Avatar

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af T. Rithmester @, Struer, 30/12 2012, 17:04 (4133 dage siden)

I "bølleværelset" ;-) blev der linket til Det Kongelige Bibliotek's Danmark set fra luften - Før Google
I blandt de mange lækre billeder, fandt jeg et billede af en lille kuriositet.
Hver gang familien har været på fyn, nærmere bestemt Millinge, så er snakken altid faldet på det lille stikspor, som gik fra stationens læsseområde og ind i kælderen af Millinge Brugsforening.
Hverken min far eller jeg kan mindes at have set billeder af dette arrangement.
Men ved gennemgang af billeder fra Millinge dukkede der sørme et billede op.
Endda mens man tilsyneladende er ved at tømme en åben godsvogn.
Da der jo sikkert er andre, for hvem sådanne små detaljer hører ind under kategorien lækkerier, må linket til billedet jo hellere mangfoldiggøres :-)

http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object74259

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Asger Christiansen, 30/12 2012, 17:24 (4133 dage siden) @ T. Rithmester

Stiksporet med samt tilhørende gods-trolje eksisterede endnu i begyndelsen af 1980'erne. Jeg var forbi sammen med Lars Viinholt, og om jeg ikke husker fejl, så tog jeg sort-hvide billeder af det, der af brugsuddeleren blev kaldt for Millinge Privatbaner.
Jeg leder i mine negativer senere på dagen.

Avatar

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af T. Rithmester @, Struer, 30/12 2012, 17:40 (4133 dage siden) @ Asger Christiansen

Stiksporet med samt tilhørende gods-trolje eksisterede endnu i begyndelsen af 1980'erne.

Det passer meget godt med min fars erindringer.
Iflg. min far så skulle troljen vistnok stadig stå inde i kælderen.
Eller det skulle den i hvert fald have gjort i slut 80'erne/start 90'erne.

Jeg var forbi sammen med Lars Viinholt, og om jeg ikke husker fejl, så tog jeg sort->hvide billeder af det, der af brugsuddeleren blev kaldt for Millinge Privatbaner.
Jeg leder i mine negativer senere på dagen.

Det ville da være herligt :-)

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Peter Andersen, Hedehusene, 30/12 2012, 17:25 (4133 dage siden) @ T. Rithmester

Mange tak for det. Sporvidden skulle være 785 mm jf. Lars Viinholt-Nielsen.

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Lars Viinholt-Nielsen, 30/12 2012, 23:01 (4133 dage siden) @ Peter Andersen

Må det være mig tilladt at henvise til ISBN 87-984810-0-2 "Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen" side 30 hvor sidesporets historie er omtalt og side 118, hvor Asgers udmærkede billede af samme sidespor med "godsvognen" er vist.
Lars Viinholt-Nielsen

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Ole Gold ⌂, 31/12 2012, 09:18 (4133 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Og netop billedet i Lars's udmærkede bog inspirerede mig til, "rent tilfældigt" på en ferietur i august 1999, at komme forbi Millinge Brugs.

Billedet herunder - som blev taget ved denne lejlighed - viser vist med al tydelighed at "banen" ikke har væet befaret i nyere tid.

Status i dag kendes ikke !

mvh - og godt nytår til alle
Ole Gold

[image]
Millinge Brugs - 04.08.1999. Foto: Ole Gold

Avatar

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af T. Rithmester @, Struer, 31/12 2012, 11:05 (4132 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Må det være mig tilladt at henvise til ISBN 87-984810-0-2 "Odense-Nr.Broby-Fåborg Banen" side 30 hvor sidesporets historie er omtalt og side 118, hvor Asgers udmærkede billede af samme sidespor med "godsvognen" er vist.
Lars Viinholt-Nielsen

Kære Lars

Det må det i allerhøjeste grad :-)
Jeg må en tur for biblioteket, i første omgang i hvert fald ;-)

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Asger Christiansen, 31/12 2012, 12:19 (4132 dage siden) @ T. Rithmester

Millinge Privatbaner, marts 1984. I baggrunden ses brugsuddeleren, der flyttede rundt på nogle gasflasker

[image]

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Asger Christiansen, 31/12 2012, 12:35 (4132 dage siden) @ Asger Christiansen

og her er så det rullende materiel

[image]

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Niels Munch, 31/12 2012, 12:38 (4132 dage siden) @ Asger Christiansen

Interessant privatbane, sympatisk brændstof!

Godt Nytår

[image]

Niels

Avatar

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af T. Rithmester @, Struer, 31/12 2012, 12:36 (4132 dage siden) @ Asger Christiansen

Millinge Privatbaner, marts 1984. I baggrunden ses brugsuddeleren, der flyttede rundt på nogle gasflasker

Tak for billedet, Asger :-)
Utroligt at spor og vogn eksisterer så mange år efter banens nedlæggelse.
Ja, endda så sent som 1999, jf. tidligere billede i tråden.
Stedet må hellere skrives på huskesedlen til forårets/sommerens ture til Fyn ;-)

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Asger Christiansen, 31/12 2012, 13:01 (4132 dage siden) @ T. Rithmester

Porten til lagerkælderen blev åbnet, og brugsuddeleren gik igang med at rangere

[image]

Millinge Brugsforening - 28.01.2013

af Lars Henning Jensen, 28/1 2013, 21:01 (4104 dage siden) @ Asger Christiansen

Millinge Privatbaner, marts 1984. I baggrunden ses brugsuddeleren, der flyttede rundt på nogle gasflasker

[image]

God aften!

Et privat ærinde førte mig i formiddags til Fyn, og på hjemvejen besluttede jeg mig for at undersøge, om der var noget tilbage af "Millinge Privatbane" ...

[image]

Brugsen ligger der stadig (og har endda for nylig gennemgået en nydelig facaderenovering mod gaden), men som det fremgår, er banens "gennemskæring" fyldt op, og jordrampen er forhøjet med en ditto af træ. Henover "sporarealet" - sporet gik, hvor tøjcontaineren står - er der støbt et solidt betonfundament, på hvilket der er opstillet en ældre 20 fods skibscontainer.

Sporet er formentlig fjernet, men kan i teorien også blot være dækket til, og containeren har tydeligvis erstattet lageret i kælderen, hvor banen førte ind.

Jeg skulle lige til at køre igen, men en pludselig indskydelse fik mig imidlertid til at kigge nærmere på lagerbygningen, og voila:

[image]

Bag containeren, der står 5-6 meter fra lagerbygnngen, dukkede minsandten banens "gennemskæring" samt porten ind til kælderlageret op!

Og da jeg fik skrabet blade og skidt væk, viste det sig, at et stykke af sporet sandelig også eksisterer endnu.

[image]

Da jeg var kørt derfra, kom jeg i tanker om, at jeg selvfølgelig burde have spurgt i Brugsen, om jeg måtte se deres kælder, men det må blive en anden gang
- tænk om vognen findes endnu :-)

I givet fald må den været et oplagt veteranbaneobjekt!
Men det kræver selvfølgelig, at man har en passende købmand eller brugsforening som nabo til banen ...:-P

Mvh
LHJ

Avatar

Millinge Brugsforening - 28.01.2013

af T. Rithmester @, Struer, 28/1 2013, 21:07 (4104 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Tak for billederne :-)
Meget sjovt at det faktisk, i hvert fald delvist, eksisterer endnu.

Millinge Brugsforening - 28.01.2013

af Lars Viinholt-Nielsen, 28/1 2013, 22:23 (4104 dage siden) @ T. Rithmester

Da jeg sidst var forbi i oktober 2006 (på 100-årsdagen for banens åbning)var miljøet, som Lars Henning beskriver. Dengang stod jernbanevognen stadig i kælderen, så mon ikke den gør det endnu.

Millinge Brugsforening - 28.01.2013

af Lars Henning Jensen, 28/1 2013, 22:27 (4104 dage siden) @ Lars Viinholt-Nielsen

Da jeg sidst var forbi i oktober 2006 (på 100-årsdagen for banens åbning)var miljøet, som Lars Henning beskriver. Dengang stod jernbanevognen stadig i kælderen, så mon ikke den gør det endnu.

Den ville/vil i al fald heller ikke være let at få ud/op i eet stykke ...;-)

Mvh
LH

Avatar

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af T. Rithmester @, Struer, 4/11 2021, 14:45 (902 dage siden) @ T. Rithmester

Jeg benyttede en fridag i går til at besøge brugsen i Millinge.
Jeg havde på forhånd indhentet tilladelse til et besøg i kælderen, samt fået vished for, at troljen/vognen stadigvæk eksisterede.
Kælderen bliver i dag brugt til lager af alt muligt, så rent fotomæssigt var der ikke de bedste forudsætninger, men det lykkedes da alligevel at få lidt brugbart med derfra, omend at mine evner som fotograf blev udfordret :-)
Sporet nede i kælderen ligger der stadigvæk. Det går fra porten og så i det meste af bygningens længde, så ret langt.

[image]Vognen/troljen til "Millinge Privatbaner i kælderen under Millinge Brugsforening. 3. november 2021 (tdr)

[image]Den lille sporrest udenfor porten ved Millinge Brugsforening. 3. november 2021 (tdr)

[image]Port ind til kælderen i Millinge Brugsforening. 3. november 2021 (tdr)

[image]Stiksporets tidligere "tracé" set fra læssevejen ind mod Millinge Brugsforening. 3. november 2021 (tdr)

Avatar

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af T. Rithmester @, Struer, 22/4 2023, 11:25 (369 dage siden) @ T. Rithmester

Millinge Brugsforening står foran en lukning, så dette lille stykke historie forsvinder.
Millinge Brugs lukker

--
Med venlig hilsen

Thomas Rithmester

Stikspor fra Millinge station ind til Millinge Brugsforening

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 1/7 2023, 13:20 (298 dage siden) @ T. Rithmester

Millinge Brugsforening står foran en lukning, så dette lille stykke historie forsvinder.
Millinge Brugs lukker

Ganske som T. Rithmester skrev så er der lukket nu. Denne weekend (1.+2. juli) er der "loppemarked" i bygningen af bla. inventaret
I kælderen står jo en "skubbevogn" som man måske også kan byde på :-)

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak