Kalenderopgave 5 - december 2019

af Lars Henning Jensen, 5/12 2019, 08:02 (1603 dage siden)

God morgen!

Så er vi vågnet op til den 5. december, og det er tid at præsentere dagens opgave.
I visse tyske fora oplever man nu jævnligt, at ansigter "pixeleres ud" på billeder, hvor der optræder personer, da der er en voksende GDPR-skræk. Her i vort mondæne forum er vi ikke hysteriske, måske bl.a. fordi der ofte er tale om billeder af ældre dato, men jeg er glad for, at hysteriet generelt ikke er noget, der hæmmer os. Vi skal dog altid tænke over, hvad vi gør.

På dagens billede optræder 5 personer, men hverken stedet eller det, de foretager sig, kan på nogen måde betragtes som "kompromitterende". En af personerne er hyppig skribent i dette forum, en anden er jævnlig læser, så de bedes vente med at svare, til det - mod forventning - skulle vise sig, at opgaven er for svær for udenforstående. En tredje person på billedet gik desværre bort i september i år, mens de sidste to næppe læser med her.

Men til opgaven:
Sted? tidspunkt? Anledning?

[image]

God gættelyst - jeg tager på arbejde nu, men kigger indenfor i forum henad middag for at se, hvordan det går.
Mon ikke vi har svaret inden da …? :-)

Mh
LH

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Hans T. Møller, 5/12 2019, 09:25 (1603 dage siden) @ Lars Henning Jensen

God morgen i forum

Stationen er Hald på Randers-Hadsund Jernbane.

Bedste hilsner

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Niels Munch, 5/12 2019, 09:41 (1603 dage siden) @ Hans T. Møller

..... og vognkassen skulle være ex DSB Gs 685, men den har næppe noget med anledningen at gøre.

M.v.h.
Niels

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Lars Henning Jensen, 5/12 2019, 16:57 (1603 dage siden) @ Niels Munch

..... og vognkassen skulle være ex DSB Gs 685, men den har næppe noget med anledningen at gøre.

M.v.h.
Niels


Nej desværre, Niels - men det giver et "plus-point" til en anden gang :-)

Mh
LH

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Niels Munch, 5/12 2019, 18:11 (1603 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Nej desværre, Niels - men det giver et "plus-point" til en anden gang :-)


Mange tak L.H., og med det fra ThR den 1. december, har jeg nu 2 "på bogen" - minder om min barndoms "juleopsparing"; spændende, hvad man kan købe for dem :-D ?

M.v.h.
Niels

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Leif Jørgensen, Hedehusene, 5/12 2019, 13:21 (1603 dage siden) @ Hans T. Møller

God morgen i forum

Stationen er Hald på Randers-Hadsund Jernbane.

Bedste hilsner

Banen blev taget i brug 10. oktober 1883. Kunne det så være fra 125 års jubilæet (hvis man kan kalde det sådan) i 2008?

Med venlige gætte-hilsner
Leif Jørgensen

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Lars Henning Jensen, 5/12 2019, 14:03 (1603 dage siden) @ Leif Jørgensen

God morgen i forum

Stationen er Hald på Randers-Hadsund Jernbane.

Bedste hilsner


Banen blev taget i brug 10. oktober 1883. Kunne det så være fra 125 års jubilæet (hvis man kan kalde det sådan) i 2008?

Med venlige gætte-hilsner
Leif Jørgensen


Det kunne man godt tro - men det er ikke tilfældet ...

Foreløbig er eet af de tre spørgsmål gættet - af Hans - så der er to tilbage.
Jeg vil hjælpe lidt i form af et tillægsspørgsmål:
"Hvad forsømte jeg denne dag?"

Dagens vinder vil være den, der giver det 3. og sidste - rigtige - svar.
Mit tillægsspørgsmål tæller ikke med ;-)

Mh
LH
(som kigger indenfor igen henunder aften)

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Ullrich Lück, D-Wasbek, 5/12 2019, 17:07 (1603 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Hej,

kunne det sammenhänge med det sidste tog som körte paa banen den 31.3.1969? Sa kunne det väre den 31.3.2019 til 50 aarsdagen med dette sidste tog?

Ullrich

Kalenderopgave 5 - december 2019 - OPGAVEN LØST

af Lars Henning Jensen, 5/12 2019, 21:58 (1603 dage siden) @ Ullrich Lück

Hej,

kunne det sammenhänge med det sidste tog som körte paa banen den 31.3.1969? Sa kunne det väre den 31.3.2019 til 50 aarsdagen med dette sidste tog?

Ullrich

God aften!

Det er helt korrekt svaret!

På kraftig opfordring af de tre ældre herrer, Asger, Uffe og Max (der havde være med det sidste tog i 1969), drog vi alle fire i min bil på mindeudflugt ad (omtrent i al fald) Randers-Hadsund Jernbane på 50 årsdagen for nedlæggelsen, dvs. netop den 31. marts 2019. Uffe havde forinden kontakten ejeren af Hald station og aftalt, at vi måtte kigge os lidt om på stedet, og da vi ankom sidst på formiddagen, skinnede solen, flaget var hejst, og vi blev inviteret på formiddagskaffe i stationskontoret. Udenfor skålede vi i vores medbragte "RHJ-dram" (min egen strandmalurt-bitter), og der blev tage et stribe billeder.

[image]

Efter Hald forsatte vi nordpå, og frokosten - smørrebrød, selvfølgelig, og en pilsner dertil - blev indtaget på Dalbyover Kro, hvor mindet om banen holdes i hævd.

[image]

[image]

Videre gik det via Havndal og Norup til Åmølle trinbræt, hvor vi drak medbragt kaffe og spiste kage, skønt den kolde martsblæst egentlig ikke indbød til det.
Vi sluttede med en rundtur i Hadsund til de meget få fysiske minder om banen, der findes i byen, hvorpå vi atter vendte snuden sydover og sluttede en dejlig dag med en eftermiddagsøl på en bænk i solen og i læ mellem Øster Tørslev station og byen af samme navn.
Desværre var det vores sidste udflugt med Uffe, som vi desværre mistede - alt for tidligt - i september. Hans nekrolog kan, som Søren Agerskov nævner, læses i det seneste nr. af Jernbanen.

Nå, men til opgaven og besvarelsen - som Ulrich var lige netop et mulehår foran Søren med, dog begge kl. 17.07.
Svarene er selvfølgelig:
Hald station,
den 31. marts 2019 og
50-årsdagen for RHJs nedlæggelse.

Men mit hjælpespørgsmål, var der ikke nogen, der har svaret på. Her er svaret: At jeg ved at tage på udflugt forsømte at deltage i Dansk Jernbane-Klubs ordinære generalforsamling, som fandt sted netop denne dag. Det har jeg naturligvis beklaget overfor "rette vedkommende", og jeg lover, at jeg nok skal være der til generalforsamlingen i 2020, som finder sted søndag den 19. april i Århus.
Jeg håber at møde rigtig mange af jer der! Og ja, der skal opfattes som en opfordring til at møde op. Vel har vi det sjovt og hyggeligt i vores digitale samvær, men det er nu en gang ekstra berigende at mødes fysisk. Så på gensyn!

Værs'go' Ullrich, "banen" er din, vi glæder os til din kalenderopgave i morgen, den 6. december!
Til Søren skal der lyde et trøstende: "Du var meget tæt på at komme først!" :-)
Og tak til de øvrige, som har gættet med!

Mh
LH

Kalenderopgave 5 - december 2019 - Uffe

af Asger Christiansen, 5/12 2019, 23:13 (1603 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Under frokosten 31. marts 2019 på Dalbyover Kro (vi var de eneste gæster) tog jeg dette foto af Uffe Anderson.

Uffe og jeg var med i den håndfuld entusiaster, der begyndte som de første aktive på MHVJ i efteråret 1966 - altså næsten 4 år før veteranbanen indledte sin kørsel mellem Mariager og Handest i maj 1970. Næste år kan MHVJ altså fejre sit 50 års jubilæum.

Som ungt menneske var Uffe lærling på Scandia, hvor han arbejde med bl.a. asbest. Uffe fortalte selv, at her lå årsagen til, at han årtier senere blev ramt af cancer, som han ikke overlevede. På sin altid egen lakoniske facon sagde han på Dalbyover Kro: "Min sygdom er en hilsen fra Scandia".

Vi savner ham

[image]

Kalenderopgave 5 - december 2019 - OPGAVEN LØST

af Søren Agerskov, 6/12 2019, 08:14 (1602 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Mange tak til Lars for en god gætter og de trøstende ord, og tillykke til Ullrich, der var lige foran med et mulehår. Det er velfortjent, at du kommer med næste kalenderopgave.

MVH
Søren

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Søren Agerskov, 5/12 2019, 17:07 (1603 dage siden) @ Lars Henning Jensen

Har lige læst DJKs Jernbanen 5/2019. Jeg gætter på, at svaret står i nekrologen side 74 over Uffe Andersson. Jeg blev meget ked af at læse, at han var afgået ved døden. Jeg husker ham fra mange gode timer sammen i 70'erne i DJKs midtjyske afdeling.

Jeg vover herefter at sige, at datoen er d. 31. marts 2019, og anledningen var at markere 50-året for Hadsundbanens nedlæggelse.

MVH
Søren Agerskov

Avatar

Kalenderopgave 5 - december 2019

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 5/12 2019, 18:24 (1603 dage siden) @ Leif Jørgensen

Banen blev taget i brug 10. oktober 1883. Kunne det så være fra 125 års jubilæet (hvis man kan kalde det sådan) i 2008?

10 oktober ville der stadig være lidt blade på træerne.

Gæslingerne på piletræerne blomstrer, så vi er snarere i marts/april.

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak