Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af tedgil, Hillerød, 26/12 2018, 11:35 (1941 dage siden)

Jeg har erhvervet dette gode postkort med fire personer foran en jernbanestation og med tog ved perron i baggrunden. Kortet er i 1913 sendt til Argentina med poststempel Terndrup, hvor der jo ikke har været en station. Hvilken nærliggende station kunne det tænkes at beboere i Terndrup-området benyttede?. Teksten på kortet er bl.a. "Glade danske sommerminder xxxxxxxx" med et ord, jeg ikke kan tyde, måske lokalitet i området?

Jeg vil være glad for et bud på hvilken station det kunne være....

Venlig hilsen
Teddy[image][image]

Ukendt jernbanestation nær Terndrup? Bælum på AHJ

af Claus M, 26/12 2018, 12:11 (1941 dage siden) @ tedgil

Den nærmeste station var Bælum på Aalborg-Hadsund banen. Den nærmeste DSB station var Skørping på strækningen Randers-Aalborg.

Jernbanekort fra 1945 her:

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Niels Munch, 26/12 2018, 12:14 (1941 dage siden) @ tedgil

[image]


Hej Teddy,

Til venstre for stationsbygningen ses en bid af en personvogn med buet vognside, en dør markeret med "III" og med tagrytter.

Kupévogne med tagrytter "hang ikke på træerne", og umiddelbart vil jeg pege på Ålborg-Hadsund Jernbanes kombinerede II og III kl. kupévogne B 51-54 med én II kl. og fire III kl. kupéer:

[image]AHJ B 51-54 (APB DRM).

Banen havde desuden 2 kedelvogne, Bv 62-62, med én II kl. og to III kl. kupéer samt kedelrum. De havde også tagrytter; men mon ikke vi kan udelukke dem fra dette sommerlige motiv?


Bedste hilsener
Niels

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Bent Hansen, 26/12 2018, 14:59 (1940 dage siden) @ tedgil

Hej.

Har kigget på danske jernbanestationer på nettet, men ikke i Nordjylland (søndenfjords) fundet nogen station, der ligner. Jeg er gået efter murværket under taget samt den ret bare gavl, men uden held.

Er der en refleks i billedet? Hvorfra?

Mvh. BH.

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Niels Munch, 26/12 2018, 15:35 (1940 dage siden) @ Bent Hansen

Jeg har koncentreret mig om vindues- og dørplaceringen på den viste gadeside og kan få det til at passe med Solbjerg station på AHJ, selv om mit sammenligningsgrundlag ikke er det bedste (savner "gadeside" fra andre af banens stationer).

M.v.h.
Niels

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Erik V. Pedersen ⌂, Ballerup, 26/12 2018, 15:51 (1940 dage siden) @ tedgil

Jeg har erhvervet dette gode postkort med fire personer foran en jernbanestation og med tog ved perron i baggrunden. Kortet er i 1913 sendt til Argentina med poststempel Terndrup, hvor der jo ikke har været en station. Hvilken nærliggende station kunne det tænkes at beboere i Terndrup-området benyttede?. Teksten på kortet er bl.a. "Glade danske sommerminder xxxxxxxx" med et ord, jeg ikke kan tyde, måske lokalitet i området?

Jeg vil være glad for et bud på hvilken station det kunne være....

Venlig hilsen
Teddy[image][image]

.
----------------------
.

Hvorfor ikke Bælum ?

Vinduestypen (de, der ikke er erstattet af nye rammer) synes da at passe med fotos fra nedlæggelsesåret, nedløbsrøret i hjørnet, der er fæstnet på gavlfacaden synes at passe og det kraftige skrånende areal udfor gavlen -fra perronen mod vejen- synes da også at passe meget godt. Det er svært at se, om der er to vinduer i gavlen (postkortet) pga. den tilsyneladende skade i billedet, men det synes ikke umuligt med to vinduer.

Det skal endvidere huskes, at man dengang kunne købe fotopapir med postkorttryk på bagsiden. Det har man sikkert også kunnet få kopieret sine billder med hos fotohandleren (eller hvad de havde i Bælum - købmanden ?)

[image]
Bælum -- 30. marts 1969. ---^
.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=ahj---stationer

.

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Lars, 26/12 2018, 18:06 (1940 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Her er et nyere billede af Bælum station til sammenligning (fundet på nettet)

[image]

Avatar

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af T. Rithmester @, Struer, 26/12 2018, 19:54 (1940 dage siden) @ tedgil

Jeg har erhvervet dette gode postkort med fire personer foran en jernbanestation og med tog ved perron i baggrunden. Kortet er i 1913 sendt til Argentina med poststempel Terndrup, hvor der jo ikke har været en station. Hvilken nærliggende station kunne det tænkes at beboere i Terndrup-området benyttede?. Teksten på kortet er bl.a. "Glade danske sommerminder xxxxxxxx" med et ord, jeg ikke kan tyde, måske lokalitet i området?

Jeg vil være glad for et bud på hvilken station det kunne være....

Venlig hilsen
Teddy[image]


[image]Solbjerg station set fra gadeside.

[image]Bælum station set fra gadeside.

Billederne er godt nok nye, så måske ikke så meget hjælp at hente der :-|

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Heick, 28/12 2018, 14:50 (1938 dage siden) @ T. Rithmester

Hej med jer
Man kommer langt omkring når man gribes af sådan en gåde.
Hos gårdejer og smed Niels Chr. Nissen og hustru Caroline Elsine på Bælum Mark fødes i 1894 en dreng, der døbes Hans, - i Bælum Kirke. (Kirkebog og folketællingslister).
Måske er det ham, der bor i 1913 i det nordvestlige Argentina ovre mod Andesbjergene i Yuto, hvortil togbanen er nået i 1909. Adressen er F.C.C.N, hvilket betyder Ferrocarril Central Norte. Han har altså adresse Poste Restante på jernbanestationen.
Hjemme i Bælum har familien i juni 1913 begravet Hans' lillebror, der var trafikelev på Dronninglund station. På stationen står måske Gårdejer og frue med storebror Christian Marius Nissen og lillesøster Hansigne. Storebror har sørgearmbind på.
Hvordan det så passer med de glade sommerminder, ved jeg ikke. Kortet er nok skrevet af Signe med en hilsen måske fra storebroderen.
Hvis det er dem, ville det ikke give mening, at de stod på Solbjerg Station, der ligger endnu længere væk fra Bælum end selve Solbjerg.
Det MÅ sørme være Bælum station - og hvis man ser nærmere på Rithmesters billede, kan man se, at det lille vindue til højre for døren, nok er placeret i stedet for den gamle indgangsdør.
Vinduet er smallere end de andre og der er brugt en anden farve mursten under vinduet. Altså - døren og vinduet er måske byttet om?
Hva mener i om det?
mvh Steen Heick

Ukendt jernbanestation nær Terndrup? OT

af Lars, 28/12 2018, 16:08 (1938 dage siden) @ Heick

Umiddelbart ser det billigt ud, at man kunne sende et postkort til Argentina for 10 øre, og det var det også, set i forhold til nutiden.

En 1913-krone svarer ifølge inflationsomregneren til 60 kr. i 2017. Det vil sige, at portoen svarede til seks kr., og så kom kortet frem til adressaten, må man formode, selv om det nok tog en del tid.

Ifølge PostNord koster det nu (2018) 27 kr. at sende et brev til Argentina med forsendelsestid 6-10 dage.

Nå, i dag vile brormand nok snarere få en mail eller sms.

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Niels Munch, 28/12 2018, 20:54 (1938 dage siden) @ Heick

Vinduet er smallere end de andre og der er brugt en anden farve mursten under vinduet. Altså - døren og vinduet er måske byttet om?


Det kan bestemt ikke udelukkes; bl.a. derfor efterlyste jeg flere sammenligningsmuligheder i form af gadesidebilleder fra andre af banens stationer.

M.v.h.
Niels

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af UTJ, 29/12 2018, 02:50 (1938 dage siden) @ Niels Munch

AHJs stationer var samlebåndsarbejde, der var vist ikke mere end en “model stor” og en “model lille”. Bygget efter samme tegninger og formentlig samme mester. Eneste variation har oprindelig nok været de afvigelser der kommer på den enkelte byggeplads når stort set alt fremstilles lokalt.

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af tedgil, Hillerød, 27/12 2018, 20:13 (1939 dage siden) @ tedgil

Tak til alle for indsatsen med at finde frem til stationens navn.

Ud fra forslagene syntes jeg at Solbjerg kommer tættest på med vinduer og dørparti selvom facaden ser ud til at være pudset og detaljer med murværket under tagudhænget så er forsvundet. Jeg fandt et postkort fra 1908 med Bælum station fra sporsiden, og her var også på denne side den massive plantevækst, men på de nyere billeder af stationen passer vinduer og dør på gadesiden ikke. Jeg har også studeret tilgængelige billeder af stationerne Skelund og Veddum uden at kunne konstatere sammenfald.

Der er ikke som sådan fejl på scannet af postkortet, men den lidt hårde postafstempling har presset lidt gennem til billedside som gør scannet lidt utydelig ved stationens gavl.

Tak for hjælpen

m.v.h.
Teddy

Avatar

Ukendt jernbanestation nær Terndrup?

af Morten Flindt Larsen, København K, 28/12 2018, 22:08 (1938 dage siden) @ tedgil

Tak til alle for indsatsen med at finde frem til stationens navn.

Ud fra forslagene syntes jeg at Solbjerg kommer tættest på med vinduer og dørparti selvom facaden ser ud til at være pudset og detaljer med murværket under tagudhænget så er forsvundet. Jeg fandt et postkort fra 1908 med Bælum station fra sporsiden, og her var også på denne side den massive plantevækst, men på de nyere billeder af stationen passer vinduer og dør på gadesiden ikke. Jeg har også studeret tilgængelige billeder af stationerne Skelund og Veddum uden at kunne konstatere sammenfald.

Der er ikke som sådan fejl på scannet af postkortet, men den lidt hårde postafstempling har presset lidt gennem til billedside som gør scannet lidt utydelig ved stationens gavl.

Hej Teddy og I andre,

Ser man på fotoretningen i forhold til bygningen, så er den stik øst, hvis billedet er taget i Bælum eller Veddum, og nordøst, hvis billedet er taget i Solbjerg eller Kongerslev. I Skelund lå stationen på den lysmæssigt "forkerte" side af banen. Hvad passer bedst med skyggerne på fotoet?

Jernbanebøger

Ib Spang Olsens bedste

Ib Spang Olsens bedste. Pris 220 kr.

Læs mere
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak