Læssespor ved emballagefabrik

Hejsa
Jeg har fundet dette interessante Sylvest billede af Glamsbjerg Emballagefabrik og savværk:

[image]

Som man kan ane af billedet i venstre side, så er der en endelæsserampe. Men hvordan foregik aflæsning/ -lodsning af grovvarer/slutprodukter mon på fabrikken? Ville det ikke være smartere, havde sidesporet endt op ved siden af en bygning, så man kunne aflæsse/-lodse direkte ind på lageret i stedet for via en lastvogn, eller hvad man nu anvendte?

--
Med venlig hilsen

Tomas Skott

Hejsa
Jeg har fundet dette interessante Sylvest billede af Glamsbjerg Emballagefabrik og savværk:

Som man kan ane af billedet i venstre side, så er der en endelæsserampe. Men hvordan foregik aflæsning/ -lodsning af grovvarer/slutprodukter mon på fabrikken? Ville det ikke være smartere, havde sidesporet endt op ved siden af en bygning, så man kunne aflæsse/-lodse direkte ind på lageret i stedet for via en lastvogn, eller hvad man nu anvendte?

Hejsa,

Sporet med enderampen lå på stationens område og har intet at gøre med fabrikken på den modsatte side af vejen. Og nej, det smarteste for fabrikken var at køre sit gods med lastbil direkte til og fra fabrikken og ikke at benytte jernbanen. Havde jernbanetransport været hensigtsmæssig, så havde fabrikken naturligvis haft et sidespor ind til fabrikken.

Hej Morten

Hvis du så i stedet ser dette billede:
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object167020

Så jer man her en tømt SJ O-vogn ved en læssekran, samt en lille grusvej ind på fabrikken, så det tror jeg nu, de gjorde - MEn noget besværlig arbejdsgang.

Hej Morten

Hvis du så i stedet ser dette billede:
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object167020

Så jer man her en tømt SJ O-vogn ved en læssekran, samt en lille grusvej ind på fabrikken, så det tror jeg nu, de gjorde - MEn noget besværlig arbejdsgang.

Hej Skott,

Hvad mener du? Det er jo ikke den samme fabrik, der ses på de to fotos. Naturligvis var der fabrikker, der foretog omlæsning fabrik-lastbil-tog, hvis det var smartest for fabrikken i det konkrete tilfælde, fx hvis godset skulle meget langt væk, men hvad har det med emballagefabrikken i Glamsbjerg og dens transportbehov at gøre?

Nej, det er rigtig nok fra savværket, der ligger skråt overfor emballagefabrikken.
Dette er dog fra emballagefabrikken:
[image]
Her ses begge dele.

Nej, det er rigtig nok fra savværket, der ligger skråt overfor emballagefabrikken.
Dette er dog fra emballagefabrikken:

Her ses begge dele.

????

Ja, altså savværket nederst, hvor læssekranen fra før også ses. i øverste del af billedet, ses emballagefabrikken. Begge fabrikker har læssespor.

Ja, altså savværket nederst, hvor læssekranen fra før også ses. i øverste del af billedet, ses emballagefabrikken. Begge fabrikker har læssespor.

Okay så, ja så er jeg med. :-) Men så har emballagefabrikken jo også et læssespor, antagelig fordi det har været smartest for den, hvilket ikke var det, der stod i trådstart.

Hej

sporplan af Glamsbjerg 1951 - 61 sidetrukket

[image]

der var læsseperoner ved fabrikken

det omtalte foto med SJ O vognen, den holder på sporet der blev benyttet af savværket hvor der også var en 3,5T læssekran

et andet foto fra Glamsbjerg 1956 fotograf Sylvest Jensen (DKB ) viser tydligere læsseperronerne

[image]

mvh
henning h087

Tak for det, Henning

Hej

sporplan af Glamsbjerg 1951 - 61 sidetrukket

der var læsseperoner ved fabrikken

det omtalte foto med SJ O vognen, den holder på sporet der blev benyttet af savværket hvor der også var en 3,5T læssekran

et andet foto fra Glamsbjerg 1956 fotograf Sylvest Jensen (DKB ) viser tydligere læsseperronerne

mvh
henning h087

Ja, tak, Henning. På jernbanekilder.dk kan I ved søgning på *Glamsbjerg under Datakort se oplysninger om de private sidespor på stationen.

Uden at undersøge sagen yderligere vil jeg bedømme, at de spor vi ser er stationens almindelige læssespor, altså ikke privatsidespor. Enderamper plejede man også at anlægge i forbindendelse med de almindelige læssespor.

:-)

kopieret fra jernbanekilder.dk om sidesporene i Glamsbjerg

Private sidespor:
Firmaspor: For N.M.F. Plum, Assens, ibrugtaget __.__.1885 (?), ikke nævnt i/nedlagt før 1933.

Diverse, formentlig uegentlige firmaspor:
For hotelejer Carstensen, ibrugtaget __.__.1___, nævnt i 1933, nedlagt 19__.
For købmand Peetz, ibrugtaget __.__.1___, nævnt i 1933, nedlagt 19__.
For Glamsbjerg Handelsetablissement, ibrugtaget __.__.1___, nedlagt 193_.
For A/S Glamsbjerg Emballagefabrik, ibrugtaget __.__.19__, nævnt i 1962, nedlagt 19__.

Diverse:Siderampe for Glamsbjerg Emballagefabrik A/S deklaration 22.09.1923, ibrugtaget __.__.192_, seneste påtegning 07.10.1964, nedlagt 19__.

sjovt nok ikke noget om savværket

mvh
henning h087

kopieret fra jernbanekilder.dk om sidesporene i Glamsbjerg

Private sidespor:
Firmaspor: For N.M.F. Plum, Assens, ibrugtaget __.__.1885 (?), ikke nævnt i/nedlagt før 1933.

Diverse, formentlig uegentlige firmaspor:
For hotelejer Carstensen, ibrugtaget __.__.1___, nævnt i 1933, nedlagt 19__.
For købmand Peetz, ibrugtaget __.__.1___, nævnt i 1933, nedlagt 19__.
For Glamsbjerg Handelsetablissement, ibrugtaget __.__.1___, nedlagt 193_.
For A/S Glamsbjerg Emballagefabrik, ibrugtaget __.__.19__, nævnt i 1962, nedlagt 19__.

Diverse:Siderampe for Glamsbjerg Emballagefabrik A/S deklaration 22.09.1923, ibrugtaget __.__.192_, seneste påtegning 07.10.1964, nedlagt 19__.

sjovt nok ikke noget om savværket

mvh
henning h087

Hvorfor skulle der stå noget om savværket?

Uden at undersøge sagen yderligere vil jeg bedømme, at de spor vi ser er stationens almindelige læssespor, altså ikke privatsidespor. Enderamper plejede man også at anlægge i forbindendelse med de almindelige læssespor.

De to sideramper var fabrikkens private. Dele af de offentlige læssespor på stationerne fungerede i nyere tid i ret vid udstrækning som uegentlige private sidespor i henhold til aftaler mellem DSB og firmaerne. Hvilke læssespor, der er hvad, kan ikke aflæses ud fra luftfotos.

Hej

sporplan af Glamsbjerg 1951 - 61 sidetrukket

der var læsseperoner ved fabrikken

det omtalte foto med SJ O vognen, den holder på sporet der blev benyttet af savværket hvor der også var en 3,5T læssekran

et andet foto fra Glamsbjerg 1956 fotograf Sylvest Jensen (DKB ) viser tydligere læsseperronerne

Sidenhen blev der lavet en egentlig "rampe":
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object476332
Både sidespor (i afkortet form) og læsserampe findes endnu.
Var der så sent som den 21. april 2019.
Det hele dog stærkt tilgroet.

Ja, det batter da. Kunne være interessant at eftergøre i model ;-)

Hej Morten

Hvis du så i stedet ser dette billede:
http://www.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object167020

Så jer man her en tømt SJ O-vogn ved en læssekran, samt en lille grusvej ind på fabrikken, så det tror jeg nu, de gjorde - MEn noget besværlig arbejdsgang.

Hej igen, Skott,

Ved nærmere eftertanke tror jeg egentlig ikke, at arbejdsgangen for savværket har været mere besværlig, end at de også flyttede rundt med træ inde på selve fabrikkens område. :-)

Det kan du måske godt have ret i :)
Jeg kan ikke få nogle søgeresultater på *Glamsbjerg på jernbanekilder - Prøver fra 1/1 - 1950 og til i dag uden held.

Det kan du måske godt have ret i :)
Jeg kan ikke få nogle søgeresultater på *Glamsbjerg på jernbanekilder - Prøver fra 1/1 - 1950 og til i dag uden held.

Du kan ikke årstals- eller selskabssøge på datakortene. De er ikke daterede med Motivdato.

Jeg kom jævnlig på Glamsbjerg st. fra ca. 1959 og frem til 1970 og derefter kun nogle enkelte gange i løbet af året.

Emballagefabrikken anvendte de to sideperroner i mindre omfang til læsning af lukkede vogne.
Savværket fik enkelte gange træ som blev aflæsset ved sporstumpen (ved kranen) og kørt til savværket via den private overkørsel der ses på sporplanen.
Selve læssesporet blev mest brugt til vogne med øl/vand fra Carlsberg og Tuborg samt læsning af kævler fra Krengerup Gods.
Via enderampen blev der periodevis aflæsset nye landbrugsmaskiner til div. forhandlere i Glamsbjerg og omegnsbyerne.

- Håber dette kaster lys over læssesporenes anvendelse på Glamsbjerg st. i de senere år mens stationen var betjent frem til maj 1966.

Mvh.
Poul.

Jeg kom jævnlig på Glamsbjerg st. fra ca. 1959 og frem til 1970 og derefter kun nogle enkelte gange i løbet af året.

Emballagefabrikken anvendte de to sideperroner i mindre omfang til læsning af lukkede vogne.
Savværket fik enkelte gange træ som blev aflæsset ved sporstumpen (ved kranen) og kørt til savværket via den private overkørsel der ses på sporplanen.
Selve læssesporet blev mest brugt til vogne med øl/vand fra Carlsberg og Tuborg samt læsning af kævler fra Krengerup Gods.
Via enderampen blev der periodevis aflæsset nye landbrugsmaskiner til div. forhandlere i Glamsbjerg og omegnsbyerne.

- Håber dette kaster lys over læssesporenes anvendelse på Glamsbjerg st. i de senere år mens stationen var betjent frem til maj 1966.

Mvh.
Poul.

Hej Poul,

Det lyder jo som en tidstypisk dansk landstation i den bedre ende af skalaen. Med hensyn til kranen ved sporstumpen, så vil jeg tro, at den tilhørte DSB, men jeg har desværre ikke den interne publikation om stationernes tekniske hjælpemidler, så jeg kan ikke slå det efter.

Jeg kom jævnlig på Glamsbjerg st. fra ca. 1959 og frem til 1970 og derefter kun nogle enkelte gange i løbet af året.

Emballagefabrikken anvendte de to sideperroner i mindre omfang til læsning af lukkede vogne.
Savværket fik enkelte gange træ som blev aflæsset ved sporstumpen (ved kranen) og kørt til savværket via den private overkørsel der ses på sporplanen.
Selve læssesporet blev mest brugt til vogne med øl/vand fra Carlsberg og Tuborg samt læsning af kævler fra Krengerup Gods.
Via enderampen blev der periodevis aflæsset nye landbrugsmaskiner til div. forhandlere i Glamsbjerg og omegnsbyerne.

- Håber dette kaster lys over læssesporenes anvendelse på Glamsbjerg st. i de senere år mens stationen var betjent frem til maj 1966.

Mvh.
Poul.

Hej Poul,

Det lyder jo som en tidstypisk dansk landstation i den bedre ende af skalaen. Med hensyn til kranen ved sporstumpen, så vil jeg tro, at den tilhørte DSB, men jeg har desværre ikke den interne publikation om stationernes tekniske hjælpemidler, så jeg kan ikke slå det efter.

Hej Morten

Mener at kunne huske der stod DSB m.m. på kranen.

Og så lige en oplevelsesberetning fra landstationen, når der var togkrydsning.
Stationen var i "min tid" normeret med en stationsmester og overportør (der var ikke post på stationen, idet postvæsenet havde egne faciliteter i byen).
Der var ikke den store toggang på Assensbanen de sidste år, men dagens togkrydsning fandt netop sted i Glamsbjerg ved 15 tiden ma. - fr..
Så måtte overportøren på cykel og rette sporskiftet i Tommerup-enden til spor 2, og "mester" ud af kontoret og stille indkørselssignalet - alt var manuelt !.
Når toget var ankommet i spor 2 og der var "rettet op" til spor 1, blev der stillet indkørsel fra Assens og den cyklende overportør krydsede mellem passagererne for at rette til spor 2 i modsatte ende så toget mod Assens kunne afgå.
Der var også ledvogter der betjente de manuelle bomme for byens hovedgade, så der var virkelig meget personale til stede når der skulle ekspederes tog på Assensbanen.

Mvh.
Poul.

Det er superviden, Poul. Jeg vat også i tvivl om enderampens formål nu, emballagefabrikken havde etableret siderne. Det giver god mening :-)

Private læsseramper: Sjov sammenblanding af noget privat og et offentligt læssespor. Når de to private ramper var i brug, blev det offentlige læssespor jo lige pludselig - i hvert fald i en periode - lidt mindre "offentligt". Det kunne være sjovt at læse overenskomsten. Måske har de betalt en eller anden form for rangerafgift? Jeg mindes ikke at have set tilsvarende private ramper andre steder; men mon ikke det har forekommet? Til gengæld var private pakhuse ved offentlige læssespor vist ikke et ukendt fænomen? Og det er jo faktisk også bare en slags ramper - med overdækning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

Det kunne være sjovt at læse overenskomsten. Måske har de betalt en eller anden form for rangerafgift?

Overenskomsten ligger faktisk på www.tinglysning.dk:

[image]

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

Er meget imponeret, hold da fast ;-)

Utroligt hvad man efterhånden kan finde på nettet, hvis man ved hvor henne man skal lede.

Mvh
Claus

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum