Kalenderlåge 23 - 2018

af Niels Munch, 23/12 2018, 04:01 (1943 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 23/12 2018, 04:21

God lillejuleaftens dag i Forum,

I dette års julekalender er vi kommet vidt omkring i verden og med ganske lærerige opgaver.

Det vil nok være en særlig udfordring at kreere en låge, der kan holde jer fanget en juletravl dag som i dag. Derfor skal lågen være nem, så I kan komme videre.

Vi skal kigge på et stykke infrastruktur - atter hinsides Kongeåen, men næppe så langt væk som sidst:

[image]

Nej, det er ikke en kirkeruin med romanske buer; men hvad er det så?

Værs'go at gætte løs; det rigtige navn rækker, og jeg vil - som nævnt - være så'n on/off i dagens løb - og evt. hinte lidt.


Go' fornøjelse
Niels

Kalenderlåge 23 - 2018

af Bent Hansen, 23/12 2018, 09:10 (1943 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Hm, man kan efterhånden forvente sig hvad som helst, så jeg tror, at dette stykke infrastruktur, der burde være en jernbanebro også kunne være en akvædukt som f. eks. Pont du Gard? Set nedefra.

Du har da været tidligt oppe? Eller går pcens ur forkert?

Mvh. BH.

Kalenderlåge 23 - 2018

af Niels Munch, 23/12 2018, 09:31 (1943 dage siden) @ Bent Hansen

Hej Bent,

Det går jo godt:

- det er ikke en akvædukt; men der er vand i nærheden
- blikretningen er rigtig
- ja, jeg havde gemt opgaven i word og lagde den ind, da jeg alligevel var oppe at .....


Bedste hilsner
Niels

Kalenderlåge 23 - 2018

af Bent Hansen, 23/12 2018, 09:25 (1943 dage siden) @ Niels Munch

Hej igen.

Det var selvfølgelig ikke Pont du Gard, men hvad med Göltzschtalbrücke i Saksen?

Mvh. Bh.

Kalenderlåge 23 - 2018

af Bent Hansen, 23/12 2018, 09:57 (1943 dage siden) @ Bent Hansen

Gad vide, om du svarer, mens jeg skriver? Tak i øvrigt for oplysningen og opgavens afsendelse. Meget interessant.

Jeg holder på min bro, selv om den på fotos ser ud til at fremtræde som et murstensbyggeri. Goggle meddeler dog:

Anzahl Ziegel 26.021.000
Sandverbrauch 17.089 m³
Volumen
des
Mauerwerks Ziegelmauerwerk 71.671 m³ (52 %)
Werksteinmauerwerk 48.261 m³ (36 %)
Bruchsteinmauerwerk 15.745 m³ (12 %)
Gesamt 135.676 m³

Der er således kun 52 % mursten, mens der er 48 % natursten. Tilhuggede 36 % og brud 12 %.

Har aldrig været der, men dog i Saksen.

Mvh. BH.

Kalenderlåge 23 - LØST (+3 fotos)

af Niels Munch, 23/12 2018, 10:37 (1943 dage siden) @ Bent Hansen

Det var selvfølgelig ikke Pont du Gard, men hvad med Göltzschtalbrücke i Saksen?


Hallo Bent, bin wieder am Apparat (og skriver som en gal)!

Tillykke, du har Julestafetten! Måske denne gætter var for nem alligevel? For jeg havde valgt en jernbanebro, Göltzschtalbrücke:

- der er verdens største brokonstruktion, som er opført i brændte teglsten (26 mio. stk.)
- der er verdens første brokonstruktion baseret på statiske beregninger
- der spænder over en kløftlignende dal med bifloden Göltzsch (7 konsonanter og kun én vokal)

[image]

På broen (bygget 1846-1851) forløber den dobbeltsporede Sachsen-Franken-Magistrale (strækningen Leipzig–Hof), som i øvrigt blev elektrificeret over broen i 2012 (strækningen Reichenbach–Hof).

Broens fundament og nedre regioner er udført i tilhugget granit samt sandstenskvader, og mørtelblandingen, der har holdt det hele sammen og gør det endnu, skyldes apoteker Heinrich Carl!

[image]

Jeg besøgte stedet den 06.05.2008 i f.m. en studietur til bl.a. Vogtlandbahn, arrangeret af JeTra (nuv. IDA Rail), og billederne, jeg tog, yder ikke dette fantastiske stykke infrastruktur fuld retfærdighed.

[image]

Dengang var banen jo en dieselbane, og under vores ophold blev broen passeret af Ludmilla-fremførte godstog, Vogtlandbahns Desiro'er samt DB VT 612 i dobbelttraktion (som herover). Et udsigts- og fotosted øst for broen var forsynet med køreplan for alle togarter.

Alle fotos 06.05.2008 (gamle nok til Historisk Forum) ved mig (nm), gammel nok til ..........


Bedste hilsener
Niels

Kalenderlåge 23 - LØST (+3 fotos)

af Bent Hansen, 23/12 2018, 11:43 (1943 dage siden) @ Niels Munch

Hej.

Nå, jeg troede, at det var Kunz, der var am Apparat. Jeg har nu brugt en bærbar pc.

Jeg gik allerede i gang med morgendagens opgave kort efter, jeg havde sendt løsningen ind, og inden jeg vidste, at den var rigtig, men hvad skulle løsningen ellers være?

Lågen den 24 bliver svær som noget i retning af policenummeret på Anders Ands brandforsikring. Til gengæld får du den allerede i aften, men ret til at gætte straks. Jeg er på pinden i morgen til klokken 11. Den 25. om morgenen, før huset er vågent, får jeg nok tid til at svare.

Er det for meget forlangt, at vinderen starter næste års låge 1?

Nu er der fred til dagens mange gøremål.

Mvh. Bent.

Kalenderlåge 23 - Epilog (+4 fotos)

af Niels Munch, 23/12 2018, 15:02 (1943 dage siden) @ Niels Munch

Nå, jeg troede, at det var Kunz, der var am Apparat.


Nej, men det kunne måske have været Ketzel - jf. nedenfor.

Det var en fascinerende oplevelse at stå ved foden af dette enorme jernbane-bygningsværk:

[image]

..... og den ældre industribygning t.h. føler givet det samme. Den er en del af et lille industrikultur kompleks, i sin tid opstået ved bifloden Göltzsch og dennes vandkraft. Således lå her en savmølle; men i 1852 etableredes en kornmølle, og i 1857 tilkom en brødfabrik, alt på foranledning af Joh. Christoph Ketzel. Efter en brand i 1895 erstattede man 3 vandmøllehjul med turbiner og en dampmaskine. De nuværende bygninger er fra 1905:

[image]

Og se, der har været sidespor ind til virksomheden, idet man i 1913 opnåede tilslutning til jernbanen Reichenbach-Mylau-Lengenfeld. Den var åbnet i 1895, persontrafikken indstillet 1957, medens godstrafikken holdt ud til o. 1970.

Møllen og brødfabrikken, der i DDR-tiden havde været på statens hænder, ophørte i 1991. I 1996 er indrettet udstilling om virksomheden og broen, og vandkraftanlægget (2 Francis-Turbiner) kunne atter sættes i drift 1999. Bygningerne er tilbage på familien Ketzel's hænder.


Forinden turen til Göltzschtal og dens gamle industrimiljø havde vi besøgt Vogtlandbahn og deres moderne (indviet 2000) værksted i Neumark (Vogtl.), hvor man bl.a. vedligeholdt Desiro'er og RegioSprintere:

[image]VBG RegioSprinter VT 48 og Desiro VT 13 i værkstedet, Neumark 06.05.2008 (nm).

..... og hvis moderne, tog-inspirerede arkitektur viste sig som en passende kontrast til Ketzel's virksomhed:

[image]VBGs værksted i Neumark, facade mod spor, 06.05.2008 (nm).

Dengang var Vogtlandbahn en ARRIVA-virksomhed, som blev Netinera, da konkurrencemyndighederne foranledigede DB til at afstå sine indenlandske ARRIVA-aktiviteter.


Nå, det var lidt jule-bonus fra besøget i Vogtland (Sachsen), især til de, der måske synes, gætteren var lidt hurtigt overstået.


Bedste hilsener & Glædelig Jul
[image]Niels

Avatar

Kalenderlåge 23 - Epilog (+4 fotos)

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 23/12 2018, 16:14 (1943 dage siden) @ Niels Munch

Mageløst bygningsværk!

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak