Ebeltoft

af NielsJ_Esbjerg, Esbjerg, 17/10 2019, 15:22 (1652 dage siden)

Her er et par billeder fra Ebeltoft, hvorfra banen gik til Trustrup. Den blev nedlagt i 1968, og den imponerende stationsbygning for enden af Jernbanegade er revet ned.

[image]

Her er fra stationens nord-ende (indkørselen), hvor drejeskiven ses.

[image]

Ebeltoft (henvisning +2 udsnit)

af UTJ, 17/10 2019, 16:44 (1652 dage siden) @ NielsJ_Esbjerg
redigeret af UTJ, 17/10 2019, 17:19

Her er et par billeder fra Ebeltoft, hvorfra banen gik til Trustrup. Den blev nedlagt i 1968, og den imponerende stationsbygning for enden af Jernbanegade er revet ned.

Fra KB's luftfotosamling: OD05121_011/1961 og OD06595_001/1964 ca.

Det ledte til et andet billede af banens åbne godsvogne som ikke ses så ofte på billeder:
[image] Udsnit af luftfoto AE_00304_001/Aero Express/KB-luftfotosamling, skønsvist dateret til 1932-1950 (!)

Det trænede øje falder strax i svime over PE- og PU-typer, som vist blev solgt i 1939/40.

Som igen leder til et billede fra 1953 som viser åbne godsvogne - så ikke alle PE-typerne (?) var solgt i 1939/40....medmindre nogle vil identificere dem som de gamle forkølede overlevere efter det store udsalg.
[image]Udsnit af luftfoto NO-0188b_01/Nowicos/KB-luftfotosamling, skønsvist dateret til 1932-1950 (!)

Hvorfor fra efter 1946? Der er en personvogn med hvælvet tag som passer til enten den moderniserede ETJ C 1 eller C 2, hvorfor det ikke er fra 1930'erne og der var ikke så mange civile flymanøvrer i perioden 1939-1946 (!), så 1953 er et glimrende bud. Den udsatte damper er vel også en af de gamle, måske nummer 4 (?).

Ebeltoft (henvisning +2 udsnit)

af Niels Munch, 17/10 2019, 18:24 (1652 dage siden) @ UTJ

[image]

Ikke alle vogne af PU-typen blev solgt. Vognen på drejeskivesporet med graven er ETJ Qb 25, som er en "PU", der blev lukket.

Personvognen på dette foto er ETJ C 2.

Virksomheden med skorstenen er i øvrigt A. Knudsens Læderfabrik a/s.

M.v.h.
Niels

Ebeltoft (henvisning +2 udsnit)

af Lars Rasmussen, 18/10 2019, 14:02 (1651 dage siden) @ UTJ

Det første billede må være ca. fra 1947. Den lange remise ses i sin første placering, og spor 4 med de mange åbne vogne optoges senest i 1948.
Det andet billede er fra 1953. Årstallet ses øverst i filmen, og det passer med, at den lange remise er blevet flyttet. På spor 2 ses både C1, C2 og længere oppe står M1. På kulgårdssporet må det være damplok nr. 4 qua taghætten. På det tomme remisespor står en af tagryttervognene B1-2. Sjovt nok er røghætterne på lokomotivremisen fjernet.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak