Hvor er motivet fra?

af Christian, 20/11 2019, 12:19 (1612 dage siden)

Vedlagte tegning har jeg fundet i bunden af et klædeskab, hvor det sikkert har ligget i mange år.
Men hvor stammer motivet fra? Jeg gætter på København, men er der nogen der kan sige det mere præcist?
Der står 9 og 8 på sporvognene og på den til højre står der 364 eller 369, hvis det skulle hjælpe.

Med venlig hilsen
Christian
[image]

Hvor er motivet fra?

af Torben Jensen, 20/11 2019, 12:49 (1612 dage siden) @ Christian

Allegade Frederiksberg set mod nord.
Sporvognen kommer ud fra remisen.

Venlig hilsen
Torben Jensen

Hvor er motivet fra?

af Christian, 20/11 2019, 12:55 (1612 dage siden) @ Torben Jensen

Tak - det giver mening!
Mvh
Christian

Hvor er motivet fra?

af Torben Jensen, 20/11 2019, 13:11 (1612 dage siden) @ Christian
redigeret af Torben Jensen, 20/11 2019, 13:41

[image]

Et kig ind til Allegade Remise dengang det var Frederiksberg Sporveje.

Torben Jensen

Hvor er motivet fra?

af PeterA, 20/11 2019, 19:50 (1611 dage siden) @ Christian

Linie 8 var fra 1944 stationeret netop i Allegade Remise med en del af vognene. Nogle udgik også fra Sundby.
Det forekommer mig at tegneren kunne være Des Asmussen. Det ligner hans streg. Er der nogen der evt. kunne be- eller afkræfte den formodning?
mvh PeterA

Hvor er motivet fra?

af Christian, 21/11 2019, 11:21 (1611 dage siden) @ PeterA

Hej Peter.
Vedlagt er en kraftig forstørrelse af signaturen. Lidt mærkeligt er den ikke med på mit først billede.
Måske kan du tyde hvad der står.
Mvh Christian[image]

Hvor er motivet fra?

af PeterA, 21/11 2019, 20:31 (1610 dage siden) @ Christian

Hej Christian.

Fint at du kunne trylle den signatur frem. Jeg vover at tro, at det er en tidlig Des Asmussen signatur. På hans senere værker fra 50´erne og frem - som etableret kunstner - skriver han udpræget DES med en art blokbogstaver, mens Asmussen er ganske sammenlignelig med den på din tegning. Han illustrerede i stor stil mange af Lademanns udgivelser i 60´erne og 70´erne: F. eks de mange bøger af Jørn Riel, Benjamin Jacobsen, Borte med blæsten osv. som gennem bogklubben Union stod i tusinder af danske hjem.

Hvis tegningen ER hans, er han kun 34 år i 1947. Årstallet passer ualmindelig godt med motivet og tidsbilledet.
Jeg håber og tror, at jeg er på ret spor. Hvis ikke, må jeg ta´ kløene her på forummet med oprejst pande.
mvh PeterA

Hvor er motivet fra?

af Christian, 22/11 2019, 09:00 (1610 dage siden) @ PeterA

Hej Peter.
Nu har jeg vendt og drejet originalen (som er et tryk med raster) og jeg tror du har ret - der står Des Asmussen. Ud fra andre tegninger jeg har kunne finde af DA, ligner stilen meget - lette streger og lyse, klare farver.
Tak for indsatsen.
Mvh
Christian

Hvor er motivet fra?

af PeterA, 22/11 2019, 10:34 (1610 dage siden) @ Christian

Hej Christian.
Er glad for at du kommer til samme resultat. Den lyse, lette streg kommer sig måske af, at han jo var uddannet bladtegner. Den genre krævede en hurtig og let hånd med både blyant og pensel. I DAs ungdom var genren stadig meget anvendt i tidens aviser.
mvh PeterA

Hvor er motivet fra?

af Christian, 27/11 2019, 10:30 (1605 dage siden) @ PeterA

Kære Peter.
Jeg tror vi har taget fejl!
En ven og ekspert udi tegnekunsten sagde at "det helt klart er Ib Andersen", som tegnede for Politiken i mange år.
Og jeg er tilbøjelig til at give hende ret, specielt da jeg fandt Ib Andersens signatur på en anden tegning.
Mvh Christian[image]

Hvor er motivet fra?

af PeterA, 27/11 2019, 11:05 (1605 dage siden) @ Christian

Hej Christian.
Det er meget fint, at du har fulgt op på sagen. Og jeg er overbevist om at I har ret. Jeg er ikke så kendt med Ib Andersen. Men både stil, streg og signatur er overbevisende. Jeg er meget tilfreds med, at vi får løst vore gåder her på tråden.
mvh PeterA

Jernbanebøger

Holbækegnens Mergelselskab, Hannerup Mergelleje

Holbækegnens Mergelselskab, Hannerup Mergelleje. Pris 150 kr.

Læs mere
DSB ME1532

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak