ØSJS før og nu

af Steen Larsen, Søborg DK, 23/6 2019, 22:22 (1740 dage siden)

Hej Jernbanens læsere
Inspireret af det gode Sct Hans vejr tog jeg idag en tur langs Østbanen. Da jeg kom hjem med dagens høst kunne jeg ikke dy mig for at sammenligne med nogle af mine billeder fra 1975 og 1980.

[image]

Ym på vej ind til Faxe Syd (Stubberup) 1975

[image]

Og det samme motiv idag med Lokalbanens 2036

[image]

Egøje trinbrædt 1980.

[image]

Egøje 2019

[image]

Vallø 1980

[image]

Vallø 2019

[image]

Hårlev i 1980 med MB 23

[image]

Varpelev 1980

[image]

Varpelev 2019

[image]

Karise 1975

[image]

Karise 2019

[image]

Grubberholm 1975

[image]

Grubberholm 2019

[image]

Fakse 1975. Jeg er faktisk lidt i tvivl om dette billede. Det er Fakse men denne station må jo være nedrevet.

[image]

Et dramatisk billede af MB 23 ved Lille Heddinge 1980. Jeg kan huske jeg havde lånt min fars bil. Det var i januar og jeg kørte afsted fra Brøndbyøster i pænt snevejr. Da jeg kom til sydsjællend fygede det voldsomt og min far var nervøs for mig og bilen - Måske mest det sidste :-D

[image]

Og til sidst et af mine ældste billeder fra Østbanen som jeg vist har vist før her i Forum. Det er Sm 16 og Sm 14 på den gamle Køge station i 1974.

God Sct Hans fest til alle
Mvh
Steen

ØSJS før og nu

af Niels Munch, 23/6 2019, 22:36 (1740 dage siden) @ Steen Larsen

Kære Steen,

Mange tak for de gode billeder fra "min gamle bane", som den 1. juli 2019 fylder 140 år.


Bedste hilsener
[image]Niels

ØSJS før og nu

af Steen Nielsen ⌂, 5600 Faaborg, 24/6 2019, 09:28 (1740 dage siden) @ Steen Larsen

På foto nr. 2 hvor man ser Lokalbanens 2036 - lige til venstre herfor forekommer det mig at der i det høje græs
stadig findes noget af sidesporet ind til fabrikken ? Det gjorde det i hvert fald for ca. 5 år siden

ØSJS før og nu

af Steen Larsen, Søborg DK, 24/6 2019, 20:29 (1739 dage siden) @ Steen Nielsen

Hej Steen

Jeg er ikke sikker paa om det du ser er rester af smalsporet, men her er nogle billeder fra igaar hvor man tydeligt kan se rester af det trestrengede spor. Det er en hundrede meter længere nede af Gammel Strandvej ved læssearealet.

[image]

[image]

[image]

Mvh
Steen

Avatar

ØSJS før og nu - Fakse station (+2 fotos)

af T. Rithmester @, Struer, 24/6 2019, 15:48 (1739 dage siden) @ Steen Larsen

Hej Jernbanens læsere
Inspireret af det gode Sct Hans vejr tog jeg idag en tur langs Østbanen. Da jeg kom hjem med dagens høst kunne jeg ikke dy mig for at sammenligne med nogle af mine billeder fra 1975 og 1980.


[image]

Fakse 1975. Jeg er faktisk lidt i tvivl om dette billede. Det er Fakse men denne station må jo være nedrevet.


Tak for gode billeder, dejligt med dette før og nu tema :-)
Fakse station eksisterer endnu, adressen er Baunekulevej 5.
Jeg selv tog det meste af turen tilbage i 2015.


[image]Fakse station set fra gadeside i retning mod Fakse Ladeplads, 7. august 2015 (thr)

[image]Fakse station set fra gadeside i retning mod Hårlev/Køge, 7. august 2015 (thr)

ØSJS før og nu - og når nu vi er i Fakse

af Ole Gold ⌂, 24/6 2019, 18:03 (1739 dage siden) @ T. Rithmester

I sommeren 1972 tog jeg dette billede af tilbringerbussen (det hed den nok ikke den gang) der kørte fra stationen til Fakse By. Der var næppe behov for en dublering....

[image]
ØSJS-rutebil og -skinnebustog på Fakste station - sommeren 1972. (Foto Ole Gold)

ØSJS før og nu - Fakse station (+2 fotos)

af Steen Larsen, Søborg DK, 24/6 2019, 20:43 (1739 dage siden) @ T. Rithmester

Hej Thomas

Jeg har ikke bogen om Østbanen ved haanden.
Hvorfor ændrede man linjeføringen saa Fakse station blev sporløs?

Mvh
Steen

ØSJS før og nu - Fakse station (+2 fotos)

af Niels Munch, 24/6 2019, 21:54 (1739 dage siden) @ Steen Larsen

Jeg har ikke bogen om Østbanen ved haanden.
Hvorfor ændrede man linjeføringen saa Fakse station blev sporløs?


Hej Steen,

Der blev for så vidt ikke ændret linieføring for Østbanen, men Fakse Station ("Fakse A") blev nedlagt, idet Faxe Kalk faktisk bortgravede noget af Stationsvej. Herved forsvandt adgangsvejen fra by til station. "Stationsbilen" blev derfor omlagt til Stubberup St., der samtidig skiftede navn til Fakse Syd St.

M.v.h.
Nieks

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak