Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af Niels Munch, 29/12 2019, 14:46 (1574 dage siden)

Hej i Forum,

Medens jeg i f.m. vore julekalenderøvelser rodede med billeder fra en Schweiz-tur i 2010, dukkede bl.a. dette foto op:

[image]Flughafen Zürich, sporvogn på linie 10, 06.09.2010 (nm).

På togviserskiltet stod: "10 Bahnhof Oerlikon-Milchbuck-Zürich Hauptbahnhof", og det var for så vidt interessant nok; men vi skulle jo med toget fra lufthavnsbanegården til Zürich Hbf og derfra videre til Visp. Så derfor blev det kun til et par billeder af en moderne sporvogn ved et moderne stoppested - og ingen nærmere eftertanke, før nu.

For der står "VBG" på fronten af det hvide tog, der afviger fra Verkehrsbetriebe Zürich's (VBZ) blå-hvide flåde. VBG står for Verkehrsbetriebe Glattal, der er trafikselskab i dette område nord for Zürich, hvori bl.a. lufthavnen ligger, og som ikke har haft sporvogn siden 1931. Men da udbygningen af området kaldte på det, vi på nydansk kalder letbanebetjening, fik VBG dette i opdrag. Og letbanen til lufthavnen opstod som en forlængelse af VBZ' sporvognslinie 10 med indvielse i december 2008 efter 2 års byggetid (!). Infrastrukturejer og koncessionshaver er VBG, der har forpagtet drifts- og vedligeholdelsesopgaverne til VBZ. 2 andre strækninger (linierne 11 og 12) indgår på lignende vis i Stadtbahn Glattal. Alt er meterspor.

Linie 10 betjenes af moderne 5-ledede, enkeltrettede 100% lavtgulvsvogne Be 5/6 Bombardier Cobra, hvoraf VBZ har anskaffet i alt 88 (nr. 3001-3088). 18 af dem (3062-3079) kører i VBG's hvide farve med blåt mavebælte.


[image]Bombardier Cobra Be 5/6 (5 ud af 6 hjulpar er drevne).

Typen blev udviklet af Pininfarina og ABB Group, Schindler og Schweizerische Industrie Gesellschaft (SIG), men endte efter alle fusionerne m.v. at blive bygget af Bombardier og Alstom. Basel, som også var interesseret, faldt fra til fordel for Siemens Combino, og ADtranz forsøgte en overgang - forgæves - at interessere VBZ for EUROTRAM.

6 forserievogne 3001-3006 blev testet for børnesygdomme, herunder for ud- og indvendig støj af en størrelsesorden, så pressen gav Cobra'erne øgenavnet "Rattlesnake". Nå, men alt blev ordnet, og sporvognene har - også de 6 forserie - herefter tjent VBG og VBZ på udmærket vis. Men typen findes altså kun her .....

[image]Flughafen Zürich, Bombardier Cobra Be 5/6 VBG nr. 3072 mod Hauptbahnhof, 06.09.2010 (nm).

Og således blev et par ligegyldige sporvognsbilleder til en historie.


Bedste hilsener & Godt Nytår
Niels


Flere sporvogne i udlandet
Budapest

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af XAL Olesen, 31/12 2019, 11:58 (1572 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Tak for en dejlig opsummering af historien om linje 10 i Zürich. Det er (var) min yndlingssporvogn fordi den kører/kørte fra Hauptbahnhof og direkte til mit hotel Leoneck og omvendt. Kun to stop men der er 227 trin op til hotellet nede fra floden Limmat. Og med kufferter m.m. er det lige i overkanten kl. 20:15 når man ankommer med toget fra Hamburg Hbf. Men, men, men. Sådan er det ikke mere.

Jeg ankom 1. juledag 2019 til Zürich HB, gik ud på Bahnhofplatz hvor 10'eren normalt holder. Kigger på den elektroniske afgangstavle. Ingen linje 10. Tjekker på afgangstavlerne. Ingen linje 10 til stor undren for mig. Jeg går i stedet over til Bahnhofquai for at tage linje 6. Da jeg passerer Central er linje 10 i hælene på os. Noget overraskende for mig.

Jeg tjekker køreplanen på stoppestedet. Og det viser sig at linje 10 i 2019 er omlagt til Bahnhofstrasse og forlænget Albisgütli sydvest for Zürich HB. Dog kun i dagtimerne og ikke alle afgange. Så nu er det slut med linje 10 når jeg kommer til Zürich HB. Med bagage er er jeg ikke motiveret for at gå ned til stoppestedet i Bahnhofstrasse. Så fremover er det linje 6 fra Bahnhofquai til hotel Leoneck. Motion er stærk overvurderet :-D

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af XAL Olesen, 31/12 2019, 12:51 (1572 dage siden) @ Niels Munch

Jeg gennemgik også mine sparsomme arkiver. Fandt en billede fra den 21/7 2019 hvor linje 10 kører over Bahnhofbrücke på vej mod den daværende endestation på Bahnhofplatz.

[image]

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af Niels Munch, 31/12 2019, 13:58 (1572 dage siden) @ XAL Olesen

Hej Glenn,

Tak for dit supplement. Jeg var bekendt med VBG's planer om forlængelse af banen i området nord for lufthavnen, jf. nærmere her: https://www.vbg.ch/glattalbahn/ - et større projekt, der også indbefatter højvandssikring og "supercykelsti", alt med VBG som planlæggende koordinator.

Bedste hilsener
Niels

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af XAL Olesen, 16/10 2020, 14:18 (1282 dage siden) @ Niels Munch

Så fik Zürich (VBZ) endelig godkendt deres nye Flexity tram.

Glæder mig til at se dem/køre med dem når corona-krisen er overstået. Egentligt havde jeg igen i år planlagt 6 dage mellem jul og nytår til ophold i Zürich. Men selv min normale hotel er lukket (Leoneck.ch) på 6. måned og indrejse bestemmelserne er heller ikke gunstige.

https://www.bahnonline.ch/3043/flexity-zuerich-vbz-bombardier/

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af Niels Munch, 16/10 2020, 16:55 (1282 dage siden) @ XAL Olesen

Hej Glenn,

Tak for dit indlæg inkl. link. Der bliver sikkert rift om de få polstrede sæder i "agtersalonen"; jeg kan godt forstå, du næsten ikke kan vente ;-) !

M.v.h.
Niels

Sporvogne i udlandet - Märlitram i juleudstyr

af XAL Olesen, 15/11 2020, 17:23 (1252 dage siden) @ Niels Munch

Hej Glenn,

Tak for dit indlæg inkl. link. Der bliver sikkert rift om de få polstrede sæder i "agtersalonen"; jeg kan godt forstå, du næsten ikke kan vente ;-) !

M.v.h.
Niels

Hej Niels

Det er altid en tur mellem jul og nytår samt et par ture mere om året når der er nyt på tapetet i Schweiz. Og det er der jo ofte. Men i år rykkes juleturen måske lidt for at få set denne jule - TRAM. Som du kan se på linket er det"bare" VBZs oldtimer tram der har fået lidt reklamemaling/folie for den sponsor der betaler en række køreture for Zürichs skolebørn - kun skolebørn i år pga. Covid-19.

https://www.bahnonline.ch/3911/vbz-das-jelmoli-maerlitram-faehrt-wenn-auch-anders/

Og lidt fra VBZs egen hjemmeside

https://www.stadt-zuerich.ch/vbz/de/index/freizeit_events/maerlitram.html

Mvh
Glenn

Sporvogne i udlandet - nu med sneskraber

af XAL Olesen, 21/1 2021, 17:18 (1185 dage siden) @ XAL Olesen

Min daglige gennemgang af www.20min.ch viste i fredags (15/12 2020) en sjælden set sporvogn i aktivitet. Jeg har set på museet i Zürich, men natten mellem torsdag og fredag måtte den i aktion.

Kan ses som billede 56 på dette link med masser af sne i Zürich og Schweiz.
https://www.20min.ch/story/hilfe-wie-komme-ich-vom-fleck-451874723683

Og nu jeg er i gang med billeder så et par stykker mere.

Først et par billeder af den traditionelle Märli-tram der i december kører byen rundt. Normalt med alle der vil betale, men pga. coronaen var det kun skolebørn der i dagtimerne kunne få en gratis rundtur med julemanden

[image]

[image]

Jeg nåede også lige at få et billede af VBZs nye sporvognsmodel, der i dagtimerne kørte "Fahrschule" på flere ruter. Her kører den fra stoppesteder Central mod Hauptbahnhof.

[image]

Sporvogne i udlandet - nu med sneskraber

af Niels Munch, 21/1 2021, 23:46 (1185 dage siden) @ XAL Olesen

Hej Glenn,

Tak for dine Zürich-glimt.

Sneploven, du linker til, er en ombygget standard-motorvogn, der har fået afkortet fronten og er blevet forsynet med plov.

VBZ ombyggede 1980-82 hele 9 bogiemotorvogne af standardtypen (Be 4/4 1351 - 1359) til sneplove (Xe 4/4 1921 - 1929) og som afløsning af ældre 2-akslede. 3 skulle være tilbage; af de resterende blev nogle solgt til Bern og resten hugget op bortset fra én, der blev tilpasset som trækkraft for Zürichs Cargo-Tram, der nærmest er en rullende genbrugsstation.


M.v.h.
Niels

Sporvogne i udlandet - nu med sneskraber

af XAL Olesen, 22/1 2021, 10:08 (1184 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels,

Tak for dine uddybende kommentarer.

VBZ ombyggede 1980-82 hele 9 bogiemotorvogne af standardtypen (Be 4/4 1351 - 1359) til sneplove (Xe 4/4 1921 - 1929) og som afløsning af ældre 2-akslede. 3 skulle være tilbage; af de resterende blev nogle solgt til Bern og resten hugget op bortset fra én, der blev tilpasset som trækkraft for Zürichs Cargo-Tram, der nærmest er en rullende genbrugsstation.

Som jeg læser nedenstående link til sneen i Zürich/Schweiz er der kun to sneplove tilbage. Der er billeder af dem begge et lille stykker nede. Jeg har været en del i Zürich mellem jul og nytår. Men aldrig i snevejr - desværre. Så det er interessant at se det hele begravet i sne.

https://www.bahnonline.ch/5987/wintereinbruch-update-vbz-tram-und-busnetz/

Mvh
Glenn

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af esni, Frederikssund, 31/12 2019, 15:07 (1572 dage siden) @ Niels Munch

I tiden 1989 - 2007 var jeg ansat i Statens teletjeneste/Telecom/TeleDanmark/TDC. Fra ca 1990 til ca 1997 bragte det mig hyppigt til Geneve, hvor jeg ofte havde en friweekend midt i møderne.

Jeg husker CH som et land, hvor der nærmest er et continuum imellem jernbaner over letbaner til sporvogne.

Sporvogne i udlandet - Glattalbahn [CH]

af Niels Munch, 31/12 2019, 15:33 (1572 dage siden) @ esni

Jeg husker CH som et land, hvor der nærmest er et continuum imellem jernbaner over letbaner til sporvogne.


Hej Eskild,

Yep, og når vi er i Zürich, er et nærliggende eksempel den metersporede Forchbahn, som i Zürich starter på 3 km sporvejsspor fælles med VBZ, indtil den fortsætter 13 km på egen tracé, og som har fået tildelt rutenr. "S18" i Zürichs S-Bahn system.

M.v.h.
Niels

Sporvogne i udlandet - Forschbahn i sneen [CH]

af XAL Olesen, 22/1 2021, 10:17 (1184 dage siden) @ Niels Munch

S18 gik ikke død i sneen:

https://www.forchbahn.ch/aktuelles/die-forchbahn-fuhr-auch-im-schnee

Så med dette citat ser det ud til at "håneretten" er overgået til FB:

15.01.2021
Der öffentliche Verkehr stand in der Stadt Zürich am verschneiten Freitag still. Der ganze öffentliche Verkehr? Nein, die Forchbahn liess sich auch vom Schnee nicht stoppen.

Sporvogne i udlandet - Nu med S18 i Zürich

af XAL Olesen, 9/3 2021, 17:53 (1138 dage siden) @ Niels Munch

Yep, og når vi er i Zürich, er et nærliggende eksempel den metersporede Forchbahn, som i Zürich starter på 3 km sporvejsspor fælles med VBZ, indtil den fortsætter 13 km på egen tracé, og som har fået tildelt rutenr. "S18" i Zürichs S-Bahn system.

Hej Niels,
Hej Eskild,

Tak for Jeres indlæg om bl.a. S18. Det fik sammen med en artikel om Forchbahn mig til at gøre noget ved sagen. Jeg har godt set på mit jernbanekort og VBZ/ZVVs rutekort at der kørte en linje S18 fra Stadelhofen.

Mens trods flere kørsler gennem/forbi Stadelhofen med både S-bahn og Tram linje 2 & 4, var det ikke lykkedes at se S18. Men den søndag 24. januar 2021 skulle det være. Det var 9 dage efter at Zürich/Schweiz var blevet begravet i sne som næsten aldrig før.

Naiv som jeg var troede jeg at S18 kørte som en Tram. Det gjorde S18 ikke ☹ Så jeg fik lige 25 minutter i kulden, solen og sneen. Og på dette 3. besøg siden Covid-19 brød ud, forstod jeg endnu en gang hvorfor Schweiz ligger højt på listen med Covid-119 problemer. Alle havde dog maske på i S18. Og ski, vandrestave, kælke og snesko. Jeg havde forventet noget der lignede en Tram. Men der kom et sammensat togsæt (tre enheder) til Stadelhofens tramsløjfe, bestående af 3 enheder. Alle med døre på begge sider og med høj indstigning. Det undrede mig med dørene. Men årsagen blev opklaret senere.

Under alle omstændigheder var det en smuk og effektiv oplevelse. Op til Forch gik det kun opad. Ingen serpentiner sving som ellers ses på de øvrige Tram-linjer i Zürich. Forch var bogstavelig talt turens højdepunkt. Dels fordi turen til endestationen i Esslingen gik nedad og kun nedad, dels fordi udsigten mod syd (?) over de sneklædte skibakker var, som det nu er i Schweiz, flot. Og på den modsatte side lå moderne værksteder og administration.

Fra Forch var resten af turen nedad til Esslingen enkeltsporet men med overhalingsspor på de fleste/alle stationer. I Esslingen forstod jeg hvorfor der var døre i begge sider af toget. Esslingen er en sækstation med 3 spor modsat Stadelhofen med sporsløjfe.

Der var ca. 20 minutters vende- og ventetid i Esslingen. Så jeg fik kigget på togets sammensætning og konstruktion. Hvert togsæt består at to vogne. En styrevogn og en bivogn med strømaftager (med/uden motor?) med gennemgang til styrevognen, men ikke til næste togsæt.

”Mit togsæt” bestod af to togsæt koblet med ryggen til hinanden (så er der styrevogn i begge ender) samt yderligere et tilkoblet sæt med styrevognen modsat den anden ende. Via koblingssystemet (Scharfenberg) kunne man stort set koble et ubegrænset antal togsæt sammen.

Retur på hotellet måtte jeg opgradere min viden om Forchbahn. Det mest overraskende var at turen fra Esslingen startede som hestevogn, så blev det en busrute. Med så stor en succes at man var nødt til at åbne en jernbanelinje i november 1912. Det er sikkert sket andre steder? Men overraskende for mig. Men efter 2. Verdenskrig er det busserne der har overtaget togkørslen.

Lidt billeder:

Fra vendesløjfen i Stadelhofen_

[image]

Inde i S18:
[image]

Et togsæt i Esslingen:

[image]

En kobling mellem to togsæt:

[image]
Og lidt fra nettet:

Et portræt: https://www.forchbahn.ch/ueber-uns/portrait

https://www.bahnonline.ch/7812/die-forchbahn-plant-die-zukunft/

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak