Guldkorn på ing.dk

af XAL Olesen, 3/2 2020, 02:49 (1516 dage siden)

Jeg har bemærket at DSB har lagt et udbud på ny affjedring af dobbeltdækkervognene på eu-siden (se senere).

Jeg har ikke tænkt mig at bruge kræfter på dette udbud. Men i dag faldt jeg over en artikel fra 1921 på ing.dk vedr. bladfjedre i jernbanevogne. Så jeg blev lidt nysgerrig og åbnede linket:

https://ing.dk/artikel/1921-saadan-beregnes-optimale-bladfjeder-jernbanevogne-231882

http://www.e-pages.dk/ingarkiv/3954/

Inden jeg kom ned til artiklen på side 15 faldt jeg igen over spændende (?) artikler/informationer. Bl.a. side 3 hvor Henschel tilbyder lokomotiver (blev der solgt nogle i Danmark i 1921 eller derefter?). Eller side 9 hvor DSB har flere opgaver i licitation. Specielt oversigten nederst på siden viser at DSB var aktiv i 1921. Utroligt at der ikke skulle bruges flere kræfter på en licitation/udbud dengang.

Til sidst fandt jeg på side 15 (eller 497) omtalte artikel. Og konstaterede ikke overraskende at datidens bladfjedre nok ikke kan bruges i dagens dobbeltdækkere. Her er forresten udbuddet til nye affjedringssystermer i dobbeldækkerne:

https://eu.eu-supply.com/ctm/Supplier/PublicPurchase/241613/0/1?returnUrl=ctm/Supplier/...

Mvh
XAL Olesen

Guldkorn på ing.dk

af Steffen Dresler, 3/2 2020, 08:31 (1516 dage siden) @ XAL Olesen

Go´morn til XAL Olesen m.fl.

Hvor har jeg dog lige nydt at se de forskellige artikler igennem, flere ren nostalgi fra min barndom i slutningen af 1950´erne. Alt hvad der kunne suges ud af leksika, tidsskrifter og tekniske udgivelser om jernbaner, blev gjort.

Når jeg ser bl.a. artiklen om Statsbanernes materiel, skinner og bygninger mv., kan jeg se at den/de blev anvendt i datidens store leksika udgivet i slutningen af 1940´erne, samme billeder og tegninger. Om det så var hønen eller ægget, hvori den/de først blev publiceret i, ved jeg ikke.

At Statsbanerne var DEN fremtrædende kraft i innovation, liciteringsprocesserne (der blev anvendt allerede før århundredeskiftet når der skulle købes bl.a. lokomotiver) viser jo bare den position og anseelse Statsbanerne havde i hele samfundet. Det var DER alt det nye skete og hvor den almindelige dansker også kunne opleve det. Og så var Statsbanerne jo også dygtige til at anvende BÅDE det vi i dag kalder ”Public affairs” og den publikumsvendte reklame. Husk bare på f.eks. Richs samlebillederne i diverse bøger enten direkte eller indirekte sponseret af Statsbanerne. ALLE danskerne kendte til det mere eller mindre og mangen en drøm blev tændt her.

Og så skal vi ikke glemme at netop statsbanernes ingeniører bidrog til både udviklingen samt herefter ”vidensdeling” bl.a. gennem tidsskriftet ”Ingeniøren”. Det var dengang Ingeniøren bragte viden ud;-) !

Tak for gensynet

Med venlig hilsen
Steffen Dresler

NB: Jeg har selv haft glæde af artiklerne ved søgning af informationer af dette eller hint. De kunne jo direkte bruges, kom fra hestens mund og var ikke politiserede eller andet. Kan anbefales for skriverkarle!

Guldkorn på ing.dk

af Niels Munch, 3/2 2020, 10:13 (1515 dage siden) @ XAL Olesen

Inden jeg kom ned til artiklen på side 15 faldt jeg igen over spændende (?) artikler/informationer. Bl.a. side 3 hvor Henschel tilbyder lokomotiver (blev der solgt nogle i Danmark i 1921 eller derefter?).


Hej,

Af denne oversigt https://www.jernbanen.dk/fabrik.php?id=10 kan du se, at Henschel solgte damplokomotiver til DK så sent som 1930 (dertil enkelte smalsporede entreprenørlokomotiver under 2VK).

M.v.h.
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak