Restaurering for 20 år siden

af UTJ, fredag 31. januar, 2020, 19:03 (264 dage siden)

Sidder og scanner lidt papirbilleder, for at rydde ud og op. Restaureringen af museets skovvogn har nu tyve år bag sig, så det er vel også snart et emne for cigarforum.

Vognen blev hentet i Faaborg efter museet havde købt den af Sydfyenske. Oprindelig ejet af DJK og så senere blevet til et strandet projekt hos Scandia (jo, som havde bygget vognen i sin tid i 1880). Den stod rigtig godt inde i remisen i Faaborg og var ganske intakt, på trods af, at diverse dele var demonteret år forud. En skønne dag i 1999 fik vi det på paller og blokvogn og så gik turen til Rødovre.

[image]Cc 322 ankommer til Rødovre fra Faaborg 1999 (foto UTJ)

Når man hverken er håndværker, arkitekt eller ingeniør bliver erfaring ud i restaurering ikke regnet for noget, men jeg havde besluttet mig for at det skulle være et så rationelt restaureringsprojekt som muligt. Alle ser skeptisk til da økonomen gik igang...... Ikke billigt, men heller ikke specielt dyrt, målt med samtidens omkostninger til materiel i drift. Selve restaureringen kostede totalt set nogenlunde det samme som reservationsdisplays i IR4 til halvandet togsæt, som jo på sammt tidspunkt var ved at blive eftermonteret.

Der skulle tages beslutninger. Da gulvstrøerne var godt medtagne i enderne og den ene sidevæg ligeledes havde mange punkter som skulle udbedres besluttede vi at bygge et nyt gulv og en ny sidevæg. Det er oftest antallet af samlinger som afgør arbejdets pros – ikke om de enkelte dele er store eller små. Desuden blev jerndelene blæst inden gulvet blev lagt i igen. Inkl en gang rustbeskyttelse – jo sommeren var god og tør. Selve undervognen blev blæst på plads, mens alle smådelene blev blæst hos sandblæsningsfirmaet.

[image] "Teltet" så træarbejdet kunne forgå uforstyrret (efter sandblæsning af jerndele (foto UTJ)

[image]Work in progress (foto UTJ)

[image] Stellet bygget næsten færdigt (foto UTJ)

[image]Snedkeriet - gulvplankerne og træet til bænkene var pommersk fyr, der blev i overskud fra restaureringen af Vor Frue i København (foto UTJ)

Hjulene blev sendt til DSB’s hjulværksted og kom op i drejebænken. Efterfølgende fandt de lige lovlig mange revner i dem, men med tilsynsførendes mellemkomst og værkstedets erfaring svejste CvK dem op så vognen kunne godkendes til 70 km/t. Et skal nævnes at de to hjusæt (type 1) var fra hhv 1883 og 1884 sådan cirka). For at kunne svejse på dem skulle hjulene have nue ringe, men de kvikke i værkstedet mente at vi kunne tage nogle MH-hjulringe. Det viste sig at passe fint, også når jeg jævnførte med tegnings- og tabelmateriale.
Nye fjedre – vognens oprindelige var ikke gode mere. MH-hjulringene viste sig dog at være lige lovlig kraftige og fjedrene kunne ikke spændes op uden at hjulene guík op gennem vogngulvet. Over i drejebænken igen og stort set afdrejning til halv tykkelse – og så passede det.

[image]Hjulsæt i drejebænken på Centralværkstedet i 1999 (foto UTJ)

[image]Botanisering i dækcenteret på CvK (foto UTJ)

Træarbejdet gik videre og da det blev tid til at genopbygge undervognen med de afmonterede dele , plus hvad vi kunne finde ude i ”lageret”, kom vognen ind på Centralværkstedet. Smeden i Rådvad genfremstillede tagkonsollerne og til slut var det maleren sammesteds fra som udførte malerarbejdet. Vognen var et godt projekt i og med at kildematerialet var usædvanlig godt. De fleste kompromisser blev gjort med skelen til samtidige løsninger, selv monteringen af trykluftbremsen havde forbillede. Jeg gjorde et stort nummer ud af at materialer og bemaling skulle være korrekte. De tekniske kompromisser der er gjort skulle legeledes være så tæt på hvad man i samtiden ville have gjort. Det var let med kildestudier.

[image]Maleren i arbejde (foto UTJ)

[image] Nye hjulringe - og godt med afdrejning - ja, så passer det (foto UTJ)

Sådan kan man også lære om håndværk. Meget af min opsamlede viden kom fra samarbejde med fagfolk og det hele knyttet sammen i et produkt – vi brugte i alt ca halvandet år på restaureringen og den har formentlig fragtet en hel del passagerer i Odense. Jo, jeg har aldrig selv været med vognen op ad havnebanestumpen. Når jeg siger ”vi” skyldes det i høj grad frivillige, der på trods at kampen med at holde ”deres eget tog” kørende også gav en hånd med, særligt til de opgaver man ikke kan købe sig til, uanset hvor gerne man vil. Det var et godt projekt, og lærerigt.

--
ئۇلغىك

Restaurering for 20 år siden

af Niels Munch @, fredag 31. januar, 2020, 19:45 (264 dage siden) @ UTJ
redigeret af Niels Munch, fredag 31. januar, 2020, 20:00

Hej Ulrik,

Mange tak for den spændende og instruktive beretning; lidet kunne man vide om de forestående processer, da man brugte nogle sekunder af sin grønne ungdom på at tage dette foto:

[image]DJK - DSB Specialvogn nr. 502 (ex SJS Cc 322) i Klampenborg, 15.12.1962 (nm).

Men nu ved vi det.


Bedste hilsener & tak
Niels

Restaurering for 20 år siden

af Krabsen, fredag 31. januar, 2020, 21:57 (264 dage siden) @ UTJ

Hvorfor hedder den skovvogn?

Restaurering for 20 år siden

af Niels Munch @, fredag 31. januar, 2020, 22:24 (264 dage siden) @ Krabsen

Hvorfor hedder den skovvogn?


Hej Krabsen,

Du kan også kalde typen "sommervogne" eller "åbne vogne". De blev indsat på Klampenborgbanen og var populære blandt skovgæsterne.

Vognene havde sider, der var åbne fra brystning til tagkant. De blev dog forsynet med et skydevindue i halv vognlængde. Ved overgang til brug som værkstedsvogne blev vognsiderne lukket, ofte lidt primitivt med brædder og "hønsehusvinduer".


EDIT fandt dette foto:

[image]Rejsende på 3.klasse med Klampenborgbanen i en åben skovvogn med træsæder. Dateringsnote: Ca. 1902. Fotograf: Thønnesen, Knud. Arkiv: Lokalhistorisk Arkiv for Gentofte Kommune - Nummer: B9260.


M.v.h.
Niels

Restaurering for 20 år siden

af Krabsen, lørdag 01. februar, 2020, 11:20 (263 dage siden) @ Niels Munch

Du kan også kalde typen "sommervogne" eller "åbne vogne". De blev indsat på Klampenborgbanen og var populære blandt skovgæsterne.

Vognene havde sider, der var åbne fra brystning til tagkant. De blev dog forsynet med et skydevindue i halv vognlængde. Ved overgang til brug som værkstedsvogne blev vognsiderne lukket, ofte lidt primitivt med brædder og "hønsehusvinduer".

Oho :-)

Altså lidt som Puffing Billy i Melbourne - hvis den har overlevet brandene, billederne er fra 2018

[image]

[image]

[image]

Avatar

Restaurering for 20 år siden

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, fredag 31. januar, 2020, 23:22 (263 dage siden) @ UTJ

Tak for at dele disse vigtige billeder af restaureringen.
NSJK har jo oså en skovvogn - her fanget på Kh ved et af arrangementerne "Rundt om husene" 18. maj 2014.
[image]

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Avatar

SJS Cc 322

af Tommy Nilsson ⌂ @, søndag 02. februar, 2020, 10:28 (262 dage siden) @ UTJ

Tak for historien (og vognen). Hvem kender vognens historie fra 1981 til 1999? Der er et hul i databasen.

--
[image]

SJS Cc 322

af Steen Nielsen, søndag 02. februar, 2020, 15:42 (262 dage siden) @ Tommy Nilsson

Tak for historien (og vognen). Hvem kender vognens historie fra 1981 til 1999? Der er et hul i databasen.


Hej Tommy. Undertegnede var med i Sydfyenske Veteranjernbane "SFvJ" fra 1988-2009

Skovvognen kom til Faaborg fra Scandia i 1988 via Sven Gade (SFvJ's første formand)
Det står trykt i "Sydfyenske Veteranjernbane 10 år" 1988-1998
En bog som Lars Viinholt-Nielsen iøvrigt har deltaget i frembringelsen af

Det skulle være mærkeligt om vognen så ikke har været på Scandia fra 1981-1988 :-)


Mvh. Steen

Skagensbanen 1890 - 1965
Skagensbanen 1890 - 1965
I 1965 kunne Skagensbanen fejre 75 års jubilæum og i den anledning udgav Jernbanehistorisk Selskab dette hæfte. Heri fortælles grundigt om Skagensbanens første 75 år, hvor banen bl.a. blev ombygget fra smalspor til normalspor. Hæftet er på 64 sider og konverteret til pdf-format.
 Læs artiklen 
Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen