Marbjerg mellemblokpost

af Børge Sundahl, 24/3 2019, 16:41 (1852 dage siden)

Vi har før behandlet mellemblokposter mellem København og Roskilde.

Der var også en i Marbjerg.

Er der nogen der ved noget om den (evt foto)?

Børge

Marbjerg mellemblokpost

af Svend, Storkøbenhavn, 24/3 2019, 20:33 (1852 dage siden) @ Børge Sundahl

Vi har før behandlet mellemblokposter mellem København og Roskilde.

Der var også en i Marbjerg.

Er der nogen der ved noget om den (evt foto)?

.
Marbjerg (Hedehusene-Roskilde), km 27,780, ovk 58, nedlagt som mellemblokpost i 1960 (muligvis 1961)

Gad vide om det er den forladte mellemblokpost Holger Sørensen fik med på billedet, da han var forbi i 1963:

[image]

Marbjerg mellemblokpost

af re20000, 24/3 2019, 21:29 (1852 dage siden) @ Svend


[image]

Holger, du er fa... en genial fotograf! Ligemeget om det er Marbjerg Mellempost eller ej.

Nold

Marbjerg mellemblokpost

af Niels Munch, 25/3 2019, 16:46 (1851 dage siden) @ Børge Sundahl

Fundet på www.jernbanekilder.dk, måske det sted, du søger, Børge:

[image]Marbjerg (Vh. 17) - Oprindeligt benævnt Marbjergvej. Strækningen: København - Roskilde. Beskrivelse: Forsøgsstrækning med betonsveller Hedehusene - Roskilde. Spor med R. S.-sveller af fransk type, udført efter R. Sonnevilles patenter. Billedet viser hovedsporet mod København set mod vest, umiddelbart øst for banens skæring med Marbjergvej. I baggrunden tv. anes bloksignalet for tog mod Roskilde, og længere borte mf. bloksignalet for tog mod Hedehusene.
Motivdato: 1958. Delsamling: Københavns Foto-Service. Scannummer: DJM01-00007869.

Billede i stort format kan downloades fra jernbanekilder.dk. Se desuden "banedata" for "Marbjerg" på samme kilde.


M.v.h.
Niels

Arne Rehder "Fra portør til stationsleder"

af Mo 568, 25/3 2019, 21:39 (1851 dage siden) @ Niels Munch

I bogen med Arne Rehder's erindringer nederst i højre hjørne - på side 37 findes følgende fakta om Marbjerg:

Marbjerg mellemblokpost lå ved vogterhus nr. 17 ved Marbjergvej mellem Hedehusene og Roskilde, 500 meter øst for Trekroner. Blokposten stammede fra 1886, da der etableredes manuel linjeblok mellem Vigerslev og Roskilde. Posten fungerede i korte perioder som togfølgestation bl.a. 3.-13. maj 1953 og 3.-5- april 1957. I 1960 blev strækningens manuelle linjebloksystem erstattet med automatisk linjeblok. Anlægsetapen Hedehusene - Roskilde var planlagt til ibrugtagning 10. juni men blev udskudt til til 25. oktober samme år. Ved omlægningen fungerede Marbjerg en sidste gang som togfølgestation i dagen 7.-25. oktober 1960. Strækningen Taastrup-Roskilde (ekskl.) blev fjernstyret fra 17. april 1961.

Arne Rehder betjente blokposten Marbjerg den 3. og 4. april 1957, og fortæller i bogen om det vi i dag ville kalde en sikkerhedsmæssig hændelse. Arne Rehder tilbagemeldte "det tyske lyntog" til Hedehusene før det havde passeret bloksignalet mod Hedehusene. Stor respekt for Arne Rehder, jeg mindes ikke en erindringsbog, hvor forfatteren indrømmer at han har begået fejl. Den slags er ofte overgået til glemslen når erindringerne skal skrives. Bogen kan varmt anbefales.

Og ja - hvis man sammenligner billedet med Holger G. Sørensens billede af motorvejsbroen er det vist blokhytten Marbjerg som kan ses igennem den venstre del af broen.

Fortsat god aften Mo 568.

--
Thomas Albøg Olsen

Arne Rehder "Fra portør til stationsleder"

af henho, Ringkøbing, 25/3 2019, 23:07 (1851 dage siden) @ Mo 568

Ja, den bog er absolut anbefalelsesværdig

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak