad....
Ville det ikke være nemmere at bygge en helt ny (og sikkert mere driftssikker) replika af en HC-bus i stedet for at "save AHTJ Sm 1 over på midten og smide begge ender væk"?
Hvis den både skal omspores og have nut chassis og karosseri er der jo ikke meget tilbage af det man begyndte med.
Misforstå mig ikke, det er ikke ment så negativt som det lyder. Jeg oplever bare tit at den slags projekter ender med at blive dyrere og mere langvarige end hvis man havde bygget nyt fra begyndelsen. Det gælder i hvert fald for gamle huse og gamle biler. Og almindeligvis vælter veteranbaner sig jo ikke i penge eller medarbejdere.

Nold

Formidlingsmæssigt er det måske OK, men kulturbevarelse kan man vel næppe kalde det.

Det er jo nok en definitionssag. Banen på Gotland er genopbygget og hvis man vil genskabe den helhed som jernbanen var dér skal man have en HC-skinnebus. Erfaringen er egentlig også at replikaer, når de bliver gamle nok faktisk driver over i kategorien "museumsgenstand".

Netop. Om 150 år vil ODIN fremstår som en kopi af et mere end 300 år gammelt damplokomotiv. Mon ikke det vil blive anset som værende en lige så udmærket form for kultur- og historieformidling, som når vi i dag i fx Didcot ser en arbejdende replika af et engelsk damplokomotiv fra perioden 1800-1840, som vist ingen synes er "ovetflødige"? Eller en fransk kopi af Cugnots dampvogn, der af mange betragtes som værende den første bil.

jeg stikker lige hagen frem og spørger på hvilken måde det principielt skiller sig fra Odin-projektet, så er det vist her man skal dukke, men jeg føler mig på betrykkende afstand.

Glimrende og da relevant spørgsmål.

Odin-projektet er helt straight hvor man har opbygget en replika fra bunden. Man har ikke slagtet et andet historisk køretøj for at kunne lave en replika ud af resterne.

Jeg kender ikke tilstanden af AHTJ Sm 1. Den ser anløben ud på billederne og man kan da også diskutere om en restaurering af den reelt ville ende som en replika hvor nogle dørhåndtag og lampetter er fra den originale vogn og resten er reelt nyt.

Ny slår jeg jo også mine folder indenfor veteranbiler.

Der var en legendarisk racerbil som Robert Nelleman fik bygget af et Ford V8 vrag hvor der blev lavet et nyt karosseri i aluminium over et asketræsskelet. I 1950'erne og 60'erne gik rygterne om denne dæmoniske bil som forskellige havde set på diverse huggerpladser omkring Randers (der findes billeder).
På et tidspunkt køber en svensker den og det noget medtagne karosseri blev erstattet af et helt nyt karosseri mage til det oprindelige.
I min optik er denne bil nu en replika. Det oprindelige karosseri var medtaget, der manglede ca. 10 cm hele vejen rundt, men det kunne formentlig sagtens have været renoveret. Idag er det ikke den bil Robert Nelleman kørte i.
Men der er andre der synes den er helt fantastisk, ikke mindst den svensker der "ødelagde" den.
Det hele handler om det der svære noget der hedder proveniens.

Der er ingen grund til at dukke sig.

Det er rent Odin - eller Korsbæk.

Som jeg læser det, så prøver man, at genskabe det, der var, og kan bruge undervognen som platform. Det kan der vel ikke være noget galt i, når man nu ikke kan få den rene vare.