Ældre signal ved Nørrebro st. - Jernbanehistorisk forum

I filmen 'Altid ballade' fra 1955, der foregår omkring Nørrebro station i København, ses ganske kortvarigt dette AM-signal.

Dagslyssignalet ligner ikke nogen af de kendte typer fra den tid, men kan være en tidlig type fra S-banens indvielse i 1934, jeg synes bare ikke jeg er stødt på den udgave før.

[image]
Fra filmen 'Altid ballade' (Nordisk Film, 1955)

I filmen 'Altid ballade' fra 1955, der foregår omkring Nørrebro station i København, ses ganske kortvarigt dette AM-signal.

Dagslyssignalet ligner ikke nogen af de kendte typer fra den tid, men kan være en tidlig type fra S-banens indvielse i 1934, jeg synes bare ikke jeg er stødt på den udgave før.

Fra filmen 'Altid ballade' (Nordisk Film, 1955)

.
--------------------------
.

I forbindelse med mit modelbyggeri af Nørrebro S-station er jeg tidligere stødt på lignende, afvigende signaler (baggrundsplader).

Som stor dreng (før min senere ansættelse ved DSB) kørte jeg -først i 1950´erne- mange ture i førerrummet på diverse S-togsstrækninger, heriblandt naturligvis også "F-linien", Frederiksberg-Vanløse-Hellerup.

Det var altid spændende at komme fra Vanløse til Nørrebro station og se det fremskudte signal for Lersøen, der var monteret på elevatortårnet til højre i kørselsretningen. Det lyste klart og tydeligt (grønt eller brandgult) lige ind i øjmeme på elektroføreren og hans "assistent".

Ved modelbyggeriet var dette signal noget af det første, der blev bygget og "løst" monteret på elevatortårnets side.

En dag nævnte jeg det for en særdeles meget vidende "signalmand", der svarede med et for mig ukendt (ubemærket) svar: Er du klar over, at det var anderledes end de senere daglyssignaler ? Nej, --det var jeg ikke. For mig var det -dengang- kun et fremskudt signal -- brandgult eller grønt lys.

Jahhhh, men det var højere end de senere signaler. Baggrundspladens højde var som et senere fremskudt signal med tre lanterner (uden at have det). Øverst sad de almindelige to lanterner (brandgult/grønt) og derunder "et stykke med bart". Så man på baggrundspladens bagside, var der monteret en "ledningsdåse" på underste plads.

------------------

Ser man på Gunnar W. Christensens hjemmeside: tog-billeder.dk Danmark - DSB - S-tog - 1. generation - linie F kan man finde et ældre foto af stationsbygningen/elevatortårnene, fotograferet fra sammenløbet Nørrebrogade/Mimersgade (ved datidens pølsevogn). Her ses signalets bagside "rimelig tydeligt". Man aner de "almindelige" tre lampesteder, men: Det nederste er ikke bagsiden af et lampested, men nævnte "ledningsdåse".

Signalet sås også på "Google", Nørrebro station / "Billeder", på et Gunnar W. Christensen-foto optaget fra perronen mod Hellerup, men jeg mener ikke, at det ses pt.

Senere monteredes et "almindeligt" fremskudt signal på elevatortårnet".

Baggrundspladerne ses også enkelte andre steder i datiden, men det må afvente morgendagen.

Erik V.
www.evp.dk

Spørgsmålet har været vendt tidligere (midt i april 2018), og jeg vil indsætte et par indlæg fra denne tråd her:

.

Påsken er overstået, og vi nærmer os mere normale tilstande (?????)

Er "de gamle", normale, fotoleverandører ved at være kommet hjem fra påskeopholdet i sommerhuset ?

Er der en / er der nogle, her i Herreværelset, der har et godt, "tæt-på-foto", af det gamle, "lange" fremskudte signal, der -indtil en gang i 1970-erne, hang på siden af elevatortårnet på Nørrebro station, for køreretningen mod Lersøen / Hellerup.

Dette signal var -efter sigende- også "et underligt signal" ! ! !

(Andre af disse gamle signaler, kunne også have interesse - de har vel lignet hinanden ???)

Ved gennemsyn af mine gamle numre af "MODELJERNBANEN" fandt jeg nedenstående foto i nr. 12 - December 1951.

Daglyssignal ved Nordhavn station. -- (Ca.) 1951. Foto: MODELJERNBANEN.
Er det ikke et eksempel på "et underligt signal", er det vel -i det mindste- et tidligt eksempel på en senere standardudgave.
.

Erik V.
www.evp.dk

.

-------------------

Nogen, der kan fortælle, hvad vi ser her, og hvorfor det ser så underligt ud (synes jeg)?

https://www.arkiv.dk/vis/271771

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med en bog i 2019 om 150 år for Støvring station - og noget om strækningen Randers-Aalborg

----------------------

.

.
Endnu et foto af "et underligt signal" (i denne serie) er dukket op.

Fremskudt signal for indkørselssignalet på Frederiksberg station. - Foto: Søren fra KM.

"Jeg har taget et billede af Frederiksbergs tilsvarende F-signal (som kun havde én lampe, den gule), og det er her vedhæftet, - det er en ret kraftigt udsnitsforstørrelse. Bemærk de helt nyopsatte (reflekterende) afstandsmærker i plastic i alurammer", skriver Søren fra KM.
Foto: 26/1-1975.

Endnu et eksempel på "underlige signaler" på den gamle F-linie (S-tog), Hellerup-Vanløse-Frederiksberg.

Jeg skal tillade mig -endnu en gang- at spørge om der ikke er andre, af de ældre foto-leverandører, der er i besiddelse af sådanne fotos - evt. som "bonus-optagelser" ved siden af "hovedmotivet" ! ! !
.

Erik V.
www.evp.dk
.

==============================================================

Jeg har fået Gunnar W. Christensen´s tilladelse til at bringe et par andre eksempler på disse gamle signaler, der vel må henregnes som en slags forsøgsudformninger, indtil man fandt den endelige form.

[image]
Højbanen med Linie F_280271. Foto: Gunnar W. Christensen. ---^
(Bagsiden af baggrundsoladen på Nørrebro st, set fra Nørrebrogade/Mimersgade.

[image]
SHS S-tog 46341 ankommet til Nørrebro T 080270. Foto:Gunnar W. Christensen. ---^
Samme signal på elevatortårnet set fra Hellerup-perronen i retningen mod Hellerup.

[image]
Linie F på bakken før Nørrebro station 280271. Foto: Gunnar W. Christensen. ^---v
Lersøens indkørselssignal for tog fra Nørrebro mod Hellerup.

[image]
Linie F mod Frederiksberg på bakken før Nørrebro station 280271. Foto: Gunnar W. Christensen. ---^

.

[image]
Linie F krydser Borups Alle_290870. Foto: Gunnar W. Christensen.

Signaler der er mere eller mindre afvigende fra senere , standardiserede udgaver.

Tak til Gunnar W. Christensen fot tilladelse til brug af ovenstående fotos.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

.

Linie F krydser Borups Alle_290870. Foto: Gunnar W. Christensen.

Signaler der er mere eller mindre afvigende fra senere , standardiserede udgaver.

Tak til Gunnar W. Christensen fot tilladelse til brug af ovenstående fotos.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

.

Er det ikke netop det signal som vises på det sidste billede som er årsagen til denne streng, dvs. signalet der spørges til står ikke ved Nørrebro st. men ved Fuglebakken st.

Hilsen
Niels

Passer det med kilometersten og køreledningsmasten i baggrunden. - Det synes jeg ikke.

Passer det med kilometersten og køreledningsmasten i baggrunden. - Det synes jeg ikke.

Hejsa,

Kilometerstenen passer da. Den ses på begge fotos. Og det samme gør platformen på trådbilledet, som elektroføreren kunne bruge, når kan skulle telefonere. At køreledningsmasten ser ud til ikke at passe, tror jeg skyldes det meget forskudte perspektiv.

Passer det med kilometersten og køreledningsmasten i baggrunden. - Det synes jeg ikke.

Hejsa,

Kilometerstenen passer da. Den ses på begge fotos. Og det samme gør platformen på trådbilledet, som elektroføreren kunne bruge, når kan skulle telefonere. At køreledningsmasten ser ud til ikke at passe, tror jeg skyldes det meget forskudte perspektiv.

Jeg synes heller ikke at Gunnar W. Christensen billede passer helt. Jeg kan ikke finde kilometerstenen, og det synes mig at køreledningsmasterne på GWC's billede indgår i noget der ligner midtpunktsforankring af køreledningen incl isolatorer ved mastetop og stag til siderne langs med sporet.

De detaljer mangler på film-billedet

Men stod der ikke et AM signal med F-mærke ved enden væk fra Borups Alle på perronen til den modsatte køreretning?

Passer det med kilometersten og køreledningsmasten i baggrunden. - Det synes jeg ikke.

Hejsa,

Kilometerstenen passer da. Den ses på begge fotos. Og det samme gør platformen på trådbilledet, som elektroføreren kunne bruge, når kan skulle telefonere. At køreledningsmasten ser ud til ikke at passe, tror jeg skyldes det meget forskudte perspektiv.

Jeg synes heller ikke at Gunnar W. Christensen billede passer helt. Jeg kan ikke finde kilometerstenen, og det synes mig at køreledningsmasterne på GWC's billede indgår i noget der ligner midtpunktsforankring af køreledningen incl isolatorer ved mastetop og stag til siderne langs med sporet.

De detaljer mangler på film-billedet

Men stod der ikke et AM signal med F-mærke ved enden væk fra Borups Alle på perronen til den modsatte køreretning?

Hejs Esni,

Det kan du have fuldkommen ret i. Jeg har fejlagtigt aflæst to tætstående stykker jernprofil som en snavset kilometersten. Tjoeh, det kan vel være signalet for modgående køreretning, hvor det så end har stået. Der er skråning på begge sider af sporene.

Passer det med kilometersten og køreledningsmasten i baggrunden. - Det synes jeg ikke.

Hejsa,

Kilometerstenen passer da. Den ses på begge fotos. Og det samme gør platformen på trådbilledet, som elektroføreren kunne bruge, når kan skulle telefonere. At køreledningsmasten ser ud til ikke at passe, tror jeg skyldes det meget forskudte perspektiv.

Jeg synes heller ikke at Gunnar W. Christensen billede passer helt. Jeg kan ikke finde kilometerstenen, og det synes mig at køreledningsmasterne på GWC's billede indgår i noget der ligner midtpunktsforankring af køreledningen incl isolatorer ved mastetop og stag til siderne langs med sporet.

De detaljer mangler på film-billedet

Men stod der ikke et AM signal med F-mærke ved enden væk fra Borups Alle på perronen til den modsatte køreretning?

Hejs Esni,

Det kan du have fuldkommen ret i. Jeg har fejlagtigt aflæst to tætstående stykker jernprofil som en snavset kilometersten. Tjoeh, det kan vel være signalet for modgående køreretning, hvor det så end har stået. Der er skråning på begge sider af sporene.

Som jeg husker det, så stod der fremskudte signaler for Flintholm ved Godthåbsvej station og der må derfor være et AM signal med F mærke imellem Nørrebro/Lersøen og Flintholm - hvis altså lige mange AM signaler i de 2 retninger

.

Linie F krydser Borups Alle_290870. Foto: Gunnar W. Christensen.

Signaler der er mere eller mindre afvigende fra senere , standardiserede udgaver.

Tak til Gunnar W. Christensen fot tilladelse til brug af ovenstående fotos.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

.

Er det ikke netop det signal som vises på det sidste billede som er årsagen til denne streng, dvs. signalet der spørges til står ikke ved Nørrebro st. men ved Fuglebakken st.

Hilsen
Niels

Hej Niels,

Du er - formentlig uforvarende - kommet til at løse en "gåde". Da Frederiksberg - Grøndal - Hellerup strækningen åbnede 15. maj 1930 var der ikke noget standsningssted ved Borups Allé. Fuglebakken station (fork.: Fut, min yndlings-stationsforkortelse) åbnede først i 1936 og var planlagt at skulle have heddet Borupsallé (fork.: Bpt). Fra åbningen i 1930 var der derimod ved Borups Allé etableret en bemandet togfølgestation ved navn Borupsallé. Den blev i 1931/32 erstattet af et bloksignal på den automatiske linjeblok. Det må være togfølgestationens signal, som man har bibeholdt som AM-signal, for hvorfor skulle man dog have besvær med at udskifte det?

.

Linie F krydser Borups Alle_290870. Foto: Gunnar W. Christensen.

Signaler der er mere eller mindre afvigende fra senere , standardiserede udgaver.

Tak til Gunnar W. Christensen fot tilladelse til brug af ovenstående fotos.

Erik V. Pedersen.
www.evp.dk

Du er - formentlig uforvarende - kommet til at løse en "gåde". Da Frederiksberg - Grøndal - Hellerup strækningen åbnede 15. maj 1930 var der ikke noget standsningssted ved Borups Allé. Fuglebakken station (fork.: Fut, min yndlings-stationsforkortelse) åbnede først i 1936 og var planlagt at skulle have heddet Borupsallé (fork.: Bpt). Fra åbningen i 1930 var der derimod ved Borups Allé etableret en bemandet togfølgestation ved navn Borupsallé. Den blev i 1931/32 erstattet af et bloksignal på den automatiske linjeblok. Det må være togfølgestationens signal, som man har bibeholdt som AM-signal, for hvorfor skulle man dog have besvær med at udskifte det?

Jeg vil også holde på, at det signal der ses i filmen er AM-signalet for modsatte køreretning end der som EVP har fundet et billede af - typen er i hvert fald den samme, det kan der ikke herske tvivl om.

AM-signalet for modsatte køreretning har formentlig være placeret før den sporbærende bro som S-toget køre på - toget dækker derfor for udsigten til AM-signalet. I filmen er der nogle træbeklædte bygninger der hvor drengene bestiger baneskråningen - hvilket passer ret godt med bygningerne på billedet.

Hvis Borups Allé var defineret som togfølgestation, skulle signalopstillingen have været noget anderledes.
Som jeg husker det, var Borups Allé planlagt som manuel mellemblokpost, og det kunne godt implementeres med de viste signaler. Men jeg er i tvivl om den nåede at blive etableret inden den automatiske linjeblok.
Under alle omstændigheder - ved min sene, samlede gennemlæsning af tråden virker det som om at der aldrig kom en helt klar identifikation af signalet i det oprindelige spørgsmål. Hos Gunnar W Christensen er der et billede (2 numre efter ovenstående billede) der viser begge AM-signaler ved Fuglebakken. Signalet for køreretning mod Vanløse står et stykke fra broen over Borups Allé mellem to sæt køreledningsmaster. Selvom signalet på dette tidspunkt var blevet skiftet til en standard-udførelse, har det gamle signal næppe stået meget anderledes, og placeringen passer med det billede der startede denne tråd.
Mvh Henrik Karlsson

Hvis Borups Allé var defineret som togfølgestation, skulle signalopstillingen have været noget anderledes.
Som jeg husker det, var Borups Allé planlagt som manuel mellemblokpost, og det kunne godt implementeres med de viste signaler. Men jeg er i tvivl om den nåede at blive etableret inden den automatiske linjeblok.

Borup Allé M var planlagt som automatisk linjeblok, ikke manuel. Men den var manuel i begyndelsen, antagelig fordi man ikke nåede at blive færdig med det automatiske anlæg til strækningens åbning. Den tids signalprogram... Fuglebakken S-station var planlagt til at hedde Borups Allé.

Under alle omstændigheder - ved min sene, samlede gennemlæsning af tråden virker det som om at der aldrig kom en helt klar identifikation af signalet i det oprindelige spørgsmål. Hos Gunnar W Christensen er der et billede (2 numre efter ovenstående billede) der viser begge AM-signaler ved Fuglebakken. Signalet for køreretning mod Vanløse står et stykke fra broen over Borups Allé mellem to sæt køreledningsmaster. Selvom signalet på dette tidspunkt var blevet skiftet til en standard-udførelse, har det gamle signal næppe stået meget anderledes, og placeringen passer med det billede der startede denne tråd.
Mvh Henrik Karlsson

I filmen 'Altid ballade' fra 1955, der foregår omkring Nørrebro station i København, ses ganske kortvarigt dette AM-signal.

Dagslyssignalet ligner ikke nogen af de kendte typer fra den tid, men kan være en tidlig type fra S-banens indvielse i 1934, jeg synes bare ikke jeg er stødt på den udgave før.

Fra filmen 'Altid ballade' (Nordisk Film, 1955)

Hejsa,

Umiddelbart vil jeg tro, at signalet er fra strækningens åbning i 1930 og ikke 1934. Jeg har i hvert fald aldrig set semaforsignaler i brug på strækningen, udover rækken af togvejsignaler på Lersøen rangerbanegård. Jeg gætter på, at det er "indkørselsignalet" til Lersøen station, om end at der jo står AM på skiltet. Det kan også være et helt andet sted end Nørrebro. Hvis det er Nørrebro, så må siganlet have stået "belejligt" for filmoptagelser ved Nørrebro stations læssevej. Nedenfor ses Lersøens udkørselssignal mod Hellerup i 1953 (jernbanekilder.dk).

[image]

I filmen 'Altid ballade' fra 1955, der foregår omkring Nørrebro station i København, ses ganske kortvarigt dette AM-signal.

Dagslyssignalet ligner ikke nogen af de kendte typer fra den tid, men kan være en tidlig type fra S-banens indvielse i 1934, jeg synes bare ikke jeg er stødt på den udgave før.

Fra filmen 'Altid ballade' (Nordisk Film, 1955)

Måske kan en af sitets billed-magikere finde positionen ud fra den kilometersten der står i forgrunden?

Som jeg husker det fra midten af 70-erne, så var de fleste signaler (hvis ikke alle) på strækningen fra Flintholm til Lersøen af en ikke-standardiseret type. Mit gæt var at de stammede fra før signalernes udførelse blev standardiseret.

Flintholm havde fra Lersøen tre I-signaler placeret side om side - ét for hver af de tre udgående strækninger -- i stedet for den forgreningsarm, der findes på nogle af nutidens signaler.

Flintholm havde fra Lersøen tre I-signaler placeret side om side - ét for hver af de tre udgående strækninger -- i stedet for den forgreningsarm, der findes på nogle af nutidens signaler.

Hej,
det er vel den forgrening der hed Grøndal, her et sidebillede af de tre signaler hvor man bemærker at den mest lige togvej (mod Vanløse) har et hævet signal.
[image]

forgreningen mod Damhus ses her med godstog:
[image]

I 1961 havde Lersøens indkørselssignal fra Grøndal forgreningsangivelse.(iflg TIB.)

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

G aften
kan de specielle signaler være prototyper fra Dansk Signal Industri, der vel dengang lå ved Vanløse station.
vh
pediHg

G aften
kan de specielle signaler være prototyper fra Dansk Signal Industri, der vel dengang lå ved Vanløse station.
vh
pediHg

Hejsa,

Dansk Signal Industri blev først startet 1. oktober 1930, og da var de viste signaler stillet op, så det er det ikke. Signalerne skyldes formentlig firmaet Sirene- og Signal-Fabrikken, der producerede signaler fra sidst i 1920'erne.

Flintholm havde fra Lersøen tre I-signaler placeret side om side - ét for hver af de tre udgående strækninger -- i stedet for den forgreningsarm, der findes på nogle af nutidens signaler.

Hej,
det er vel den forgrening der hed Grøndal, her et sidebillede af de tre signaler hvor man bemærker at den mest lige togvej (mod Vanløse) har et hævet signal.

forgreningen mod Damhus ses her med godstog:

I 1961 havde Lersøens indkørselssignal fra Grøndal forgreningsangivelse.(iflg TIB.)

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen

God morgen

De tre I-signaler i Grøndal/Flintholm stod lige til ombygningen af strækningen til Ringbanen, dog med normale baggrundsplader.

Hilsner Keld

Flintholm havde fra Lersøen tre I-signaler placeret side om side - ét for hver af de tre udgående strækninger -- i stedet for den forgreningsarm, der findes på nogle af nutidens signaler.

Hej,
det er vel den forgrening der hed Grøndal, her et sidebillede af de tre signaler hvor man bemærker at den mest lige togvej (mod Vanløse) har et hævet signal.

De tre I-signaler i Grøndal/Flintholm stod lige til ombygningen af strækningen til Ringbanen, dog med normale baggrundsplader.

Der var et tilsvarende engelsk-agtigt signal fra Frederiksberg til Flintholm, dog med det midterste signal hævet. Efter anlæg af Lindevang station hang det midt over perronen.

Baggrundspladen skyldes formentlig ombygningen ca. 1961 hvor signalet er blevet ombygget fra 4 (rød-grøn-gul-grøn) til 3 (grøn-rød-grøn) lanterner.

Mvh
Carsten Lundsten

Der var et tilsvarende engelsk-agtigt signal fra Frederiksberg til Flintholm, dog med det midterste signal hævet. Efter anlæg af Lindevang station hang det midt over perronen.

Baggrundspladen skyldes formentlig ombygningen ca. 1961 hvor signalet er blevet ombygget fra 4 (rød-grøn-gul-grøn) til 3 (grøn-rød-grøn) lanterner.

Mvh
Carsten Lundsten

Ja det var der:

[image]

Juni 1971, og det stemmer med at den mest lige togvej er den midterste, den mod Vanløse og der var der et fremskudt signal at vente. Der var stadig 4 lanterner i hvert signal i 1971.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Ja det var der:

Juni 1971, og det stemmer med at den mest lige togvej er den midterste, den mod Vanløse og der var der et fremskudt signal at vente. Der var stadig 4 lanterner i hvert signal i 1971.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Jeg mener vi tidligere har vendt det, men igen: Det at det ene af signalerne sidder højere end de andre havde ikke noget at gøre med at det var signal for den mest lige togvej, men at det var signalet for S-togene, idet det kunne komme til at se lidt rodet ud hvis et S-tog kørte på et af de andre signaler og forsøgte at køre på nogle af godsforbindelsessporene :-D . Så derfor denne tydeliggørelse af det ene signal. At det så også var den mest lige togvej er en anden sag.

Hilsen
Niels

Ja det var der:

Juni 1971, og det stemmer med at den mest lige togvej er den midterste, den mod Vanløse og der var der et fremskudt signal at vente. Der var stadig 4 lanterner i hvert signal i 1971.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Jeg mener vi tidligere har vendt det, men igen: Det at det ene af signalerne sidder højere end de andre havde ikke noget at gøre med at det var signal for den mest lige togvej, men at det var signalet for S-togene, idet det kunne komme til at se lidt rodet ud hvis et S-tog kørte på et af de andre signaler og forsøgte at køre på nogle af godsforbindelsessporene . Så derfor denne tydeliggørelse af det ene signal. At det så også var den mest lige togvej er en anden sag.

Hilsen
Niels

.
------------------------------------
.

Allerede ved mit påbegyndende medlemskab af DMJK (Dansk Modeljernbane Klub) i ca. 1951-52 fik jeg -som en del af kørselsinstruktionerne omkring anlægget på Nørrebro station- at vide, at at de hævede signal stod for den mest lige togvej gennem den pågældende station. Der blev anlægget forsynet med disse hævede signaler allerede fra opbygningen i løbet af krigsårene (påbegyndt april 1940).
[image]
DMJK, Nørrebro station, februar 1957. ---^
.
Hvorfor signalerne dengang blev bygget således ved jeg ikke (det var som nævnt før min tid), men jeg havde da bestemt ikke indtryk af, at man havde påtænkt kørsel med S-tog.

Netop denne "lige-togvej"-forklaring på det løftede signal var årsagen til optagelsen af efterfølgende foto. Her var pludselig en lejlighed for et foto fra virkeligheden.
[image]
DSB. Grøndal, 1. september 1957. Det hævede signal gælder for den mest lige togvej gennem stationen, men OGSÅ togvejen for S-togene S-togene til Vanløse.

DMJK´s signalanlæg på Nørrebro var tegnet af den senere afdelingsingeniør ved DSB´s signalvæsen, J. Steffensen, der vel nok har vidst en del derom. Måske har han ikke selv udført signalerne(?), men da givet vis været med i opbygningen og senere godkendelsen af dem.

Når man betænker, hvor meget materiale, der ligger rundt omkring i "de små hjem", så må der vel være en eller anden, der har noget på skrift fra den tid.

Tiden tillader mig ikke mere lige nu -- har jeg glemt noget må det komme senere. :-)
... og ja, --emnet har været oppe tidligere -- se ovenfor.

Erik V.
www.evp.dk

23794

Det var ovenstående tidligere indlæg jeg refererede til.

Hilsen
Niels

Ja det var der:

Juni 1971, og det stemmer med at den mest lige togvej er den midterste, den mod Vanløse og der var der et fremskudt signal at vente. Der var stadig 4 lanterner i hvert signal i 1971.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Jeg mener vi tidligere har vendt det, men igen: Det at det ene af signalerne sidder højere end de andre havde ikke noget at gøre med at det var signal for den mest lige togvej, men at det var signalet for S-togene, idet det kunne komme til at se lidt rodet ud hvis et S-tog kørte på et af de andre signaler og forsøgte at køre på nogle af godsforbindelsessporene . Så derfor denne tydeliggørelse af det ene signal. At det så også var den mest lige togvej er en anden sag.

Hilsen
Niels

.
------------------------------------

Hej Niels,

Godsringbanen er åbnet ca. 15. maj 1930, mens anlægsloven for S-banen blev vedtaget 26. april 1930, så signalplaceringen kan alene af den grund ikke have noget med S-togene at gøre, med mindre at det kan påvises, at signalerne er blevet ændret/flyttet sidenhen.

(Fortsættelse af ovenstående indlæg)

Er der blandt Herreværelsets læsere/seere, nogle der har fotos af "hævede" signaler på ikke-S-togsstrækninger ???

Hvis de i tråden viste, lidt afvigende, daglyssignaler måske er udtryk for en begyndelse med daglyssignaler og brugen af dem, kan de hævede signaler vel også være det. Her kunne S-banen, og måske især strækningen Frederiksberg-Vanløse-Hellerup vel være et fint afgrænset område. Strækningen blev jo også benyttet til forsøgskørsel med sideliggende tredieskinne (som DMJK´s 0-anlæg på Nørrebro station) til kørestrømmen på strækningen Godthåbsvej-Fuglebakken ( https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=13902 .
Instruktioner til personalet kunne vel også holdes indenfor et begrænset område.

Kan Thomas Boberg (eller andre) finde noget i gamle Meddelelser fra Generaldirektoratet).

Erik V.
www.evp.dk

Kan Thomas Boberg (eller andre) finde noget i gamle Meddelelser fra Generaldirektoratet)

Kære Erik

Jeg er - i anden anledning - ved at gennemgå ordresamlingen 1867- /Meddelelser fra Generaldirektoratet og vil holde øje med, om der nævnes noget om hævede signaler udenfor S-togsnettet. Den gennemgang tager dog meget lang tid og eventuelle læsere må væbne sig med tålmodighed.

Bedste hilsner

Thomas

Hej Thomas.

Tak for svar.

Jeg har ingen forventninger om, at Du skulle sidde og gennemtrawle samtlige "Meddelelser fra Generaldirektoratet"

Jeg ved ikke, hvad Du har selv, hvad Du ser/læser på biblioteker, eller om Du har et/nogle private "stikordsregistre" til at fremme løsningen på "næste problem". Kun ser jeg ofte, at Du hurtigt kan komme med fine henvisninger til nævnte meddelelser (Du var jo netop inde på "tredieskinnen" i et af dine indlæg).

Blot tænker jeg, at der må være (have været) noget på tryk / instruktionsmateriale, om såvel indførelsen af daglyssignalerne, som om indførelsen af de hævede signaler.

Det kunne måske også inspirere andre til at gå i tænkeboks ? Der synes da at være en vis interesse for emnet.

Der er da allerede i løbet af disse få dage kommet mange interessante fotos frem -- i mange tilfælde, som er taget i ganske andre anledninger. Kommer der ikke andre fotos frem, kunne det jo tyde på, at det er / aldrig blev andet end et lokalt tiltag.

Erik V.
www.evp.dk

Jeg har ingen forventninger om, at Du skulle sidde og gennemtrawle samtlige "Meddelelser fra Generaldirektoratet"

Kære Erik

Jeg er i forvejen ved at gennemtrawle materialet, så det er ingen problem at holde øje med, om der også står noget om de nævnte signaler.

Bedste hilsner

Thomas

(Fortsættelse af ovenstående indlæg)

Er der blandt Herreværelsets læsere/seere, nogle der har fotos af "hævede" signaler på ikke-S-togsstrækninger ???

Ja, Odense, fra jernbanekilder.dk.
[image]

Og Ringsted do. Her sidder det lavere signal for afvigende spor dog på en skråstillet baggrundsplade på signalet for det rette spor i stedet for på en separat plade.
[image]

Og endelig et sæt tidlige daglyssignaler på en station ved Godsforbindelsesbanen.
[image]

Godt billede! Og signalet helt til venstre udsender røgsignaler. Hvilket SR kapitel omhandler røgsignaler? :-D

............….det burde være alment kendt af især ældre pensionerede ansatte ved banerne og selvfølgelig entusiasterne, at dette signal med røg anvendes for at vise banepersonellet, at der er valgt en ny Generaldirektør :-) .

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det er også derfra at udtrykket "gået op i røg" stammer fra!

............….det burde være alment kendt af især ældre pensionerede ansatte ved banerne og selvfølgelig entusiasterne, at dette signal med røg anvendes for at vise banepersonellet, at der er valgt en ny Generaldirektør .

Burde det så ikke have været hvid røg ?

Duk og væk :-)

Godt billede! Og signalet helt til venstre udsender røgsignaler. Hvilket SR kapitel omhandler røgsignaler?

Hmm. Er det ikke bare Jernbanemuseets forbrændingsanstalt? :-P

Men der må vel være en grund til den varierende højde på signalerne?

(...)

Og Ringsted do. Her sidder det lavere signal for afvigende spor dog på en skråstillet baggrundsplade på signalet for det rette spor i stedet for på en separat plade.

(...)

.
-------------------------
.

Desværre har jeg ikke foto af det gamle hovedsignal for Grøndal, set mod syd (Vigerslev/Vanløse), men som det ses af mit foto af det fremskudte signal, er der tydelig, hævet angivelse af det mest lige / mindst krummende spor gennem stationen.

Ser vi på angivelserne i signalreglementet af 1944 (SIR), er der ingen forskel i højden på de to grene af baggrundspladen.

Ser vi til gengæld på det tilsvarende hovedsignal for indkørsel, er der ganske rigtigt en (må man vel erkende) mindre højdeforskel på den lodrette del af baggrundspladen (mest lige/mindst krumme spor) og den skrå del af pladen (for afvigende spor). Dette kan ses om dagen / i dagslys, men hvad med i mørke ???

Så kan pladehøjden vel egentlig ikke have den store betydning ? selvom det bemærkes/antydes i signalreglermentet.

Hvordan tolker man det hævede signal i DMJK i vore dage ?

Erik V.
www.evp.dk

År tilbage læste jeg i en lille instruktionsbog / -hæfte, vist noget i retning af "Instruks for Den elektriske Drift", formentlig udgivet ca. 1933-34.

Kunne det tænkes, at der er hjælp at hente dér ???

Er der nogen, der ligger inde med den / har adgang til et ekspl. af den ?

Hvis "vore problemer" ikke er omtalt dér, kunne det måske tænkes at være udsendt som et senere tillæg til, eller rettelse i dette skrift.

Erik V.
www.evp.dk

Godmiddag

Muligvis her?:

http://www.jernbanearkivalier.dk/dsb-eltog/index.htm

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej Steffen.

Tak for link - det ser godt ud. Jeg har lige set Din mail, men nu står den på L3 - Metro-Cityringen resten af eftermiddagen ;-)

Så er der lidt til aftenkaffen.

Hilsen / TAK,
Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juli---xxx-2019-3

God fornøjelse!

Ville selv have været derinde, men opdagede at man første kunne køre EFETER 1530-1600 og at der nok ville være fuldt pres på de første par timer uden mulighed for dette eller hint.
Så det bliver tirsdag jeg tager en tur rundt på MC

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: HVIS der skal være et lille surt opstød, KUNNE man da have ønsket åbning/kørsel væsentligt tidligere så også "flowet" kunne have være fordelt jævnt over dagen :-( .

God fornøjelse!

Ville selv have været derinde, men opdagede at man første kunne køre EFETER 1530-1600 og at der nok ville være fuldt pres på de første par timer uden mulighed for dette eller hint.
Så det bliver tirsdag jeg tager en tur rundt på MC

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: HVIS der skal være et lille surt opstød, KUNNE man da have ønsket åbning/kørsel væsentligt tidligere så også "flowet" kunne have være fordelt jævnt over dagen .

.
---------------------------
.

Ja, -- den ene dag i vel næsten århunderet, eller i det mindste årtiet, kunne man vel godt have vækket dronningen et par timer tidligere -- så kunne vi andre også have nået at se indvielsen i dagslys. Det blev ikke bedre af, at det blev regn på vejen ind til arrangementet.

--------

Nå, --med nogle ændringer i mit eget "program" lykkedes det da at se nogle af festlighederne. Til gengæld kom jeg ikke ud af stationerne, som ellers planlagt. Havde man først stået i kø 15-20 minutter for overhovedet at komme ned på perronen og med toget, så blev man indenfor hegnet. Resten må komme en anden dag, når "trykket" er gået af ballonen.

Nu til "Dagens indlæg" på hjemmesiden.

Erik V.
http://evp.dk/index.php?page=juli---xxx-2019-3

Og endelig et sæt tidlige daglyssignaler på en station ved Godsforbindelsesbanen.

Ligner Frederiksberg.

[image]

Juni 1971.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Den fine gamle signalpost som forsigtigt blev nedtaget med henblik på genopførsel på Jernbanemuseet. Sikringsanlægget - som havde stået i signalposten og som senere blev flyttet ned i stationskontoret - blev ligeledes afleveret til Jernbanemuseet. Gad vide hvad der er blevet af disse museumsgenstande - ligesom det øvrige indsamlede inventar fra andre nedlagte signal- og kommandoposter - som kunne anbringes i den genopførte signalpost ?

Sådan kan det gøres

Ikke Odense men Mulhouse

I filmen 'Altid ballade' fra 1955, der foregår omkring Nørrebro station i København, ses ganske kortvarigt dette AM-signal.

Dagslyssignalet ligner ikke nogen af de kendte typer fra den tid, men kan være en tidlig type fra S-banens indvielse i 1934, jeg synes bare ikke jeg er stødt på den udgave før.

Fra filmen 'Altid ballade' (Nordisk Film, 1955)

Et lignenende signal ses i Støvsugerbanden.

I filmen 'Altid ballade' fra 1955, der foregår omkring Nørrebro station i København, ses ganske kortvarigt dette AM-signal.

Dagslyssignalet ligner ikke nogen af de kendte typer fra den tid, men kan være en tidlig type fra S-banens indvielse i 1934, jeg synes bare ikke jeg er stødt på den udgave før.

Fra filmen 'Altid ballade' (Nordisk Film, 1955)

Et lignenende signal ses i Støvsugerbanden.

Hejsa,

Føljetonen fortsætter. Dette her har jeg ikke set før: en lampe øverst og tre på skrå nedenunder! Billedet er taget ved viadukten for Ryvangs Allé ved Ingeniørkasernen mellem Svanemøllen og Hellerup og er vist fra ca. 1975. Fotografen kendes ikke.

[image]

Det er et helt standard U-signal på S-banen. Rød øverst, grøn i midten og de to yderste er brandgule.

Tjek eventuelt Lundstens oversigt

Mvh
Lars

Det er et helt standard U-signal på S-banen. Rød øverst, grøn i midten og de to yderste er brandgule.

Tjek eventuelt Lundstens oversigt

Mvh
Lars

Hej Lars,

Det kan man bare se. Man lærer noget nyt hver dag, også det man hidtil har overset. :-) :-) :-) Også hvilke perioder denne type har været brugt/ikke brugt og hvorhenne. Måske derfor at jeg ikke kendte det. Tak for det. Signalet ved Ingeniørkasernen ser dog ud til at være fremstillet i 1930'erne.

Hej

De 2 gule lamper betyder Betinget stop.

[image]
Sakset fra Banedanmarks SR §6 side 43

Det blev indført på S-banen i begyndelsen af 70´erne, da HKT systemet blev introduceret.
Forenklet sagt betyder det:
Tog med virksom HKT må pacere signalet, hvis førerrumssignalet giver tilladelse til det.
Tog uden virksom HKT skal standse foran signalet.

I øjeblikket findes signalerne der kan vise Betinget stop, syd for Nordhavn trinbræt, som er ”overgangsstation” mellem det gamle signalsystem med ydre signaler og det nye signalsystem CBTC hvor alt vises i førerrumspanelet.

--
Hilsen Peter

Signalet bruges skam den dag i dag på S-banen. Alle hovedsignaler på S-banen har de 2 brandgule lamper på skrå. Hvornår man startede med dem, ved jeg ikke, men jeg vil tro det har været i forbindelse med i indførelsen af HKT systemet (rent gæt)

Go´morn

Er ikke helt sikker, men var der ikke et tilsvarende (signalbillede) ude ved Flintholm hvor godsforbindelsesbanen dengang gik til venstre (set mod S) under Vestbanen og rundt?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak