Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Niels Munch @, torsdag 26. marts, 2020, 12:45 (14 dage siden)

G'da' i Forum,

Familie- og bilferien fra lørdag, den 16.07.1988 og 2 uger frem, blev henlagt til Brand i Brandnertal i den østrigske delstat Vorarlberg. Området lever af turisme, såvel vinter som sommer, hvor vi var der og nød den smukke natur.

Brandnertal strækker sig fra BludenzArlbergbahn ca. 20 km mod sydvest og ender ved Lüner Stausee, tæt på grænsen til Schweiz, hvor en Seilbahn fører op til reservoiret:

[image]Lünersee Talstation, svævebanen med plads til 50 pass. er på vej op, 17.07.1988 (nm).

En god travetur rundt om Lünersee er en fin oplevelse, ser bl.a. byder på et kig til dæmningen:

[image]Vorarlberg Lünersee, kig mod Bergstation for svævebanen og dæmningen, 23.07.1988 (nm).

Den kunstige sø er anlagt af Vorarlberger Illwerke AG a.h.t. elproduktionen, og svævebanen byggedes til transport af materieler. Efter arbejdets afslutning i 1959 blev området en turistattraktion og svævebanen konverteret til persontransport. Den er 789 m lang og overvinder en højdeforskel på 415 m. Vandspejlet befinder sig 1.970 m o.h., og søen er på ca. 112 ha og rummer 78,3 millioner m³ vand. Det vil se skidt ud for Brand ved et dæmningsbrud.

Da søndagen efter vor ankomst blev viet rekognoscering i nærområdet, gik vi glip af en anden turistattraktion, nemlig veterantoget i Montafon (som ikke er et tilbehør til et analogt gengivelsesapparat, men en anden dal i Vorarlberg).

Her løber Vorarlbergs eneste privatbane Montafonerbahn Bludenz-Schruns (MBS), som på sin knap 13 km lange strækning dengang tillige drev veterantogsdrift, heldigvis også torsdag:

[image]Veterantoget klar til afgang fra Bludenz, 21.07.1988 (nm).

Lokomotivet er kkStB 178.84 (Krauss-Linz 6123/1914), et museumslokomotiv, der kom i MBS' varetægt i 1970. Loket, senest ÖBB 92.2231, blev restaureret af MBS og indsat i turisttog sammen med 2-akslede vogne:

[image]Undervejs på Montafonerbahn, 21.07.1988 (nm).

[image]Der var sågar fotostop på fri bane, Montafonerbahn 21.07.1988 (nm).

Den gul/grønne er indrettet som buffetvogn Ci 1 (Grazer Waggonfabrik 1927 til MBS, ombygget 1976), den åbne er Ci 2 (Ringhoffer 1911 til kkStB, til MBS 1947, omb. 1970). De 2 andre er Ci 3 (Ringhoffer 1890 til kkStB, til MBS 1939, omb. 1961 - delte vinduer) og Ci 4 (Ringhoffer 1890 til kkStB, til MBS 1939, omb. 1959 - vinduer i trærammer).

[image]Veterantoget tilbage i Bludenz, 31.07.1988 (nm).

Lokomotivet indledte i 2006 en stillestående tilværelse, fra 2008 i Eisenbahnmuseum Schwechat. Om lokomotivtypen, se evt.: https://de.wikipedia.org/wiki/KkStB_178 .

[image]kkStB 178.84 (MBS).

MBS er en interessant privatbane, som dengang gav anledning til flere besøg, hvilket jeg kan vende tilbage til, såfremt der måtte være interesse derfor.

På det sidste foto ses noget af en ÖBB Krokodil Reihe 1020, som jeg desværre ikke kiggede nærmere på (jeg havde jo nogle år før fotograferet en 1020 i Zell am See). Krokodillerne blev dengang anvendt som forspands- og skydelokomotiver i tunge godstog til/fra St. Anton am Arlberg, hvor der er stigning på op til 31 ‰. Reihe 1020 forsvandt i 1995.

Feriestedet, som er tæt på Schweiz, indbød til udflugter med bilen til Appenzeller Bahnen og Rhätische Bahn m.fl. samt til togrejser til Innsbruck hhv. Feldkirch og Bregenz. Men det kan vi evt. også komme tilbage til.

Bedste hilsener
Niels

Østrig 1988 (6 fotos)

af Niels @, Aarhus, torsdag 26. marts, 2020, 13:00 (14 dage siden) @ Niels Munch

MBS er en interessant privatbane, som dengang gav anledning til flere besøg, hvilket jeg kan vende tilbage til, såfremt der måtte være interesse derfor.

Kære Niels

Jeg - og givetvis mange andre forumdeltagere -vil helt sikkert nyde endnu én af dine spændende og oplysende beretninger om jernbanedrift i udlandet, så: tøv ikke - hurtigt til tasterne ;-)

Venlige hilsner

Niels H.

--
Niels

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af esni @, Frederikssund, torsdag 26. marts, 2020, 13:17 (14 dage siden) @ Niels Munch

På det sidste foto ses noget af en ÖBB Krokodil Reihe 1020, som jeg desværre ikke kiggede nærmere på (jeg havde jo nogle år før fotograferet en 1020 i Zell am See). Krokodillerne blev dengang anvendt som forspands- og skydelokomotiver i tunge godstog til/fra St. Anton am Arlberg, hvor der er stigning på op til 31 ‰. Reihe 1020 forsvandt i 1995.

Bedste hilsener
Niels

Jeg mindes Alpenexpress over Brenner passet i 1967 - op ad nordrampen var lokomotivet fra München suppleret med sådan 2 - et foran og et bagpå.
Men jeg husker det som at det ene var en E94...

--
Eskild

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Niels Munch @, torsdag 26. marts, 2020, 13:38 (14 dage siden) @ esni

Hej Eskild,

Hvornår de forskellige forvaltningers krokodiller hed hvad, kan du nok se her: https://de.wikipedia.org/wiki/DR-Baureihe_E_94 .

M.v.h.
Niels

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af esni @, Frederikssund, torsdag 26. marts, 2020, 14:48 (14 dage siden) @ Niels Munch

Hej Eskild,

Hvornår de forskellige forvaltningers krokodiller hed hvad, kan du nok se her: https://de.wikipedia.org/wiki/DR-Baureihe_E_94 .

M.v.h.
Niels

Jeg havde nærmest det indtryk at den ene var en ÖBB maskine den anden en DB, men der kan jeg jo havde taget fejl

--
Eskild

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Georg Schmidt, torsdag 26. marts, 2020, 22:32 (13 dage siden) @ esni

I 1972 var trækkraften for Alpen-Express München-Brenner DB E 10 og videre med FS E 646.
M v h
Georg

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Niels Munch @, fredag 27. marts, 2020, 10:01 (13 dage siden) @ esni

Jeg mindes Alpenexpress over Brenner passet i 1967 - op ad nordrampen var lokomotivet fra München suppleret med sådan 2 - et foran og et bagpå.
Men jeg husker det som at det ene var en E94...

Jeg havde nærmest det indtryk at den ene var en ÖBB maskine den anden en DB, men der kan jeg jo havde taget fejl.

Hej Eskild,

Selv om jeg var på Arlberg- og du på Brenner-banen, er der ingen tvivl om, at du rejste med:

[image](Foto: Lars Møller Jensen, Jernbanehistorisk Forum).

..... i modsat retning, förstås ;-).

Du har således passeret grænsen mellem Tyskland og Østrig ved Kufstein. Af Georgs indlæg ses, at DB-lokomotivet (i hans 1972-eksempel E10) fortsatte, til det blev afløst af FS-lomokotiv ved Brenner, og jeg har set eksempler på, at ÖBB har hægtet BR 1020 på som hjælpelok til både person- og godstog i Innsbruck.

Om det var tilfældet i dit eksempel, aner jeg ikke.

Men det er et faktum, at et af sigterne med ÖBB BR 1020 netop var anvendelsen som hjælpelokomotiver ved stejlramperne på bl.a. Arlberg- og Brennerbanerne.

Lokomotiverne var i øvrigt grønne, indtil ÖBB introducerede det blodorange design i 1970. Og når vi nu er på afveje, skal I ikke snydes for mit (halvdårlige) 1020-foto fra Zell-am-See:

[image]ÖBB 1020.16 (Krauss-Maffei/SSW 16307/1944, udr. 01.04.1994) med godstog i Zell-am-See 24.06.1977 (nm).

ÖBB BR 1020 udgik i 1995.

Bedste hilsener
Niels

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af esni @, Frederikssund, fredag 27. marts, 2020, 10:22 (13 dage siden) @ Niels Munch

Jeg tror efterhånden at det var to grønne ÖBB 1020 (en for en bag) og så en DB E10, som slæbte os op til Brenner. Mens vi holdt og ventede på at blive klar til at køre ned i Italien, så samledes togets tre lokomotiver på et nabospor lige ud for mit togvindue (sådan huster jeg det i hvert fald). Og det kan sagtens være E10'erens ejendomsmærke, der i min hukommelse har rykket til en af de to andre maskiner.

Hjemturen var også via Brenner, men da var det aften og jeg husker meget lidt om den, bortset fra at vi på et tidspunkt holdt stille en times tid nede på slettelandet, fordi der var tordenvejr oppe i bjergene, så vidt vi forstod.

--
Eskild

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Niels Munch @, torsdag 26. marts, 2020, 15:08 (14 dage siden) @ esni

Jeg mindes Alpenexpress over Brenner passet i 1967 - op ad nordrampen var lokomotivet fra München suppleret med sådan 2 - et foran og et bagpå.
Men jeg husker det som at det ene var en E94...

Nu var det ikke lige Brenner, men Arlberg, jeg beskæftigede mig med. Men er Brenner ikke mellem Østrig og Italien? Var der DB-lok med så langt?

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af esni @, Frederikssund, torsdag 26. marts, 2020, 15:35 (14 dage siden) @ Niels Munch

Jeg mindes Alpenexpress over Brenner passet i 1967 - op ad nordrampen var lokomotivet fra München suppleret med sådan 2 - et foran og et bagpå.
Men jeg husker det som at det ene var en E94...

Nu var det ikke lige Brenner, men Arlberg, jeg beskæftigede mig med. Men er Brenner ikke mellem Østrig og Italien? Var der DB-lok med så langt?

Jeg husker sikkert galt. men der skiftedes i hvert fald ikke lokomotiv ved grænsen.

--
Eskild

Avatar

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Michael Deichmann ⌂ @, Gribskov kommune, torsdag 26. marts, 2020, 19:58 (13 dage siden) @ Niels Munch

Men er Brenner ikke mellem Østrig og Italien?

Jo.

--
Venligst

Michael Deichmann

[image][image][image]

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Niels Munch @, torsdag 26. marts, 2020, 20:34 (13 dage siden) @ Michael Deichmann

Men er Brenner ikke mellem Østrig og Italien?

Jo.

Kan du så også svare på, hvilken af flere mulige grænser Eskild mener, han har krydset med "Alpenexpress"?

M.v.h.
Niels

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Gert @, Aalborg, torsdag 26. marts, 2020, 19:35 (13 dage siden) @ Niels Munch

Montafonbanen er en fin lille bane, der i dag klarer en masse lokaltrafik. Desværre er der vist ikke mere nogen form for veterantogskørsel mere. Det var der i hvert fald ikke da vi var der for 4 år siden.

Østrig 1988, Vorarlberg (7 illustrationer)

af Hans T. Møller @, fredag 27. marts, 2020, 13:00 (13 dage siden) @ Niels Munch

Kære Niels

Vis og fortæl endelig mere fra MBS. Østrig er et smukt land, og det er altid glædeligt, når en lille privatbane kan holde sig i gang, hvad enten årsagen er turisme, politisk velvilje, lokal opbakning, terrænforhold, som hindrer konkurrence fra landevejen, eller noget helt femte.

Bedste hilsner

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.

Copyright © 2020 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen