Avatar

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 20/3 2020, 20:30 (1495 dage siden)

Bahs & Balling gik sjældent langt for at finde de rette locations til Olsenbanden, og mange scener er jo optaget rundt hjørnet i Valby.
De mere eksotiske steder er typisk i Sydhavnen eller forskellige steder i Amagers daværende nedlagte og slummede industriområder.
I aftenens Olsenbanden over alle bjerge er der en scene som jeg umiddelbart vil henregne til "Sydhavnslokationerne":
[image]
Men i baggrunden ser man tydeligvis en færgeklap! Så det kan da ikke være i Københavns sydhavn? Er det det gamle færgeleje til Polensfærgen? Eller hvor er vi?

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af ivar, 20/3 2020, 20:41 (1495 dage siden) @ Michael Deichmann

Næppe en Polensfærge nærmere en småfærge - bemærk fiskerbåden mellem Benny og Kjeld.

mvh
-ivar

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af Steffen Jacobsen, 20/3 2020, 23:05 (1495 dage siden) @ Niels Munch

Det tror jeg ikke er rigtigt. For mig ligner det mere færgelejet i Tømmergraven i Sydhavnen. Lejet blev anlagt i 1964 og benyttet af den svenske færge PRINS BERTIL, som sejlede på ruten København -Halmstad - Aarhus. Rederiet Lion Ferry opgav ruten allerede 1965, men broklappen eksisterede i mange år og blev bl.a. anvendt af bilimportører.

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af ojk37, 20/3 2020, 23:10 (1495 dage siden) @ Steffen Jacobsen

Enig - færdedes i Vasbygade i og omkring 60'erne.
Ole-Jørn

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af marrix, 21/3 2020, 00:40 (1495 dage siden) @ Michael Deichmann

Et par klip fra filmen der måske kan hjælpe med identificeringen...
De store tanke i baggrunden må være et godt pejlemærke.

- Martin

[image]

[image]

Avatar

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/3 2020, 00:54 (1495 dage siden) @ marrix

Et par klip fra filmen der måske kan hjælpe med identificeringen...
De store tanke i baggrunden må være et godt pejlemærke.

- Martin

[image]

[image]

Kastrup Havn 1973. Filmen er fra 1974.
[image]

Avatar

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/3 2020, 01:30 (1495 dage siden) @ marrix

Filmen er fra 1981 og det ser ud at at der er sket noget med antallet af de store tanke osv.

Danmark fra luften har et billede fra 1986 hvor både antallet at store tanke i højre side på filmen og anlægget til kul eller lign til venstre er med.
http://www5.kb.dk/danmarksetfraluften/images/luftfo/2011/maj/luftfoto/object1022479

Udsnit:
[image]

- Martin

UPS! Jeg fik søgt på "Sidste bedrifter" fra 1974. TAK! :-) :-) :-)

Avatar

Hvor er dette - Olsenbanden over alle bjerge

af shipmik, 21/3 2020, 13:10 (1494 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Det er resterne Kastrup-Malmø overfartens færgeleje i Kastrup. Overfarten var i gang fra 1960 og har sejlet tre mindre færger: Kastrup (til 1965), Skåne (til 1966) og Malmø (til 1969). Såmænd
Udklip fra 27. juli 1961

Bent Mikkelsen

[image]

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af Niels Munch, 21/3 2020, 14:06 (1494 dage siden) @ shipmik

Og dermed er vi tilbage ved den første besvarelse som den rigtige:

[image]

..... til sammenligning med:

[image]Bildækket om bord på M/S SKÅNE. Fotograf ukendt. Museet for Søfart - ID 000031993.jpg.

Karakteristisk er især de 2 par wirehjul ved færgeklappen.


M.v.h.
Niels

Avatar

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 21/3 2020, 14:42 (1494 dage siden) @ Niels Munch

Tak! Så lærte jeg sørme også noget idag - at der har været færgefart fra Kastrup.

Avatar

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af Morten Flindt Larsen, København K, 21/3 2020, 15:22 (1494 dage siden) @ Michael Deichmann

Tak! Så lærte jeg sørme også noget idag - at der har været færgefart fra Kastrup.

Du kan endda få det som flimmer.

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af FS1954, 21/3 2020, 20:00 (1494 dage siden) @ Michael Deichmann

Hvis jeg må være så ubeskeden at gengive materiale fra min bog "Færgen er i havn om få minutter", kan jeg vise dette:

[image]

(fra den store, lysegrønne DSB Rejseforbindelser 1965)

[image]

(en samtidig annonce)

I 1960'erne var der knapt 15 overfarter på Øresund mellem Sjælland/Amager og Skåne, herunder nogle meget kortlivede ruter så som Orange-Linjen fra Kalkbrænderihavnen og en båd fra Sletten til Hven, så vidt jeg husker.

Med venlig hilsen,

Flemming Søeborg

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 22/3 2020, 11:52 (1493 dage siden) @ FS1954

Hej alle Forumlæsere,

m/f Kastrup sejlede derefter på en rute Gilleleje-Höganäs,
men den var vist også ret kortlivet ?
Jeg nåede at sejle fra Kastrup til Malmö og retur med m/s Hanne Kruse og husker så tydeligt "efterfølgeren" m/f Kastrup, dengang kom jeg meget i havnen i Kastrup.

Med venlig hilsen
Lars Møller Jensen.

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af Niels Munch, 22/3 2020, 12:21 (1493 dage siden) @ Lars Møller Jensen

Jeg nåede at sejle fra Kastrup til Malmö og retur med m/s Hanne Kruse og husker så tydeligt "efterfølgeren" m/f Kastrup, dengang kom jeg meget i havnen i Kastrup.


Hej Lars,

[image]Den svenske færge S/S HANNE KRUSE fotograferet i dok, 1961. Færgen sejlede en kort periode, fra 1958, ruten Malmø - Kastrup.
Foto: Svend Bagge. Museet for Søfart - ID 000035903.jpg.

"Hanne Kruse" var et kulfyret passagerskib uden vogndæk. På arkiv.dk skriver man om S/S "Hanne Kruse" til Malmø fra Kastrup Havn:

"Ruten eksisterede fra 1958 til 1969 - først med et kulfyret skib senere med et dieseldrevet skib. Skibet havde plads til 250 passagerer. Der var plads til 150 i spisesalonen. Der blev solgt øl og snaps til Øresundspriser, dvs. toldfrit. En returbillet kostede 2,65 kr."

Blandt de mange Øresundsruter erindrer jeg især den fra Kalkbrænderihavnen til Falsterbo, hvor man ikke gik i land, men undervejs nød et overdådigt madbord med øl & snaps og dertil musik & dans. I 1964 var vi en gruppe ungerevende med på en sådan tur og havnede i en moden husmoderforening, hvor vi blev bedanset ganske dygtigt.


M.v.h.
Niels

Hvor er dette - Olsenbanden i Kastrup Havn

af Lars Møller Jensen ⌂, Röbäck, 23/3 2020, 22:23 (1492 dage siden) @ Niels Munch


Hej Lars,

[image]Den svenske færge S/S HANNE KRUSE fotograferet i dok, 1961. Færgen sejlede en kort periode, fra 1958, ruten Malmø - Kastrup.
Foto: Svend Bagge. Museet for Søfart - ID 000035903.jpg.

"Hanne Kruse" var et kulfyret passagerskib uden vogndæk. På arkiv.dk skriver man om S/S "Hanne Kruse" til Malmø fra Kastrup Havn:

M.v.h.
Niels

Tusind tak Niels,
jeg bliver helt nostalgisk, jeg har for mig at skibet var opkaldt efter rederens datter.

mvh Lars

Svenska-lok
Indsend billederBillige jernbane T-shirts

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak