Ud og bestil med PC

af Jørgen Pagh Jensen, 23/9 2019, 19:31 (1649 dage siden)

Under denne overskrift bragte DSB-Bladet en artikel om fremtidens måde at bestille billetter på. Se bare:

- et stort antal PC'ere er allerede udstyret med modem, så de kan kommunikere med andre computere over telefonnettet - og flere og flere får denne facilitet. Programmet skal selvfølgelig indrettes, så kundens PC laver et opkald til DSBs reservationssystem og booker den ønskede plads eller - hvis der ikke er plads - foreslår alternativer.

Hvilket år blev dette skrevet? Det var i samme nummer, trafikministeren kommenterede på EFs tanker om at udskille jernbanernes infrastruktur fra de selskaber, som står for driften...

- Det kan måske være en god idé i de store lande, men ikke i et land som Danmark.

Det er heldigvis nemt at være bagklog.

Ud og bestil med PC

af ivar, 23/9 2019, 20:03 (1649 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Tja, EF blev til EU i NOV 93. Telefonmodemet blev udbredt i sidste halvdel af 80'erne - i begyndelsen hovedsageligt i B2B.

Opsplitningen mellem operatør og infrastrukturforvalter kunne jo godt have været i forbindelse med snakken om Maastrichttraktaten.

1993 herfra, selv om jeg godt ved, at NM lige om lidt kommer drønende ind fra højre med dato og klokkeslet ;-)

mvh
-ivar

Ud og bestil med PC

af re20000, 23/9 2019, 20:08 (1649 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Under denne overskrift bragte DSB-Bladet en artikel om fremtidens måde at bestille billetter på. Se bare:

- et stort antal PC'ere er allerede udstyret med modem, så de kan kommunikere med andre computere over telefonnettet - og flere og flere får denne facilitet. Programmet skal selvfølgelig indrettes, så kundens PC laver et opkald til DSBs reservationssystem og booker den ønskede plads eller - hvis der ikke er plads - foreslår alternativer.

Jeg gætter på det er 29 år siden..

Hvilket år blev dette skrevet? Det var i samme nummer, trafikministeren kommenterede på EFs tanker om at udskille jernbanernes infrastruktur fra de selskaber, som står for driften...

- Det kan måske være en god idé i de store lande, men ikke i et land som Danmark.

Det er heldigvis nemt at være bagklog.

Jeg synes det har været mere til besvær end gavn at dele DSB op. Det er hvor mange år siden nu? og der er stadig grænsestridigheder.

Nold

Ud og bestil med PC

af Jørgen Pagh Jensen, 25/9 2019, 22:15 (1646 dage siden) @ Jørgen Pagh Jensen

Det var i maj 1991. Trafikministeren var Kaj Ikast.

Han forudså i øvrigt også, at i 2010 ville der være både en Storebæltsforbindelse, en Øresundsforbindelse og en Femern-forbindelse. Det ville faktisk være helt nødvendigt pgra den stærkt stigende trafik, som ville følge med den indre marked - og når nu også Norge og Schweiz kom med i EF.

Helt sådan gik det så ikke, nok steg trafikken, også vejtrafikken, men helt brudt sammen er den trods alt ikke endnu.

Men det der med at bestille togbilletter på sin PC, det kom jo til at virke - endda meget bedre end forudset.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak