100 års jubilæum i Grindsted

af kbayer, lørdag 13. april, 2019, 12:19 (72 dage siden)

I dag - den 13/4 2019 - er det 100 år siden, at Varde - Grindsted banen åbnedes for ordinær trafik. Jeg har skrevet denne artikel til dagens udgave af JydskeVestkysten:

I dagbladet Vestkystens udgave fra den 12. april 1919 fyldte omtalen af den nye Varde-Grindstedbane næsten en hel aviside. En journalist - P.Fr. - tog turen ad banen fra Varde til Grindsted inden den officielle åbning og skrev bl.a. ”En af de sidste Dage forinden Banens indvielse stiftede jeg Bekendtskab med ”Lise”. Lise er den af Hr. Hoffmanns Arbejdere, der har trukket det største Læs. Lise er Arbejdstogenes drivkraft, og Lise er den, der til Dato har slugt de fleste Kilometer på Varde-Grindstedbanen. ”

Og journalisten sluttede artiklen således: ” Og så når vi da ind til Grindsted,Hedebyen der drømmer om storhed, men samtidig ved, at denne ikke kommer uden Arbejde.” Så malende kunne en ny jernbanes ankomst til Grindsted beskrives!

I samme udgave af Vestkysten kunne man også læse den officielle artikel om indvielsen af den nye bane: ”Grindsted by var flagsmykket fra Morgenstunden og selve Stationspladsen havde gamle Rasmus Post gjort særlig pæn at træde på. Præcis Klokken 11 løb Toget, hvis lokomotiv var smykket med flag, ind på Hovedsporet foran Stationsbygningen, og da det standsede, erklærede Kammerherre Linnemann stående på en Vogns Platform Banen for åbnet, idet han udtalte Håbet om, at den trafikalt set måtte afhjælpe et Savn, og opfylde de Forhåbninger, man stillede til den.”

Det havde ellers taget sin tid, før Varde-banen blev en realitet, for allerede i Jernbaneloven af 27/5 1908 var der medtaget en jernbane fra Tistrup til Grindsted. Det var man ikke så vilde med i Varde, for en bane mellem Varde og Grindsted kunne trods alt skabe mere handel og aktivitet i Varde. Så projektet blev skudt ned. Den 29/4 1913 ændredes loven, således at banen nu skulle udgå fra Varde by, og så kom der gang i projekteringen.

I foråret 1916 kom anlægsarbejdet i gang, men i mellemtiden var der krig i Europa, og det var svært at skaffe både skinner og mandskab til anlægget. Så først 3 år senere kunne banen åbnes og starte driften.
Jernbanen var drevet af et privat selskab, men med tilskud fra de kommuner, som banen gennemløb. Den samlede anlægssum endte på 3,2 mio. kr. som var et anseligt beløb i 1919. I anlægsregnskabet for banen kan man bl.a. læse, at der skulle bruges 59.000 sveller a 2,50 kr. Anlægget af perron, udhuse og remise mm. I Grindsted kostede 40.000 kr. og de 3 indkøbte lokomotiver kostede 60.000 kr.

Grindsted-Grene Sogneraad meddelte allerede den 2/1 1903, at de var villige til at betale et bidrag på 21.000 kr. til anlægget, og i banens sidste leveår betalte Grindsted kommune en andel i banens underskud på 21.642,68 kr. Trods alt et relativt fornuftigt tilskud for at holde banen kørende.

Men banens samlede underskud på 502.455 kr. i driftsåret 1970-71, og manglende perspektiver for en økonomisk fornuftig fremtid for banen betød, at man besluttede at indstille driften den 1. april 1972. Dermed sluttede også Grindsted stations historie med personbefordrende tog.

Fra jernbaner i 6 retninger og 38 togafgange på en dag, da der var mest travlt på alle banelinier og til en nedlagt og tilgroet jernbanestrækning til Bramming er en voldsom negativ udvikling/afvikling, hvis man altså kan lide transport på skinner!

Med tak for lidt lån til forfatteren af artiklen her i Forum om VaGJ. Her kommer lige et foto fra 1972 i Grindsted:

[image]

100 års jubilæum i Grindsted

af Niels Munch @, lørdag 13. april, 2019, 14:33 (72 dage siden) @ kbayer

Hej Kai,

Tak for indlægget. Selv har jeg kun været i Grindsted en enkelt gang under VaGJ-tiden.

Umiddelbart har jeg kendskab til 4 anlægslokomotiver fra banens bygning:

"Jacob" Krauss 558/1876
"BIRGER" Henschel 3636/1892
"Yrsa", Güstrow 153/1895
"Raketten", Hanomag 1827/1885, ex HHJ 3

Alle 4 var da Hoffmanns, men kun "Raketten" var normalsporet:

[image]"Raketten" ved VaGJs anlæg (Bent Hansens samling).

Desuden har HAJ 4 ex HHJ 1 angiveligt været anvendt på lejebasis. Oplysninger om lokomotivet "LISE" er usikre, jf. Alkjærs artikel i Signalposten 1986/2.


Bl.a. i 1966 kørtes særtog for jernbaneentusiaster på VaGJ:

[image]Udflugtstog i Grindsted 1966 med VNJ materiel (foto: Preben Nørgaard).

Hvilken dato mon det var?


Bedste hilsener
Niels

100 års jubilæum i Grindsted

af Peter Andersen @, Hedehusene, fredag 26. april, 2019, 18:17 (59 dage siden) @ Niels Munch

"Raketten" tilhørte Brøchner-Larsen & Agge, som anlagde den sydligste del af TKVJ, og lokomotivet solgtes senere til Fugdal Tørvefabrik. Det har næppe tilhørt Hoffmann & Sønner, men kedeltilsynet anførte altid brugerens navn, så det godt have været udlejet til dem. Det pågældende billede er et, som har ligget hos adskillige arkiver med forskellige beskrivelser, bl.a. et med teksten jernbaneanlæg på Mors (normalsporet nåede vist aldrig udenfor stationen!).
Jeg mener at huske, at man lokaliserede billedet til anlæg af sidesporet til Fugdal Tørvefabrik. (Det var før jeg begyndte at kigge nærmere på damplokomotiverne).

"Lise". Det fremgår ikke af Vestkysten, om navnet stod på lokomotivet, eller det var et kælenavn. I Jyllands-Posten står der blot, at det kaldtes "Lise". Det gør det jo lidt svært at finde ud af, hvilket lokomotiv, det var. En kilde har angivet x VLJ 1 "VEMB", men den tror jeg ikke på.
Hoffmann havde søsterlokomotivet, men det hed både hos dem og hos VBV "META".
Generelt ser det ud til, at man har haft svært ved identificere privatbanelokomotiver, der endte hos entreprenører. De er åbenbart for ens.

Udflugtsdatoen kan jeg ikke svare på - det år tilbragte jeg i Høvelte.

--
Peter Andersen


Indsend billeder

DSB plakat 1937

DSB plakat 1937
DSB plakat 1937 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 
Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen