Ca. 150 stk. godsvogne GKLM Hobro-Døstrup 1966-67

Der har i en periode 1966-67, og måske også derefter, været parkeret ca 150 stk GKLM fra Hobro mod Døstrup på den i 1966 nedlagte jernbanestrækning Hobro-Aalestrup.

Dem har vi da vist aldrig set et billede af? (Jeg er ikke i nærheden af Mogens Duus: Kampen om Himmerlandsbanerne).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

Jeg har i Tobberup Tidende skrevet lidt om ovennævnte godsvogne;
„Efter at Løgstørbanen 21. maj 1966 blev lukket for passagertrafik, fortsatte den et par år som udelukkende godsbane. Men 30. april 1968 blev banen endegyldigt nedlagt. Jeg har erfaret, at der i længere tid derefter holdt en del godsvogne på sporet fra Tobberup mod Hobro. Og børnene i Tobberup, morede sig med at lege i vognene.
Er der nogen, der kan fortælle noget mere præcist om disse godsvogne? Og findes der billeder med denne række vogne?”
Ingen respons, ej heller billede!
Jenny Lyngaa

PS! Der stod også godsvogne på ved Døstrup station

Jeg har aldrig set billeder af rækken af godsvogne i svinget mod vest lige nord for Hobro (startede ved viadukten over Løgstørvejen). Men jeg har set dem med egne øje på talrige rejser mellem Aarhus og Aalborg i perioden. Forsøgte ind i mellem at tælle dem, men uden held.
Så de var der. Ingen tvivl.

Bent Mikkelsen

Efter at Løgstørbanen 21. maj 1966 blev lukket for passagertrafik, fortsatte den et par år som udelukkende godsbane

Det stemmer ikke overens med Mogens Duus: Kampen om Himmerlandsbanerne, side 155, hvoraf fremgår, at overkørselsanlæggene Hobro-Aalestrup straks blev demonteret og nogle måneder efter nedlæggelsen blev Gklm-vognene placeret ud mod km 1,5-2. Det er intet foto af Gklm-vognene i Mogens' bog.

Efter at Løgstørbanen 21. maj 1966 blev lukket for passagertrafik, fortsatte den et par år som udelukkende godsbane

Det stemmer ikke overens med Mogens Duus: Kampen om Himmerlandsbanerne, side 155, hvoraf fremgår, at overkørselsanlæggene Hobro-Aalestrup straks blev demonteret og nogle måneder efter nedlæggelsen blev Gklm-vognene placeret ud mod km 1,5-2. Det er intet foto af Gklm-vognene i Mogens' bog.

Er uoverensstemmelsen ikke grundet i, at da Hobro-Aalestrup delen lukkede, fortsatte 'Løgstørbanen' som godsbane, men startende i Viborg?

Kære Ib!¨
Ved at google „Løgstørbanen” får man bl.a. følgende:

„I 1966 ophørte persontrafikken også på Hobro-Løgstør. Godstrafikken fortsatte, men på Hobro-Aalestrup kun et par år. 1. juli 1968 begyndte man at sælge banestrækningen til lodsejerne, hvorefter sporet blev taget op i 1969.”

Ovennævnte citat har jeg også fået bekræftet gennem flere snak med lokale beboere i Tobberup. De var nærmeste naboer til banen, og de kan også huske godsvognene.
Venligst
Jenny Lyngaa

Ved at google „Løgstørbanen” får man bl.a. følgende:

„I 1966 ophørte persontrafikken også på Hobro-Løgstør. Godstrafikken fortsatte, men på Hobro-Aalestrup kun et par år. 1. juli 1968 begyndte man at sælge banestrækningen til lodsejerne, hvorefter sporet blev taget op i 1969.”

Ovennævnte citat har jeg også fået bekræftet gennem flere snak med lokale beboere i Tobberup. De var nærmeste naboer til banen, og de kan også huske godsvognene.

Dit citat stammer fra https://da.wikipedia.org/wiki/Himmerlandsbanerne Oplysningerne dér er desværre forkerte. De lokale beboere i Tobberup husker rigtigt for så vidt angår godsvognene, men forkert for så vidt, at der skulle have været godsbane fra Hobro til Aalestrup. Man kan jo ikke drive godsbane, når der holder 150 godsvogne i vejen. En artikel i Aalborg Stiftstidende 21. august 1967 fortæller, at de 150 vogne har holdt der i længere tid.

[image]

En artikel i Aalborg Stiftstidende 21. august 1967 fortæller, at de 150 vogne har holdt der i længere tid

7. marts 1967 holdt de der også.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

[image]

Jeg husker også godsvognene, mener de stod fra ca. broen i nordenden af Hobro og et godt stykke ud på dæmningen. Der var et godt fald ind mod Hobro, så det har sikkert været nødvendigt med et par gode dobbelthunde, hvis ikke vognene af sig selv skulle trille ind på Hobro station. :-D

Interessant med Løgstør godstoget der den 30/9 1955 for sidste gang blev fremført af G-maskine fra depotet i Viborg. Derefter blev godstoget overtaget af en D-maskine fra depotet i Randers, der hidtil kun havde kørt Randers-Hobro-Aalestrup og tilbage. Personaleturen blev delt mellem Randers og Viborg depoter, således at personale fra Randers kørte morgenturen til Løgstør og hjem som pass. rejse. Folkene fra Viborg rejste fra Viborg kl. 8 45 med persontogene 815/875 til Løgstør og kørte D-maskinen med godstoget tilbage til Randers med ankomst 21.12. Den store rundtur sluttede i Viborg med 67 Nordvestjyden kl. 23.34!

D-maskinen blev i løbet af sommerkøreplanen 1959 afløst af MT-loko fra depotet i Randers. I 1966 blev godstoget igen omlagt til Viborg-Løgstør-Viborg hvor en MT i et 4 dages omløb og en del rangering i Viborg kørte turen. Om man fra 1966 kørte ud fra Aalestrup med klædeskab -hvis man stadig havde traktor i Aat på den tid- mod Hobro med vogne til landstationerne, har jeg ikke lige noget på.

M v h
Georg

Jeg afløste i Aalestrup i 3 måneder først i 1960, og da kørte man godsvogne både til Øster-Bølle og til Hvam med klædeskabet

Børge

Om man fra 1966 kørte ud fra Aalestrup med klædeskab -hvis man stadig havde traktor i Aat på den tid- mod Hobro med vogne til landstationerne, har jeg ikke lige noget på

Kære Georg

Tak for interessante oplysninger om lokomotivløb og personaleanvendelse.

Ja, det er interessant, om der har været klædeskabskørsel fra Aalestrup og mod Simested, Nørager, Rørbæk og Døstrup efter banens nedlæggelse 22. maj 1966.

Jeg synes dog, at der er flere ting der taler imod: Mogens Duus nævner ikke noget (advarselsanlæg ved overkørslerne blev fjernet hurtigt; men derfor kunne man jo godt have "sneget sig afsted"), der er ikke noget omtalt i "Meddelelser fra Generaldirektoratet", instruktion til landets øvrige stationer (oplysninger om muligheder, tariffer osv.) må have været problematisk. Endelig vil jeg - i al beskedenhed - mene, at hvis der havde været noget kørsel, måtte det have kastet "noget papir" (cirkulære, instruks el. lign.) af sig og noget sådant var ikke at se, da jeg rodede alle kasserne fra 2. distrikt igennem. Men jeg kan jo have overset noget, selv om jeg specifikt ledte efter sådanne interessante emner. (Det viste sig f. eks., at man efter nedlæggelse af Viborg-Herning faktisk - som jeg husker det - i mindst ét tilfælde kørte rangertræk hele vejen Viborg-Karup-Herning, selv om delstrækningen Viborg-Karup var helt nedlagt). Til gengæld mener jeg at kunne huske, at der ligger "noget papir" på slagterikørslen Laurbjerg-Thorsø efter K71.

Bedste hilsner

Thomas

(Det viste sig f. eks., at man efter nedlæggelse af Viborg-Herning faktisk - som jeg husker det - i mindst ét tilfælde kørte rangertræk hele vejen Viborg-Karup-Herning, selv om delstrækningen Viborg-Karup var helt nedlagt.

Kære Thomas
Der var ikke nogen del af banen Herning-Viborg, som efter K71 var "mere nedlagt" end andre dele, og gods-rangertrækket fortsatte med at køre mandag-fredag indtil K72 trådte i kraft i maj 1972. Jeg har både set og fotograferet Mt'eren mellem Karup og Viborg i den pågældende periode.
venlig hilsen
Lars V-N

(Det viste sig f. eks., at man efter nedlæggelse af Viborg-Herning faktisk - som jeg husker det - i mindst ét tilfælde kørte rangertræk hele vejen Viborg-Karup-Herning, selv om delstrækningen Viborg-Karup var helt nedlagt.

Kære Thomas
Der var ikke nogen del af banen Herning-Viborg, som efter K71 var "mere nedlagt" end andre dele, og gods-rangertrækket fortsatte med at køre mandag-fredag indtil K72 trådte i kraft i maj 1972. Jeg har både set og fotograferet Mt'eren mellem Karup og Viborg i den pågældende periode.
venlig hilsen
Lars V-N

Kære begge,

Driften på Herning - Viborg banen blev formelt indstillet fra 23. maj 1971, men sporene blev bevaret i en periode derefter for udveksling af vognladningsgods.
Delstrækningen Karup - Viborg blev nedlagt 27. maj 1972.
Delstrækningen Herning - Karup blev nedlagt 21. maj 1977 (sidste tog kørte 19. maj 1977).

(Det viste sig f. eks., at man efter nedlæggelse af Viborg-Herning faktisk - som jeg husker det - i mindst ét tilfælde kørte rangertræk hele vejen Viborg-Karup-Herning, selv om delstrækningen Viborg-Karup var helt nedlagt.

Kære Thomas
Der var ikke nogen del af banen Herning-Viborg, som efter K71 var "mere nedlagt" end andre dele, og gods-rangertrækket fortsatte med at køre mandag-fredag indtil K72 trådte i kraft i maj 1972. Jeg har både set og fotograferet Mt'eren mellem Karup og Viborg i den pågældende periode.
venlig hilsen
Lars V-N

Kære begge,

Driften på Herning - Viborg banen blev formelt indstillet fra 23. maj 1971, men sporene blev bevaret i en periode derefter for udveksling af vognladningsgods.
Delstrækningen Karup - Viborg blev nedlagt 27. maj 1972.
Delstrækningen Herning - Karup blev nedlagt 21. maj 1977 (sidste tog kørte 19. maj 1977).

Kære Lars og Morten

Nu er det lidt trælst - for mig - at jeg ikke ved hånden har den sagsakt, som gerne skulle dokumentere mit udsagn. Den befinder sig et eller andet sted i den usorterede del af mit arkiv; men mon ikke den dukker op på et senere tidspunkt. Indtil da: Tak til både Lars og Morten for informationer. Det, som jeg mener at have set dokumentation for, er at man på et tidspunkt efter at kørslen er indstillet mellem Viborg og Karup, dvs. efter K72 alligevel gennemfører mindst ét rangertræk over hele strækningen fra Viborg til Herning. Som jeg husker det, var situationen ekstraordinær, måske noget med nogle stykgodsogne, der "lige pludselig" skulle fra Viborg til Herning. Hvor lang tid efter K72, det skete, husker jeg ikke.

Bedste hilsner

Thomas

(Det viste sig f. eks., at man efter nedlæggelse af Viborg-Herning faktisk - som jeg husker det - i mindst ét tilfælde kørte rangertræk hele vejen Viborg-Karup-Herning, selv om delstrækningen Viborg-Karup var helt nedlagt.

Kære Thomas
Der var ikke nogen del af banen Herning-Viborg, som efter K71 var "mere nedlagt" end andre dele, og gods-rangertrækket fortsatte med at køre mandag-fredag indtil K72 trådte i kraft i maj 1972. Jeg har både set og fotograferet Mt'eren mellem Karup og Viborg i den pågældende periode.
venlig hilsen
Lars V-N

Kære begge,

Driften på Herning - Viborg banen blev formelt indstillet fra 23. maj 1971, men sporene blev bevaret i en periode derefter for udveksling af vognladningsgods.
Delstrækningen Karup - Viborg blev nedlagt 27. maj 1972.
Delstrækningen Herning - Karup blev nedlagt 21. maj 1977 (sidste tog kørte 19. maj 1977).

Kære Lars og Morten

Nu er det lidt trælst - for mig - at jeg ikke ved hånden har den sagsakt, som gerne skulle dokumentere mit udsagn. Den befinder sig et eller andet sted i den usorterede del af mit arkiv; men mon ikke den dukker op på et senere tidspunkt. Indtil da: Tak til både Lars og Morten for informationer. Det, som jeg mener at have set dokumentation for, er at man på et tidspunkt efter at kørslen er indstillet mellem Viborg og Karup, dvs. efter K72 alligevel gennemfører mindst ét rangertræk over hele strækningen fra Viborg til Herning. Som jeg husker det, var situationen ekstraordinær, måske noget med nogle stykgodsogne, der "lige pludselig" skulle fra Viborg til Herning. Hvor lang tid efter K72, det skete, husker jeg ikke.

Bedste hilsner

Thomas

Kære Thomas,

God jagt i dyngerne. Vi venter i spænding, så vi kan få også denne del af banens historie bragt på plads.

De bedste hilsner
Morten

Tak til Ib Jensen og Thomas Boberg Nielsen for rettelser og dokumentationer. Nu er det vist slået fast med syvtommersøm, hvornår Løgstørbanen lukkede - både for passager- og godstrafik.
Nu bliver Tobberups historie om Løgstørbanens lukning skrevet om!
Venligst
Jenny Lyngaa

I min samling ligger en kopi af et avisudklip fra august 1967, ukendt avis:
[image]

Hvis man har svært ved at læse teksten kan jeg nævne, at der omtales 300 vogne: "I Haslev holder et halvt hundrede af de 300 godsvogne - en del af dem ses her. På Gørlev station holder lige så mange, på et sidespor ved Hobro holder ca. 100 og andre er placeret på godsbaneterrænet ved Nørreport station i København."
Journalisten har forvekslet Nørreport og Nørrebro.

Jeg mindes at have set flere avisbilleder med samme motiv fra de følgende år; måske blev det en udbredt foreteelse at henstille lange rækker af "overkomplette" godsvogne på lange udtræksspor eller delvis nedlagte strækninger. Da jeg kom til Ribe i 1978 var det lange udtræksspor i den østlige ende af Bramming station godt fyldt op med Elo-vogne (ex PB). Jeg husker ikke, hvornår de forsvandt.

Venlig hilsen
Jens

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum

Ca. 150 stk. godsvogne GKLM Hobro-Døstrup 1966-67