Avatar

Vacuumbremser på litra F?

af tognoerd2013, 20/2 2020, 19:43 (1524 dage siden)

Hej forum
Er faldet over et postkort af Litra F fra ca. 1930. På billedet ses Vacuumslanger på lokomotiver, men hvornår fik litra F det og var det noget de alle blev udstyret med inden 2. verdenskrig?

Mvh
Sebastian

Vacuumbremser på litra F?

af Steffen Dresler, 20/2 2020, 20:35 (1524 dage siden) @ tognoerd2013

Kære Sebastian

Lokomotiverne var fra driftsstart udstyret med dampbremse samt håndbremse.
Fra 1913 og frem fik en del F II lokomotiver vakuum ejektor placeret umiddelbart foran dampdomen på kedelryggen samt vakuumledning. Sidstnævnte var ført til begge ender af lokomotivet. Senere fik lokomotiverne indledningsvis trykluftpumpe samt ledning (under den anden verdenskrig og derefter). Samtidig hermed fik de lokomotiver, der havde ejektor og vakuumledning denne fjernet, dog undtagen nr. 440, der bibeholdt begge bremsetyper et stykke tid derefter. Senere fik de fleste F II lokomotiver også fuldt trykluftudstyr, hvilket vil sige, at dampbremsen blev ændret til en trykluftbremse. De resterende F lokomotiver bibeholdt dampbremsen, samtidig med de havde trykluftpumpe og ledning.

F II maskinerne havde altså IKKE vakuumbremse, kun ejektor og ledning med beholdt dampbremsen. Vakuumledningen udelukkende a.h.t. bremsning vognmateriel. Alle Frichs F II byggede 1969/50 fik fra begyndelsen af fuldt trykluftudstyr (kan kendes på stor rygsæk og cylinderpuffer).

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Avatar

Vacuumbremser på litra F?

af tognoerd2013, 20/2 2020, 22:43 (1524 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen
Tak, det opklarer mit lille mysterium.

Vacuumbremser på litra F?

af Jens, 30 cm fra skærmen, 20/2 2020, 23:04 (1524 dage siden) @ Steffen Dresler

Senere fik de fleste F II lokomotiver også fuldt trykluftudstyr, hvilket vil sige, at dampbremsen blev ændret til en trykluftbremse. De resterende F lokomotiver bibeholdt dampbremsen, samtidig med de havde trykluftpumpe og ledning.

Det er nu ikke helt sandt. De fleste af maskinerne fik ganske vidst trykluftudrustning, men den indirekte bremse (styreventilen) fik maskinerne aldrig. De maskiner der sidenhen fik det i forbindelse med veterantogsdrift er alle ombygget til det.

Vacuumbremser på litra F?

af Steffen Dresler, 20/2 2020, 23:58 (1524 dage siden) @ Jens

Det er nu ikke helt sandt. De fleste af maskinerne fik ganske vidst trykluftudrustning, men den indirekte bremse (styreventilen) fik maskinerne aldrig. De maskiner der sidenhen fik det i forbindelse med veterantogsdrift er alle ombygget til det.

Kære Jens

I så fald er DRM I JAN 1941 med tillæg misvisende.
På side 26, I. 50 er anført at lokomotiverne 423, 424, 426, 427, 444, 446, 451-453, 456, 457, 459-461, 464, 408, 470-474, 671, 674, 677-680, 682-688, 690, 691, 695, 698 og 700 har Trykluftbremse.

I Tillæg til DRM 1 for bl.a. Juli Kvartal 1943 anføres under litra F:
”Nr. 431 og 433 har nu trykluftbremse, medens Dampbremsen er fjernet”. Denne information fortsættes gennem tillæggene årene frem.

Det samme gør sig gældende i ”Damplokomotivets og dets betjening, Tekst, side 217” midtfor bl.a. ”Dampbremsen anvendes paa Hs-Maskinerne og de af F-Maskinerne, der endnu ikke har fået Trykluftbremse”.

Med den usikkerhed der er i Bay (side 102, 1. spalte nederst) skriver han at litra F fik trykluftbremser.

Så jeg er i tvivl om hvad du mener? Har en maskine kun TB hvis den både har en direkte- som indirekte bremse, altså to bremsehåndtag?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vacuumbremser på litra F?

af Steffen Dresler, 21/2 2020, 16:54 (1524 dage siden) @ Jens

Jeg har spekuleret som en gal på hvad den gode Jens egentligt mente med ”Det er nu ikke helt sandt”.
Men ved en god vens hjælp (uddannet og attest med damp) fik jeg det hele på plads.

Da F-maskinerne i sin tid fik Vakuum ejektor og ledning, var det a.h.t. færgerangeringen, således at man nu kunne ombordsætte eller trække persontogs stammer med vakuumbremse på/fra.

Under krigen gik DSB i gang med at ændre vakuumbremser til trykluftbremser (TB) og litra F fik indledningsvis trykluftpumpe og trykluftledning (TL), således at TB togstammer kunne rangeres og stoppes v.h.a. TB. Men maskinerne bibeholdt en tid deres dampbremse.
Da der nu var trykluftpumpe og ledning på maskinen med den indirekte bremse til togstammen, ændredes ganske hurtigt derefter også, at dampbremsen på lokomotivet blev erstattet med en TB, altså den direkte bremse.

Så når et rangertræk med TB vogne skulle stoppes eller bremsen løsnes, anvendtes den indirekte bremse og ønskede man også at maskinen skulle bremse med, lidt den direkte bremse. Der var altså to bremsehåndtag, en direkte for maskinen og en indirekte for togstammen, begge trykluftbremser.

Efter dampens udrangering og den begyndende kørsel med veteran dampmaskiner i 1980´erne, bl.a. litra F, måtte man p.g.a. bestemmelserne i SR ændre bremserne derhen, at der skulle monteres den af Jens nævnte styreventil. Dette for at en nødbremsning af toget udløst i togstammen også bremsede lokomotivet. Dette betød så også, at ved almindelig bremsning under anvendelse af den indirekte bremse, afbremsedes både togstamme og maskine samtidigt. Derfor monteres denne styreventil på alle veteran damplokomotiverne, der ikke havde denne anordning før.

Så konklusionen er stadig, at litra F fik erstattet dampbremsen med en TB, men med to selvstændige bremsehåndtag, den direkte og den indirekte. Men a.h.t. bestemmelserne i SR efter dampens udrangering, måtte man montere en styreventil, således at de to bremser ”snakkede sammen”.

Tak til Jens for lige at få mig et spadestik dybere og tak til min Lkf. for teknisk bistand.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler

Vacuumbremser på litra F?

af K564, 21/2 2020, 17:59 (1524 dage siden) @ Steffen Dresler

Hej Steffen og Jens

Det var ikke i 80-erne, at F-maskinerne har fået styreventil, så de kunne bremse med ved indirekte bremsning. På det tidspunkt blev der lavet en dispensation, som der i forvejen var for den daglige kørsel Ardelt på strækning med lokalgods. Så vis F-maskinerne har fået styreventil, så er det langt senere.

Hilsner Keld

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak