Søndagsgætter
af Morten Flindt Larsen, København K, søndag 08. september, 2019, 11:52 (499 dage siden)
Hejsa,
Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?
--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
Søndagsgætter
af Baumann, søndag 08. september, 2019, 12:18 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
min bud med året 1925- 1930
Når jeg ser på andre billeder af Q- vogne, hvor litra og nummer sidder på modsatte ende af vognens
som forholdvis er fra ca. 1949 til ca. 1965
stedet er nok et område ved Københavns havn … ja, jeg ved nok at det er et stort areal.
Det der genere mig, er denne gitter konstruktion …
Søndagsgætter
af UTJ, søndag 08. september, 2019, 12:48 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hvid DSB QH med 1928-1940 påskrifter uden trykluftledning.
--
ئۇلغىك
Søndagsgætter
af race , søndag 08. september, 2019, 13:24 (499 dage siden) @ UTJ
Hvad mon der er i alle de flade kasser?
Søndagsgætter
af UTJ, søndag 08. september, 2019, 14:50 (499 dage siden) @ UTJ
For at indsnævre yderligere skal man lige finde de hvide QH’s forsyning med trykluftbremse eller -ledning. Så hR man nok et rimelig snævert tidsrum
--
ئۇلغىك
Søndagsgætter
af Knud Sønderballe, søndag 08. september, 2019, 15:45 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Kunne det være Esbjerg havn, Englandskajen. Billedet kunne være taget fra skibet. I baggrunden er der en kulkran ved dokhavnen.
Søndagsgætter
af Steffen Dresler , søndag 08. september, 2019, 16:06 (499 dage siden) @ Knud Sønderballe
God eftermiddag!
Det der skal lastes er æg. De blev nemlig transporteret i sådanne kasser. Så hvis det er Esbjerg, litreringen passer frem til 1940/41 og det er æg, KUNNE det være en af Englandsbådene fra DFDS, nemlig enten "A.P. BERNSTORFF" eller "PARKESTON" og tiden må være senest SEP 1939 (krigsudbruddet 03 SEP 1939 mellem England/Frankrig og Tyskland).
Bare et forhåbentlig kvalificeret gæt.
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
NB: Eksporten til England var hovedsageligt bacon pakket med 4 sider indsyet i hessian, æg pakket i flade kasser som på billedet, smør i dritler og endelig fisk i almindelige fiskekasser.
Varerne blev transporteret ned til kajen i hvide jernbanevogne eller på lastbiler. Fra kajen var der anbragt træslidske for bacon, æg eller fisk, der gled ad slidsken direkte ned i lastrummet på skibet gennem en lille luge. Smørdritlerne blev rullet ned mellem to træ-skinner eller i nogle tilfælde hejst enkeltvis med skibets lastebom med sit spil og over skibets ræling og ned i lasten.
Søndagsgætter
af race , søndag 08. september, 2019, 17:36 (499 dage siden) @ Steffen Dresler
Hej Steffen
Tak for dit fyldestgørende svar!
Mvh
Arne
Søndagsgætter
af Henrik Høeg, søndag 08. september, 2019, 20:48 (499 dage siden) @ Knud Sønderballe
Kunne det være Esbjerg havn, Englandskajen. Billedet kunne være taget fra skibet. I baggrunden er der en kulkran ved dokhavnen.
Aften.
Kan kun være enig med Knud. Det er Esbjerg.
Hvis man kigger i baggrunden, ser man også den bygning som sener kommer til blive til havne stationen
MVH. Henrik Høeg
Søndagsgætter
af Henrik Høeg, søndag 08. september, 2019, 20:52 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Søndagsgætter
af Thomas Boberg Nielsen
, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, søndag 08. september, 2019, 21:08 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hejsa,
Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?
Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen

Søndagsgætter
af Morten Flindt Larsen, København K, søndag 08. september, 2019, 21:20 (499 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
Hejsa,
Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?
Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Hej Thomas,
Der står på billedrammen, at det er Esbjerg.
--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.

Søndagsgætter
af Thomas Boberg Nielsen
, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, søndag 08. september, 2019, 21:28 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hejsa,
Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?
Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Hej Thomas,Der står på billedrammen, at det er Esbjerg.
Kære Morten
Det vil jeg så bøje mig for, omend jeg ikke kan se så mange spor på sporplanen. Men jeg tæller nok forkert. Jeg kvitterer med en 1931-sporplan.
Bedste hilsner
Thomas

Søndagsgætter
af Morten Flindt Larsen, København K, mandag 09. september, 2019, 02:00 (498 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
redigeret af Morten Flindt Larsen, mandag 09. september, 2019, 02:15
Hejsa,
Så er det tid til en lille søndagsgætter uden for jernbanemusets identifikations-sager. Kan nogen give et bud på hvor og hvornår nedenstående foto er taget?
Uden at have studeret diverse sporplaner vil mit gæt være, at vi IKKE er i Esbjerg: Så vidt jeg kan se, ligger der 6-7 parallelle jernbanespor og så mange mindes jeg ikke at have set på sporplaner fra Esbjerg havn.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Hej Thomas,Der står på billedrammen, at det er Esbjerg.
Kære Morten
Det vil jeg så bøje mig for, omend jeg ikke kan se så mange spor på sporplanen. Men jeg tæller nok forkert. Jeg kvitterer med en 1931-sporplan.
Bedste hilsner
Thomas
Kære Thomas,
Billedet er, så vidt jeg kan se, taget ved cirklen. Der var overdækning langs Englandskajen.
(jernbanekilder.dk)
--
Med vanlig venlig hilsen
אתה אדם סקרן, הא
En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.
Søndagsgætter, lidt om lastningen af landbrugsvarerne
af Steffen Dresler , mandag 09. september, 2019, 10:26 (498 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen
A pro pos eksport af landbrugsvarer.
For mange, mange år siden blev jeg bedt om at komme med ideer til et havneanlæg på en større modeljernbane for et MJ-blad. Da det var før internettet var man glad for at nogle havde ”noget” at sende. Jeg kan egentligt ikke huske om det blev anvendt, men herunder to typiske billeder af lastning af danske landbrugsvarer for transport til udlandet. Det er tidstypiske billeder fra før kølecontaineren blev det almindelige.
Det første billede viser eksport af bacon, fire hele svinesider indsyet i hessian/sækkelærred. Fra jernbanevognen eller lastbilen skubbes svinesiderne af trærampen ned i lastrummet på ”damperen”. Det er en slagteriarbejder der her gør arbejdet, bemærk hans hovedpåklædning med et læder stykke ned over skulderen og ryggen. Typisk for påklædningen hos en slagteriarbejder.
Billedet herunder viser lastning af smørdritler, der ”trilles” ned over slidsken og ned i lastrummet. Æg- og fiskekasser lastedes på samme måde ned af slidsken. Det skal bemærkes, at der fandtes flere former for transportkasser til æg, normalen den viste på det oprindelige billede, men også højere kasser. Æggene lå pakkede i træuld.
Ved lastning af disse såkaldte ”Baconbåde” fra DFDS, kunne der normalt arbejdes på op til 6 til 7 slidsker langs skibets side. Så der var travlt og fyldt med jernbanevogne, lastbiler og hestevogne og det faktisk helt op til containeren blev det anvendte. Baconbådene var normalt gråmalede.
Bemærk i øvrigt den rigelige forsyning af smøremidler til lastearbejderne, tider var anderledes .
Med venlig hilsen
Steffen Dresler
Søndagsgætter, lidt om lastningen af landbrugsvarerne
af Knud Sønderballe, mandag 09. september, 2019, 11:10 (498 dage siden) @ Steffen Dresler
Det var et uanmindeligt hårdt arbejde. Flæskesiderne blev lagt over på havnearbejdernes skuldre og derefter båret over til slidsken. Det var et hårdt arbejde med ømme skuldre.
Søndagsgætter, lidt om lastningen af landbrugsvarerne
af Niels Munch , mandag 09. september, 2019, 11:41 (498 dage siden) @ Knud Sønderballe
For de, som interesserer sig for DFDS' sejlads med landbrugsprodukter til England, findes her en interessant artikel: https://www.soefart.dk/article/view/624773/her_er_danmarks_legendariske_baconbade .
M.v.h.
Niels
Søndagsgætter, lidt om lastningen af landbrugsvarerne
af re20000, mandag 09. september, 2019, 14:50 (498 dage siden) @ Steffen Dresler
Bemærk i øvrigt den rigelige forsyning af smøremidler til lastearbejderne, tider var anderledes.
Det var både smørelse og brændstof. Arbejdet krævede tilførsel af såvel væske til kompensation for sved samt kalorier til arbejdets fysiske udførelse, og her er alkohol en af de væsker (sammen med benzin) hvor energiindholdet er højest. Og så er det jo hurtigere at drikke og få i blodet end at tygge og fordøje. Banebørsterne brugte på samme måde brændevin.
Nold

Søndagsgætter - LØST!
af Morten Flindt Larsen, København K, søndag 08. september, 2019, 21:10 (499 dage siden) @ Morten Flindt Larsen
Hejsa alle,
Ja, det er Esbjerg havn ved Englandskajen ca. 1930. Billedet er et amerikansk produceret lysbillede til et såkaldt "Magic Lantern"-apparatet, vel at mærke et håndkoloreret fotografi med film-emulsionen monteret mellem to glasplader. Der er således ikke tale om et diapositiv i moderne forstand - sådanne kom først på markedet i 1936. At motivet er fra Esbjerg havn skyldes formentlig, at sådanne lysbilleder med motiver fra Europa var populære blandt indvandrere i USA, og for mange danske blandt disse var Esbjerg et af de sidste minder, som de havde fra det gamle land, inden sejlturen gik via England til USA. Derfor har billedet været salgbart på "den anden side af dammen".
Billedets tekniske kvalitet er måske ikke så fremragende, men omvendt så VAR verden dengang jo ikke sort/hvid.
Tak fordi I gættede med.