Signalhuse/karnapper etc.

I forbindelse med at kunne hjælpe lidt til med Jernbaneriet er jeg stødt på et mindre hovedbrud.
Hvordan identificerer man hvad der har været signalhuse/karnapper etc. ?
På mange sporplaner er det jo direkte angivet, eller man kan måske følge trådtrækket til stationen, så her er der ingen problemer.
Men rigtig mange stationer har/havde jo en eller anden form for karnap eller lignende som jo godt kunne have været til et sikringsanlæg, f. eks Gadstrup, Tureby o.a. uden at der er angivet signalhus.
Men kan man gå ud fra, at det altid har været tilfældet ?
Det er egentlig ikke noget som jeg tidligere har lagt mange tanker i, altså førend nu :-)

[image] Signalhus/karnap ? på Gadstrup station

I forbindelse med at kunne hjælpe lidt til med Jernbaneriet er jeg stødt på et mindre hovedbrud.
Hvordan identificerer man hvad der har været signalhuse/karnapper etc. ?
På mange sporplaner er det jo direkte angivet, eller man kan måske følge trådtrækket til stationen, så her er der ingen problemer.
Men rigtig mange stationer har/havde jo en eller anden form for karnap eller lignende som jo godt kunne have været til et sikringsanlæg, f. eks Gadstrup, Tureby o.a. uden at der er angivet signalhus.
Men kan man gå ud fra, at det altid har været tilfældet ?
Det er egentlig ikke noget som jeg tidligere har lagt mange tanker i, altså førend nu

Signalhus/karnap ? på Gadstrup station

Hej Thomas,

Karnappens eneste funktion på sporsiden af en stationsbygning var vel at give mulighed for udsyn langs sporet til begge sider. Det er jo ikke som en karnap på en villa, hvor jernbanepersonalet bare skulle sidde og hygge sig. Så jeg tror roligt, at du som hovedregel kan gå ud fra, at der er en sikkerhedsfunktion forbundet med stationskarnapper, uden at det dermed er sagt, at undtagelser ikke forekom. Hvorvidt karnappen så altid/hele tiden har huset et centralapparat, er en anden sag. Her kan du en smule af vejen få hjælp til afklaringen af Banedata i jernbanekilder.dk, hvor der står oplysninger om sikringsanlæg i det omfang, som DJM har dem.

Karnappens eneste funktion på sporsiden af en stationsbygning var vel at give mulighed for udsyn langs sporet til begge sider. Det er jo ikke som en karnap på en villa, hvor jernbanepersonalet bare skulle sidde og hygge sig. Så jeg tror roligt, at du som hovedregel kan gå ud fra, at der er en sikkerhedsfunktion forbundet med stationskarnapper, uden at det dermed er sagt, at undtagelser ikke forekom. Hvorvidt karnappen så altid/hele tiden har huset et centralapparat, er en anden sag. Her kan du en smule af vejen få hjælp til afklaringen af Banedata i jernbanekilder.dk, hvor der står oplysninger om sikringsanlæg i det omfang, som DJM har dem.

Hej Morten

Tak for opklaringen :-)

Helt specifikt hang centralapparatet i Gadstrup på væggen ud mod sporene i karnappen. - Der hvor murstenene har en anden farve.

I Havdrup, Tureby og Haslev var centralapparatet i karnappen.

I Lille Skensved, Herfølge og Holme-Olstrup var centralapparatet i et signalhus.

Alle anlæg har jeg lejlighedsvis betjent fra sommeren 1975 til 1980.

Helt specifikt hang centralapparatet i Gadstrup på væggen ud mod sporene i karnappen. - Der hvor murstenene har en anden farve.

I Havdrup, Tureby og Haslev var centralapparatet i karnappen.

I Lille Skensved, Herfølge og Holme-Olstrup var centralapparatet i et signalhus.

Alle anlæg har jeg lejlighedsvis betjent fra sommeren 1975 til 1980.

Super, tak for informationen :-)

Det var altid rart, når centralapparatet stod i karnappen i stedet for et signalhus lidt hen ad perronen.

F. eks i Hvorupgård.

Når man havde været på afløsning der, så trængte man godt nok til at få hvilet bentøjet.
Her løb man "stafetløb" mellem stationskontor, signalhus og to stk bomtræk, og helt galt var det, når der tilfældigvis skulle være en krydsning.

Mvh Børge (afløser i adskillige år)

Det var altid rart, når centralapparatet stod i karnappen i stedet for et signalhus lidt hen ad perronen.

F. eks i Hvorupgård.

Når man havde været på afløsning der, så trængte man godt nok til at få hvilet bentøjet.
Her løb man "stafetløb" mellem stationskontor, signalhus og to stk bomtræk, og helt galt var det, når der tilfældigvis skulle være en krydsning.

Mvh Børge (afløser i adskillige år)

Ja, Børge, og i Hvorupgård skulle man tillige huske "opskæringsnøglen", for der var et af sporskiftehåndtagene, der havde en tendens til at "gå ud af hak", hvilket jeg blev bekendt med, da jeg omkring 1961 afløste en enkelt dag på stationen og havde svært ved at stille gennemkørsel for første tog om morgenen, tog 95, som lige nåede at "fløjte færdig til indkørsel", inden den ferieramte stationsmester iført pyjamas strøg forbi mig op i signalhuset og reddede situationen med følgende bemærkning:" Glemte stationspasseren at fortælle dig i aftes, at du skulle være opmærksom på, at sporskifte nr x har en tendens til at "gå ud af hak"? Nå, nu vidste jeg det så. ;-)

Mvh Ove af Erritsø (afløser fra Herning og Struer 1958 - 1963)

Helt specifikt hang centralapparatet i Gadstrup på væggen ud mod sporene i karnappen. - Der hvor murstenene har en anden farve.

Hvor stod det mekaniske centralapparat som blev afløst i 1951/1952?

Og et andet spørgsmål: Fotos af centralapparatet viser at Gadstrups relæsikringsanlæg oprindeligt kun havde U-signaler i nordenden. Jeg mener at have set U-signaler også i sydenden men husker jeg ret?

I Havdrup, Tureby og Haslev var centralapparatet i karnappen.

Og når vi nu er ved det: I Haslev var der efter sigende daglyssignal i sydenden. Men var det kun F-signalet eller var også I-signalet et daglyssignal?

Fotos er selvfølgelig mere end velkomne.

Mvh
Carsten Lundsten

Og når vi nu er ved det: I Haslev var der efter sigende daglyssignal i sydenden. Men var det kun F-signalet eller var også I-signalet et daglyssignal?

Det var både I og F-signalet, som blev udskriftet til dagslyssignal. Det oprindelige I-armsignal lå længere ude end dagslyssignalet. Jeg fik ikke taget fotos af den... det var før jeg begyndt at fotografere...

Mvh
Steen

Og når vi nu er ved det: I Haslev var der efter sigende daglyssignal i sydenden. Men var det kun F-signalet eller var også I-signalet et daglyssignal?

Det var både I og F-signalet, som blev udskriftet til dagslyssignal. Det oprindelige I-armsignal lå længere ude end dagslyssignalet. Jeg fik ikke taget fotos af den... det var før jeg begyndt at fotografere...

Tak! Forhåbentlig dukker et foto op en dag...

Mvh
Carsten Lundsten

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum