PIONÉR - kan sagkundskaben be- eller afkræfte

Hejsa,

I Danmarks Jernbanemuseums fotobunke ligger pt. nedenstående billede af entreprenørlokomotivet PIONÉR.

PIONÉRs ejerhistorie synes at være afklaret, men hvor og hvornår er billedet taget? Selv har jeg en formodning om, at det er ved anlægget af Københavns Godsbanegård, men det kan måske bekræftes ved hjælp af gravemaskinen i baggrunden.

Hvem ved noget?

[image]

Hej.
Lidt hurtigt. Det er ikke godsbanegården. Der var ingen udgravninger, da det var et lavt område, der blev fyldt op, og det var hovedsagelig Hans og Jørgen Larsen, der udførte det med jord fra Valby-gennemskæringen og kirkegården.
Men det kan være fra udgravningen til Østerport st. eller fra et eller andet af havnearbejderne , som Monberg udførte bl.a. ved Sydhavnen og Islands Brygge.
Datering kan jeg ikke sige, men 1910 fik det ny kedel, så måske kan det give et praj.

Hej.
Lidt hurtigt. Det er ikke godsbanegården. Der var ingen udgravninger, da det var et lavt område, der blev fyldt op, og det var hovedsagelig Hans og Jørgen Larsen, der udførte det med jord fra Valby-gennemskæringen og kirkegården.
Men det kan være fra udgravningen til Østerport st. eller fra et eller andet af havnearbejderne , som Monberg udførte bl.a. ved Sydhavnen og Islands Brygge.
Datering kan jeg ikke sige, men 1910 fik det ny kedel, så måske kan det give et praj.

Hej Peter,

Udgravningen til Østerport station passer jo ganske godt med, at PIONÉR er leveret i 1892. På fotoet ser lokomotivet ganske nyt ud, synes jeg, og der blev afgravet noget gammelt voldanlæg, hvilket harmonerer med jorden ved siden af lokoet. Islands Brygge er ligesom Gb opfyldt område, og det samme er Sydhavnen, vel bortset fra Frederiksholms Teglværk, hvor lergravene blev til havnebassiner. Jeg tror, at du har fået mig sat på sporet med Østerport, og jeg arbejder videre med en tese.

Billedet efterlyst i Signalposten 5/1970 med svar i 6/1970: "Alfred Hansen, Århus fortæller: (forkortet) Jung 1910 fab.nr 1591, 1910-13 N C Monberg, foto Københavnsområdet slutningen 1911 (hvor vides dog ikke), gravemaskinen bygget af V Foster & Co, England. Med disse oplysninger går billedet tilbage til Jernbanemuseet."

Jeg har for ca 30 år siden set foto af lokomotiv "Pioner", sandsynligvis samme lokomotiv, i Lokalhistorisk Arkiv, Kerteminde.

Billedet efterlyst i Signalposten 5/1970 med svar i 6/1970: "Alfred Hansen, Århus fortæller: (forkortet) Jung 1910 fab.nr 1591, 1910-13 N C Monberg, foto Københavnsområdet slutningen 1911 (hvor vides dog ikke), gravemaskinen bygget af V Foster & Co, England. Med disse oplysninger går billedet tilbage til Jernbanemuseet."

Jeg har for ca 30 år siden set foto af lokomotiv "Pioner", sandsynligvis samme lokomotiv, i Lokalhistorisk Arkiv, Kerteminde.

Hej Erik,

Oplysningerne er så af en eller anden grund ikke blevet påført billedet i 1970, så derfor dukker det op på ny som en trold af en æske. På fotoet står: Chr. Holms, Griffenfeldtsgade. Arbejdshold v. "Pionér".I Kraks vejviser kan jeg ikke finde nogen Chr. Holms i Griffenfeldtsgade 1911, men han kan jo have boet på værelse hos nogen. Alfred Hansens "Jung 1920" må vel så blot være den nye kedel. Jeg takker (også på museets vegne) mange gange for dine informationer.

Hej igen,

I Kraks vejviser kunne jeg ikke finde nogen "Chr. Holms" i Griffenfeldtsgade i 1911. Derimod bor der i 1893 en litograf "Holm S C" i Griffenfeldtsgade 22, 2. sal. En litograf beskæftiger sig jo med billeder, så det kan være ham. Efternavnet "Holms", som står på fotoets bagside, har jeg aldrig set før, så der kan været rodet rundt i navnet "S. Chr. Holm". Litograf Holm forsvinder fra Griffenfeldtsgade 22 i 1898, så jeg synes med rimelighed, at det kan antages, at fotografiet er fra perioden 1892-1898. Det kan selvfølgelig være taget/ejet af en anden Holm i Griffenfeldtsgade på et senere tidspunkt i historien, men som sagt ser lokomotivet temmelig nyt ud på billedet. Er der noget der taler for, at det er den nye kedel, der ses på fotoet? Og hvor kommer årstallet 1911 fra? Det står som sagt ikke på fotoet.

[image]
[image]

Hej Morten

Han flytter til Korsgade og flytter tilbage til Griffenfeldsgade 36 i 1906.

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-407771

Politiets registerblade.

mvh
-ivar

Hej Morten

Han flytter til Korsgade og flytter tilbage til Griffenfeldsgade 36 i 1906.

https://www.kbharkiv.dk/sog-i-arkivet/sog-i-indtastede-kilder#/post/17-407771

Politiets registerblade.

mvh
-ivar

Hej ivar,

Tak skal du have. :-) Jeg kender godt Politiets Registerblade men var ikke kvik nok til at tjekke der. Så er er vi jo desværre ret lige vidt med hensyn til dateringen. :-|

Hej igen

Familien bor stadig i Griffenfeldsgade 36 i 1911

https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?bsid=65227#65227,12583375

mvh
-ivar

Billedet efterlyst i Signalposten 5/1970 med svar i 6/1970: "Alfred Hansen, Århus fortæller: (forkortet) Jung 1910 fab.nr 1591, 1910-13 N C Monberg, foto Københavnsområdet slutningen 1911 (hvor vides dog ikke), gravemaskinen bygget af V Foster & Co, England.

Hej igen,

Hvis der kun har været én gravemaskine af denne type i drift i Danmark, så er det den samme gravemaskine, der ses på dette foto, som jf. tekst under foto viser: Engelsk Gravemaskine ved Frihavnsbanen, 18. sep. 1894. (Kbhbilleder.dk)

[image]
[image]

Hej.

Selv om Peter har svaret, og jeg ikke kan tilføje noget, kan oplistningen her nok indskrænke mulighederne for et fotosted og en tid.

Billedet er næppe fra Frihavnen, da denne udgravedes i en grube på havbunden, men der skulle også tilkøres jord blandt andet fra voldafgravningen, og ved Svanemøllen var der også bakker, der kunne graves af. Denne jord kørtes med tipvognstog. Der blev ud over udgravning af havnebassin og afgravning af fyldjord også bygget jernbaneforbindelse til Frihavnen. Ved hele arbejdet var en halv snes lokomotiver i sving, og det var der også, da godsbanegården skulle anlægges. Sjovt nok ses N. C. Monberg (den gamle Monberg) ikke blandt entreprenørerne i det joint venture, der stod for Frihavnen, men hans lokomotiver deltog. Havde han en underentreprise? En for veksling med senere arbejder har også været på tale, men mon ikke Monbergs maskiner var med også ved frihavnen. på en eller anden måde?

Alfred Hansen havde samarbejdspartnere: Holger Jørgensen, Svend Jørgensen, og sikkert her James Steffensen.

Hans angivelser af gravemaskinens fabrikat er leverandøren ikke enig i. Vang i Hellerup havde leveret gravemaskinen i Slagelse, (se Mortens sidste indlæg om nuttede maskiner) Hen leverede også to til Frihavnen, og ved godsbanegården (Valby Bakke mv.) var der to. Vang angiver den britiske fabrik Whitaker som leverandør af maskinerne. Fra Frihavnen kendes dog andre maskiner også, så Alfred kan godt have ret alligevel, men næppe her.

I indlægget om det nuttede fra Slagelse lovede jeg noget mere stof, men jeg arbejder stadig på sagen, der er svulmet for mig. Reserchen er løbet fra mig.

Men til sagen:

Mvh. BH.

Jung 129/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Minør.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1910 - 13 Udvidelse af Østerport Station for N. C. Monberg.
1913 - 16 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1916 - 17 Hensat nedbrudt i Reykjavik for N. C. Monberg.
1917 - Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1975? Visse dele fjernet til reparation af Pioner.
19?? Opsat som Denkmal på Havnen i Reykjavik.
Bemærkninger
Leveret 19.05.1892 til R. Dolberg, Rostock. Allerede 1894 stod lokomotivet på havnen.

Jung 130/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Pioner.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1898 - 1902 Formentlig i København for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1591/1910.
1913 - 17 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1917 - 20 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1920 - 22 Anlæg af 2. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1922 - 25 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1925 - 28 Anlæg af 3. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1928 - 61 Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1961 - 62 Udstillet i anledning af Reykjaviks 175 års byjubilæum.
1962 - 75 Udstillet udendørs på museet Árbær.
1975 - Udstillet indendørs på museet Árbær.
Bemærkninger
Leveret 03.06.1892 til R. Dolberg, Rostock. 3. etape af Reykjavik Havn var anlæg af Dampskibsbroen. 1961 - 62 var det formentlig udstillet på havnen? Der stod blot som stedsangivelse angivet udstillingsområdet. Lokomotivet skulle være køreklart, og der var planer om en museumsbane. Denne er nok stillet i bero. Maskinen er ikke mere på Árbær men kommet tilbage til sit skur på havnen. Den skulle stadig være køreklar, idet den skulle være smurt ind i konserverende fedt?

Hej.

Selv om Peter har svaret, og jeg ikke kan tilføje noget, kan oplistningen her nok indskrænke mulighederne for et fotosted og en tid.

Billedet er næppe fra Frihavnen, da denne udgravedes i en grube på havbunden, men der skulle også tilkøres jord blandt andet fra voldafgravningen, og ved Svanemøllen var der også bakker, der kunne graves af. Denne jord kørtes med tipvognstog. Der blev ud over udgravning af havnebassin og afgravning af fyldjord også bygget jernbaneforbindelse til Frihavnen. Ved hele arbejdet var en halv snes lokomotiver i sving, og det var der også, da godsbanegården skulle anlægges. Sjovt nok ses N. C. Monberg (den gamle Monberg) ikke blandt entreprenørerne i det joint venture, der stod for Frihavnen, men hans lokomotiver deltog. Havde han en underentreprise? En for veksling med senere arbejder har også været på tale, men mon ikke Monbergs maskiner var med også ved frihavnen. på en eller anden måde?

Alfred Hansen havde samarbejdspartnere: Holger Jørgensen, Svend Jørgensen, og sikkert her James Steffensen.

Hans angivelser af gravemaskinens fabrikat er leverandøren ikke enig i. Vang i Hellerup havde leveret gravemaskinen i Slagelse, (se Mortens sidste indlæg om nuttede maskiner) Hen leverede også to til Frihavnen, og ved godsbanegården (Valby Bakke mv.) var der to. Vang angiver den britiske fabrik Whitaker som leverandør af maskinerne. Fra Frihavnen kendes dog andre maskiner også, så Alfred kan godt have ret alligevel, men næppe her.

I indlægget om det nuttede fra Slagelse lovede jeg noget mere stof, men jeg arbejder stadig på sagen, der er svulmet for mig. Reserchen er løbet fra mig.

Men til sagen:

Mvh. BH.

Jung 129/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Minør.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1910 - 13 Udvidelse af Østerport Station for N. C. Monberg.
1913 - 16 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1916 - 17 Hensat nedbrudt i Reykjavik for N. C. Monberg.
1917 - Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1975? Visse dele fjernet til reparation af Pioner.
19?? Opsat som Denkmal på Havnen i Reykjavik.
Bemærkninger
Leveret 19.05.1892 til R. Dolberg, Rostock. Allerede 1894 stod lokomotivet på havnen.

Jung 130/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Pioner.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1898 - 1902 Formentlig i København for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1591/1910.
1913 - 17 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1917 - 20 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1920 - 22 Anlæg af 2. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1922 - 25 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1925 - 28 Anlæg af 3. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1928 - 61 Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1961 - 62 Udstillet i anledning af Reykjaviks 175 års byjubilæum.
1962 - 75 Udstillet udendørs på museet Árbær.
1975 - Udstillet indendørs på museet Árbær.
Bemærkninger
Leveret 03.06.1892 til R. Dolberg, Rostock. 3. etape af Reykjavik Havn var anlæg af Dampskibsbroen. 1961 - 62 var det formentlig udstillet på havnen? Der stod blot som stedsangivelse angivet udstillingsområdet. Lokomotivet skulle være køreklart, og der var planer om en museumsbane. Denne er nok stillet i bero. Maskinen er ikke mere på Árbær men kommet tilbage til sit skur på havnen. Den skulle stadig være køreklar, idet den skulle være smurt ind i konserverende fedt?

Hej Bent,

Billedet af gravemaskinen alene er fra anlægget af Frihavnsbanen, som - til orientering for andre - er DSB-strækningen fra Nørrebro via Svanemøllen til Østerport og derfra sportilslutning til Frihavnen. Billedet fra Københavns Museum (gravemskinen alene) er under billedkant udtrykkeligt beskrevet med "anlæg af Frihavnsbanen" og dato. Gravemaskinen ses på begge billeder, som derfor snildt begge kan være taget ved dette baneanlæg, hvor der er ret dybe gennemskæringer ved Svanemøllen, som du skriver. Men lokobilledet kan naturligvis også være taget 1898-1902. Jeg synes blot, at lokoet ser så nyt ud på fotoet, at billedet kan være taget kort efter leveringen dvs. ved anlægget af Frihavnsbanen, hvor også gravemaskinen beviseligt blev benyttet. Fandtes der mere end ét eksemplar af dette gravemaskinefabrikat i Danmark?

Hej.
I dagbladet "København" 2-8-1893 er der en beskrivelse af Hoffmann & Gunnarson's arbejde i Nordre Frihavnsbassin.
Her nævnes at man kører med to lokomotiver, nr. 129 og nr. 130, men intet om fabrikatet.
Det kan være Jung, men der er også andre muligheder. Der nævnes heller ingen navne på lokomotiverne.
-
I 1901-1902 var Jung 130/1892 i Odense for N. C. Monberg ved arbejdet på Odense Kanal, og her er navnet angivet som PIONER.

Hej.

Frihavnsanlægget er nok en tilsnigelse, men det var dét vore forgængere, de gamle nu afdøde pionerforskere, angav.

Jeg forsker stadig, og jeg har lige nærstuderet nogle billeder, der skulle være udgravning af Østre bassin i Søndre Frihavn, men i baggrunden bag gravesmaskinen stod træer. De er ikke almindeligt på havbunden. De gamle forskere antog billedgiveren, den gamle lokomotivførers bestemmelse, og han har givetvis deltaget i omtalte udgravning, men har har også deltaget i andet, som han har glemt!

Frihavnen anlagdes af Werner, Winkel, Madsen, Glud og Johannsen, men N. C. Monberg nævnes ikke. Nogle af hans maskiner havde også en anden sporvidde, så helt givet, at han har været beskæftiget med andre anlæg i forbindelse med anlæg af Frihavnen! Og i øvrigt de efterfølgende arbejder med voldsløjfning, Østerport-anlæg, Kystbane udbygning mv.

Jeg tror efterhånden, at vi roligt kan trække Monberg fra selve Frihavnen! Det gælder også hans lokomotiv Sappeur, der stadig kaldes Jessie i ældre kilder.

Jo, der er nok at redde ud, og det tager tid.

Mvh. BH.

Hej.

Angående gravemaskinen. Ja. Agenten, Vang, Hellerup angiver, at interesserede kan se fire maskiner i drift.

Mvh. BH.

Hej igen.

Selv om tingene langsomt begynder i den ene ende at falde på plads, så breder forvirringen sig i den anden ende!

I et Mortens indlæg vistes en gravemaskine med ske. Sådan hedder denne type gravetinges vist - i modsætning til grab, skovl og slæbeskovl og spande (på kæde.) Maskinen havde skråt tag og lige skorsten. Maskinen er påstået britisk af fabrikat Whitaker ud fra annoncer om fire sådanne i sving ved anlægget. Også ved Slagelse var en sådan i sving. Se Mortens billede en hel side omme i et indlæg om et anlæg ved Slagelse. Søg på nuttet.Maskinen på slagelsebilledet har samme ske, men vandret tag og en fin britisk skorsten med krave!

Det er dog stadig sandsynligt at Pioner på Mortens billede her er i gang med anlæg af Frihavnsbanen, idet maskinen ser ret ny ud.

Så lidt forvirring. Her er et foto, der af billedgiveren er tekstet udgravning af Søndre Frihavnsbassin. Det er det helt givet ikke, da der er træer i baggrunden. Maskinen er Sappeur også en af Monbergs, idet navnet, hvis det ellers havde være stavet rigtigt, også betød Pioner. Vi er jo i den nationalmillitaristske periode, hvor Estrup og hans godsejere sad på magten. Monberg havde en fin titel, så han var med på vognen, hvad han afspejlede i sit navnevalg til lokomotiverne.

Hvis billedet nedenfor her ikke er udgravning af Søndre Frihavnsbassin, så kan det jo være anlæg af Frihavnsbanen, der var Monbergs entreprise. Maskinen, Sappeur havde kun 800 mm sporvidde, hvor navnebroderen Pioner havde 900 mm. Både Mortens og "mit" kan næppe være fra samme anlæg. Er "mit" billede så fra en senere voldafgravning?

En gravemaskine af samme type deltog i følge andre fotos i udgravning af Frihavnen. I øjeblikket kan jeg ikke se op og ned på redeligheden. [image]

Med venlig hilsen BH.

Hej igen.

Selv om tingene langsomt begynder i den ene ende at falde på plads, så breder forvirringen sig i den anden ende!

I et Mortens indlæg vistes en gravemaskine med ske. Sådan hedder denne type gravetinges vist - i modsætning til grab, skovl og slæbeskovl og spande (på kæde.) Maskinen havde skråt tag og lige skorsten. Maskinen er påstået britisk af fabrikat Whitaker ud fra annoncer om fire sådanne i sving ved anlægget. Også ved Slagelse var en sådan i sving. Se Mortens billede en hel side omme i et indlæg om et anlæg ved Slagelse. Søg på nuttet.Maskinen på slagelsebilledet har samme ske, men vandret tag og en fin britisk skorsten med krave!

Det er dog stadig sandsynligt at Pioner på Mortens billede her er i gang med anlæg af Frihavnsbanen, idet maskinen ser ret ny ud.

Så lidt forvirring. Her er et foto, der af billedgiveren er tekstet udgravning af Søndre Frihavnsbassin. Det er det helt givet ikke, da der er træer i baggrunden. Maskinen er Sappeur også en af Monbergs, idet navnet, hvis det ellers havde være stavet rigtigt, også betød Pioner. Vi er jo i den nationalmillitaristske periode, hvor Estrup og hans godsejere sad på magten. Monberg havde en fin titel, så han var med på vognen, hvad han afspejlede i sit navnevalg til lokomotiverne.

Hvis billedet nedenfor her ikke er udgravning af Søndre Frihavnsbassin, så kan det jo være anlæg af Frihavnsbanen, der var Monbergs entreprise. Maskinen, Sappeur havde kun 800 mm sporvidde, hvor navnebroderen Pioner havde 900 mm. Både Mortens og "mit" kan næppe være fra samme anlæg. Er "mit" billede så fra en senere voldafgravning?

En gravemaskine af samme type deltog i følge andre fotos i udgravning af Frihavnen. I øjeblikket kan jeg ikke se op og ned på redeligheden.

Med venlig hilsen BH.

Hej Bent,

Ja, det er en redelighed. Nu var der rent faktisk træer i udkanten af Frihavnanlægget, og gravemaskinen ses på flere anlægsfotos herfra. Det et rimeligt veldokumenteret anlæg rent fotomæssigt, og på Kbhbilleder.dk ligger der rigeligt at se på, men det ved du nok allerede.

Jeg tror ikke, at vi kan nå frem til en definitiv konklusion på baggrund af de foreliggende oplysninger, men måske dukker der senere et foto op med en mere præcis tekst påført. Ofte blev der jo lavet flere ens kopier af samme plade. Så jeg stiller billedet lidt i bero indtil videre.

Tak for hjælpen indtil nu. I er bare tip top! :-) :-) :-)

Hej.

Ja, som jyde mangler jeg lokalkendskab. Jeg overvejede i nat at søge et målebordsblad med højdekurver på. Det ville nok hjælpe, men jeg har ti bolde i luften, og mænd kan i følge kvinder ikke tygge tyggegummi og gå ned ad en trappe samtidig (multitarske.)

Jeg hænger mig stadig i, at det viste foto med den store gravemaskine ikke viser arbejder udført af entreprenørkonsortiet, og sporvidden passe ikke med konsortiets. Derfor burde det være et separat arbejde.

Jeg ser stadig hen til at studere flere foto fra lageret og håber på, at de bringer afklaring og ikke giver endnu flere problemer!

Mvh. BH.

Hej.

Selv om Peter har svaret, og jeg ikke kan tilføje noget, kan oplistningen her nok indskrænke mulighederne for et fotosted og en tid.

Billedet er næppe fra Frihavnen, da denne udgravedes i en grube på havbunden, men der skulle også tilkøres jord blandt andet fra voldafgravningen, og ved Svanemøllen var der også bakker, der kunne graves af. Denne jord kørtes med tipvognstog. Der blev ud over udgravning af havnebassin og afgravning af fyldjord også bygget jernbaneforbindelse til Frihavnen. Ved hele arbejdet var en halv snes lokomotiver i sving, og det var der også, da godsbanegården skulle anlægges. Sjovt nok ses N. C. Monberg (den gamle Monberg) ikke blandt entreprenørerne i det joint venture, der stod for Frihavnen, men hans lokomotiver deltog. Havde han en underentreprise? En for veksling med senere arbejder har også været på tale, men mon ikke Monbergs maskiner var med også ved frihavnen. på en eller anden måde?

Alfred Hansen havde samarbejdspartnere: Holger Jørgensen, Svend Jørgensen, og sikkert her James Steffensen.

Hans angivelser af gravemaskinens fabrikat er leverandøren ikke enig i. Vang i Hellerup havde leveret gravemaskinen i Slagelse, (se Mortens sidste indlæg om nuttede maskiner) Hen leverede også to til Frihavnen, og ved godsbanegården (Valby Bakke mv.) var der to. Vang angiver den britiske fabrik Whitaker som leverandør af maskinerne. Fra Frihavnen kendes dog andre maskiner også, så Alfred kan godt have ret alligevel, men næppe her.

I indlægget om det nuttede fra Slagelse lovede jeg noget mere stof, men jeg arbejder stadig på sagen, der er svulmet for mig. Reserchen er løbet fra mig.

Men til sagen:

Mvh. BH.

Jung 129/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Minør.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1910 - 13 Udvidelse af Østerport Station for N. C. Monberg.
1913 - 16 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1916 - 17 Hensat nedbrudt i Reykjavik for N. C. Monberg.
1917 - Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1975? Visse dele fjernet til reparation af Pioner.
19?? Opsat som Denkmal på Havnen i Reykjavik.
Bemærkninger
Leveret 19.05.1892 til R. Dolberg, Rostock. Allerede 1894 stod lokomotivet på havnen.

Jung 130/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Pioner.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1898 - 1902 Formentlig i København for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1591/1910.
1913 - 17 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1917 - 20 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1920 - 22 Anlæg af 2. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1922 - 25 Godskørsel på Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1925 - 28 Anlæg af 3. etape af Reykjavik Havn for Havnestyrelsen.
1928 - 61 Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1961 - 62 Udstillet i anledning af Reykjaviks 175 års byjubilæum.
1962 - 75 Udstillet udendørs på museet Árbær.
1975 - Udstillet indendørs på museet Árbær.
Bemærkninger
Leveret 03.06.1892 til R. Dolberg, Rostock. 3. etape af Reykjavik Havn var anlæg af Dampskibsbroen. 1961 - 62 var det formentlig udstillet på havnen? Der stod blot som stedsangivelse angivet udstillingsområdet. Lokomotivet skulle være køreklart, og der var planer om en museumsbane. Denne er nok stillet i bero. Maskinen er ikke mere på Árbær men kommet tilbage til sit skur på havnen. Den skulle stadig være køreklar, idet den skulle være smurt ind i konserverende fedt?

Hej Bent,

Billedet af gravemaskinen alene er fra anlægget af Frihavnsbanen, som - til orientering for andre - er DSB-strækningen fra Nørrebro via Svanemøllen til Østerport og derfra sportilslutning til Frihavnen. Billedet fra Københavns Museum (gravemskinen alene) er under billedkant udtrykkeligt beskrevet med "anlæg af Frihavnsbanen" og dato. Gravemaskinen ses på begge billeder, som derfor snildt begge kan være taget ved dette baneanlæg, hvor der er ret dybe gennemskæringer ved Svanemøllen, som du skriver. Men lokobilledet kan naturligvis også være taget 1898-1902. Jeg synes blot, at lokoet ser så nyt ud på fotoet, at billedet kan være taget kort efter leveringen dvs. ved anlægget af Frihavnsbanen, hvor også gravemaskinen beviseligt blev benyttet. Fandtes der mere end ét eksemplar af dette gravemaskinefabrikat i Danmark?

Hejsa og hu-hej-hvor-det-går,

Her er Pionér igen, denne gang i august 1896. På tipvognen står der, så vidt jeg kan tyde: A&M 87.

[image]
[image]

I listen er der da vist ikke nogen angivelser for 1896.

Jung 129/1892. 900 mm. 29,3 m². 80 hk. Navn: Minør.
1892 Leveret via Dolberg, Rostock til N. C. Monberg, København.
1892 – 94 Anlæg af Frihavnen for N. C. Monberg.
1910 Ny kedel, Jung 1592/1910.
1910 - 13 Udvidelse af Østerport Station for N. C. Monberg.
1913 - 16 Anlæg af havnen i Reykjavik, Island for N. C, Monberg.
1916 - 17 Hensat nedbrudt i Reykjavik for N. C. Monberg.
1917 - Hensat i materieldepot på havnen for Havnestyrelsen.
1975? Visse dele fjernet til reparation af Pioner.
19?? Opsat som Denkmal på Havnen i Reykjavik.
Bemærkninger
Leveret 19.05.1892 til R. Dolberg, Rostock. Allerede 1894 stod lokomotivet på havnen.

[image]