Nogle ledvogne fra KS 1972

af Georg Schmidt, søndag 12. maj, 2019, 23:59 (160 dage siden)

[image]
Ved sløjfen ved Øresundsvej.

[image]
Ved Øresundsvej.

[image]
Brønshøj Torv 1972.

[image]
Brønshøj Torv 1972.

[image]
Nørreport 1972.

[image]
Nørreport 1970

Fotos; Georg Schmidt

M v h
Georg

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, mandag 13. maj, 2019, 00:54 (160 dage siden) @ Georg Schmidt

(...)

[image]
Nørreport 1972.

(...)

Fotos; Georg Schmidt

M v h
Georg

.
-----------------------
.

Bemærk: Man ser lige den ene tungespids for sporskiftet for kørsel ad Nørregade.
At sporet er skiftet er ikke et særsyn - København har kun linie 5 tilbage (kort tid / nogle få timer ?).

Nej, --sporskiftet er lagt her ved stoppestedet (udfor stationsbygningen), men den egentlige afgrening ligger(lå) først 50-75 meter længere fremme. Indtil da, kører (kørte) de to/tre/fire/ linier som "sammenflettede" spor. Derved kunne vognstyreren allerede ved stoppestedet skifte sporet til rette spor, mens man holdt ved stoppåestedet, og passagererne havde travlt med at stige af eller på vognene.

Lige på siddende ... husker jeg ikke, om der blev ilagt elektrisk sporskifte i de senere år. Hvorfor egentlig - vognene skulle jo holde alligevel.

Den modsatte vej lå sporskiftet (medløbende) helt henne ved Nørregades udløb.

Erik V.
www.evp.dk

Nogle ledvogne fra KS 1972

af FS1954, søndag 21. juli, 2019, 14:13 (91 dage siden) @ Erik V. Pedersen

[image]

Her er et udsnit af KS snedistriktskort fra 1. november 1959, hvoraf det fremgår, at der på dette tidspunkt ikke var ilagt elektrisk sporskifte her - men det kan jo godt have været etableret senere. I Frederiksborggade lå der et elektrisk sporskifte, som det ses - her var det også lagt lidt før afgreningen, lige som det var tilfældet på Jagtvejen lige før skæringen med Østerbrogade.

Lidt mere københavneri: Der er ikke tale om en trykfejl ovenfor - "Jagtvejen" - for kigger man på det flotte, gamle emaljeskilt på hjørnet af Tagensvej og Jagtvej(en), vil man se, at gaden her benævnes "Jagtvejen", mens den på alle andre gadeskilte kaldes "Jagtvej". Skiltet sad der for en måneds tid siden - forhåbentlig er det der stadig.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Leif Jørgensen @, København Ø., søndag 21. juli, 2019, 16:07 (91 dage siden) @ FS1954

Jeg har lige fundet Sporvejshistorisk Selskabs samleværk "Sporvogne i Danmark 1863 - 1972" (vognbogen) frem. I afsnittet om ledvognene, der blev indsat i drift fra 19. september 1960, står der: "I forbindelse med indsættelse af ledvogne ændredes alle manuelt betjente driftssporskifter til elektriske, idet det ikke var muligt at skifte spor gennem frontvinduet."

På de gamle vogne, bogievognene og scrapvognene kunne vognstyreren rulle et frontvindue og skifte sporskifterne med et sporskiftestang, der hang foran på vognen, uden at skulle forlade vognen. Den mulighed fandtes ikke på ledvognene, hvor vognstyren måtte udenfor med en sporskiftestang, hvis det ikke var muligt at skifte et sporskifte elektrisk. Det kunne nok gå i remiserne, men i daglig drift var og er det for upraktisk. Jeg har dog engang set en vognstyrer i Göteborg gøre det, da teknikken åbenbart drillede.

Med venlige sporskifte-hilsner
Leif Jørgensen

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, søndag 21. juli, 2019, 22:34 (90 dage siden) @ Leif Jørgensen

Jeg har lige fundet Sporvejshistorisk Selskabs samleværk "Sporvogne i Danmark 1863 - 1972" (vognbogen) frem. I afsnittet om ledvognene, der blev indsat i drift fra 19. september 1960, står der: "I forbindelse med indsættelse af ledvogne ændredes alle manuelt betjente driftssporskifter til elektriske, idet det ikke var muligt at skifte spor gennem frontvinduet."

Jeg kan ikke huske om jeg har spurgt om det før, men hvordan virkede det? Der var jo ikke 100% stiv køreplan, så man fra centralt hold styrede sporskifterne. Det var vel nødt til at ske fra sporvognen?

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Niels Munch @, mandag 22. juli, 2019, 02:46 (90 dage siden) @ Michael Deichmann
redigeret af Niels Munch, mandag 22. juli, 2019, 03:13

Jeg kan ikke huske om jeg har spurgt om det før, men hvordan virkede det? Der var jo ikke 100% stiv køreplan, så man fra centralt hold styrede sporskifterne. Det var vel nødt til at ske fra sporvognen?


Hej Michael,

I jubilæumsskriftet "Københavns Sporveje 1911 - 1. August - 1936" beskrives funktionaliteten således:

[image]

Det er så den korte/populære forklaring på, hvordan det virkede, uden at vognstyreren skulle "ud med stangen".

M.v.h.
Niels

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Morten Flindt Larsen, København K, mandag 22. juli, 2019, 10:04 (90 dage siden) @ Niels Munch

Jeg kan ikke huske om jeg har spurgt om det før, men hvordan virkede det? Der var jo ikke 100% stiv køreplan, så man fra centralt hold styrede sporskifterne. Det var vel nødt til at ske fra sporvognen?

Hej Michael,

I jubilæumsskriftet "Københavns Sporveje 1911 - 1. August - 1936" beskrives funktionaliteten således:

[image]

Det er så den korte/populære forklaring på, hvordan det virkede, uden at vognstyreren skulle "ud med stangen".

M.v.h.
Niels

Hej Niels,

Det har også altid undret mig, så TAK! Mon ikke, at det "nye" er det samme system, der anvendes på sporveje i vore dage? Det kan vel dårlige forbedres yderligere.

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Niels Munch @, mandag 22. juli, 2019, 13:38 (90 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
redigeret af Niels Munch, mandag 22. juli, 2019, 14:06

Det har også altid undret mig, så TAK! Mon ikke, at det "nye" er det samme system, der anvendes på sporveje i vore dage?


Tjoe, mig bekendt. Det hører med til fortællingen, at der ved sporveje, der benyttede trolleystang, i køretråden var et elektrisk "luftvige", der virkede sammen med det elektriske sporskifte og sørgede for, at kontakthjulet på trolleystangen kom ad rette køretråd.

Luftviger er selvsagt overflødige ved sporveje, der anvender pantograf og dermed beslægtede strømaftagere.

Men vær også opmærksom på, at sporvejssystemer, der overvejende ligger i egen tracé og har signaler og sikringsanlæg, fjernstyres "på bedste jernbanevis"


M.v.h.
Niels

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Thorbjørn @, Kbh Ø, tirsdag 23. juli, 2019, 00:20 (89 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Thorbjørn, tirsdag 23. juli, 2019, 00:40

Luftviget, der sad over sporskifterne indeholdt ingen mekanik, men var forskudt således at sporvognen havde påbegyndt drejningen, når trolleystangen nåede frem til viget, så trolleyhjulet simpelthen blev trukket i den retning vognen drejede.
Der sad elektriske luftviger foran de halvautomatiske sporskifter for at lede stangen ind på en af to køretråde, der hver var forsynet med en skiftekontakt til sporskiftet. Køretrådene løb sammen igen efter kontakterne.

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, tirsdag 23. juli, 2019, 10:48 (89 dage siden) @ Thorbjørn

(...)

Der sad elektriske luftviger foran de halvautomatiske sporskifter for at lede stangen ind på en af to køretråde, der hver var forsynet med en skiftekontakt til sporskiftet. (...)

.
----------------
.

Hej:

Det er vel det vi ser her til højre for lyskurven. Af "praktiske", færdselsmæssige årsager har man brug for at få den ankommende sporvogn (til Husum Endestation / - Torv) væk fra det stærkt trafikerede gadeareal så hurtigt som muligt.

I "gamle dage" (inden "Düsseldorferne" var der et afsætningsstoppested udfor folkerumsbygningen. Her blev passagererne "læsset af" og vognstyreren kunne stille sporskiftet - linie 5 til yderste spor, linie 11 og senere linie 7 til inderste spor.

[image]
Nu er det så (de sidste år) alene "Düsseldorfere", der trafikerer sløjfen, og vognstyreren kommer ikke ud med sporskiftestangen. Igen af praktiske, færdselsmæssige årsager, må der anbringes et elektrisk luftvige inden den krydsende Storegårdsvej. Herved leder man trolley-
stangen ind på den ene af de nu to adskilte køretråde til yderste eller inderste spor. ----^


[image]
Herefter følger kontaktskinnerne til sporskiftet, og vognen kan køre direkte ind i det aktuelle spor (se bort fra de afgående sporvogn - den er "ligegyldig" i denne forbindelse). ----^


Erik V.
www.evp.dk

.

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Henrik Jensen, tirsdag 23. juli, 2019, 00:41 (89 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Jo, i dag er dette system ikke længere tidssvarende. Vogne med moderne styresystemer kan have et tomgangsforbrug, der er større end ældre vognes motorstrømforbrug. Og det vil gøre det svært at få systemet til at virke ved alle aktuelle vogntyper. (Skjoldenæsholms Oslo Sporveier 203 har således et tomgangsforbrug, der er væsentligt større end driftsforbruget på mange af de øvrige vogne.) Herudover er brugen af et system, der forudsætter brugen af overledningen, heller ikke altid praktisk. Skinnebårne, ikke-elektriske (vedligeholdelses-)køretøjer kan således ikke benytte systemet. Dette har medført, at man i mange tilfælde har indført systemer, som benytter en "TV-apparat"-fjernbetjening til at styre sporskifterne. Men den teknologi var jo heller ikke tilgængelig, da elektrisk sporskifter oprindeligt blev opfundet til sporvejsbrug.

Mvh
Henrik

Nogle ledvogne fra KS 1972

af cslundsten, tirsdag 23. juli, 2019, 10:05 (89 dage siden) @ Henrik Jensen

Jo, i dag er dette system ikke længere tidssvarende. Vogne med moderne styresystemer kan have et tomgangsforbrug, der er større end ældre vognes motorstrømforbrug. Og det vil gøre det svært at få systemet til at virke ved alle aktuelle vogntyper. (Skjoldenæsholms Oslo Sporveier 203 har således et tomgangsforbrug, der er væsentligt større end driftsforbruget på mange af de øvrige vogne.) Herudover er brugen af et system, der forudsætter brugen af overledningen, heller ikke altid praktisk. Skinnebårne, ikke-elektriske (vedligeholdelses-)køretøjer kan således ikke benytte systemet. Dette har medført, at man i mange tilfælde har indført systemer, som benytter en "TV-apparat"-fjernbetjening til at styre sporskifterne. Men den teknologi var jo heller ikke tilgængelig, da elektrisk sporskifter oprindeligt blev opfundet til sporvejsbrug.

I USA, hvor mange sporveje og "interurban railways" havde godstrafik, fandtes eksempler på diesellokomotiver som blev udstyret med stang netop for at kunne betjene sporskifter.

Mvh
Carsten Lundsten

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Steffen Dresler @, mandag 22. juli, 2019, 10:13 (90 dage siden) @ Niels Munch

God formiddag
Skal jo lige tilbage og huske fra dengang man dagligt var "2. vognstyre" (stod til venstre op til den vandrette stang mellem midtersøjlen bag "1. Vognstyreren" og venstre side på vognen helt fremme). Til markering for vognstyreren, for hvor han skulle have "strøm på" eller ikke for at påvirke sporskiftets retning, var der normalt anbragt et par store blanke "fodgængerovergangssøm" mellem skinnerne på tværs af kørselsretningen. Kan huske at denne "streg" KUNNE være opmalet med en hvid streg.
Især op til Nørreport station fra Nørrebro, var sporskiftet i konstant brug på denne måde, linje 5 og 16 til højre og linje 7 til venstre.

Med venlig hilsen
STEFFEN DRESLER

NB: Har lige været sydpå, bemærkelsesværdigt hvor mange byer har/har fået og ældre udbygger sporvognen. Og de er fyldte. Især en "lang linje" med meterspor mellen kystbyerne Blankenburg-Zebrygge-Knokke var imponerende:-)

Nogle ledvogne fra KS 1972.

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, mandag 22. juli, 2019, 11:07 (90 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Erik V. Pedersen, mandag 22. juli, 2019, 11:24

Jeg kan ikke huske om jeg har spurgt om det før, men hvordan virkede det? Der var jo ikke 100% stiv køreplan, så man fra centralt hold styrede sporskifterne. Det var vel nødt til at ske fra sporvognen?

Hej Michael,

I jubilæumsskriftet "Københavns Sporveje 1911 - 1. August - 1936" beskrives funktionaliteten således:

[image]

Det er så den korte/populære forklaring på, hvordan det virkede, uden at vognstyreren skulle "ud med stangen".

M.v.h.
Niels

.
-----------------
.

Tak til Niels for den tekst.

Jeg husker udmærket fremgangsmåden efter at have stået ved siden af vognstyreren på hundredevis af ture fra Østamager (Østrigsgade) til Brønshøj Torv eller Husum Endestation (Torv).

Et er at forklare det med sine egne (måske lidt "primitive" / ikke-faglige ord), noget andet at se det beskrevet af folk med forstand på det. Til alt held var der ikke den store forskel på denne trykte tekst og min (manglende) tekst.

Til den viste "standard-udførelse" var der så også nogle mere lokale afvigende udførelser.

Ved det oprindelig nævnte sporskifte, kørsel fra Nørrevold station ad Nørre Voldgade (linie 14, 15, 16) eller ad Nørregade (linie 5) var der -som nævnt- et sporskifte men tungerne lige foran vognene, når de holdt ved stoppestedet. Her kunne vognstyreren så -i ro og mag- skifte sporskiftet -efter behov- medens passagererne steg af eller på.

Efter "Düsseldorferne"s indførelse (uden mulighed for at skifte sporskiftet manuelt, inde fra vognstyrerpladsen) var man nødt til at elektrificere sporskiftet, men . . . Straks efter sporvognenes afgang fra stoppestedet, var der først en MEGET benyttet forgængerovergang fra Fiolstræde til stationen (S-togene) og derefter en ligeledes meget benyttet krydsning med venstresvingende biler (Nørre Voldgade-Fredensgade). Disse "krydsninger" med anden trafik, ville gøre det næsten umuligt at køre således, at man også kunne have kontakt-arrangement til et elektrisk sporskifte nedlagt her. Der ville blive alt for mange tilfælde af fejlskiftninger af sporskiftet.

Derfor blev der -med hjælp fra et lyssignal/sporskiftesignal (se nedenfor)- allerede inden stoppestedet indlagt et "kontaktsæt" for sporskiftning.

----

I Stormgade, kørsel fra Vester Voldgade til Frederiksholms Kanal/Rådhusstræde
kørte linierne 1, 2, 5, 6, 8 og 10 alle på samme stykke spor. Alle linier -undtagen linie 5- skulle ved Frederiksholms Kansal køre lige ud, medens linie 5 skulle dreje til venstre ad Rådhusstræde. Selvom de kørte på samme spor, behøvede de dogh ikke af benytte sig af samme køretråd/luftledning -- og det gjorde de så ikke.

De mange linier benyttede en fælles køretråd, medens linie 5, der drejede ind fra Vester Voldgade til Stormgade, benyttede sin egen køretråd frem mod Frederiksholms Kanal/Rådhusstræde.

Kort før gadekrydset var der i køretråden ophænkt en "kontaktskinne" i hveraf de to køretråde. Ved kontaktrullens passage af den aktuelle kontaktskinne, blev der skabt kontakt til sporskiftemotoren, der så skiftede sporskiftet eller undlod dette, alt efter, hvordan sporskiftet stod i forvejen.

Her -som i alle andre tilfælde- viste et ophængt lyssignal, hvorledes sporskiftet
"stod" (var indstillet): o----o ved de mange ligeud-kørende linier, og o----o ved den svingende linie 5. (o) = slukket lanterne/signallys.

Der har sikkert også været andre special-tilfælde, som jeg enten har glemt eller ikke kendt til.

Giver det mening ??? Der er mange ting, der skal tages hensyn til / tages i betragtning, men også forklares, så de, der aldrig har set det, også kan forestille sig det 50 år efter afskaffelsen.

Erik V.
www.evp.dk

PS: Jeg skulle måske lige tilføje: Det er helt bevidst, at jeg skriver "linie". Jeg ved, at moderne retskrivning siger "linje", men det "nægter" jeg at skrive i denne forbindelse. Det var "linier" dengang, og det er det stadig for mig (vist i tråd med SHS - Sporvejshistorisk Selskab / Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm.

Nogle ledvogne fra KS 1972.

af Leif Jørgensen @, København Ø., mandag 22. juli, 2019, 17:30 (90 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Ejnar Storgaard, der var vognstyrer og senere trafikmester, hos Københavns Sporveje, skrev nogle sider om elektriske sporskifter i sin bog "En sporvognsmands erindringer" (Sporvejshistorisk Selskab, 2005). Der skelnedes mellem tre typer af elektriske sporskifter:

A. Almindelige elektriske: Ca. 16 m før sporskifterne var der ca. 2 m isoleret køretråd. Hvis sporvognen tog strøm her skiftede sporskiftet men ikke, hvis der kørtes i 0-kontakt (frihjul) eller bremsedes. På en mast før sporskifter var der et lyssignal, der viste sporskiftes stilling.

B. Halvautomatiske elektriske: Her var der overledningskontakter ca. 16 m før sporskiftet. Hvis sporvognen skulle til højre, skulle vognstyre køre med strøm, men ikke, hvis han skulle til venstre. Her var der ikke noget lyssignal, da vognstyreren altid skulle gøre det samme alt afhængigt af linjen.

C. Helautomatiske elektriske: De benyttedes på steder, hvor to sporvognslinjer fulgtes ad på en kort strækning. De havde hver deres overledninger med kontakter ca. 16 m før sporskiftet, hvor kontakten sørgede for det nødvendige skift.

Ovenstående er naturligvis en forenklet gengivelse. For nærmere detaljer må jeg henvise til bogen, der kan købes hos Sporvejshistorisk Selskab eller skaffes af et bibliotek. Men jeg har nu en mistanke om, at en og anden af deltagerne her i tråden allerede har den på reolhylden derhjemme...

Med venlige bog-hilsner
Leif Jørgensen

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, mandag 22. juli, 2019, 14:29 (90 dage siden) @ Michael Deichmann

Tak alle for meget fyldestgørende svar. De var sgu ikke så tossede i gamle dage :-)

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Morten Flindt Larsen, København K, mandag 22. juli, 2019, 17:25 (90 dage siden) @ Michael Deichmann

Tak alle for meget fyldestgørende svar. De var sgu ikke så tossede i gamle dage :-)

Næh, det var de ikke. De fleste er først blevet det i vore dage. :-|

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nogle ledvogne fra KS 1972 - lidt ude ad et galt spor

af ivar @, mandag 22. juli, 2019, 23:23 (89 dage siden) @ Michael Deichmann

Interessante oplysninger for et sommerferiebarn med netkort i første halvdel af 60'erne.
Nu tænker jeg så, at det må jo have smuttet med kørenøglen ind imellem, er der dokumenterede eksempler på vogntog på afveje?
mvh
-ivar

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972 - lidt ude ad et galt spor

af Morten Flindt Larsen, København K, tirsdag 23. juli, 2019, 00:09 (89 dage siden) @ ivar

Interessante oplysninger for et sommerferiebarn med netkort i første halvdel af 60'erne.
Nu tænker jeg så, at det må jo have smuttet med kørenøglen ind imellem, er der dokumenterede eksempler på vogntog på afveje?
mvh
-ivar

Hejsa,

Jeg har kun oplevet det med en HT-buschauffør, der kørte forkert ude på Amager omkring 1982, men det udokumenteret. :-|

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nogle ledvogne fra KS 1972 - lidt ude ad et galt spor

af Leif Jørgensen @, København Ø., tirsdag 23. juli, 2019, 11:07 (89 dage siden) @ ivar

Interessante oplysninger for et sommerferiebarn med netkort i første halvdel af 60'erne.
Nu tænker jeg så, at det må jo have smuttet med kørenøglen ind imellem, er der dokumenterede eksempler på vogntog på afveje?
mvh
-ivar

Bogen "En sporvognsmands erindringer" af Ejnar Storgaard, som jeg omtalte ovenfor, omtaler faktisk et uheld på grund af det 17. januar 1970. En ledvogn på linie 5 kom kørende mod syd ad Amagerbrogade. Undervejs var der et sporskifte ind til vendesløjfen ad Prags Boulevard og Skånegade, der ikke længere blev brugt i almindelig drift. Vognstyreren havde tilsyneladende glemt, at det var et almindeligt elektrisk sporskifte, der ville blive skiftet, hvis man kørte med strøm gennem det forudgående isolerede afsnit på overledningen. Af samme årsag skulle der køres forsigtigt ved elektriske sporskifter. Vognstyreren tog imidlertid strøm og kørte med pæn fart, da han først forventede at skulle dreje lidt længere henne ved Holmbladsgade. Resultatet var at sporskiftet skiftede, og at vognen blev afsporet, så den endte på fortovet.

Derudover har der så været andre tilfælde, hvor en vognstyrer er blevet flyttet fra en linie til en anden og så har glemt at dreje i stedet for at køre ligeud i et kryds eller omvendt. Det har så krævet lidt omvejskørsler for at komme tilbage på ruten.

Med venlige sporvognshilsner
Leif Jørgensen

Nogle ledvogne fra KS 1972 - lidt ude ad et galt spor

af ivar @, tirsdag 23. juli, 2019, 13:26 (89 dage siden) @ Leif Jørgensen

Tænkte det nok - tak.

mvh
-ivar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Georg Schmidt, mandag 22. juli, 2019, 00:32 (90 dage siden) @ Georg Schmidt

Aktivitet ved sløjfen Øresundsvej april 1972.
[image]
KS 569 og 1516.

[image]


[image]
M v h
Georg

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Morten Flindt Larsen, København K, mandag 22. juli, 2019, 00:37 (90 dage siden) @ Georg Schmidt

Aktivitet ved sløjfen Øresundsvej april 1972.
[image]
KS 569 og 1516.

[image]


[image]
M v h
Georg

Tak Georg,

Det kan jeg godt huske. Jeg gik fra 1967 i skole bag stakittet tv. (nederste) og fulgte i frikvartererne levende med i, hvad der foregik henne på skinnerne. Og lige pludselig var det hele bare slut. :-(

--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, mandag 22. juli, 2019, 01:15 (90 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Aktivitet ved sløjfen Øresundsvej april 1972.
[image]
KS 569 og 1516.
(...)

Det kan jeg godt huske. Jeg gik fra 1967 i skole bag stakittet tv. (nederste) og fulgte i frikvartererne levende med i, hvad der foregik henne på skinnerne. Og lige pludselig var det hele bare slut. :-(

.
-------------------
.

. . . bag "ham" med sporskiftestangen, kunne man blive konfirmeret og på den anden side af 569 / sporene, henne på hjørnet, havde "Slikmutter" forretning.

Også inde til højre, bag hækken på et par af billederne, var der en stor græsplæne, der om vinteren -med udsigt til frost- blev oversprøjtet med vand til skøjtebane. Lidt længere inde lå det flotte gamle vandtårn (Københavns Vandforsyning), næsten magen til vandtårnet i Glostrup.
[image]
Det blev bortsprængt allerede i 1960´erne - gad vide hvorfor ???

Nå, --var det ikke blevet det dengang, var det nok blevet det, da man skulle bygge Københavns Metro, der nu har stationen "Lergravsparken" beliggende lige under græsplænen, og spor videre ud mod Kastrup Lufthavn.

Vi var så nogle, der måtte "nøjes med" at gå i skole i Østrigsgades Skole, ca. 5-600 meter længere inde mod byen.
[image]

Ak, ja, det var dengang.

Erik V.
www.evp.dk

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Georg Schmidt, fredag 13. september, 2019, 11:20 (37 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Her lidt mere af stakittet.:-)
[image]
Ledvogn 887 1972.
M v h
Georg

Avatar

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Morten Flindt Larsen, København K, fredag 13. september, 2019, 13:56 (37 dage siden) @ Georg Schmidt

Her lidt mere af stakittet.:-)
[image]
Ledvogn 887 1972.
M v h
Georg

Ak ja, lykkelige barndom hvor blev du af? Suk men tak, Georg. :-| :-( :-)

Gode hilsner
M:-)rten

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Georg Schmidt, mandag 22. juli, 2019, 19:11 (90 dage siden) @ Georg Schmidt

Tak for interessante indlæg. Sådan lidt "halv OT", men nu der tales lidt om trolleystænger og køreledninger, fandt jeg billedet hvor trolley 45 runder hjørnet fra Dickens Alle op ad Gorkis Alle i Søborg 10/10 1971. Ophænget i denne kurve er jo næsten et kunstværk.:-)
[image]

[image]
M v h
Georg

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Niels Munch @, mandag 22. juli, 2019, 19:31 (90 dage siden) @ Georg Schmidt

[image]


Hej Georg,

Tak for foto af et af min barndoms kollektive transportmidler!

Reg. 1953-08-10: NESA, Hellerup - 45 (A59945), 1958 NESA, Hellerup - 45 (AH79545). Stelnr. 530195 Leyland LETB 1, karosseri SMH Svendborg, døre 1-0-1, udrangeret 1971.

Med de nye trolleyvogne realiserede NESA sin Trafikplan 1953 efter afkortelsen af sporvejslinierne i området.


M.v.h.
Niels

Nogle ledvogne fra KS 1972

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, mandag 22. juli, 2019, 21:39 (90 dage siden) @ Georg Schmidt

Tak for interessante indlæg. Sådan lidt "halv OT", men nu der tales lidt om trolleystænger og køreledninger, fandt jeg billedet hvor trolley 45 runder hjørnet fra Dickens Alle op ad Gorkis Alle i Søborg 10/10 1971. Ophænget i denne kurve er jo næsten et kunstværk.:-)
[image]

[image]
M v h
Georg

.
----------------------
.

Er Georgs køreledningsophæng næsten kunst, så må dette "fuglenet" vel næsten kunne bruges til at fange rådhusduer i.
[image]
Ved Santo Amaro-remisen. Lissabon, Portugal. -- 9. maj 2012.

Erik V.
www.evp.dk

.

Højbygaard Sukkerfabrik
Højbygaard Sukkerfabrik
Sukkerfabrikken Lolland blev opført i Holeby i 1872. På grund af uheld og en ringe økonomi, gik fabrikken konkurs i 1877 og genopstod med nye ejere som Højbygaard Sukkerfabrik. Her er historien og billederne fra fabrikken med de mange smalsporslokomotiver.


 Læs artiklen 

DSB plakat 1937

DSB plakat 1937
DSB plakat 1937 af
Aage Rasmussen
Pris: 249,- kr.
 Køb 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen