Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af T. Rithmester @, Struer, 17/2 2019, 18:40 (1892 dage siden)

Igen er jeg stødt på et billede hvis motiv jeg intet ved om.
Traktoren har nummer 2, men er det mon SFJ T2 eller kan det være DSB Traktor 2 ?
Hælder selv mest til SFJ T2.
Der ingen yderligere informationer på billedet.

[image]Ukendt rangertraktor. Arkiv: Per Vad Nielsen

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Niels Munch, 17/2 2019, 18:47 (1892 dage siden) @ T. Rithmester

Hvis de 2 gutter har kokarde - og ikke kongekrone - øverst på huen, er det privatbanefolk.

M.v.h.
Niels

Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af T. Rithmester @, Struer, 17/2 2019, 18:59 (1892 dage siden) @ Niels Munch

Hvis de 2 gutter har kokarde - og ikke kongekrone - øverst på huen, er det privatbanefolk.


Doh!! Der var jeg ikke vågen :-(
Som jeg ser det, så er der ingen kongekrone - og derfor må det jo være SFJ T 2.

[image]

Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af T. Rithmester @, Struer, 17/2 2019, 20:35 (1892 dage siden) @ T. Rithmester

En læser af siden har henledt min opmærksomhed på, at billedet også eksisterer her:
OKMJ Traktor T

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Sydfyn, 18/2 2019, 10:08 (1892 dage siden) @ T. Rithmester

De foregående indlæg besvarer ikke, hvorfor der står "Nr. 2" på traktoren. Men interesserede kan læse herom på side 80 i bogen "Sydfyenske Jernbaners rullende materiel." Bogen kan lånes på biblioteket eller købes her i bogshoppen.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Steffen Dresler, 18/2 2019, 12:48 (1891 dage siden) @ Sydfyn

God middag til alle

Nedenfor lidt om anskaffelsen af rangermotorer, bl.a. en til SFJ og en mulig forklaring på hvorfor en Breuer rangermotor kom til OKMJ.

Ved skrivelse M 4649 bestilte DSB Maskinafdeling den 22. april 1924 en rangermotor hos firmaet ”Usines de Constructions Mecaniques de Villefrance sur Saone” i Paris gennem dennes repræsentant i Danmark A/S Sophus Berendsen. Rangermotoren der blev bestilt, var en såkaldt ”Vermot” type I rangermotor med rangerspil, udstyret med en Rochet-Schneider, 4 cylinder benzinmotor. Den blev leveret i begyndelsen af september måned 1924 og blev tildelt DSB løbenummer 1.
Da DSB maskinafdeling skulle finde et sammenligningsgrundlag til Vermot rangermotoren, bestilte man en prøverangermotor Breuer type I den 24. marts 1925 via repræsentanten Wilhelm F. Hoffmann & Co. i København. Den bestilte rangermotor var udstyret med en Breuer und Höchst, 4 cylinder benzinmotor, men uden rangerspil. Breuer rangermotoren blev leveret i begyndelsen i 1925 med fabriksnummeret 634.
Vermot og Breuer typer rangermotorerne var begge en periode til afprøvning hos Sydfynske Jernbaner (SFJ), bl.a. var Breuer rangermotoren til afprøvning i marts 1926.
Den 10. juni 1925 bestilte DSB yderligere 5 rangermotorer Vermot type I med løbenumrene 2 til 5 gennem repræsentanten A/S Sophus Berendsen. Den femte skulle jf. aftale leveres til Sydfynske jernbaner (SFJ). Denne kunne have været tiltænkt løbenummer 6. At DSB bestilte en rangermotor til SFJ lå nok i, at begge parter fik en fordel ved at prisen blev billigere pr. rangermotor, jo flere rangermotorer man bestilte hos fabrikken. Pris pr. stk. 15.000,- kr.
Rangermotorerne blev forsinkede i afleveringen og alle fem blev derfor først overtaget af DSB omkring 21. februar 1926 og maskinen for SFJ blev straks herefter afsendt for Nyborg bystation (SFJ).
Også Odense Kerteminde Martofte Jernbane (OMKJ) anvendte en rangermotor bygget i 1925. Denne har ikke haft tilknytning til DSB i forbindelse med indkøb eller senere overtagelse. Men det kunne tænkes, med den usikkerhed der er forbundet hermed, at prøverangermotoren fra Breuer for DSB´s afprøvning sammen med Vermot typen, forblev i Danmark og så blev erhvervet af OKMJ. Der står intet herom i DSB arkiver nok mest fordi, at Breuer prøverangermotoren jo blev tilbageleveret til importøren Wilhelm F. Hoffmann & Co.
Hvordan anvendelsen og antallet internt har været ved de fynske privatbaner har jeg ingen viden om, da ovennævnte informationer i sin tid blev indhentet i forbindelse med til en artikel om DSB anvendelse af rangermotorer for Jernbanemuseets årsskrift.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af T. Rithmester @, Struer, 18/2 2019, 13:20 (1891 dage siden) @ Steffen Dresler

Noget siger mig, at historien om disse traktorer er lidt indviklet.
Men jeg tvivler på, at traktoren på Pers billede er OKMJ's traktor, det giver jo ingen mening at give den nummeret 2 hvis nu den var banens første traktor i 1925.
Så jeg har taget mig den frihed, at kalde traktoren på Pers billede for SFJ T 2. Hvor billedet så er taget, ja det har jeg ingen bud på.
Jeg siger tak for de indspark der har været til Pers billede :-)

Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2019, 13:29 (1891 dage siden) @ T. Rithmester

Noget siger mig, at historien om disse traktorer er lidt indviklet.
Men jeg tvivler på, at traktoren på Pers billede er OKMJ's traktor, det giver jo ingen mening at give den nummeret 2 hvis nu den var banens første traktor i 1925.
Så jeg har taget mig den frihed, at kalde traktoren på Pers billede for SFJ T 2. Hvor billedet så er taget, ja det har jeg ingen bud på.
Jeg siger tak for de indspark der har været til Pers billede :-)

Hejsa,

Det ser ud som om, at billedet er taget på havnekajen i Kerteminde.

Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af T. Rithmester @, Struer, 18/2 2019, 13:59 (1891 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Noget siger mig, at historien om disse traktorer er lidt indviklet.
Men jeg tvivler på, at traktoren på Pers billede er OKMJ's traktor, det giver jo ingen mening at give den nummeret 2 hvis nu den var banens første traktor i 1925.
Så jeg har taget mig den frihed, at kalde traktoren på Pers billede for SFJ T 2. Hvor billedet så er taget, ja det har jeg ingen bud på.
Jeg siger tak for de indspark der har været til Pers billede :-)


Hejsa,

Det ser ud som om, at billedet er taget på havnekajen i Kerteminde.


Noteret :-)
En læser af siden har mailet mig, hvori det angives, at det højest sandsynligt er SFJ T 2, der var udlånt til OKMJ da SFJ overgik til DSB.

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Steffen Dresler, 18/2 2019, 14:23 (1891 dage siden) @ T. Rithmester

Go´eftermiddag Thomas

Jeg ved ikke hvor årstallet 1925 som anskaffelsesår stammer fra, men jeg er nu sikker på at det er FREMstillingsåret.
Begge rangermotorer, Vermot og Breuer, kommer jo først til afprøvning i 1926 ved SFJ (og sikkert de baner med et driftssamarbejde). Og den "rigtige" købte rangermotor til SFJ type VERMOT I ankommer jo 21. februar 1926. Den får nr. 1 kan jeg se i omtalen vedr. bestillingerne hos DSB. Den har sikkert byggenr. I/LV 10 (det er jeg usikker på, men det er det logiske i DSB fabriksnummerorden over den "6. rangermotor"). Det betyder at Breuer rangermotoren først er erhvervet i 1926. Og da den er til afprøvning først i marts 1926, altså efter 21. februar 1926 hvor SFJ købte nr. 1, KUNNE det vel være naturligt i driftssamarbejdet at den fik nr. 2, ikke sandt? Den skal i så fald have fabriksnummer 634. Hvis korrekt så passer pengene med nr. 2
Da jeg ikke har den af LVN nævnte udgivelse, kan jeg ikke læse hvad der står herom.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Sydfyn, 18/2 2019, 14:04 (1891 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Der er du på vildspor, kære Morten!
vh
Lars
PS
Åbenbart gider man ikke læse om denne traktors sandsynlige historie, men så kan man jo fortsætte i det uendelige med spændende teorier og konklusioner!

Avatar

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Morten Flindt Larsen, København K, 18/2 2019, 14:10 (1891 dage siden) @ Sydfyn

Der er du på vildspor, kære Morten!
vh
Lars
PS
Åbenbart gider man ikke læse om denne traktors sandsynlige historie, men så kan man jo fortsætte i det uendelige med spændende teorier og konklusioner!

Det er jeg nok, så derfor skrev jeg: "det ser ud som om", kære Lars.
Det er ikke mit billede, men jeg har da set det før et sted, så derfor er jeg lidt uengageret.

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Oversmeden, 18/2 2019, 18:43 (1891 dage siden) @ Sydfyn

Åbenbart gider man ikke læse om denne traktors sandsynlige historie, men så kan man jo fortsætte i det uendelige med spændende teorier og konklusioner!

Et alternativ er MM9 - når den bog engang udkommer.
Den flok små traktorer (og der er flere end de fleste lige gør sig klart) opfører sig som en sæk lopper. Hvad der er sket med brugthandler, ombygninger og brug er ikke altid lige godt dokumenteret om end der er overraskelser.

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af UTJ, 18/2 2019, 20:12 (1891 dage siden) @ Oversmeden

Åbenbart gider man ikke læse om denne traktors sandsynlige historie, men så kan man jo fortsætte i det uendelige med spændende teorier og konklusioner!

Et alternativ er MM9 - når den bog engang udkommer.
Den flok små traktorer (og der er flere end de fleste lige gør sig klart) opfører sig som en sæk lopper. Hvad der er sket med brugthandler, ombygninger og brug er ikke altid lige godt dokumenteret om end der er overraskelser.

De er jo stort set heller ikke større end motoriserede trillebøre, så det er jo nærmest som at holde styr på svejseudstyr mm. Jeg har nu for mig at LVNs beskrivelse er ganske præcis og man kunne faktisk jo læse hvad der allerede er skrevet om den og andre "lus" som har tangeret Fyn i stedet for tirader om mulige spredningsveje for 'trækkraftlus'.....

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2 samt skema DSB anv

af Steffen Dresler, 18/2 2019, 21:45 (1891 dage siden) @ Oversmeden

God aften

Der er styr på de af DSB bestilte og anvendte rangermotorer og -traktorer.
Informationerne om motorer og traktorer er jo offentligt tilgængelige, men jeg tvivler på at den gode webmaster tillader at teksterne og de forskellige skemaer bliver sat i her. De FYLDER jo en del.
Nedenfor de numeriske skemaer om DSB motorer og traktorer frem til den anden verdenskrig. Det hele er fra "Tog i tiden 2009", Årsskrift for Danmarks jernbanemuseum. Da jeg har lavet tekst og skemaer tillader jeg mig at vise disse her på siden og jeg håber de kan læses.
[image]
[image]
Traktoren med lb. nr. 6 var den der blev købet til SFJ, hvorfor der ikke er noget udfyldt i dette skema. Håber det kan læses.
Breuer prøverangermotoren som blev testet af DSB er ikke med i skemaet, da den jo ikke indgik hos DSB men var til låns i 1925/26 og herefter blev leveret tilbage til den danske repræsentant for firmaet i Danmark.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Kan jeg være behjælpelig med yderligere informationer om ovennævnte skriv og jeg vil prøve at finde dem hvis muligt. Har jeg dem kommer de her.

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af John Poulsen, 18/2 2019, 23:44 (1891 dage siden) @ Oversmeden

Åbenbart gider man ikke læse om denne traktors sandsynlige historie, men så kan man jo fortsætte i det uendelige med spændende teorier og konklusioner!

Et alternativ er MM9 - når den bog engang udkommer.
Den flok små traktorer (og der er flere end de fleste lige gør sig klart) opfører sig som en sæk lopper. Hvad der er sket med brugthandler, ombygninger og brug er ikke altid lige godt dokumenteret om end der er overraskelser.

Der er håb forude. MM9 udkommer om alt går vel om få måneder! Og har i høj grad styr på "lopper", "flyvende jernplader", "kommoder" og "klædeskabe"....

Mvh
John Poulsen, Banebøger
[image][image]

MM9 - var: Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af John Poulsen, 26/4 2019, 20:13 (1824 dage siden) @ Oversmeden

Nu kommer den - MotorMateriel 9 om rangertraktorer
Bogen er nu i produktion hos trykkeriet og udkommer allersidst i maj måned!
Mvh
Banebøger

Læs evt. mere om bogen her: www.baneboeger.dk/nyheder.htm

Hjælp til identifikation af traktor Nr 2

af Okmj14, 19/2 2019, 15:11 (1890 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det er spor 2 i Kerteminde set mod Martofte, de master der kan skimtes mellem de lukkede og åbne vogne er Kolds savværks mastekraner.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak