Stål kulkasseforhøjning på type III tender litra R, HI og P?

af Steffen Dresler @, torsdag 28. februar, 2019, 13:57 (18 dage siden)

God eftermiddag

Maskiningeniør og damplokomotiv historieforfatter William Bay tegnede i 1943 en tegning af DSB litra R I i spor 0 (1:45), højst sandsynligt for anvendelse i Dansk – eller Jysk Modeljernbane klubs regi?? Tegningen – i udsnit - er vist herunder og er karakteristisk for den forhøjede kulkasse på tenderen, der jo ikke blev gennemført i virkeligheden:

[image]

Tegningen blev gentaget i den engelsksprogede ”Locomotives of the Danish State Railway” fra Oakwood Press, London i 1961 samt nok mest kendt i ”Danmarks Damplokomotiver” fra Herluf Andersens Forlag i 1977.
Det har altid undret mig, hvorfor den forhøjede tenderkulkasse så ud som den gjorde, da den jo på ingen måde kom bare i nærheden af, hvad det endte med bl.a. jf. DSB tegning RT3 af 30-09-1941 og revideret 23-02-1943 (findes nu på Danmarks Jernbanemuseums ”Jernbanekilder (Mtgn-0006991) med flere).
I anden anledning ledte jeg efter nogle detaljer og gennemså gamle DSB film for informationer, bl.a. ”….det skal klares, manglen på godsvogne” om godstransporternes vanskeligheder under den anden verdenskrig.
I aller, aller sidste sekvens ser man en litra P (som godsmaskine!!) forlade afgangsristen og tenderen ser ”mærkelig ud” hvis man ser nærmere på den. Den fangede simpelthen mit øje for nærmere eftersyn. Herunder et fraklip. Det er svært at se, men for mig ser det ud som en stor høj ståkasse/tragt med stivere bagest (og muligvis på siderne). Altså næsten som Bays tegning (hans uden stivere) bare højere og i flugt med taget. Se herunder:

[image]

Så måske var Bays tegninger i de to nævnte udgivelser i princippet slet ikke så forkerte som hidtil antaget. Der er ihvert tilfælde ”noget der ligner” på filmen, ok højere end på tegningerne, men alligevel.
Så 1000,- kr. spørgsmålet er så om der er nogen af de agtværdige og estimerede læsere på dette højtærede forum, der kender mere til dette? Det er jo ikke på nogen måde ”krigsafgørende” eller vigtigt for Danmarks Damplokomotivs interessante historie, men alligevel!!

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Stål kulkasseforhøjning på type III tender litra R, HI og P?

af Asger Christiansen, fredag 01. marts, 2019, 01:35 (18 dage siden) @ Steffen Dresler

Hvis Bay lavede tegningen i 1943, så blev den nok ikke som formodet lavet til Jydsk Modeljernbane Klub, for den blev stiftet i oktober 1945

Stål kulkasseforhøjning på type III tender litra R, HI og P?

af Steffen Dresler @, fredag 01. marts, 2019, 08:46 (18 dage siden) @ Asger Christiansen

Godmorgen til alle

Nu er spørgsmålet om hvorfor tegnet jo ikke vigtig med hensyn til tender kulkasseudformningen (det egentlige spørgsmål) og det er derfor, at der bevidst er sat ”?” bag ved udsagnet! Men størrelsen 1:45 (spor 0) blev jo anvendt af modelbyggere, der jo startede de første egentlige modeljernbaneklubber i Danmark som DMJK, JMJK m.v. Og da W. Bay jo jf. eget udsagn også har interesseret sig for modeljernbane, er det vel derfor naturligt at fremstille en tegning herfor. Den er jo IKKE tegnet for hverken DSB eller Frichs, sidstnævnte hvor Bay jo som bekendt heldigvis var ansat i en periode. For professionel brug blev størrelserne 1:10 normalt anvendt og samlingstegningerne i størrelserne 1:20 og 1:25. Så jeg er ikke i tvivl om at den er tegnet for modeljernbanebyggerne for øje.

Men tak for info om oprettelsen af JMJK.

Tilbage til kulkassens udformning kom jeg til at tænke på, om det kunne være et kortvarigt forsøg på anvendelse af andre brændselsformer end kul, f.eks. brunkul. Vi ved jo, at der i en kortvarig periode i slutningen af krigen blev anvendt en kombination af kul og brunkul i 2. Distrikt. Hertil krævedes større mængder for at få samme brændselsværdi som kul alene. Men mig bekendt blev der dog ikke ændret på kulkassens udformning. Eller skrevet på en anden måde, har jeg ikke set hverken tegninger eller tekst herpå uden det dog ikke kan være sket. Men hvis man nu ønskede et forsøg med udelukkende at brænde brunkul i fyret på de planlagte ture, blev man jo så simpelthen nødt til at medføre tilsvarende større mængder brunkul, hvorfor en forøgelse af kulrummet var en absolut nødvendighed. Og når jeg ser på billedet af tenderen, KUNNE det jo være derfor der er en væsentlig større kulkasse på denne tender? For med en almindelig kulkasseopbygning og brænde kul i fyrkassen, kunne de store lokomotiver uden problemer køre København til Korsør hhv. Kalundborg og Gedser eller omvendt.

Vedr. Bays tegning forstår jeg ikke, at den ikke er blevet ændret for de senere udgaver og at det ikke er nævnt i ”Supplement/Rettelser til Danmarks Damplokomotiver” af Hans Alkjær, Signalpostens forlag 1979. På W. Bays tegninger af litra P, H I og R II er kulkasseudformningerne jo aldeles korrekte.

Håber at nogen stadig har en ide til tenderens udformning.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Stål kulkasseforhøjning på type III tender litra R, HI og P?

af Steffen Dresler @, fredag 01. marts, 2019, 17:14 (17 dage siden) @ Steffen Dresler

God næsten aften her 1. marts!

Jeg har ikke fået yderligere informationer om selve tenderen, men jeg har ”leget lidt” ud fra billederne om, hvordan tenderen KUNNE se have set ud. Dette med baggrund i DSB stålpladeopbygningen, der blev indført i midten af 1930´erne og det kun i 1. Distrikt og indledningsvis kun på litra P I.
Jeg har ud fra billederne gjort den øverste del lidt højere og bøjet ud bagest, udvidet kassen bagud og påsat nogle vinkeljerns stivere bagest. Men det ER jo hvordan den KUNNE se ud.
Herunder en tegning og derunder igen et nyt billedudsnit for sammenligning.

[image]

[image]

Jeg har i formiddags fået en mail fra en læser her på siden vedr. tegningerne af William Bay. Bl.a. står der i mailen følgende interessante:

”Jeg mener at vide, at W. Bay, L. A. Kisby og P-E. Harby alle var stud. polytter i begyndelsen af 1940'erne. Disse tre unge mennesker må have brugt al deres fritid på at tegne 1:45 tegninger af diverse former for jernbanemateriel, for DMJKs tegningsarkiv rummer en næsten ufattelig mængde af glimrende tegninger, som disse tre har produceret.

Bay tegnede f.eks også denne: DSB-Mtgn-0000070.pdf (fra "Jernbanekilder") dateret Aarhus 21-5-44.

Harby tegnede vogne og faste anlæg, men det er måske forståeligt, set i lyset af hans senere ansættelse i DSB, Baneafdelingen/Banetjenesten, senest som baneområdechef i Esbjerg (Boc Es).

L. A. Kisby "gentegnede" DSBs litra C, D og P i 1:45 en kvalitet, som jeg tror, er den suverænt bedste af alle de spor 0 tegninger, som jeg har set. Med det tegneudstyr, som var til rådighed dengang, må hans tegninger siges at være kunstværker.
William Bay arbejdede hos Frichs på det tidspunkt, han var medstifter af JMJK”.

Så tegningen som indledningsvis vist, var altså til brug for modeljernbanebygning i DMJK-regi og er taget med til JMJK, da klubben startede bl.a. med Bays hjælp i oktober 1945.

Så indledningsvis kan jeg ikke komme videre med tenderen på billedet, men håber stadig at nogen af læserne ved noget mere.
Tusind tak for informationerne vedr. tegningerne.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen