S-tog skilte under 2. Verdenskrig

Der kom en mail til redaktionen:

Hej Jernbanen.dk
Dette er måske et skud i tågen, men jeg forsøger nu alligevel.
Jeg arbejder med efterarbejdet på en kommende dansk spillefilm, der omhandler en familie under 2. Verdenskrig, hvor den ældste søn melder sig til Frikorps Danmark.
Der er en scene, hvor de står på Hellerup station (filmet et helt andet sted), og der vil instruktøren gerne have, at vi indsætter et HELLERUP skilt i efterarbejdet. Spørgsmålet er, hvordan sådan et stationsskilt så ud anno 1941. Har I mulighed for at hjælpe mig med det?

Bedste hilnser,
Signe

Stationsskiltet i Hellerup har helt sikkert været et skilt i Johnstonskrift, hvid bund og itelienskrød kant og skrift. Emalje.

Udmiddelbart vil jeg mene det må være i træ. Rød tekst på hvid baggrund. Og to pæle.

Sydfynske Veteranjernbane i Faaborg har sådanne et skilt på stationen her bl.a.

Kom emaljeskiltene ikke først for alvor frem efter krigen?

Mvh
Claus

Kom emaljeskiltene ikke først for alvor frem efter krigen?

Nej, de kom med S-banen

Engang hang der en hulans bunke stationsskilte på Jernbanemuseet i Odense - måske inspiration/mål kunne hentes derfra?

[image]

I Årsskrift for Danmarks jernbanemuseum, Tog i tiden 2010 (kan købes på Danmarks jernbanemuseum) er der et rigtig god artikel skrevet af Ulrik Tarp Jensen (UTJ) vedrørende ”Jernbanens bogstaver”. Den har ISSN 1603-3299. Dette bør anskaffes for at få de rigtige detaljer.
Desværre har jeg ikke kunnet finde et billede af et perronskilt fra Hellerup, da der ved alle perronbilleder af/fra Hellerup, har været ”parkeret” et eller andet tog foran ;-) .
Som også skrevet for lidt siden af netop UTJ er skrifttypen på Hellerup ””Johnstons”. Dette på baggrund af alle andre stationsskilte (perronskilte) fra samme tidsrum på S-banen. På perronerne var begyndelsesbogstavet med versal (stort bogstav), mens resten med minuskler (små bogstaver).
Jeg har tilladt mig at affotografere en lille prøveside fra det pågældende årsskrift (var redaktør på bladet i 10 år) som vist nedenunder. Der er alfabetet og en ”prøve” på stationsskiltet i Fredensborg:
[image]
De kommende SS frivillige blev samlet på Svanemøllens kaserne og marcherede/gik i samlet trop ad Ryvangs Alle ned til stationen, over sporene og til den perron hvor toget var opstillet – hovedsageligt 2. akslede rystevogne.
Der er MASSER af faldgruber påklædningsmæssigt, civile og militære, tyske som danske, så hvis du er i tvivl kontakt mig via ”kuverten” øverst. Jeg var bl.a. militærrådgiver på Ole Roos film ”Forræderne” fra 1983.

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

Kære alle,

1000 tak for jeres effektive og informative input.
Vi er blevet meget klogere :)
Ift. påklædning så er det desværre ude af vores hænder, da de allerede har optaget scenen, så vi håber det er det rigtige.

Bedste hilsner,
Signe

Kære alle,

1000 tak for jeres effektive og informative input.
Vi er blevet meget klogere :)
Ift. påklædning så er det desværre ude af vores hænder, da de allerede har optaget scenen, så vi håber det er det rigtige.

Bedste hilsner,
Signe

I dette link kan du se eksempler på skilteophæng og belysning (som naturligvis var mørkelagt under Besættelsen).

Er her er der billeder fra under mørklægningen.

Det er vel meget rimeligt at kalde DSBs skrifttype for Johnston selvom der blev foretaget nogle ændringer i dansk regi. Jeg fandt en god artikel der beskriver hvordan Johnston skrifttypen blev til og hvordan den har udviklet sig gennem tiderne. Såvidt jeg kan se er de væsentligste ændringer foretaget i Danmark omkring de små bogstaver, g, i og j.

https://www.londonreconnections.com/2016/new-typeface-underground-johnston-100/

de bedste hilsner
Hans Peter

DSB kaldte selv skrifttypen "Johnston" - det går igen i alle læg og henvisninger i det daværende Baneafdelingens Tegningsarkiv, som omkring 2003 endegyldigt blev splintret.

Der fandtes normaltegninger for alle Johnston-skiltene som blev udført som emaljeskilte.

At nogle har kaldt skriften for "Overarkitekten" er blot en komisk misforståelse, da der selvfølgelig på tegningerne stod "Overarkitekten", sådan som der i øvrigt gør på alle de tegninger som Overarkitekten stod for.

I følge pålidelig kilde, så skulle Jernbanemuseet faktisk have bevaret hele tre emaljeskilte fra Hellerup ;-)

Tak for info om emaljeskiltets indførelse. Var faktisk ikke klar over at de kom samtidig med S-togenes indtog.

Og de skulle i øvrigt være fremstillet hos Glud og Marstrands Fabrikker i København. Grunden til at man stoppede med det i 1960´erne, var at de simpelthen blev for dyre i anskaffelse.

Men så kan eftertiden glæde sig over at der må være bevaret mange af de smukke skilte den dag i dag, dels hos forskellige museer og dels hos private.

Mvh
Claus

I følge pålidelig kilde, så skulle Jernbanemuseet faktisk have bevaret hele tre emaljeskilte fra Hellerup

Tak for info om emaljeskiltets indførelse. Var faktisk ikke klar over at de kom samtidig med S-togenes indtog.

Og de skulle i øvrigt være fremstillet hos Glud og Marstrands Fabrikker i København. Grunden til at man stoppede med det i 1960´erne, var at de simpelthen blev for dyre i anskaffelse.

Men så kan eftertiden glæde sig over at der må være bevaret mange af de smukke skilte den dag i dag, dels hos forskellige museer og dels hos private.

Mvh
Claus

...Ja, og i Vejen sidder det stadig på stationen (ligesom det vel osse gør på andre DSB-
stationer.

[image]

[image]

Og LVN har sørget for at det i Fruens Bøge også stadig er der.

Mvh
Claus

Det er måske lidt for sent, men onsdag den 18. september bragte dagbladet Politiken en stor artikel om dette emne, illustreret med et stort billede fra en af perronerne i Hellerup. Jeg håber på tilgivelse fra bladet for at gengive billedet her - det er i øvrigt taget af pressefotograf Tage Christensen for avisen.

[image]

På nedenstående billedudsnit fra det øverste højre hjørne ser man stationsskiltet på skrå på masten - desværre ikke læsbart, men dog genkendeligt som et emaljeskilt af "Johnston"-typen.

[image]

Med venlig hilsen,

FS1954

RSS Feed af emne

Jernbanehistorisk forum