Julekalender den 9. december

af Hans T. Møller, 9/12 2018, 03:42 (1937 dage siden)

Mange danske jernbaneentusiaster er notoriske hjemmefødninge, men vi tager alligevel et smut til Sydamerika:

[image]


Spørgsmålene er:

Hvilket land?
Hvilken strækning?
Hvilken station?

Ingen i forum har formentlig været på stedet - ikke engang jeg selv - men ved skarpsindighed, surf'en og lidt held kan man måske nå frem til svarene, når jeg oplyser:

at banen lå på en ø,
og at den - mig bekendt - måtte lukke efter en voldsom begivenhed i 1960.

Ingen har lovet, at det skulle være nemt!

Bedste hilsner

Julekalender den 9. december

af Niels Munch, 9/12 2018, 06:40 (1936 dage siden) @ Hans T. Møller

Mange danske jernbaneentusiaster er notoriske hjemmefødninge, men vi tager alligevel et smut til Sydamerika:
.....
at banen lå på en ø,


Moin Hans,

Herligt med en oversøisk øvelse! Ligger øen, hvis navn du ikke efterspørger, ud for Chiles Stillehavskyst?

Bedste hilsener
Niels

Julekalender den 9. december

af Niels, Aarhus, 9/12 2018, 08:23 (1936 dage siden) @ Hans T. Møller

Mange danske jernbaneentusiaster er notoriske hjemmefødninge, men vi tager alligevel et smut til Sydamerika:

[image]


Spørgsmålene er:

Hvilket land?
Hvilken strækning?
Hvilken station?

Ingen i forum har formentlig været på stedet - ikke engang jeg selv - men ved skarpsindighed, surf'en og lidt held kan man måske nå frem til svarene, når jeg oplyser:

at banen lå på en ø,
og at den - mig bekendt - måtte lukke efter en voldsom begivenhed i 1960.

Ingen har lovet, at det skulle være nemt!

I 1960 fandt et af de voldsomste jordskælv nogensinde - måske endda det kraftigste - sted i Chile ved byen Valdivia, og skælvet udløste en kraftig tsunami, så det kan udmærket have været denne begivenhed, der var årsag til at en jernbane - jeg har ingen anelse i øvrigt om, hvilken vi taler om - på en ø ud for Chiles kyst blev ødelagt.

Vh. Niels H.

Julekalender den 9. december

af Steen Larsen, Søborg DK, 9/12 2018, 10:08 (1936 dage siden) @ Hans T. Møller

Hej Jernbanens læsere

Mon ikke det er banen fra Ancud til Castro på øen Isla de Chiloe?
Den 98 km lange 1000 mm bane blev anlagt i 1912 og blev efter det store jordskælv i 1960 nedlagt.
Jeg mener ud fra andre billeder på nettet at stationsbygningen på billedet ligner den i Ancud.

Lidt mere om banen:
http://www.ferrocarrilesenelconosur.co.uk/06Saintroduction.html

Mvh
Steen

Julekalender den 9. december - LØST

af Hans T. Møller, 9/12 2018, 10:20 (1936 dage siden) @ Steen Larsen

God morgen!

Smukt arbejde - de tre spørgsmål er besvaret, og det må være Steen Larsen, der står for næste låge.

Jeg købte fotografiet af en gadesælger i Viña del Mar i Chile og havde selv en del problemer med at finde ud af, hvad det forestillede? Jeg har ikke selv besøgt øen Chiloë, hvor banen lå, men det er korrekt, at stationsbygningen i Ancud er bevaret, og den i Castro er vistnok også.

Jordskælvet i 1960 tog livet af flere strækninger i det sydlige Chile - ødelæggelserne var så omfattende, at man opgav en genopbygning.

Bedste hilsner

Hej Julekalender den 9. december - LØST

af Steen Larsen, Søborg DK, 9/12 2018, 11:20 (1936 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Jo du har ret. Det var en 600 mm bane. Jeg blev i farten afledt af en henvisning i teksten til Chiles andre 1000 mm baner.

Jamen så må jeg vel hive noget ud af posen til kalenderlågen i morgen mandag.
Det bliver nok publiceret søndag aften da det jo er arbejdsdag i morgen.

Mvh
Steen

Julekalender den 9. december - lidt supplerende stof

af Hans T. Møller, 16/12 2018, 12:42 (1929 dage siden) @ Hans T. Møller

Først lidt geografi - her er et primitivt oversigtskort:


[image]


Zoomer vi ind på de lille blå firkant, finder vi banen fra Castro til Ancud på øen Chiloë:


[image]


(Kortet stammer fra "Guia de Veraneante" - "Feriegæstens Guide" - 1954. Det var et lille hæfte, som de chilenske statsbaner udgav hvert år mellem 1930 og 1974 med oplysninger om togforbindelser, hoteller, seværdigheder m.v.)

Castro-Ancud-banen blev anlagt og drevet af staten, og den blev aldrig nogen god forretning. I slutningen af 1950'erne var den dødsdømt af bus- og lastbiltrafik, så jordskælvet i 1960 slog blot det sidste søm i ligkisten.

Bedste hilsner

Indsend billeder

Tagcloud

nattog liggevogne sovevogne spisevogne barvogne postvogne rejsegodsvogne styrevogne dobbeltdækkervogne remise maskindepot station banegård hovedbanegården IC2 IC3 IC4 godstog persontog materieltog arbejdstog Nærumgrisen veteranbaner jernbanefotos jernbanebilleder Movia rangerlokomotiv havnebane industrispor skinnebusser Øresundstog intercity intercitytog intercitylyn tog DSB Arriva Lokaltog

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak