O' historie eller løsning på paet 60 år gammelt problem

af Per Sørensen, Hg, 2/3 2019, 23:52 (1874 dage siden)

G'aften Forum,

For meget længe siden - ja helt tilbage i min barndom - kom der rigtigt meget svensk tømmer til Danmark på åbne vogne litra O.
De kom med færgerne til Helsingør og blev sendt ud over det ganske land.

Kun få af dem kunne fyldes med gods den anden vej.
Det betød at de tomme litra O, hobede sig op overalt i landet og kun langsomt kom op mod Helsingør for at komme over til Sverige.
Man prioriterede naturligvis fyldte vogne, herunder masser af haster-vogne, blandt andet fra Interfrigo og alt muligt andet - samt de Internationale Expresser og biler.
Der holdt ofte et par stammer med Litra O parkeret i Snekkersten og når de blev hentet kom der nye forsyninger fra andre stationer.
DSB ville ikke dengang løse problemerne med indsættelse af større og bedre færger - de kom mange år for sent.

Jeg indrømmer at det er ret meget for sent, men nu har jeg fundet en løsning, så man kunne få dobbelt så mange vogne over på den samme tid!

Man skal bare sætte Litra O ovenpå en Litra O!
De vogne der kom fra Fyn og Jylland skulle med kran have været sat op inden Nyborg, for også at aflaste Storebælt.
Stolperne skal pilles af så fritrumsprofilet er respekteret og vognene skulle være forsynet med spor/riller i gulvet, aftagelige hunde /stopklodser / kæder til fastspænding.
Så kunne en færge i Helsingør tage 12 Lite O ad gangen istedet for 6.

Jeg forestiller mig at vognene først skulle løftes af hvor de skulle bruges ( Haparanda ?) for at SJ kunne bruge færre godstog.

vh pediHg

Se hær ( som de unge siger ):
[image]

O' historie eller løsning på paet 60 år gammelt problem

af ivar, 3/3 2019, 00:15 (1874 dage siden) @ Per Sørensen

Ja Per, det fandt betonelementtransportørerne - altså dem på gummihjul - ud af for mange år siden. Problemet har jo nok været, at hvis du læsser en tom vogn på en tom vogn, så er den ene ikke tom og den anden er gods, og så skal der betales fragt for en belæsset vogn, hvilket sikkert er dyrere end at transportere to tomme vogne.

Bortset fra det ville det da have været et flot syn i Sq i spor 5 og 6 med 100 O-vogne.

O' historie eller løsning på paet 60 år gammelt problem

af K564, 3/3 2019, 06:26 (1874 dage siden) @ Per Sørensen

God morgen

DSB overvejede denne løsning, da det kostede vognleje at have dem stående i Danmark. Jeg ved ikke, hvorfor det ikke blev til noget.

Hilsner Keld

O' historie eller løsning på paet 60 år gammelt problem

af Steffen Dresler, 3/3 2019, 11:01 (1874 dage siden) @ Per Sørensen

God formiddag

Tænk, jeg fik en helt anden oplevelse ved udtrykket "O´historie"!!:-) :-) :-)

Men man skal måske have oplevet slutningen af 1960´erne med hvad det deraf førte for at forstå udsagnet.

(I ved, at næst efter...etc.)

Med venlig hilsen og fortsat god dag og eventuel læsning i aften:-D .

Steffen Dresler

O' historie eller løsning på paet 60 år gammelt problem

af PeterA, 3/3 2019, 23:13 (1873 dage siden) @ Steffen Dresler

Ideen med at staple O-vogne er ikke mere fremmed end at SJ selv realiserede den i 70`erne og 80´erne. Her udgik mange ældre O-vogne i hundredevis, men af beredskabsgrunde kunne de ikke ophugges umiddelbart. Ud af den nedlagte sydligste del af Inlandsbanen mellem Kristinehamn og Lesjöfors opstilledes mængder af vognene i tre lag, mener jeg at kunne huske fra foto. Kun den nederste stod med aksler og hjul og kunne altså flyttes i sporet efter behov.
Sådanne lange vognrækker er jo et temmeligt spektakulært syn i landskabet. Fra Danmark husker man måske
fra 70`erne de lange rækker af henstillede HD-vogne på den nedlagte skæve bane ved Ejstrupholm.

O' historie, tegninger og et billede.

af Steffen Dresler, 5/3 2019, 12:19 (1872 dage siden) @ PeterA

Vedr. læsning og aflæsning af tomme, åbne vogne oven på andre tomme åbne vogne.

Sådan lød overskriften ved skrivelse Ma.1104/55 af 3. maj 1955 fra 1. Distrikt M. til Københavns vognopsyn II og III for at gennemføre forsøg, ”for at fremme returneringen af tomme, åbne SJ-vogne og for bedre at udnytte den disponible sporplads på færgerne Helsingør – Hälsingborg og Frihavnen – Malmö”.
Tilsvarende havde DSB tilladt SJ det samme for tomme sydlandske vogne i Sverige, der skulle returneres til det sydlige udland.
I forsøget måtte der i Danmark indledningsvis kun foretages af- og pålæsning på Københavns Godsbanegård under vognopsynets ledelse og ansvar.
Der blev opsat 7. punkter der skulle efterleves (bl.a. bestemmelser vedr. fritrumsprofil og andre internationalt vedtagne mål som angivet i RIV mv.) og yderligere 7 ting der nøje skulle iagttages. Bl.a. var størrelser og mål på fastsurring med tømmer mærket DSB (for at kunne returneres) nøje beskrevet, se tegninger herunder.

[image]
[image]

Når godkendt kunne arbejdet foretages af en såkaldt ”Læsseentreprenør” der modtog betaling for af- og pålæsning af vogne til indledningsvis 18,- kr. pr. stk. og det dobbelte søn- og helligdage.

Om forsøgene blev gennemført og med eventuelt hvilke resultater haves ikke skrivelser om. Men det VAR et problem som bl.a. vist herunder på billedet med tomme svenske O-vogne henstillede på Næstved-Slagelse banen i 1973.

[image]
Tomme SJ-vogne ved km 36,5 Næstved-Slagelse d. 28.7.1973

Alle informationer, tegninger og billede venligst arkiv HP/Næstved

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Den tidligere hentydning jeg kom med til en roman af samme navn (O´s-historie) var en erotisk bog, der blev udgivet da tekstpornoen blev frigivet. Og da billedpornoen blev frigivet et par år senere i slutningen af 1960´erne, blev romanen filmatiseret. Og det jernbanemæssige? Jo, det var såmen vores alle sammens Birger Wilcke (formand for DJK, jernbanehistoriker og forfatter mv.) der som politiansat jurist fik alle disse sager. DJK har aldrig været kedelig;-) !!

O' historie, tegninger og et billede.

af Peter Roland Hansen @, 5/3 2019, 16:46 (1872 dage siden) @ Steffen Dresler

Jeg kan huske at Birger Wilcke kom i Klampenborg i den periode hvor sagen var i gang og ind imellem kunne han godt finde på at vise os "beviserne". Det var sjovt for os der kun var store drenge den gang

Avatar

O' historie, tegninger og et billede.

af Morten Flindt Larsen, København K, 5/3 2019, 19:15 (1872 dage siden) @ Peter Roland Hansen

Jeg kan huske at Birger Wilcke kom i Klampenborg i den periode hvor sagen var i gang og ind imellem kunne han godt finde på at vise os "beviserne". Det var sjovt for os der kun var store drenge den gang

"Jernbane-Bladet" (Rybros røde blad) kaldte ham for "Porno-Wilcke".

DSB MT163

Jernbanebøger

Postautomobilet Gennem 100 År

Postautomobilet Gennem 100 År. Pris 360 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak