Grankors december 1945

af Jenny45, fredag 12. april, 2019, 21:04 (13 dage siden)

Klip fra Aalborg Stiftstidende 20. dec. 1945:
"Ligesom der andre Steder i Landet nu op til Jul rejses Grankors paa de Steder, hvor Danskere fandt Døden som offer for Tyskerne under Besættelsen, vil der i Tobberup ved Hobro blive opstillet Kors paa de to Steder, hvor Attentaterne mod Eksprestoget fandt Sted. Grankorsene vil i Eftermiddag blive rejst af Falck fra Hobro til Minde om de to Katastrofer i Oktober 1944 og Februar 1945, hvor ialt en snes Mennesker mistede Livet."

Hvilke andre steder i landet blev der rejst lignende grankors som i Tobberup?
Hvem financerede disse kors?
Findes der billeder af et eller flere af korsene?
Hilsen
Jenny Lyngaa

Grankors december 1945

af Niels @, Aarhus, fredag 12. april, 2019, 22:23 (13 dage siden) @ Jenny45


Hvilke andre steder i landet blev der rejst lignende grankors som i Tobberup?
Hvem financerede disse kors?
Findes der billeder af et eller flere af korsene?
Hilsen
Jenny Lyngaa

Hej Jenny

Ved Aarhus Domkirke rejses hvert år i december et grankors -se her.
Dette kors er dog ikke specifikt jernbanerelateret, men er til minde om alle de, der omkom i koncentrationlejrene under besættelsen.

Venlig hilsen

Niels H

--
Niels

Avatar

Grankors december 1945

af shipmik, lørdag 13. april, 2019, 10:40 (13 dage siden) @ Jenny45

Korset, der står ved Tobberup er ikke et grankors. Det er så vidt jeg husker lavet af bøgetræ og af Hobro Skibsværft. Det er muligt at de første, der blev rejst var et af gran, men det som er nu og har været i mange år er solidt bøgetræ

Bent Mikkelsen

[image]

Grankors december 1945

af Niels Munch @, lørdag 13. april, 2019, 10:49 (13 dage siden) @ shipmik

Trækorsene ved Tobberup blev behandlet i *denne tråd*.

M.v.h.
Niels

Grankors december 1945

af Jenny45, lørdag 13. april, 2019, 17:56 (12 dage siden) @ Niels Munch

Det er ikke det nuværende mindekors, der oprindelig blev afsløret 4. maj 1947, det drejer sig om.
De kors, jeg er interesseret i at vide noget om, er opstillet 20. dec. 1945.
21. dec. 1945 skrev Aalborg Stiftstidende bl.a.:

"Store Grankors rejst ved Tobberup ved Hobro.
! Gaar Eftermiddag rejstes der nogle store smukke Mindekors i Gran paa de to Steder, hvor de frygtelige Togkatastrofer fandt Sted ved Tobberup tæt udenfor Hobro.
Korsene er anbragt paa hver sin side af Banelinjen 200 m fra hinanden, netop paa de Steder, hvor Bomberne eksploderede og medførte navnløs Gru og Rædsel."

Venlig hilsen
Jenny Lyngaa

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen