Tender til D 825 - Jernbanehistorisk forum

Hej

Tenderen til D 825 er fra D 820, hvornår er den byttet ?

Kære Michael

Nuværende ejere har fået Reparationsbogen i sin tid fra DSB Museumstog og deri BØR informationer om evt. tenderbytte stå. Om man samtidig fik flere papirer ved jeg ikke noget om. I Reparationsbogen står om tenderne enten -i ældre dage - i afsnittet og lokomotiv og tender og i nyere tid i et selvstændigt afsnit for tenderen.

Jeg har stående, at D 825 den 24. februar 1947 fik tenderen fra D 826. Det giver lidt flere muligheder at more sig med :-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steffen

Har naturligvis tjekket Reparationsbogen meget nøje, men ikke fundet svaret der !

Kære Michael

Så kan jeg nok ikke hjælpe mere, med mindre der et og andet stemplet ind i tenderen med at det ER fra omtalte loko. Mine tidligere info, vedr. 820 stammer fra tidligere leder af DSB museumstog i et notat, men det var jo før vi begyndte at interesserer os for KILDER.
Så vi kan KUN lære, at nyudgivelser ikke er noget jernbanehistorisk værd, med mindre der er kildeangivelser og noter!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Så vi kan KUN lære, at nyudgivelser ikke er noget jernbanehistorisk værd, med mindre der er kildeangivelser og noter!!

Det er desværre fuldstændig korrekt. Er selv kold og kynisk begyndt at sortere i anskaffelsen af nyt på den konto.

Mvh
Claus

Kære Claus
Så kan du jo godt smide mange værker af vore to fremmeste historikere Ole Feldbæk og Tage Kaarsted på møddingen!
Her taler vi om vigtige værker om Danmarks historie og ikke ganske ligegyldige småtingsværker om en forsvindende del af dansk trafikhistorie og kun af interesse for nogle yderst få pedanter.
vh
Lars

Kritikken mht kildehenvisninger kommer jo fra de usikre skribenter som enten kun kan afskrive eller mangler den nødvendige forståelsesramme for at kunne udlede en sammenhæng. Det er vist kun i retssager og til akademisk merit at henvisninger er nødvendigt. Og da heller ikke flere end tilstrækkeligt.

Kære alle

Jeg må så med stolthed, på grund af ovenstående citater fra mindst to ”anti kilde/note skribenter” meddele, at jeg er en usikker skribent, der enten kun kan afskrive eller mangler den nødvendige forståelsesramme for at kunne udlede en sammenhæng.

Så er man advaret hvis man skulle få fat – af vanvare – i noget jeg er ophavsmand til eller en del af :-) . Og så er jeg begyndt at anvende et noteværk ikke for at genere læserne, men for at andre eventuelt kan få glæde af disse, hvis man selv ønsker at fordybe sig mere.

I øvrigt er jeg ikke bange for at svare folk på deres spørgsmål rimeligt stillet her på siderne, hvis det er muligt. Det er for nemt bare at henvise til et bibliotek eller forhandler. Kunne få den tanke at man er bange for at miste bibliotekspenge? ;-) ;-)

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære alle

Jeg må så med stolthed, på grund af ovenstående citater fra mindst to ”anti kilde/note skribenter” meddele, at jeg er en usikker skribent, der enten kun kan afskrive eller mangler den nødvendige forståelsesramme for at kunne udlede en sammenhæng.

Så er man advaret hvis man skulle få fat – af vanvare – i noget jeg er ophavsmand til eller en del af . Og så er jeg begyndt at anvende et noteværk ikke for at genere læserne, men for at andre eventuelt kan få glæde af disse, hvis man selv ønsker at fordybe sig mere.

I øvrigt er jeg ikke bange for at svare folk på deres spørgsmål rimeligt stillet her på siderne, hvis det er muligt. Det er for nemt bare at henvise til et bibliotek eller forhandler. Kunne få den tanke at man er bange for at miste bibliotekspenge?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Stop-stop! Sådan en tone og sådan et indlæg hører ikke hjemme i dette venskabelige, kollegiale og ædle forum - uanset hvor fornærmet (tøse- eller berettiget …) man måtte være. Jeg må på det bestemteste henvise til "det muntre køkken" i det almene naboforum eller til Drehscheibe Online (hvis det skal gå virkelig hårdt til).

På forhånd tak!

/LH

Kære alle

Jeg må så med stolthed, på grund af ovenstående citater fra mindst to ”anti kilde/note skribenter” meddele, at jeg er en usikker skribent, der enten kun kan afskrive eller mangler den nødvendige forståelsesramme for at kunne udlede en sammenhæng.

Så er man advaret hvis man skulle få fat – af vanvare – i noget jeg er ophavsmand til eller en del af . Og så er jeg begyndt at anvende et noteværk ikke for at genere læserne, men for at andre eventuelt kan få glæde af disse, hvis man selv ønsker at fordybe sig mere.

I øvrigt er jeg ikke bange for at svare folk på deres spørgsmål rimeligt stillet her på siderne, hvis det er muligt. Det er for nemt bare at henvise til et bibliotek eller forhandler. Kunne få den tanke at man er bange for at miste bibliotekspenge?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Stop-stop! Sådan en tone og sådan et indlæg hører ikke hjemme i dette venskabelige, kollegiale og ædle forum - uanset hvor fornærmet (tøse- eller berettiget …) man måtte være. Jeg må på det bestemteste henvise til "det muntre køkken" i det almene naboforum eller til Drehscheibe Online (hvis det skal gå virkelig hårdt til).

På forhånd tak!

/LH

Hejsa,

Det er en TOTAL misforståelse, at noteapparatet kun er opfundet for, at man kan genere sine læsere (hvor ædelt et formål dette end måtte være) eller smykke sig med (pseudo-)akademiske fjer - eller det modsatte. Personligt er jeg begyndt at arbejde med elektronisk noteapparat for at hjælpe MIG SELV (som er den, det altid primært drejer sig om) med at holde styr på meget store mængder kilder, hvilket hurtigt viste sig at være en BETYDELIG lettelse i mit arbejde. Det er lækkert, at man til hver en tid kan gå tilbage og se, hvorfra en given oplysning stammer, især når manuskriptet er større end 3-400 sider. Noteapparatet giver simpelthen én et godt overblik i skriveprocessen. Så kan man lade det være op til udgiveren, om hen synes, at det er værd også at trykke noteapparatet. Dette tror jeg mellem år og dag snildt kan have været tilfældet med højt estimerede forskeres værker, som kun de færrested ved, hvorvidt der er anvendt noteapparat til eller ej; det fremgår jo ikke af den trykte bog, hvis den ikke indeholder noter, og så havde forfatterne i øvrigt ofte et solidt navn at falde tilbage på.

Kære L.H.

Tror lige at du skal rette skytset mod nogle tidligere indlæg først!!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Hej
Det almene naboforum
Hvad er det for et forum ?
Vh
Bent Larsen

Det var ikke personligt og ikke møntet på dig. Jeg vil gernefortælle om eksempler bilateralt en passende dag, men vær forberedt på at de intet har med dig at gøre :-)
Jeg har intet mod noter, henvisninger og kildeangivelser, men vil blot mene at hverken forekomsten eller fraværet berettiger til at desavouere en skribent. Citater er i øvrigt ofte et effektivt middel i videreformidlingen af en forståelsesramme. Bedste hilsener

UTJ, "Alles Klar" :-) :-)

Med venlig hilsen
Steffen DResler

Hvis man vil skrive historie på videnskabeligt niveau, er der ingen vej uden om kildehenvisninger.

I andre sammenhænge - for eksempel indlæg her i forum - så har jeg det sådan, at jo mere overraskende, kontroversiel og revolutionerende en oplysning er, jo mere nysgerrig bliver jeg efter at få oplyst kilden.

Det er da meget naturligt, ikke sandt?

Bedste hilsner

Sådan er det jo :-)

Jeg er absolut ikke modstander af henvisninger mv, men mener ikke man skal desavouere andre fordi der ikke er noter inkluderet.

Hvis man vil skrive historie på videnskabeligt niveau, er der ingen vej uden om kildehenvisninger.

I andre sammenhænge - for eksempel indlæg her i forum - så har jeg det sådan, at jo mere overraskende, kontroversiel og revolutionerende en oplysning er, jo mere nysgerrig bliver jeg efter at få oplyst kilden.

Det er da meget naturligt, ikke sandt?

Bedste hilsner

Absolut.

Gode hilsner
Morten

De bemeldte herrer var nok ikke kommet så langt, hvis deres eneste argument har været: "Du må tro mig på mit ord".

Så vi kan KUN lære, at nyudgivelser ikke er noget jernbanehistorisk værd, med mindre der er kildeangivelser og noter!!

Det er desværre fuldstændig korrekt. Er selv kold og kynisk begyndt at sortere i anskaffelsen af nyt på den konto.

Mvh
Claus

Mit "opstød" kom pga. en jernbanebog der er udkommet her i nyere tid (vil ikke nævne den). Havde jeg vidst det jeg vidste efter at have læst bogen, så var den ganske enkelt ikke blevet købt.

Alle forfattere her i forummet er der overhovedet intet at udsætte på, og ville slet ikke have undværet nogen af værkerne herfra.

Mvh
Claus

Kære Steffen

Hermed Link til billede af fabriks pladen på tenderen, taget i Køge i 1978. (Fabriks pladerne efterlyses forøvrigt).

Og et par billeder af tenderen i Aalborg.

[image]

Kære Michael

Ja, der er sq da noget dér, der lige skal undersøges :-) Der er åbenbart nogle detaljer jeg lige skal have fat i m.h.t. OGSÅ tenderplader. Men det passer jo med 820! Det er der vist ikke noget at komme efter lige der. ;-)
Jeg er lidt "rundforvirret" m.h.t. fabriksplader??? Nummerpladen forrest ja, men fabriksplader på litra D (maskinen altså)! Normalt var "fabrikspladen" jo en del af hjulskærmen, indstøbt, bortset fra Baldwin lokomotiverne, der havde en rund fabriksplade på pladen over røgkammer støtten. Prøver lige at høre sagkundskaben på plader :-D .

Med venlig hilsen og tak for henvisningen.

Steffen Dresler

Normalt var "fabrikspladen" jo en del af hjulskærmen, indstøbt, bortset fra Baldwin lokomotiverne, der havde en rund fabriksplade på pladen over røgkammer støtten.

Hej Steff,

Nu er der jo ikke meget hjulskærm at se på de billeder af D 825, som Michael linkede til.

M.v.h.
Niels

Go´aften Niels

Nej, og det er bl.a. netop dér jeg har et hul. Jeg mener ikke at have læst noget om (fortrængt eller glemt) at der blev fremstillet fabriksplader, da der sket en ændring af maskinerne fra D I/II til D IV eller D II ombygget. Undersøger!!

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Kære Steffen

Korrekt at det var støbt ind i hjulskærmen, men efter ombygning blev det fræst ud, og erstattet af en messingplade der beskrev ombygning på Cvk. København, eller Cvk. Aarhus. Disse plader mangler vi også til D 825.

Hej Michael

På det nederste af dine to billeder ser det ud som om "0"et yderst til højre sidder oven på et andet ciffer, som godt kunne ligne et 5-tal. I så fald er det måske D 825s tender, der en overgang har været udlånt til D 820 (og omnummereret som sådan) og derefter er ført tilbage til D 825? Bare en tanke.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Kære alle

Alle litra D I, II og III var fra leveringen af udstyrede med leverandørnavn, fabriks nr. og byggeår indstøbt på hjulskærmen. Det var en del af kontrakten og ses tydeligt på HL-tegningerne. Den eneste undtagelse herfra, var de D II maskiner byggede under 1. verdenskrig hos Baldwin Locomotive Works i USA, der havde en lille rund fabriksplade monteret på pladen over røgkammerstøtten helt fremme i begge sider. Dette sikkert af nemheds årsager ligesom de ikke planslebne bolte på tenderen.

Herunder udsnit af HL, DSB litra D I nr. 801 - 841, Plan 1, tegning HL 39 med angivelse af hvor leverandørnavn mv. skal anbringes, arkiv DJM.
[image]

Herunder udsnit af fabriksbillede, DSB litra DII nr. 848, Borsig Berlin 1909, arkiv DJM
[image]

Udsnit af fabriksbillede, DSB litra D II nr. 870, Baldwin, arkiv DJM
[image]

Da alle D I og halvdelen af D II senere blev ombyggede til D IV standard og nogle D II fik ændret/rettet ud fodpladen og førerhuset til D II ombygget (lavere placeret kedel og en trykluftbeholder på hver side af kedlen) blev der fremstillet en lille – normal krum eller rektangulær – messingplade med lokomotivets stamdata og sted og år for ombygning/ændring. Denne blev monteret med et antal skruer på midterste hjulskærm. Men efter montering af trykluftudstyr mv. næppe mere synlig også p.g.a. snavs og andet. Det er sandsynligt at der var monteret en plade på hver side.

For D-tenderne har jeg ikke kunnet finde skriftligt bevis på at de skulle udstyres med fabriksplade og der er ikke angivet plads for eventuel fabriksplade på tegningerne. Men ser man på fabriksbilleder, ses mindre plader på bl.a. Nydquist- (runde plader) som Frichs (rektangulære) fremstillede tendere. Og så er der jo fotobevis for at også Hartmann tendere også havde det. Men har der været fabriksplader er der ikke anført noget om hvor de skulle anbringes.
Herunder udsnit af fabriksbillede med tenderplade, DSB litra D I nr. 840, fabriksfoto Nydquist& Holm, arkiv DJM.
[image]

På billeder optaget under krigen ses ikke plader på tenderne overhovedet (tenderrammen) og måske har de været afmonterede?
Da udrangeringerne af damplokomotiverne tog fart, stod der intet om i udrangeringsskrivelserne om at fabrikspladerne skulle afmonteres og afleveres, hvilket ellers var normalt for damplokomotiver med store fabriksplader påmonteret cylinderne.

Så den nok mest mulige konklusion er, at på litra D IV skulle der være to små messingplader med indprægede informationer om lokomotivets data monteret på midterste hjulskærm på begge sider, men at de højst sandsynligt er ødelagt i.f.m. ophugningen, da de ikke har haft en egentlig samlerværdi som de store plader. Men at der eksisterer nogle er sikkert, men ikke for de tilbageværende D IV.

Det samme gælder for tenderne dog at det var en ”rigtig” fabriksplade bare meget mindre og igen ikke umiddelbar dengang som et samlerobjekt når tenderen blev udrangeret. Og på de driftsbilleder jeg har adgang til og gennemset nu ikke synlige.

Med venlig hilsen

Steffen

NB: Det KUNNE da være interessant at se et billede af de små messingskilte til litra D IV?

Hej Steff,

Undskyld, jeg kan stadig ikke se nogen hjulskærme på D IV.

Men måske jeg skal gå til L.... N......?

[image] M.v.h.
Niels

Vi kan vel nøjes med en tur i sejlklubben? Det er billigere! :-)

[image]
Billedet viser den store ombygning til litra D IV. DSB litra D IV nr. 833, prøvekørsel, Køge 1925, bemærk fladgliderere, Arkiv DJM,IMG_7743

OK, som jeg også skrev blev hjulskærmene jo nærmest usynlige efterhånden som der blev klistret ting og sager på maskinen.

Bedste hilsener

Steff

Hej igen Steff,

Jeg har nu nidstirret billederne på Michaels link, ikke mindst dette (tilgiv mig for lånet):

[image]

..... hvor det (stadig) kniber med at se (behovet for) hjulskærme. Men, som du ved, har jeg ikke forstand på DSB-lokomotiver :-| .

M.v.h.
Niels

……..og ganske forståligt, men de ER der, tre på hver side :-) :-) .

Bedste hilsener

Steff

De er meget små de hjulskærme.

[image]
D 805 på afgangsristen Århus sp 307 den 16/12 1961.
Foto: Fredslund.

[image]
Udsnit.

M v h
Georg

De er meget små de hjulskærme.

Ja, men dog akkurat store nok til, at jeg kan se dem med mine "boghandlerbriller" ;-) .

M.v.h.
Niels

Søndag den 2/11 1975 havde Østsjællands Jernbaneklub arrangeret udflugt København-Kalundborg og retur med C 708 og D 825.

[image]

[image]
Hvalsø med kullempning.

[image]

[image]
Holbæk.

[image]

[image]
Svebølle.

[image]
Måske fabrikspladen på tenderen ses.

[image]
Kalundborg

[image]
Roskilde.

[image]
Ankommet København H.

[image]

D 825 sluttede sin aktive karriere i Næstved ved overgangen til sommerkøreplan 1967.
M v h
Georg

M v h
Georg

Vi kan vel nøjes med en tur i sejlklubben? Det er billigere!

Billedet viser den store ombygning til litra D IV. DSB litra D IV nr. 833, prøvekørsel, Køge 1925, bemærk fladgliderere, Arkiv DJM,IMG_7743

OK, som jeg også skrev blev hjulskærmene jo nærmest usynlige efterhånden som der blev klistret ting og sager på maskinen.

Bedste hilsener

Steff

Og her på billedet ses faktisk en rektangulær fabriksplade på tenderrammen - eller er det blot synsbedrag? ...
Mystikken breder sig; det bliver en herlig weekend; hvor er der altså meget hyggeligere i dette forum end i det andet ;-)
God weekend!
/LH

………………...og her er D IV nr. 832, den anden ombyggede D til D IV standard ca. 26-28 januar 1925 også i Køge!

[image]

Her ses (på min næsten original) skiltet på hjulkassen (næsten ikke til at se) og en tenderplade. Det passer jo også da vi jo ved at Hartmann i hvert tilfælde anvendte tenderplader jf. den tidligere viste vedr. 825´s tender.
Så nu mangler jeg kun at finde et billede af en D IV lokomotiv plade.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det er edder...……. nørdet det her :-)

……………..glemte at se efter ude i mit lokomotiv reservedels værkstedsskur i baghaven :-)

Jamen, de nye byggeplader er jo ovale (nogle har måske været rektangulære???), hvorfor man jo slet ikke kan se dem med lidt sod, olie og andet skidt.
Men herunder altså et par byggeplader.

[image]
D IV nr. 850 ny byggeplade, BMAG

[image]
D IV nr. 867 ny byggeplade, Tubize

Og SÅ er det vist tid til at begynde at lave aftensmad!!

Med venlig hilsen

Steffen Desler

[image]

Her er så et billed af D 825 nye fabrikationsplade.
Fotograferet i Skælskør for mange år siden.

Med venlig hilsen
Torben Jensen

Hej Torben

Må vi, holdet der er igang med at restaurere 825, benytte dit billede i forbindelse med efterlysning af fabrikspladerne ?

Og har du andre billeder af D 825 vi må benytte på D 825

Hvordan går d med 'damen'?
Kan se sidste nyt er fra 2017. Er da lidt nysgerrig :-)

Ramme D 825

Tak for billedet, Michael.
Godt at se, at der er gang i den i Aalborg. Bliver spændende at se den rulle under egen kraft en dag. Var i min barndom ude at køre på førerpladsen med min far, der var lokofører på D 826 denne dag fra Padborg til Tinglev og retur (nok omkring 1980 vil jeg tro). Så det er et par dage siden sidst.

Hej Michael.

Du må gerne bruge billedet, også de efterfølgende.

[image]

Venlig hilsen
Torben Jensen

Hej Torben

Tusind tak for at vi må bruge billederne.

Hvor er billederne fra ? og ud fra billederne af manometre ser det ud som at maskinen ikke er under tryk ?

Ja Michael maskinen var kold. Billederne er fra Dalmose i 1975 ( og ikke i Skælskør som jeg skrev tidligere )
Her er et par billeder hvor D 825 er under damp i Næstved

[image]

Venlig hilsen
Torben Jensen

God eftermiddag

Grunden til at D 825 er fotograferet i Dalmose er den, at lokomotivet i perioder var på "ferie" i Dalmose fra Østsjællandske, for at køre særtog. Lokomotivet blev betjent af to tidligere Næstved dampførere. Når maskinen var kold igen fik den en "hat" på skorstenen for ikke at få vand i røgkammer mv. Maskinen blev ikke afkoblet men stod afventende til næste tur, heldigvis uden at der kom nogle og pillede (af) armaturer mv.

Nummerpladen var allerede forsvundet??? i 1975, MULIGVIS i forbindelse med et indbrud tidligere af jernbaneinteresserede??? i remisen i Næstved, hvor bl.a. den værende reserve E (fra København) fik stjålet sin nummerplade. Der blev ikke begået hærværk eller andet, kun lånt i hvert tilfælde en nummerplade. Et værktøjsskab var brudt op og noget værktøj derfra anvendt til nummerpladens afskruning.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

God eftermiddag

Grunden til at D 825 er fotograferet i Dalmose er den, at lokomotivet i perioder var på "ferie" i Dalmose fra Østsjællandske, for at køre særtog. Lokomotivet blev betjent af to tidligere Næstved dampførere. Når maskinen var kold igen fik den en "hat" på skorstenen for ikke at få vand i røgkammer mv. Maskinen blev ikke afkoblet men stod afventende til næste tur, heldigvis uden at der kom nogle og pillede (af) armaturer mv.

Nummerpladen var allerede forsvundet??? i 1975, MULIGVIS i forbindelse med et indbrud tidligere af jernbaneinteresserede??? i remisen i Næstved, hvor bl.a. den værende reserve E (fra København) fik stjålet sin nummerplade. Der blev ikke begået hærværk eller andet, kun lånt i hvert tilfælde en nummerplade. Et værktøjsskab var brudt op og noget værktøj derfra anvendt til nummerpladens afskruning.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

God sen eftermiddag

Nummerpladen til D 825 har vi, så den må jo være dukket op på et tidspunkt.
Derimod savner vi som sagt byggepladerne til både tender (D 820) og maskinen.
Desuden savner vi lanternerne, som er blevet stjålet i remisen i Aalborg.

Go´eftermiddag Michael

Jamen, det er jo meget positivt at i har nummerpladen nu, ligesom lokomotivets sjæl, dejligt.

De andre ting i mangler KAN jo laves ud fra de eksisterende byggeplader som en slags model. Lanterne skulle jo være til at skaffe/bytte fra en anden klub.
Glæder mig til at høre om udviklingen hen ad vejen.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Godaften

Det ser da ud til at den ikke har en originalnummerplade på Torbens billeder, men en oval metalplade med de gængse overføringstal (som litra N), eller?
Håber i så fald at I har den rigtige og at pladen kun er taget af netop a.h.t. uønsket "spild"!! Fanden stå i at den er blevet stjålet!!

Maskinen synes også at have stået kold et stykke tid, skorstenen er dækket øverst, men maskinen ikke afkoblet??

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

NB: Det er edder...……. nørdet det her

Det er tid til en pause og lidt musik......https://www.youtube.com/watch?v=093GjYcDg-4

Undskyld, jeg kunne ikke nære mig!

Syntes nu at den hjulskærm er lidt "bar".
På den anden side - hvis det er en prøvetur, kunne man forestille sig at den nye byggeplade blev skruet på efter prøveturen?
Byggepladen betyder jo ikke en disse for maskinens funktion.

Hej Ole

5 tallet sidder ovenpå "0" et, har forsigtigt skrabt i det.

Hej Michael

I bogen "Danske damplokomotiver - som jeg så dem" med Kai Mose Nielsens billeder er der på side 77 et billede af den nyreviderede D 825 fotograferet fra Dybbølsbro i sommeren 1964, og da var lokomotivet tilkoblet en snavset tender fra D 838.

Med venlig hilsen

Ole Lund Jensen

Kære Ole m.fl.

Man skal huske på, at litra K, C og D havde samme tendertype, DSB type II. Det vil sige omkring 219 stk. alt i alt og alle ombyttelige. Der var nogle mindre synlige forskelle, bl.a. udkravning af den øverste kant på litra K og nogle D.

DSB satte en ære i helt op til slutningen af 1950´erne at holde lokomotiverne ”nummerrene”, det vil sige køre med oprindelig tender. Men alligevel forekom der tenderombytninger allerede meget før, nogle for bestandigt andre i en kortere periode.

F. eks. kom et lokomotiv til enten stort, lille eller 0 (nul) eftersyn og en fejl blev opdaget ved en tender og den kunne ikke blive færdig før lokomotivet selv, kunne det ske, at man tog en tender fra et andet lokomotiv der var iorden og lokomotivet stadigt til reparation/eftersyn og satte den efter det færdige lokomotiv. Men ofte blev der byttet tilbage igen til ”den rigtige”. Og i de fleste tilfælde ved en midlertidig ombytning, ændredes driftsnummeret ikke på tenderen.

Men efterhånden som bl.a. litra K blev udrangerede, blev et antal tendere beholdt som en reserve og flere litra D (og C) har kørt med en K tender i kortere eller længere tid. Og som man kan læse i Reparationsbøgerne er det ikke altid noteret, for det var jo i virkeligheden ganske uinteressant. Bare lokomotivet havde en tender. Det samme faktisk i princippet også mellem litra R I, R II, P I, P II og H I. Men her var der oftere større forskelle, bl.a. R I 941, 946, 947 havde en metalkulkasse overdel, mens resten havde en træoverdel. Helt tydeligt var det mellem P I og P II. P I fik en metalkulkasse overdel, mens P II beholdt en trækulkasse overdel. Men da der blev overført et antal P II fra 2. Dc. Til 1. Dc hændte det at en P II fik en P I tender fra en udrangeret P I.

Så med mindre det har en absolut stor betydning nu for en som interesseret deri, må man affinde sig med, at en tender kan have været ombyttet flere gange, se nu bare D 825, mindst 2 muligvis 3 ombytninger.

Tak Ole for informationen! Vi må håbe at Michael kan bruge den.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Det er muligvis i forbindelse med den påbegyndte udrangering i lidt større stil, at DSB begyndte at bytte rundt på tenderne. Jeg observerede i Fredericia den 24. januar 1960 (det er godt nok længe siden!) den udrangerede D 861 med tender 812. 812 var rettet til 861 med kridt!
venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen

Dine iagttagelser kan også bekræftes.
D861 blev hensat den 31.1.59 og blev udrangeret den 20.10.1959 med tender. Det må så være den fra D812, men ikke den oprindelige. Se nedenfor.
D861 udbydes til salg med tender den 19.1.60 hvilket jo passer fint med, at den skulle være i Fredericia den 24.1.1960.
At D861 er forsynet med anden tender inden salg bekræftes af, at tender D861 i 1962 afgives til Dc1 til brug på D825.
Allerede i 1955 afgives tender D812 til D808 og ommales med nyt nummer. Ved den lejlighed for D812 tilkoblet den tidligere Reservetender 1.

Jeg kan til fulde tilslutte mig din iagttagelse.
D838 blev efter forlængelse hensat 25.12.1963.
D838 foreslås udrangeret den 3.3.1964. Men må da allerede være forsynet med en anden tender. D838 udrangeres den 24.9.1964.

D825 udgår fra S reparation den 27.5.1964 og sagtens være tilkoblet tenderen fra D838, men ikke permanent, idet denne så også ville være opmalet.

At tender D838 har været reservetender bestyrkes af, at denne bliver udrangeret 30.5.1969 jfr M 11509 68.
Dermed kan den ikke da have været påmonteret D825.

På Godsbanegårdens Maskindepot (Gb Mdt) henstod i sommeren 1969 lange rækker af udrangerede eller hensatte damploko af E, S, F, G, C (717), Hs og T 297 (varmemaskinen). Det var på sporene langs opkørslen til kulbroen. Jeg noterede alle maskinerne, og blandt dem som en enlig svale stod tender 838 i dårlig stand. I juli måned kom en mand fra cvk ud og bortskar alt trykluftsudstyr fra maskinerne. Muligvis til genanvendelse, og kørte det bort på en trækvogn. Men hermed var de henstillede loko i realiteten også dødsdømte.
mvh PeterA

Hej alle

Tak for indput og svar.

Vi kan så konstatere at D 825 har kørt med 4 forskellige tendere.

1: Sin "medfødte".
2: Fra D 826
3: Fra D 838
4: Fra D 820, som den har nu.

Hej alle

Maskinens ramme blev for nyligt sendt til sandblæsning og maling/metalisering.

[image]

RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak