Spanien 1980 Ponferrada – Villablino Del 3

af Steen Larsen, Søborg DK, 29/3 2020, 16:12 (1461 dage siden)

Hej Jernbanens læsere

I denne sidste del præsenterer jeg nogle blandede billeder fra mit besøg i 1980 på Ponferrada-Villablino banen.
Del 1 er her
Del 2 er her

PVs sidste indkøb af damplokomotiver blev foretaget i 1969 ved erhvervelsen af to 1C-T2 lokomotiver med normal slæbetender (ikke Engerth) fra ENDESA (Empresa Nacional de Electricidad). Lokomotiverne fik numrene PV 41 og 42. Det menes at PV 42 aldrig blev sat i drift men blev brugt som reservedele for PV 41.
Alle billeder fra 1980.

[image]

Her er PV 42 (Tubize; 2371/1950) henstillet ved remisen i Ponferrada. PV 41 så jeg ikke under mit besøg. Lokomotivet (Tubize; 2370/1950) befinder i dag sig på jernbanemuseet i Ponferrada.

[image]

PV 12 (Kraus; 7630/1921) passerer San Andres de Montejos.

[image]

PV 6 (Baldwin; 52681/1919) i Ponferrada.

[image]

Bredsporet MSP 51 (Haine St. Pierre; 1382/1922) rangerer på RENFEs område i Ponferrada.

[image]

MSP 55 (Sharp Stewart; 3721/1891) henstillet i Ponferrada.

[image]

PV10 (Baldwin; 52684/1919) i Ponferrada.

[image]

PV 14 (Devis-Macosa; 102/1950) og PV 3 (Baldwin; 52656/1919) i Villablino.

[image]

PV 14 (Devis-Macosa; 102/1950) i Villablino

[image]

PV 12 et sted på strækningen med floden Sil i forgrunden. Billedet er taget fra bussen på vej til Villablino.

[image]

PV 19 (Krauss; 7631/1921) på vej ind til Ponferrada.

[image]

Personalet på PV 18 (Krauss; 6177/1914) i Ponferrada.

[image]

PV 12 (Kraus; 7630/1921) ved remisen i Ponferrada. Det er PV 31 der står helt adskilt bagved med kedel og stempler fjernet.

[image]

PV 1 (Baldwin, 52625/1919) i Ponferrada.

[image]

Selv på remiseområdet skal der også gøres rent.

[image]

PV 17 (Krauss; 6188/1914 ) på vej ud af Ponferrada med et træk tomme vogne.

I slutningen af 1981 købte PV to brugte Krupp diesellokomotiver (B-B) som fik numrene 601 og 602. De blev ikke den store succes. De var for svage til de store kultræk og blev mest brugt til rangering omkring kraftværket Compastilla II ved Cubillos del Sil. Men snart bestilte PV fire nye GM diesellokomotiver type G18-U (B-B og 1100 HK) bygget på licens af MACOSA. Det blev starten på enden for dampen på PV. De nye diesel lokomotiver leveredes i 1982 som numrene 1001-1004 og så blev næsten al strækningskørsel diesel. World Steam magazine rapporterer i juli 1983, at ud af de 20 damplokomotiver som under mit besøg 1980 endnu var i drift, var der kun 6 i brug og primært til rangering og som reserve. Enkelte lokomotiver (PV 11, 14 ,19, 31) blev brugt sporadisk og var i driftsklar stand helt op til 1989 hvor dampen endeligt stoppede.
Senere mellem 1997 og 2001 fik PV yderligere 4 brugte ALCO diesellokomotiver (C-C) fra RENFE som fik numrene 1005-1008.
Jeg skrev i 1ste del at driften på PV blev nedlagt i 2002. Det må være sket noget senere da jeg på nettet siden har set billeder af diesellokomotiverne i drift helt op til 2014, men nøjagtigt hvilken år driften stoppede er det ikke lykkes at opklare. Men jeg kan også læse at banens sidste store kunde kraftværket Compastilla II mellem 2011 og 2018 ombyggede sine kedler til naturgasfyring hvilket må have overflødiggjort banen.

Kilder:

PV Ponferrada-Villablino El Ferrocarril del Sil, ARMF (2019)

Oversigt over bevarede damplokomotiver i Spanien: Her

Jernbanemuseet PV: Her og Her

En blog om den aktualle PV: Her

Seks afsnit fra Youtube om PV på spansk: Her

En fantastisk samling af optagelser af diverse Spanske smalsporsbaner fra 60erne og 70erne (PV starter 40:00): Her

Mvh
Steen

Spanien 1980 Ponferrada – Villablino Del 3

af Niels Munch, 29/3 2020, 16:38 (1461 dage siden) @ Steen Larsen

Kære Steen,

Mange tak for en spændende reportage fra Ponferrada-Villablino banen!

Spanien har været et ganske alsidigt jernbaneland med såvel hjemmeproducerede som importerede damplokomotiver samt et udvalg af sporvidder.

Et britisk website beskæftiger sig med damp i forskellige lande; her et opslag til nordspanske industribaner med fotos af bl.a. aktive PV-lokomotiver: http://www.gwrarchive.org/site/sitel2pg/Spain/ng/nwng/nwng.php .


Bedste hilsener
Niels

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak