InnoTrans 2000 - 1. del (17 fotos)

af Niels Munch, 8/2 2020, 18:00 (1510 dage siden)

Kære forum,

[image]

2020 er atter InnoTrans år, og messen finder sted 22. - 25.09.2020 i Berlin. For hver gang er der flere gæster, ligesom der er flere udstillere, så der er ikke for tidligt at begynde planlægningen af besøget.

Da jeg ikke besøgte InnoTrans 2010, må andre kaste et tilbageblik dertil. Til gengæld var jeg der i år 2000 (hvor messen fandt sted 12. - 15.09.) med en gruppe fra privatbanerne, og et tilbageblik derpå kunne måske interessere her i Herreværelset?

Ud over leverandørstande i 6 messehaller var der på Bahnhof InnoTrans udstillet diverse jernbanemateriel, hvoraf nedenfor vises et passende udvalg til illustration af, hvad der var "nyt" for 20 år siden:

Adtranz DaimlerChrysler:
[image]DSB "ET 4311 + FT 4711 + ET 4511" (EMU "Contessa", DSB First Øresundstog).

"ITINO" DMU, som skulle være en 2-vogns udgave af RegioShuttle, var kun med som en interiør-mockup i en af hallerne:

[image]ITINO DMU, interiør-mockup.

ITINO prototypen, leveret til Erfurter Bahn, blev udstillet på InnoTrans 2002.

ALSTOM:
[image]DB AG "618 001-2 + 619 001-1 + 619 101-9 + 619 601-8 + 619 501-0 + 618 501-1" (DMU "Alstom Coradia LIREX").

LIREX var et eksperimentaltog, hvor Alstom afprøvede alt nyt og mere til. F.eks. læssede man alt, hvad man normalt havde anbragt under vognbunden, op på taget. Desuden videreudviklede man på de én-akslede bogier, vi kender fra DSBs 4G S-tog, og endelig afprøvede man nye interiører:

[image]LIREX interiør.

[image]LIREX interiør, salonen med "sofaer" og ovale vinduer.

Mange af de opfindelser, man gjorde i f.m. LIREX, er anvendt på Alstoms Coradia Continental etc.

[image]Alstoms eksperimentaltog LIREX.

[image]DB AG "640 022-0" (DMU LINT-27, B'2'-dh).

[image]

[image]LINT-27 interiør.

[image]DB AG "640 022-0" (DMU LINT-27, B'2'-dh).

[image]DB AG "641 004-7" (LINT-27's franske fætter "Walfisch" (1A)'(A1)'-dh).

[image]

[image]"Walfisch" interiør.

[image]DB AG "641 004-7".

LINT-41 var repræsenteret ved højtgulvsudgaven:

[image]Nord-Ostsee-Bahn "VT 306" (DMU LINT-41/H, B' (2) B'-dh).

[image]NOB VT 306 Interiør.

[image]NOB "VT 306" (DMU LINT-41/H, B' (2) B'-dh).


Alle billeder er optaget, som det ses, den 14.09.2000 af mig (nm) med mit tjenstlige Olympus μ-1 kamera, der ikke var specielt egnet til dagens gråvejr, som i det mindst holdt tørt.

Jeg må bryde her og fortsætte med 2. del i morgen i denne tråd.


Bedste hilsener
Niels

InnoTrans 2000 - 2. del (17 fotos mere)

af Niels Munch, 9/2 2020, 09:44 (1509 dage siden) @ Niels Munch

Hermed følger 2. del af mine indtryk fra InnoTrans 2000, der fandt sted 12. - 15. september i Berlin.

[image]Kig gennem frontruden på Alstom LIREX til bl.a. Øresundstog og LINT-41.

Bombardier Transportation (TALBOT):
[image]Ostmecklenburgische Eisenbahngesellschaft OME "0010" (DMU TALENT, B'2'2'B'-dm - FNr. 191342-191344/2000 = T10, M10, T10).

[image]

[image]TALENT interiør.

[image]OME-Bahn VT "0010".

Stadler, Bombardier Transportation, Adtranz DaimlerChrysler:
[image]DB AG - Usedomer Bäderbahn UBB "946 109 + 646 109 + 946 609" (dieseltogsæt GTW 2/6, 2'+Bo+2'-de).

[image]GTW interiør med sædeopstilling 2 + 3.

[image]GTW 2-akslet "Power Pack".

[image]UBB GTW "946 109 + 646 109 + 946 609".

OnRail GmbH:
[image]Osthannoversche Eisenbahnen OHE "200096" (Modernisering af 216 158 til Type DH 1504, B'B'-dh, FNr. DH 1504/5).

[image]Osthavelländische Eisenbahn OHE-Sp "V200.1" ("Taigatrommel" ex PKP St 44-161 M62 Lugansk 1971/1109). Istandsat ved OnRail og tilpasset trafik i Tyskland.

Siemens Krauss-Maffei:
[image]DSB "EG 3112" (C'C'-el, FNr. 20435/2000).

Siemens Verkehrstechnik:
[image]Slovenske Železnice SŽ "312 002 + 312 001" (EMU DESIRO EMG 312).

[image]DESIRO interiør.

[image]SŽ "312 001 + 312 002".

Desværre var der - mod forventning - ingen "DESIRO Classic" (som HHGB fik én af 2001) udstillet. Men en sporvogn:

[image]Freiburger Verkehrs AG VAG 271 (COMBINO - 8-akslet, 100% lavtgulvs og to-retnings ledvogn).

..... og til sidst "Messe-Maskotten":

[image]DR 52 8029-2, MBA 14103/1944.

Desværre var vejret ikke det bedste - og kameraet ej heller, men alligevel giver reportagen forhåbentlig et rimeligt indtryk af, hvad der rørte sig på jernbanemarkedet i 2000.

Brug de "indbyggede links" for yderligere info, og find evt. også mine øvrige InnoTrans oplevelser her:

InnoTrans 1998
InnoTrans 2002
InnoTrans 2004
InnoTrans 2006
InnoTrans 2008


Bedste hilsener
Niels

Jernbaneudstilling Seddin 1924

af XAL Olesen, 2/4 2020, 13:36 (1456 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Tak for dine mange billeder fra InnoTrans. Jeg sparer stadig sammen til en tur til Berlin for at se fremtidens tog m.m. Indtil videre har jeg måtte nøjes med billeder fra diverse hjemmesider og bl.a. LOKMagazin som jeg abonnerer på.

Pudsigt nok udkom LOKMagazin 2, 2020 kort efter dine indlæg om InnoTrans med en informativ artikel på side 102-105 om den store jernbaneudstilling i Seddin i 1924. En udstilling der nemt kan matche InnoTrans de senere år. Grundet ophavsretten nøjes jeg med et kort (?) referat og så henviser jeg til internettet. Nedenstående er blot en appetitvækker.

Udgangspunktet var en konference afholdt af der Verein Deutscher Ingenieure der blev afholdt 22-27. september 2020. Selv konferencen blev afholdt i Technischen Hochschule Charlottenburg med det overordnede emne Jernbaneteknik. Der deltog 4.000 eksperter heraf 400 fra udlandet. På selve konferencen var der kun plakater, tegninger, modeller, skitser, brochurer m.m. Ingen ”rigtige” tog.

Selve udstillingen af tog og tilbehør fandt sted på den nyåbnede rangerbanegård Seddin. Den åbnede den 21. september og skulle lukke den 5. oktober 1924. Men det gik helt anderledes. Herom senere. Selve udstillingen omfattede 450 udstillingsemner. De skinnekørende emner havde ikke mindre end 9 spor at boltre sig på. To spor til prøve- og præsentationskørsel (normalspor og smalspor). Herefter 7 spor med hver deres overordnede emne i denne rækkefølge: Smalspor – lokomotiver, smalspor – vogne, herefter normalspor for damplokomotiver, elektriske lokomotiver, personvogne, godsvogne, kraner m.m.

LOKMagazin oplister kun de vigtigste normalsporslokomotiver. Der var udstillet 21 damplokomotiver, 8 elektriske lokomotiver og 2 diesellokomotiver. Der var også en udstillingshal med signaler, skiftespor, værktøj, sonderwagen der Reichbahn m.m. Endvidere et område med eksempler på sporoverbygning.

Det var ikke kun ingeniørerne der fik mulighed for at dette opbud af jernbanemateriel. Udstillingen blev åbnet for publikum og det blev en overvældende succes. Den første søndag kom der 60.000 betalende gæster (1,00 RM for en voksen, 0,50 RM for et barn). Udstillingen blev forlænget med 14 dage til den 19. oktober 2024. Da portene blev lukket havde over 300.000 betalende gæster besøgt udstillingen.

Hvis dette forums læsere ikke har adgang til LOKMagazin 2, 2020 er der en lang række artikler på nettet. F.eks.
https://de.wikipedia.org/wiki/Internationale_Eisenbahntechnische_Ausstellung_Seddin

Søg selv på nettet med f.eks. denne sætning ”eisenbahnausstellung seddin 1924”

eller her med en fuldstændig liste over de udstillede lokomotiver:

http://epoche2.modellbahnfrokler.de/za/e2z_ea24.html

Mine danske jernbanearkiver starter først med en bog/et hæfte om Lillebæltsbroens bygning. Så jeg ved ikke om der deltog danske jernbanefagfolk i Seddin. Det gjorde der jo nok, men det kan dette forums vidende skribenter nok dokumentere.

Mvh
XAL Olesen

Jernbaneudstilling Seddin 1924 og Gdansk 2019

af Niels Munch, 2/4 2020, 15:24 (1456 dage siden) @ XAL Olesen

Mine danske jernbanearkiver starter først med en bog/et hæfte om Lillebæltsbroens bygning. Så jeg ved ikke om der deltog danske jernbanefagfolk i Seddin. Det gjorde der jo nok, men det kan dette forums vidende skribenter nok dokumentere.


Hej Glenn,

Tak for dit interessante indslag om den imponerende jernbaneudstilling i Seddin 1924. Jf. Ingeniørens arkiv var danske jernbanefolk interesseret i f.eks. en selvtømmende ballastvogn (fra O&K), demonstration af Kunze-Knorr trykluftbremsen på strækningen Seddin-Belzig samt de tyske baners erfaringer med rullelejer kontra glidelejer.

Udstillingen i 1:1 viste bl.a. sidste skrig i ellokomotiver, f.eks.:

[image]Die neu gegründete Deutsche Reichsbahn-Gesellschaft und der Verein Deutscher Ingenieure (VDI) veranstalteten vom 21.09. bis 05.10.1924 im Verschiebebahnhof Seddin (und in der Technischen Hochschule Berlin-Charlottenburg) eine sowohl in Deutschland als auch international stark beachtete Ausstellung zum Stand der Eisenbahntechnik. Auf der Stand-Nr. 328 befand sich vom Aussteller AEG Berlin die nagelneue "EP 215", die spätere E 42 15. Foto: Slg. Johannes Glöckner. Eisenbahnstiftung Bildergallerie.


I 2019 (95 år senere) havde jeg lejlighed til at besøge jernbanemessen TRAKO i Gdansk, der finder sted i ulige år, og som især udstiller den østeuropæiske jernbaneindustris formåen. Også her vises i 1:1 sidste skrig i elektrisk traktion, f.eks.:

[image]F.v. NEWAG "Griffin" ellok EU160-003, PESA "Elf 2" EMU 48WE-004 og Bombardier Traxx F160 DC3 5170 118-1. Yderst t.h. glimt af en STADLER Flirt. TRAKO Gdansk 26.09.2019 (nm).

TRAKO messen byder også på sidste nyt i sporvogne samt på indendørs firmastande m.v. i de store udstillingshaller, men er på ingen måde lagt så stort an som InnoTrans. Samtidig er Gdansk i sig selv et besøg værd.


Bedste hilsener
Niels

Jernbaneudstilling Seddin 1924 og Gdansk 2019

af XAL Olesen, 5/4 2020, 23:12 (1452 dage siden) @ Niels Munch

Hej Niels

Jeg glemmer altid lige at søge på ing.dk. Måske fordi jeg trods alt mest er til nye og fremtidens tog og sporvogne med tilhørende nye/opgraderede strækninger.

Men tak for både spændende billeder samt inspiration til Gdansk. Selvom jeg abonnerer på både LOKMagazin og STRASSENBAHNMagazin er det gået min næse forbi at der i ulige år er både tog- og sporvognsudstilling i Gdansk.

Jeg har hidtil mest været til DB, SBB og ÖBB, men jeg kan jo godt læse mig til at der sker/er sket meget i Polen og Tjekkiet de sidste par år. Så jeg vil vove pelsen i 2021 og se forbi Gdansk m.m.

Mvh
Glenn

Lokomotivparade Seddin 1943

af Steffen Dresler, 2/4 2020, 20:36 (1456 dage siden) @ XAL Olesen

God aften!

Hvis man, bortset fra teksterne og omtalen her af Rangerbanegården Seddin syd for Potsdam, Berlin lyder bekendt, KUNNE det være, at navnet er dukket op i forbindelse med nok den største lokomotivparade for en enkelt lokomotivtype nogensinde.

Seddin blev anvendt i propaganda øjemed, da Det Tredje Rige den 7. juli 1943 skulle vise omverdenen (nok mest i Tyskland og de af Tyskland besætte/okkuperede lande) hvilken kapacitet den tyske industri havde her i 4. krigsår, trods de allieredes begyndende storbombardementer af industri og land.
Det såkaldte 1. krigslokomotiv (KDL 1.) af typen BR 52 blev nu masseproduceret og dette skulle jo vises.
Derfor blev en dagsproduktion, der på dette tidspunkt lå på ca. 50 stk. KDL 1 om dagen!!! vises og filmes

https://www.youtube.com/watch?v=WCJC6mvRBYU

Lokomotivparaden blev gennemført med i alt 51 stk. KDL 1 og filmet til UFA ugerevy og still billeder, bl.a. det herunder viste af Willy Rüge, arkiv H.-J. Wenzel.
[image]

Også Danmark stiftede bekendtskab med Seddin, da der i 1944 opstod mangel på tyske lokomotiver til at gennemføre den såkaldte ”Dänemark Plan”. Derfor blev et antal lokomotiver med deres besætning i al hast flyttet til Bw Flensborg og her indsat i kørsel i Danmark. Den herunder viste BR 50 022 er netop ankommet til Flensborg, Lokomotivføreren var Georg Otte. Omflytningen skete så hurtigt, at lokomotivets førerhus stadig bærer hjemsteds direktion som Rigsbanedirektion (RBD) Berlin og Maskindepot (Bw) Seddin.

[image]
Foto: Ottes fyrbøder, arkiv H.-J. Wenzel.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Lokomotivparade Seddin 1943

af Lars, 2/4 2020, 20:52 (1456 dage siden) @ Steffen Dresler

Ja, Räder müssen rollen...

Interessant film.

Lokomotivparade Seddin 1943

af XAL Olesen, 5/4 2020, 23:22 (1452 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen

Tak for dine supplerende informationer m.m.

Nogle "flotte" billeder trods den ubehagelige baggrund med tilhørende propagadafilm.

Det slog min, da jeg så filmen, at det kun var ældre "ariske mænd" eller unge kvinder med det rigtige ariske udseende der producerede BR 52 m.m.. Men det var jo en propagandafilm, så er var ikke grund til at vise hvor mange krigsfanger/slaver/tvangsmedarbejdere m.m. der var tvangsindlagt til denne og andre produktioner.

Mvh
Glenn

Lokomotivparade Seddin 1943

af Steffen Dresler, 6/4 2020, 09:25 (1452 dage siden) @ XAL Olesen

Go´morn Glenn m.fl.

Ja, det er en meget særpræget film, hvis vi udelukkende ser på, HVAD meningen med filmen var. Det er jo i bund og grund en basal enkelt, men meget instruktiv film, der faktisk med nutidige metoder ”formidler” budskabet med enkelthed i produktionen.

M.h.t. tvangsarbejdere var der på dette tidspunkt i 1943 ikke den store anvendelse af disse, det kom først fra sommeren 1944. Men så blev det også voldsomt! Og normalt lå fabrikker og værksteder, der benyttede sig af disse ”lejemål” i tilknytning til en lejr. Men der kom senere også ”Aussenstellen” i tilknytning til eksisterende fabrik, f.eks. BMW flymotorfabrikken ved Eisenach i Thüringen. Det almindeligste var dog, at fabrikken blev en del af lejren eller omvendt, f.eks. Mittelbau-Dore ved Nordhausen i Harzen, ”Deutsche Ausrüstungswerke” ved KZ Dachau, Gustloffwerk II ved KZ Buchenwald o.s.v.

Generelt var der jo sidenhen ikke den fabrik eller andet, der ikke på en eller anden måde havde benyttet sig af tvangsarbejdere, fanger eller ”frivillige P-mærkede østarbejdere”. Og så skal vi vel ikke glemme de mange tusinder af danskere, der blev anvist arbejde i Tyskland af staten Danmark, de såkaldte ”Tysklandsarbejdere”.

Historisk set var anvendelsen af fanger og tvangsarbejde fra efteråret 1944 faktisk en forudsætning for at Tysklands produktion kunne opretholdes. Derfor kom det også til disse ulykkelige ”dødsmarcher” på tværs af Tyskland efterhånden som de allierede og Sovjetiske enheder trængte ind i Tyskland. Man søgte at føre den arbejdsstyrke der var i form af fangerne hen, hvor de kunne benyttes. Men situationen ændrede sig hele tiden og fangerne blev sendt rund og rundt. Havde der IKKE været brug for disse fangers arbejdskraft var de jo blevet eliminerede/myrdede. Langt det letteste set ud fra et logistisk synspunkt.

Men dette mørke kapitel er jo en helt anden historie.

Ønsker alle en ”safe” dag med afstand

Steffen Dresler

InnoTrans 2000 - epilog

af Niels Munch, 12/2 2020, 14:58 (1506 dage siden) @ Niels Munch
redigeret af Niels Munch, 12/2 2020, 15:25

Go' eftermiddag,

[image]

Måske andre, ligesom jeg, har undredes over den gule skævøjede (nej, ingen af menneskerne), der ses mellem Øresundstoget og LINT-41/H?

Frontpartiet er karakteristisk for de banetjenestekøretøjer, der er fremstillet af GBM Gleisbaumechanik Brandenburg/H GmbH, og lidt gurglen afslører, at det er en DB selvkørende universalmålevogn, bygget 1999 og udstillet på messen i 2000.

Køretøjet er siden blevet "privatiseret" og tilhører firmaet EURAILSCOUT. Det har gennemgået større revisioner/moderniseringer i 2007 og 2016. På EURAILSCOUTs website findes følgende om køretøjet, kaldet "UFM07":

http://www.eurailscout.com/fleet/ohl--track-geometry/ufm07/
http://www.eurailscout.com/news1/2016/revision-of-the-ufm07/

Se endvidere:

https://revisionsdaten.de/tfzdatenbank/tfz_detail.php?sa&id=18136&fahrzeugsuche...
http://www.bahndienstwagen-online.de/bahn/BDW/TFZ/707tfz.html
https://de.wikipedia.org/wiki/DB-Baureihe_707


M.v.h.
Niels

InnoTrans 2000 - epilog

af Baumann, 12/2 2020, 17:39 (1506 dage siden) @ Niels Munch

Denne såkaldt Eurailscout fætter ... har den ikke været på besøg i Danmark engang,
især i Padborg. Jeg syntes jeg kan genkende dens typisk front-design.
Med mindre den har en søster maskine som ligner den på en prik.

InnoTrans 2000 - epilog

af Niels Munch, 12/2 2020, 18:02 (1506 dage siden) @ Baumann

Denne såkaldt Eurailscout fætter ... har den ikke været på besøg i Danmark engang, især i Padborg. Jeg syntes jeg kan genkende dens typisk front-design.
Med mindre den har en søster maskine som ligner den på en prik.


Hej Baumann,

Det tør jeg ikke svare på. Men der findes hos Eurailscout et ultralydmåletog (UST02) med samme type front fra samme fremstiller, og det har været i DK jf. billede 8 i *dette indlæg* samt Ole Dinesens billeder her: http://www.oledinesen.dk/danmark-ovrige-operatorer/nggallery/danmark-ovrige-operatorer/... .


M.v.h.
Niels

Jernbaneudstilling m.m. i Chemnitz

af XAL Olesen, 11/7 2020, 21:00 (1356 dage siden) @ Niels Munch

Når nu InnoTrans er flyttet kan man måske nøjes med 500 år industrihistorie i Chemnitz inkl. masser af jernbanehistorie. Fra den 11/7 - 1/11 2020

https://www.schauplatz-eisenbahn.de/

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak